Læsetid: 8 min.

Piger i kriminelle problemer bliver overset

Selvom piger i årevis har nærmet sig drenge i kriminalitetsstatistikkerne, har det forebyggende arbejde primært været fokuseret på drenge
Hver mandag mødes en flot teenagepiger mellem 12 og 16 år på Vesterbro for at skabe et fællesskab om  andet end de konflikter, de har med skolen, myndighederne og hinanden. Pigen her på billedet har ridehjelm på - en af aktiviteterne er at tage til Isefjorden og ride.

Hver mandag mødes en flot teenagepiger mellem 12 og 16 år på Vesterbro for at skabe et fællesskab om  andet end de konflikter, de har med skolen, myndighederne og hinanden. Pigen her på billedet har ridehjelm på - en af aktiviteterne er at tage til Isefjorden og ride.

Sille Veilmark

9. december 2017

Selv om ungdomskriminaliteten falder, falder den markant mere for drenge end for piger. Det viser en nylig rapport fra Center for Boligsocial Udvikling (CFBU). Pigerne begår typisk butikstyveri, trusler, bedrageri og simpel vold. Alligevel fylder de mest i medierne i forbindelse med mere atypiske episoder om slagsmål og grovere vold.

Rapporten fra CFBU viser, at antallet af sigtede drenge i udsatte boligområder er faldet med en tredjedel fra 2000 til 2015. For piger er der kun tale om et fald på 11 procent.

Pigerne udgør altså en større andel af kriminelle unge nu end tidligere.

»Det kan derfor være relevant at tænke i målgruppen af piger for kommende kriminalpræventive indsatser,« lyder det i rapportens anbefalinger.

Samme tendens viser sig i rapporter fra Justitsministeriets Forskningskontor, der peger på en ’øget ligestilling’ mellem kønnene, når det kommer til kriminalitet. For 30 år siden var der fem drenge under 18, der blev dømt for hver pige. I dag gælder for to drenge for hver pige.

Hos politiets Nationale Forebyggelsescenter anerkender vicepolitiinspektør Henrik Framvig, at der har været for lidt fokus på forebyggelse blandt piger.

»Man kan godt have ret i, at vores indsatser retter sig mod dem, der samler sig på gadehjørner og råber højest. Og det er traditionelt ikke der, vi finder pigerne.«

Hvad ved man?

Ifølge Ann-Karina Henriksen, postdoc og forsker i vold blandt piger, er en af udfordringerne for bedre forebyggelse, at piger ofte bliver mødt med reaktioner, der ikke kun handler om deres kriminalitet. Eller om deres livsbetingelser. Men i høj grad om deres køn.

»Når en dreng afviger, har vi en tendens til at se det som en reaktion på et gadefællesskab eller hans oplevelse af, at det var nødvendigt. Når en pige afviger, tænker vi, at der må være noget galt med hende.«

Her er seks bud på, hvad man ifølge Ann-Karina Henriksen kan komme langt med.

Bud 1: Undgå at stemple piger

Piger med afvigende adfærd bliver hurtigt stemplet som syge eller umulige. Sker det, risikerer man at overse, at de ligesom drenge ofte reagerer på svære livsbetingelser. En reaktion som slag og spark kan eksempelvis være udtryk for alt fra oplevelser med vold eller traumatiserende overgreb, til at pigen måske er vant til en særlig ’gadelogik’.

Bud 2: Husk at vold kan give mening for dem

Vold kan være en måde at positionere sig på i et hierarkisk ungefællesskab. Her kan det virke o.k. og nødvendigt, hvis man vil beskytte sig selv eller sine veninder. Hvis en pige eksempelvis skriver noget grimt om en anden piges krop eller mor, kan hun opleve det som nødvendigt at sige kraftigt fra, hvis det ikke skal eskalere.

Bud 3: Glem pigebander og se konflikter som langstrakte og uigennemskuelige for pigerne

Konflikter med piger bliver ofte stemplet som angreb fra pigebander. Men de fleste fagfolk afviser, at der er tale om bander. I stedet er konflikter imellem piger ofte langstrakte og foregår både ansigt til ansigt og på de sociale medier. Her kan det være svært for pigen at gennemskue, hvem hun kan stole på.

Bud 4: Sørg for, at tilbuddene ikke kun fungerer på drengenes præmisser

Piger er ofte i tilbud eller institutioner på drengenes præmisser. Det viser sig blandt andet ved, at drenge bliver mødt med fysiske fællesaktiviteter, mens piger mødes med en forventning om at betro sig om deres problemer. Særligt på de sikrede institutioner, hvor der ofte kun sidder én pige på en afdeling.

Bud 5: Overvej tilbud særligt målrettet piger

Det kan være godt for piger at få lov til at være ’vilde og skæve’ uden at skulle forholde sig til drenge, der fylder i deres hverdag. Ellers kan man stræbe efter kønsbalancerede afdelinger, hvor der også er lige meget kvindeligt og mandligt personale.

Bud 6: Vær sensitiv over for piger og drenges forskellighed, men undgå at presse dem ned i faste roller

Det kan hjælpe både drenge og piger, hvis de får en bredere palet af aktiviteter. Drenge kan sagtens være glade for mindfulness, mens piger ikke kun har behov for at lave negle.

Piger trækker ikke midler

Information har over en periode besøgt et par af de indsatser, der enten er helt eller delvist målrettet piger.

Heriblandt værestedet Tetriz i Helsingør. Tetriz blev oprettet i 2012, da boligområdet Nøjsomhed var præget af tårnhøjre hærværksregninger og stenkast mod politi og ambulancer.

De har nu fået »styr på det«, men det er stadig op ad bakke at få midler til pigerne. Det fortæller SSP-souchef Samer Zazou:

»Vi blev mest til for drengene, fordi det var dem, der lavede problemer. Men selv om pigerne ikke fylder avisoverskrifterne og laver larm i gaden på samme måde, døjer de med mindst lige så mange problemer. Derfor har vi arbejdet hårdt på at få dem ind. Det er bare drengene, der typisk er mest fokus på. Så når vi skal arbejde med pigerne, skal de tænkes ind i de budgetter, vi allerede har,« siger han.

Samme billede oplever forsker Ann-Karina Henriksen. Hun er postdoc ved Aalborg Universitet og har forsket i vold blandt piger og pigers forhold på de sikrede institutioner.

»Kommuner skal være af en vis størrelse, før der er specifikke pigeindsatser. De lidt udadreagerende, gadesøgende piger bliver hurtigt overset. Ofte også i tilbud, der inkluderer begge køn, hvor de må indrette sig på drengenes præmisser.«

Hvad efterlyser pigerne selv?

Her er seks pointer fra Ann-Karina Henriksens interviews, om hvad de kriminelle piger efterlyser i den foreyggende indsats:

  • Hjælpen skal inkludere pigernes venner.
  • Voksne, der ’ikke bare er på arbejde’.
  • Kontinuitet – fordi pigernes liv ofte er enormt omskiftlige.
  • Anerkendelse af pigernes egne erfaringer og syn på livet.
  • At pigerne ikke bare stemples som ’umulige’.
  • Støtte til at være selvstændige som autonome individer.

Politiets ressourcer prioriteres på tryghed

Henrik Framvig understreger, at politiets ressourcer er begrænsede. De bliver derfor rettet mod adfærd og kriminalitet, der karakteriseres som utryghedsskabende. Alt imens har pigerne nærmet sig drengene i statistikkerne i flere år.

»Uden, vi har tænkt, at det forebyggende arbejde kun skal ramme den mandlige del, så er det jo nok der, det har ramt mest. Så kan du have en pointe i, at vi gerne skulle have haft det samme fald i kriminalitet over hele linjen. Og der forsøger jeg at finde en forklaring.«

– Hvad vil i så gøre ved det?

»Jeg vil meget gerne lave nogle særlige tiltag i forhold til piger, så vi kan komme forskellen til livs. Og det du kan godt sige, det har vi ikke haft.«

Hver mandag mødes en flok teenagepiger mellem 12 og 16 år på Vesterbro for at skabe et fællesskab om andet end de konflikter, der har med skolen, myndighederne og hinanden. En af aktiviteterne er at tage til Isefjorden og ride
Læs også

Henrik Framvig kan konkret nævne én ting, man vil gøre fra Rigspolitiets side. Og det er at ansatte nye ’civile forebyggere’ – en ny medarbejdergruppe på 25 ikkepolitiuddannede personer, der skal arbejde på gadeplan sammen med lokale betjente. Og de kan gøre noget for piger, mener Framvig.

»De vil have mulighed for at lave indsatser, der retter sig mod piger også. Jeg ser gode muligheder, også for piger, som vi oplever, er rigtig svære at komme i kontakt med. Man kan sige, at hvis man ikke gør noget, kan det udvikle sig i en uheldig retning,« siger han.

Hvad gør man allerede?

Her er tre tilbud på indsats for kriminelle piger.

Tilbud 1: Pigegruppen: Københavns kommunale tilbud til udsatte piger på 13-18 år

Pigegruppen har siden 2006 været Københavns kommunale tilbud til socialt udsatte piger i problemer med alt fra familie, bolig og misbrug til vold og lavt selvværd. Her kommer kun piger, og stedet bliver drevet af kvindelige ansatte.

Her har vi i denne uges udgave af Information fulgt Naima på 15 år. Hun har været forbi både Vestre Fængsel og den sikrede institution Sønderbro efter sager om slagsmål og vold.

»Det gjorde ikke noget værre, men det hjalp heller ikke,« fortæller hun.

Naima var den eneste pige på Sønderbro. Det var først i Pigegruppen, at hun i fællesskab med en flok andre piger er blevet bedre til at håndtere konflikter. I Pigegruppen er der få, men overskuelige regler – man må ikke slås, man må ikke snakke grimt om hinanden, og man skal behandle hinanden ordentligt.

Og så er der ingen drenge, der ellers fylder i både skolen, fritiden og pigernes samtaler.

Naima omtaler derfor stedet som et frirum:

»Man føler sig mere tryg herinde. Når der er veninder og voksne, man kan snakke med. Og hvis drengene kom her, ville der bare være flere problemer.«

Tilbud 2: Tetriz: Værested i Helsingør for 9-17 årige. Drenge og piger.

Tetriz blev til for drenge i 2012, da boligområdet Nøjsomhed havde store problemer med hærværk og stenkast mod politiet. I dag har området langt færre problemer, og SSP-souschef Samer Zazoou har i årevis arbejdet på at få piger med i klubben.

»Vi har oprettet pigerum, hvor pigerne kan gå ind for sig selv, hvis de vil. Det gør flere måske i begyndelsen. Men efterhånden er vi alle sammen i fælleslokalerne. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, men det tager bare tid.«

I Tetriz har de sørget for at ansætte kvinder og for at arrangere aktiviteter til pigerne, som både omhandler gadefodbold og ilddans. Samer Zazou mener ikke, at tilbud bør deles op i drenge og piger.

»Det skal være normaliseret, så det minder om resten af samfundet, og så de bliver klædt på til at deltage i foreningslivet. Og det er en god idé, for pigerne bidrager med noget andet – de giver en anden stemning. De er tit gode til at pynte op, og de præger drengenes adfærd, så de ikke taler så grimt og ikke spiller fandango.«

Tilbud 3: PUK: Politiets Ungdomsklub i København. Ét ud af otte forebyggende aktivitetstilbud er målrettet piger.

På landsplan er det ofte de lokale politi- og SSP-kredse, der beslutter, hvordan drenge og piger skal prioriteres. Hos Københavns Politi mener politiassistent Marianne Blandebjerg, at de fanger pigerne, når der opstår problemer.

Som eksempel på noget mere permanent nævner hun fotogruppen for piger under ’Politiets Ungdomsklub’ (PUK). Her kommer en flok piger omkring 9. klasse hver onsdag.

»I mange år var det kun et tilbud til drenge. Men så tænkte vi, at det med selfies og fede billeder kunne være en måde at nå pigerne. Hvorimod drengene meget er til fysisk aktivitet som gokart og sport.«

Marianne Blandebjerg ser fordele i at have piger og drenge adskilt i det kriminalpræventive arbejde.

»Drenge kan lide drengehørm, piger kan lide at være piger. Drenge kan godt lide at røre sig og konkurrere med hinanden. Det er deres måde at koble fra. Det er ikke piger, hvor man taler dybt. Der er jo bare forskel, og det synes jeg ikke, vi skal lave om på.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne Mette Jørgensen

Det er vel bare ligestilling over hele linjen.
Piger "kan" vælge om de vil være udadreagerende eller de, der udnyttes og nogle oprørere vælger det første.
Det er måske pigernes måde at sig fra på.
Jeg tror ikke på, at man hverken med drenge eller piger kan ændre noget som helst, så længe man først griber ind, når de er teenagere.
Der er noget fundamentalt galt fra de er i mors mave, og det gælder begge køn.
Men det vil hverken justitsminsitstereiet eller socialministereiet indse.
Så længe man fortsætter den åndsforladte politik med, at vente og sende børn i plejefamilier der ofte heller ikke har indsigt eller hjerte til at tage sig af de børn vil det fortsætte.

Enhver sundhedsplejerske og pædagog ved det, men man skal jo spare og det gør man ved at forsøge igen og igen ved at tale for sin syge moster.
De børn, drenge og piger vokser ofte op i en dysfunktionel familie og i en familie, hvor pengene er små.
Vedr. økonomi er den agenda slet ikke med og man mener fra politikers side, at det ikke handler om penge, men det gør det også.
En forældre , der har svært ved at betale husleje og give børnene et par ordentlige vinterstøvler på er selv udsat.
Det forsøgte man at gøre noget ved førhen,(30 år siden) men det er fuldstændigt negligeret i dag.
At man så naivt troede at penge var nok var en fejl, for det skulle have været fuldt op af andre tiltag.
I dag er der hverken den det ene eller det andet.
Den ene efter den anden taler om handling, men de fatter intet. Det er ynkeligt.