Ordførerne for partier, der råder over et flertal i Folketinget, finder det mærkeligt, at der gælder to forskellige regelsæt om aktindsigt i afdøde familiemedlemmers sager på sundhedsområdet og socialområdet. De er indstillet på at undersøge, om det på en eller anden måde skulle være muligt at sikre en indsigt for de nærmeste pårørende til en afdød også i socialretlige forhold.
Formanden for Sundheds- og Ældreudvalget, Liselott Blixt (DF), henviser til den for nylig ikrafttrådte lov om fremtidsfuldmagter. Ifølge den kan en borger f.eks. give sine børn eller sin ægtefælle en fuldmagt, som kan begrænses til at omfatte bestemte forhold eller omfatte alle økonomiske og personlige forhold. Men fuldmagten ophører automatisk, når fuldmagtsgiver afgår ved døden.
»Man kunne overveje en tilføjelse, så den enkelte selv kunne bestemme, om den også skulle f.eks. gælde sociale oplysninger,« siger hun.
– Og den skulle også gælde efter døden?
»Ja, det synes jeg. Hvis man har tiltro til sine børn eller sin ægtefælle, kunne man skrive mange ting i sådan et slags testamente. Jo, jeg mener, at pårørende på den måde burde kunne få indsigt i kommunens oplysninger. Det er interessant, og det vil jeg prøve at se på,« siger Liselott Blixt.
En tilsvarende melding kommer fra Pernille Rosenkrantz-Theil (S):
»Der skal være en større mulighed for indsigt, så de efterladte kan få en slags ro. Selvfølgelig skal de pårørende kunne se, hvad der f.eks. er sket på et bosted de sidste måneder. Det kan være meget meningsfuldt at få adgang til den slags oplysninger for pårørende,« siger hun.
Pernille Rosenkrantz-Theil kender ikke den dybereliggende årsag til, at der er adgang til indsigt efter sundhedsloven, men ikke efter sociallovgivningen.
»Det er mærkværdigt, at der efter sundhedsloven, hvor man ofte har langt mere personlige følsomme oplysninger, godt kan gives indsigt, mens det ikke kan lade sig gøre inden for socialområdet. Selvfølgelig skal vi være opmærksomme på, om der er oplysninger, som en afdød ikke vil dele med sin familie,« siger hun og foreslår en ordning, hvor en borger kan give samtykke post mortem til, at de nærmeste pårørende enten kan få adgang til alle eller visse dele af den viden, en kommune har noteret om den socialretlige behandling af en afdød.
Konservative er imod
Også Stine Brix (EL) finder det mærkeligt med to forskellige regelsæt.
»Det er også mærkeligt, at man som nær pårørende ikke kan få indsigt i de oplysninger, der er i det sociale system. Det er bestemt noget, som socialministeren skulle forholde sig til: Om ikke man burde have et regelsæt, der svarer til det, som er på sundhedsområdet,« siger hun.
Marlene Borst Hansen (R) kan »meget nemt sætte sig i disse mødres sted«, når de har behov for oplysninger om en afdød, også ud over indsigt i sundhedsoplysninger.
»Der bør være respekt for, at pårørende har brug for en afklaring, og jeg forstår ikke, hvorfor der skal være forskel på, hvad pårørende kan få efter sundheds- og socialloven. Den skelnen virker mærkelig,« siger hun.
Sådan ser Torsten Gejl fra Alternativet også på sagen.
»Når man er i sorg efter en nær slægtnings dødsfald, kan det lindre at få vished om, hvordan personen levede og afsluttede sit liv,« siger han. »Og her kan socialretlige oplysninger også bidrage til den oplysning, den sørgende søger. Derfor er det interessant at se på, om det er muligt at skabe mere gennemsigtighed omkring de socialretlige oplysninger, når det ikke må antages at stride mod afdødes ønsker.«
De Konservatives Brigitte Klintskov Jerkel er ikke enig med de øvrige ordførere, fremgår det af en mail:
»Konservative er som udgangspunkt imod, at man som efterladt pårørende automatisk har krav på aktindsigt i patientjournaler. På trods af, at det er nogle ulykkelige sager, som naturligvis gør indtryk, så mener vi, at den afdødes personlige forhold skal kunne forblive fortrolige, selv om pågældende er død. Der kan være tale om meget private og personlige forhold, som kan give et anderledes indtryk af den afdøde, forhold som den afdøde måske ville ønske forblev private. Det, mener vi, bør respekteres. Derudover er man som over 18-årig beskyttet af persondataloven, hvilket man stadig er, selv om man er afgået ved døden.«
