Regeringen og DF sætter kvalitetssikring af tolke på finansloven

Der skal oprettes en certificeringsordning for tolke på sundhedsområdet. Det kan man læse i den finanslovsaftale, som regeringen og Dansk Folkeparti blev enige om fredag aften.

»Kvaliteten af tolkning har simpelthen ikke været god nok. Der er akut behov for, at der sker et løft på området. Særligt i forhold til de mennesker, der har brug for tolkning som del af kontakten til vores sundhedsvæsen,« siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), som har været med til at forhandle aftalen på plads.

Den nye ordning kommer efter, at Information har afdækket den ringe kvalitet af tolkning på sundhedsområdet. Blandt andet har Information skrevet om Søren Rasmussen, der blev ansat som swahili-tolk i en række tolkebureauer uden at kunne sproget. Der er tale om bureauer, som har leveret tolkeydelser til de danske regioner på sundhedsområdet.

Efter historien om Søren Rasmussen medgav Dansk Folkeparti, Enhedslisten, SF og De Konservative, at de ønskede en certificeringsordning. Det ønske bliver nu imødekommet.

I tolkebranchen er der begejstring for den nye ordning. Carina Graversen, som er medlem af Translatørforeningens tolkeudvalg, har længe advaret om de udfordringer, den lave kvalitet af tolkning skaber i den offentlige sektor. Hun ser punktet på finansloven som en »klar udstrakt hånd fra politikerne«.

»For første gang er der nogle politikere, som tager ansvar. De har lyttet til den kritik, som er blevet rejst,« siger hun.

Morten Sodemann, professor og overlæge ved Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital, stod tidligere på året i spidsen for en undersøgelse, der viste, at 41 procent af arabisk-dansk-tolke i sundhedsvæsenet ikke var gode nok sprogligt.

»Jeg hilser alle fremskridt velkomne, og en certificeringsordning er et godt skridt i den rigtige retning. Men det bør følges op med en uddannelse, så vi har noget at certificere tolke ud fra,« siger Sodemann med henvisning til, at der i dag ikke findes en tolkeuddannelse i Danmark.

Kritik af gebyr på tolkebistand

I finanslovsaftalen står der, at certificeringsordningen finansieres af det beløb, tolkene skal betale for at få en certificering. Hvordan ordningen konkret kommer til at se ud, er ikke på plads endnu. Det skal der findes svar på gennem en analyse, som først skal udarbejdes. Ifølge finanslovsaftalen skal aftaleparterne drøfte initiativerne senest den 1. juni 2018.

I samme ombæring står der i finanslovsaftalen, at regeringen og Dansk Folkeparti har besluttet at indføre et gebyr på fremmedsprogstolkning for folk, som har boet fast i Danmark i mere end tre år.

Det vil ifølge beregningerne give cirka 1,2 millioner kroner i 2018 og cirka 2,4 millioner kroner årligt fra 2019 og frem.

Enhedslistens integrationsordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, har i Folketinget siden 2012 forsøgt at rejse problematikken omkring tolkning. Hun kalder det »et gennembrud«, at der nu kommer en certificeringsordning. Men udmeldingen om gebyret på fremmedsprogstolkning vækker ikke begejstring.

»Det kan få alvorlige konsekvenser. Det er langt fra alle, der efter tre år i Danmark, er i stand til at tale og forstå dansk på det nødvendige niveau,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

I Translatørforeningen er man også skeptisk over for grænsen på tre år.

»Vi finder det bekymrende, at man allerede efter tre års danskundervisning forventes at kunne kommunikere med offentlige myndigheder uden hjælp. Rent sprogligt er tre år ikke nok. For rigtig mange danskere, som taler flydende, er det svært nok i forvejen, fordi der er tale om fagsprog,« siger Carina Graversen.

Under den tidligere VK-regering blev det indført, at folk som havde boet fast i Danmark i mere end syv år, skulle betale et gebyr for tolkebistand. Tiltaget nåede dog aldrig for alvor at blive implementeret, fordi SRSF-regeringen rullede det tilbage, da de overtog regeringsmagten i 2011.

Inden tilbagerulningen mødte gebyret protest fra lægerne, fordi det var håbløst at løse opgaven rent administrativt, siger professor Morten Sodemann.

»Derudover kan det have konsekvenser for patientsikkerheden, fordi nogle patienter vil afvise behandling af økonomiske årsager,« siger han.

Det er endnu ikke besluttet, hvor mange penge gebyret kommer til at løbe op i.

Man bør kunne sproget efter tre år

Ifølge sundhedsminister Ellen Trane Nørby er det aftaleparternes holdning, at det må forventes, at man har lært det danske sprog, når man har boet fast i Danmark i tre år.

»Det betyder ikke, at man nødvendigvis er flydende i et fagsprog, derfor vil der også fortsat være mulighed for tolkning, der vil bare være et eget bidrag på det,« siger ministeren.

For en måned siden foreslog Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, i Information, at man skulle lave et loft over gratis tolkebistand. Dengang ville hun ikke konkretisere, hvor mange år der var tale om. At man nu er landet på tre år, kæder Ellen Trane Nørby sammen med det antal år, man modtager danskundervisning.

»I den intensive integrationspakke er der langt mere fokus på at sikre, at folk både kommer ud på arbejdsmarkedet og lærer det danske sprog. Her arbejder vi også med tre år. Derfor synes vi, det er naturligt at lade det flugte med det område,« siger sundhedsministeren.

»I andre lande får man heller ikke gratis tolkebistand i al evighed,« siger hun.

I finanslovsaftalen er der også afsat penge til et fællesregionalt center for akut videotolkning, fem millioner i 2018 og ti millioner årligt i 2019-2021. Derudover afsættes fem millioner i 2018 til at øge brugen af videotolkning blandt det sundhedsfaglige personale i alle regioner.

Der står desuden i aftalen, at man vil undersøge mulighederne for at udbrede certificeringsordninger til andre områder i den offentlige sektor. Gennem de seneste par måneder har flere også kritiseret den lave kvalitet af tolkning på retsområdet og i asylsystemet.