Læsetid: 2 min.

De Radikale vil straffe skoler, der ikke leverer undervisning til syge børn

Langvarigt fysisk og psykisk syge børn får ikke den undervisning, de har ret til, viser en undersøgelse fra Danske Patienter. Patientforeningen mener ligesom Institut for Menneskerettigheder, at klageadgangen er for dårlig, når et barn står uden undervisning. Radikale Venstre foreslår sanktioner mod skoler, der ikke leverer sygeundervisning
Formand for Danske Patienter, Camilla Hersom, mener, at der er noget helt galt, når syge og handicappede børns ret til undervisning i den grad bliver tilsidesat

Formand for Danske Patienter, Camilla Hersom, mener, at der er noget helt galt, når syge og handicappede børns ret til undervisning i den grad bliver tilsidesat

Jens Dresling

19. december 2017

Kronisk og langvarigt syge børn får sjældent den undervisning, de har krav på. Det viser en undersøgelse lavet af Danske Patienter i 2016. Selv om 40 procent af børnene havde krav på sygeundervisning efter mere end 15 dages fravær, så fik kun syv procent af dem tilbuddet.

Også forældre til børn med autisme og ADHD oplever problemer med sygeundervisning, som Information skrev mandag. Og det udgør en alvorlig risiko for, at børns ret til undervisning krænkes, mener Institut for Menneskerettigheder, der i en ny undersøgelse slår fast, at klageadgangen er uklar, og sagsbehandlingstiden er for lang, hvilket ofte fører til manglende sygeundervisning.

Formand for Danske Patienter, Camilla Hersom, mener, at der er noget helt galt, når syge og handicappede børns ret til undervisning i den grad bliver tilsidesat:

»Hvert sjette barn i Danmark bliver ramt af længerevarende og kronisk sygdom, så det her er et større problem. Vi har regler om, at de børn også har ret til undervisning, dem er der bare alt for få, der følger i dag,« siger Camilla Hersom.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Frede Jørgensen
  • Palle Yndal-Olsen
Frede Jørgensen og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Var de Radikale ikke med til at nedlægge Amterne, der faktisk havde specialtilbud til børn?
Kan ikke huske det.

Eva Schwanenflügel

PS. Radikales Camilla Hersom går ind for tvangsregistrering af alle danskeres DNA - uden samtykke.
Set i Deadline.

Kim Houmøller, Ebbe Overbye og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

De radikale er nogle "slingrefise", ja undskyld det nedlandende sprogbrug, men det skal bare virke som et modsvar til den nedladenhed de radikale sprogligt benytter sig af, når samfundets svageste der skal omtales. "Sådan er det jo". (punktum).
Nu handler det om børnene, at mantraet er som det plejer. Det handler om at få institutionerne til at makke ret ved at straffe dem til "gavn" for børnene. Ikke om at skabe muligheder for bedre indsats ved at se på behov og kvalifikationer og råderum for dem der skal løse opgaven.

Eva Schwanenflügel, Dorte Sørensen og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Eva RV stemte ikke for. Det var kun VK-regeringen og DF der stemte for Strukturreformen. De øvrige partier stemte ikke for da de ikke kunne få beregninger for omfang og beløb, ligeledes fandt Fogh Rasmussen og Løkke Rasmussen ikke de behøvede andre med, da de havde flertal med DF.

Kære radikale, hvad med at finde ud af hvorfor det sker, og så forsøge at arbejde med det? Det skulle vel aldrig have noget med økonomi at gøre, i en verden hvor de borgerlige udsulter samfundet? :p

Eva Schwanenflügel og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar