Læsetid: 6 min.

Professor: Der er kommet mere pres på de offentligt ansatte

Det private arbejdsmarked har indgået kompromisser i fællesskabets interesse i årevis. Nu skal de magtfulde offentligt ansatte bidrage til, at Danmark får råd til at udvikle den offentlige sektor. Det er bagtæppet for de aktuelle OK-forhandlinger, siger professor Ove Kaj Pedersen. Men hvem er egentlig parat til at give noget uden selv at få noget igen?
Presset på de offentligt ansatte stiger, og det karambolerede senest med lærerkonflikten i 2013. Konflikten præger stadig det offentlige arbejdsmarked, hvorfor de offentligt ansattes faglige organisationer denne gang har fundet sammen om en musketered, der betyder, at de ikke vil forhandle, før lærerne har fået en ny arbejdstidsaftale.

Presset på de offentligt ansatte stiger, og det karambolerede senest med lærerkonflikten i 2013. Konflikten præger stadig det offentlige arbejdsmarked, hvorfor de offentligt ansattes faglige organisationer denne gang har fundet sammen om en musketered, der betyder, at de ikke vil forhandle, før lærerne har fået en ny arbejdstidsaftale.

Finn Frandsen

27. december 2017

Næppe har det politiske Danmark overstået regeringskrise og cirkus om finansloven, før det næste drama venter. Overenskomstforhandlingerne på det offentlige område var end ikke begyndt, før de kommunalt ansattes forhandlingsfælleskab aflyste alle møder med deres modpart, Kommunernes Landsforening (KL).

Måske ender det med et kompromis. Det er endnu for tidligt at sige. Dramaet, de taktiske udmeldinger og konfliktniveauet er helt efter bogen, vurderer professor i komparativ velfærdspolitik ved CBS, Ove Kaj Pedersen.

Men ligesom professoren i sidste uge forklarede i Information, at kompromisvilligheden er blevet mindre i dansk politik i kraft af protestpartiernes stigende indflydelse i Folketinget, er løsninger til det fælles bedste heller ikke nemme at finde på det offentlige område.

Det private arbejdsmarked og LO-forbundene har ellers op gennem 1980’erne og 1990’erne eksempelvis flere gange udvist fleksibilitet og løntilbageholdenhed for at styre landet gennem kriser.

De samme krav står de offentligt ansatte nu tilsyneladende over for. Ikke på grund af en økonomisk krise, den er de fleste enige om, at Danmark er ude af. Men fordi den offentlige sektors størrelse er helt afgørende for samfundsøkonomien og dermed mulighederne for at udvikle velfærdsstaten, siger Ove Kaj Pedersen.

»Der er kommet mere pres på de offentligt ansatte i kraft af behovet for at modernisere velfærdsstaten. Samtidig er der strammet op på de offentlige finanser i form af budgetlove, planer som 2020-planen – altså det såkaldte finanspolitiske råderum, som overenskomstforhandlingerne foregår inden for, og som Folketinget har valgt at lægge sig under. Det betyder, at arbejdsgiverne, regeringen og KL har til opgave, at de pågående lønforhandlinger sker inden for det råderum,« siger Ove Kaj Pedersen.

Samtidig er langt de fleste offentligt ansatte ikke længere tjenestemænd, men lønmodtagere, der både bliver flere og flere af, og som bliver dyrere og dyrere, fordi der kommer flere akademikere og andre veluddannede grupper til.

Lærerkonflikten

Og så opstår balladen. Det seneste og mest spektakulære eksempel er lærerkonflikten i 2013, som endte med et regeringsindgreb. Men som i sin essens handlede om, at den daværende SRSF-regering ville have lærerne til at betale for den nye folkeskolereform ved at undervise flere timer.

Den konflikt præger stadig det offentlige arbejdsmarked, hvorfor de offentligt ansattes faglige organisationer denne gang har fundet sammen om en musketered, der betyder, at de ikke vil forhandle, før lærerne har fået en ny arbejdstidsaftale.

Meget af bitterheden blandt lærerne, Danmarks Lærerforening og den øvrige fagbevægelse over forløbet i 2013, skyldes en – ifølge parterne selv – velbegrundet mistanke om, at regeringsindgrebet var planlagt mellem KL og regeringen allerede på forhånd.

Den udlægning er stadig omstridt. Men en rapport udarbejdet efter indgrebet i 2013 af arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet, Mikkel Mailand, konkluderede, at »KL og Finansministeriet kan (...) næppe siges formelt set at have forbrudt sig mod modellen ved på forhånd at have etableret et så snævert forhandlingsrum, som det var tilfældet.«

Ifølge Ove Kaj Pedersen ligger regeringsindgreb generelt helt inden for den danske model og er forekommet mange gange på det private arbejdsmarked.

»Den danske model bygger på frivillighed. Der er gode begrundelser for at varetage sine egne interesser, og det er frivilligt, om man gennem at varetage sine egne interesser også varetager fællesskabets. Men det er også helt grundlæggende for den danske model og for det danske demokrati, at det i sidste instans er lovgiverne, der bestemmer, hvordan de offentlige omkostninger skal fordeles mellem f.eks. velfærd, løn eller skattelettelser,« siger han.

Dermed er det også, understreger professoren, i sidste instans en siddende regerings opgave at få det hele til hænge sammen og finde flertal for det.

De offentligt ansatte føler sig måske nok knægtet af det pres, de møder fra eksempelvis Moderniseringsstyrelsen, som har til formål at effektivisere den offentlige sektor. Men Ove Kaj Pedersen minder også om, at de offentligt ansatte er blevet en mere og mere magtfuld gruppe samtidig med, at de er blevet mere og mere centrale i spørgsmålet om at tage ansvar for samfundets og velfærdsstatens udvikling.

Magtfuld gruppe

»De offentligt ansatte er en stor spiller og tilmed en velorganiseret gruppe i kraft af, at deres organiseringsgrad er 20 til 30 procent højere end på det private arbejdsmarked. De er også de bedst uddannede og har generelt de bedste overenskomster. Dernæst er de altafgørende for den private sektors konkurrencedygtighed inden for konkurrencestaten i forhold til f.eks. kvalitet i uddannelse, befolkningens sundhed, men også hvor meget det koster at sikre kompetent arbejdskraft.«

Endelig er de offentligt ansatte også skatteborgere. Det betyder, at der er to fordelingssystemer, der støder sammen. Lønsystemet, herunder de faglige rettigheder og arbejdsvilkår, og skattesystemet.

»De offentligt ansatte, der er stærke i kraft af uddannelse og gode overenskomster, belønnes i kraft af stærke organisationer og deres position. Men det kan gå ud over de svage i skattesystemet, dem skattekronerne bliver taget fra, eller som må leve med, at den offentlige sektor ikke kan moderniseres til gavn for dem. Ganske vist er de offentligt ansatte gode skatteborgere, men der er skabt sammenhæng mellem de to systemer, der åbner op for, at vindere det ene sted kan påføre tab det andet. Det er vel også kernen i kritikken af skattelettelser.«

Det SRSF-regeringen imidlertid ikke lykkedes med, og som var deres ansvar i forhold til at få deres skolereform ført ud i livet, var at tilgodese den mangeårige danske tradition for autonomi blandt det offentlige velfærdspersonale, der træffer selvstændige beslutninger om indhold, arbejdsgange osv.

»Den autonomi kommer under pres gennem økonomistyring, bl.a. fordi der qua den eksempelvis udnævnes en driftsleder (skolelederen skulle have mere magt og ansvar som følge af reformen), og denne pålægges at effektivisere inden for driftsrammen. Men den faglige autonomi er også vigtig at opretholde, for man får ikke nødvendigvis noget godt ud af, at politikere skal bestemme, hvilke metoder fagpersonale skal bruge. Og lærerne har ligesom andre grupper krav på, at deres faglighed respekteres. Spørgsmålet er, hvordan den autonomi kan balanceres med økonomistyring forbundet med ledelse,« siger Ove Kaj Pedersen.

– Det forekommer som en gordisk knude. Hvordan kan den løses?

»Med politik. Parternes selvstyre er blevet begrænset, fordi der skal styres inden for rammerne af en samfundsøkonomi. Men det er i sidste ende en regerings ansvar at finde balancen og få den gennemført.«

FOA: De offentligt ansatte har udvist samfundssind

De offentligt ansatte har udvist samfundssind og løntilbagehold i samme grad, som de ansatte i den private sektor. Sådan lyder svaret fra FOA’s Dennis Kristensen på velfærdsprofessor Ove Kaj Pedersens udtalelser i dagens Information

Af Rasmus Svaneborg

Velfærdsforsker Ove Kaj Pedersen er helt galt afmarcheret, når han hævder, at de offentligt ansatte i høj grad er gået fri, mens det private arbejdsmarked i 1980’erne og 1990’erne har udvist løntilbagehold i krisetider. Det mener FOA-formand Dennis Kristensen.

»Når der har været løntilbageholdenhed, så har det været for både det offentlige og det private. Der er en fuldstændig parallelitet i det. Så de private har ikke holdt mere igen eller vist mere samfundssind end de offentligt ansatte,« siger Dennis Kristensen.

Desuden har de offentligt og privat ansatte nu et skæbnefællesskab, når det kommer til lønudvikling. Det skyldes den reguleringsordning, der sikrer, at hvis offentligt ansatte får en lønstigning, der er højere end den private sektors, så vil differencen blive tilbagebetalt, siger Dennis Kristensen. På den måde vil lønningerne i de to sektorer følges ad.

»Så vi (offentligt ansatte, red.) kommer til at opleve, at lønudviklingen svinger i samme takt – bare med en forskydning – som for de privatansatte,« siger han.

Som eksempel på, at de offentligt ansatte også har udvist løntilbagehold historisk set, nævner Dennis Kristensen den såkaldte fælleserklæring fra 1987, som lå til grund for, at arbejdsmarkedspensionerne blev indført.

»Det blev knæsat, at det private erhvervslivs konkurrenceevne var afgørende, og den daværende LO-formand sagde, at vi hellere vil have jobfest end lønfest. Men der fulgte de offentligt ansatte jo med. Det var ikke sådan, at de privatansatte så lavede en mindre overenskomstforøgelse, og at de offentligt ansatte steg mere,« siger Dennis Kristensen.

 

Serie

Overenskomstforhandlinger 2018

Lærernes arbejdstid, løn, betalt frokostpause og musketered er nogle af de ting, der er på spil, når der forhandles nye overenskomster for de cirka 750.000 offentligt ansatte i stat, kommuner og regioner.

Ifølge køreplanen skulle aftalerne være på plads ved udgangen af februar og i løbet af marts sendt ud til urafstemning blandt medlemmerne i de enkelte fagforbund. Det skete ikke, og parterne er nu i Forligsinstitutionen. Senest har staten, regionerne og KL varslet lockout som modsvar til fagbevægelsens konfliktvarsel.

Seneste artikler

  • Aftalen er en skuffelse for lærerne. Men den er bedre end en ny konflikt

    5. juni 2018
    Selv om det helt centrale krav om en ny arbejdstidsaftale ikke er blevet indfriet, har et stort flertal af lærerne stemt ja til en ny overenskomst. Alternativet var en ny konklikt, og det havde alligevel ikke nyttet noget, forklarer lærer Jonna Andersen fra Tune Skole, der fodslæbende har stemt ja
  • Lærerne har valgt en ny vej

    5. juni 2018
    Lærernes ja til overenskomstforliget er et presset og lunkent ja. Men det er godt for den offentlige sektor, hvis kompromiser kan afløse drama ved forhandlingsbordene
  • Lærer: Derfor stemmer jeg nej til OK18-aftalen

    31. maj 2018
    Anders Bondo Christensen har kæmpet en sej kamp for os medlemmer, men jeg er ikke enig i hans beslutning om at indgå en aftale om en kommission uden beslutningskompetence
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • Eva Schwanenflügel
Viggo Okholm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Mon der kommer en storkonflikt ?
Sophie Løhde har ihvertfald gjort sit til at opflamme, med sin klodsede udtalelse om de offentligt ansattes 'lønfest'.

Torben Bruhn Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Er det videnskabsmanden eller debattøren, der taler?
Jeg er ikke i tvivl om hans indsigt, lige som jeg heller ikke tvivler på ledende Goldman Sach folks indsigt. Problemet er, om de bruger deres viden til at fremme deres sag eller til at søge visdom.
Er det sandt, at fagforeningerne for offentligt ansatte er griske, egoistiske elementer, der snævertsynet kæmper for deres medlemmer til forskel fra andre fagforeninger, der så åbenbart kæmper ud fra en dyb samfundsforståelse?
Eller er Professoren ude på dybt vand, hvor han ikke kan bunde, og plasker forvirret rundt for at redde sig i land?

Torben Bruhn Andersen, Martin Thomsen, Troels Ken Pedersen, Lise Lotte Rahbek, Povl Jensen, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, Torben Kjeldsen, Sus johnsen, Torben K L Jensen, Henrik Klausen og jørgen djørup anbefalede denne kommentar

Uha, den er svær den her, for problematikken om mere lederstyring læs økonomistyring og autonomi er efter min mening meget central. Holdninger og samfundssind er rigtig vigtige og de offentligt ansatte burde jo i princippet kunne se det. Jo der er mange knuder og en af dem er bl.a. at tilliden styrkes og kontrollem mindskes og de gyldne håndtryks værdier sænkes og at de såkaldte store honorarer til konsulenter og ledere måske dæmpes. Det kunne måske få de arme hænder til fortsat at være varme helt op i hjertet.

Torben Bruhn Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Enten er han regulært dum, eller også taler han imod bedre vidende. Hans fremlæggelse af samfundsforholdene ser jo rigtig ud efter de flestes overbevisning, men er jo reelt blot en modelfremstilling af nogle forhold, der er meget enklere.

Torben Bruhn Andersen, Povl Jensen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Karsten Aaen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Nu skal man lige huske at manden har skrevet Bjarne Corydon´s Bibel om "Konkurrencestaten" og at netop han får lov til ukritsk at boltre sig på Informations sider er mig en gåde for der findes faktisk nogle der har helt andre indgange til problematikken om rentabiliteten i New Public Management.

Torben Bruhn Andersen, Troels Ken Pedersen, Lise Lotte Rahbek, Povl Jensen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, Steen K Petersen, Karsten Aaen og Jens Falkenberg anbefalede denne kommentar

Ove Kaj Pedersen kæmper både for sit eftermæle og for sit barn. OKP er far til idéen om konkurrencesamfundet og ham og han disciple er det, der er galt med DK. Han kan ikke bruges som objektiv ekspert. Han er ikke aktiv part, men det er hans tankegods der i øjeblikket er centrum for diskussionen - hvad skal vi og hvad skal vi ikke. New Public Management er ved at være fortid og Konkurrencestaten er ved at overgå til at være en teori fremfor det faktum som Thorning, Corydon og Vestager gjorde den til. OKP prøver at afskaffe holdninger, for ham findes der kun én sandhed og den står i et regneark. Information burde kompensere deres stakkels læsere når de frivilligt videregiver mandens forvrøvlede og uddaterede og dybest set udemokratiske tanker.

Troels Ken Pedersen, Povl Jensen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, Steen K Petersen, Karsten Aaen, Jens Falkenberg, Torben Kjeldsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Anders Reinholdt

Hvori består de offentligt ansattes magtfuldhed? Det er næppe de overophedede hænder i pleje-, pasnings- og sundhedssektoren der tænkes på. Det må snarere være djøfferne i statsadministrationen, eller, hvilket er endnu mere nærliggende: en stråmand undfanget i spinneriets tjeneste. Professoren kæmper for sit fascistoide utopia: konkurrencestaten som svar på den ultraglobaliserede kapitalisme. Det er muligt at han har udtænkt vinderformlen. Men det bliver et samfund ingen gider leve i.

Torben K L Jensen, Povl Jensen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels K. Nielsen

Offentligt ansatte får generelt højere løn end privat ansatte pr. præsteret arbejdstime.

Det er de privatansattes arbejde, der skaber den værdi, der betaler de offentligt ansattes løn.

Torben K L Jensen

Nielsen - Det er noget vrøvl. Det er de private i samarbejde med de offentlige der skaber rammerne for indtægterne - også kaldet den overordnede infrastruktur som uddannelse,sundhedsvæsen,retsvæsen.

Eva Schwanenflügel og Troels Ken Pedersen anbefalede denne kommentar
Troels Ken Pedersen

Men det er da godt at ledelseslagene viser vejen med løntilbageholdenhed, både i det offentlige og i det private. Hov, ups, det er ikke sådan, det hænger sammen. Eller vi kan sige det lidt mindre pænt, at Bjarne Corydons propagandist kan pakke sit grej og hoppe i en vandpyt. Det er grov (men ikke overraskende) manipulation at tage udgangspunkt i en undersøgelse fra 2013 for at sige om lærer-lockouten var aftalt spil, når vi har haft så godt som tilståelser fra flere centrale spillere her i 2017.

Niels K Nielsen - hvis vi skal tale om hvem der skaber værdierne, gør os rigere - er det, dem der sælger til udlandet. Private virksomheder skaber ikke nødvendigvis noget. Der er masser af private virksomheder, hvis hovedaftagere er det offentlige. De lever i ligeså høj grad af det offentlige, som offentlige virksomheder. Det økonomiske kredsløb er alt for kompliceret til at man kan skelne mellem offentlig og private. Der er en symbiose i det private og det offentlige. Man kan diskutere hvilke opgaver der skal løses hvor, men de fleste opgaver ville under alle omstændigheder skulle løses.

Eva Schwanenflügel og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Niels K. Nielsen

Torben K L Jensen
28. december, 2017 - 11:04
m.fl.

Det er ømt og måske nytteløst, at diskutere, hvem der er hinandens forudsætning - privat vs offentlig.

Så lad og forholde os til det faktuelle:

De offentlige udgifter er nu oppe på 1.100 mia. kr./år og stiger.
Der er IKKE nedskæring i de offentlige udgifter, som Rød Stue har skabt en myte om.
End ikke verdens højeste skattetryk og arbejdsfri indtægter fra olieudvinding kan dække de offentlige udgifter.
Staten låner derfor 40-60 mia. kr. om året i forbrugslån - i dag er gælden på ca. 700 mia. kr. De årlige forbrugslån er i strid med EU regler.
De offentligt ansatte i DK får højere løn end de privat ansatte
De offentligt ansatte udgør sammen med folk på overførselsindkomst et politisk flertal.
Et flertal kan i DK stemme sig til andre folks penge. Der er kun en moralsk barriere til at hindre det - og denne barriere er nu nedbrudt, så Staten uden videre kan tage 80-90 % af folks indtægt i skatter og afgifter, uden at det støder nogen moralsk.
Det aktuelle økonomiske opsving går nu i stå, fordi der mangler arbejdskraft. Skattereformen skulle have frigivet arbejdskraft, men er blevet umuliggjort af Rød Stue + DF, idet den i deres forståelse vil betyde mindre indtægt til Staten og dermed færre penge til stemmekøb, selvom fagfolk gør gældende, at det modsatte netop vil være tilfældet. Det hævdes, at såfremt vi havde reformeret som i Sverige, ville der have været 125 mia. mere i skatter i Den danske Statskasse.
Svejst, som liberale mener, at vi skulle lade os inspirere af, er ca. 50 % rigere end DK, og har bedre sygehuse mv.