Baggrund
Læsetid: 4 min.

Regeringen lagde op til ny rekord i ulighed

Det ser ud til, at Dansk Folkeparti har afværget regeringen i at sætte ny rekord i at øge uligheden med det skatteudspil, som den fremlagde tidligere i år. Regeringen har hidtil skjult den reelle stigning i uligheden ved ikke at medregne finansieringen i form af nedskærringer på overførselsindkomster
Indland
8. december 2017

Regeringen havde i virkeligheden lagt op til en markant større stigning i uligheden, end det hidtil har været fremme.

Så når Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl, nu i følge Dagbladet Politiken har fået væsentlige indrømmelser i forhold til de oprindeligt annoncerede skattebesparelser, ser det ud til, at det er lykkedes støttepartiet at afværge den hidtil mest ulighedsskabende skattereform i danmarkshistorien.

»Regeringen har klart forsøgt at fifle med tallene, så deres oprindelige skatteudspil ikke fremstod så ulighedsskabende, som det i virkeligheden var,« siger Socialdemokratiets finanspolitiske ordfører, Benny Engelbrecht.

Det fremgår af et svar fra finansminister Kristian Jensen (V) til Finansudvalget. Tallene viser, at regeringen i første omgang underdrev, da den annoncerede, at skattereformen ville øge uligheden – målt med den såkaldte gini-koefficient – med 0,46 procentpoint, svarende til effekten af Forårspakke 2.0 fra 2009, som den daværende VK-regering gennemførte sammen med Dansk Folkeparti. 

Af det omtalte svar til Finansudvalget fremgår det, at effekterne af nedskæringerne på overførselsindkomsterne på 5,25 milliarder kroner ville øge gini-koeffficienten med yderligere 0,16 procentpoint.  

Denne stigning var ikke medtaget i regeringens udspil, og dermed nåede den samlede efffekt af det oprindelige skatteudspil rekordniveauet på 0,62 procentpoint.  

»Da de fremlagde planen, lagde skatteministeren ikke skjul på, at de øgede uligheden ’med åbne øjne’,« siger Benny Engelbrecht og henviser til, at skatteminister Karsten Lauritzen sagde netop sådan ved præsentationen af reformudspillet. Et synspunkt der dengang også hentede opbakning fra den liberale tænketank Cepos, der med en vis tilfredshed kunne slå fast, at reformen var historisk ulighedsskabende.

Historisk ulighed

»Men vi fik ikke hele sandheden. Reformen var endnu mere ulighedsskabende, end både Cepos og skatteministeren gav udtryk for,« konstaterer Benny Engelbrecht.

I en analyse har tænketanken Kraka set på netop effekterne af nullernes største reformer, og med dets forøgelse af gini med 0,62 procentpoint slår regeringens udspil den hidtidige rekordindehaver, Forårspakke 2.0, med en sikker margen.

Uligheden har i det hele taget været støt stigende det sidste kvarte århundrede, hvilket også fremgår af en vismandsrapport fra efteråret 2016. »I den periode har de allerrigeste – den promille af den danske befolkning, der har de højeste indkomster – tredoblet deres andel af indkomsterne fra 0,5 procent i 1990 til 1,6 procent i dag«. Det kan man læse i bogen Økonomisk Ulighed i Danmark, der udkom tidligere i år og er redigeret af afdelingsdirektør i Danmarks Statistisk Niels Ploug, der har forsket indgående i ulighed.

I starten af 90erne var udviklingen ikke voldsom; men fra midten og hen mod slutningen af årtiet tog stigningen i ulighed virkelig fat, anført af den socialdemokratiske Nyrup-regering.

I Anders Foghs første regeringsår i begyndelsen af nullerne var udviklingen atter ret flad, om end stigende, for så at øges fra midten og frem mod slutningen af årtiet. En socialdemokratisk regering under ledelse af Helle Thorning trådte langt fra på bremsen for en udvikling, som har fået ekstra fart de seneste år og nu kan ende med at tage et rekordstort hop, hvis regeringen får held med at forhandle sit udspil på plads i noget, der ligner dets oprindelige form fra august.

Konsensus om ulighed

»Der er ganske rigtigt tale om en langsigtet udvikling,« siger cheføkonom i Kraka Jens Hauch, der ligesom vismændene kan konstatere, at indekset er steget jævnt siden 1990.

»Stigningen har fundet sted under både røde og blå regeringer. På den baggrund må man konkludere, at der er konsensus blandt de regeringsbærende partier om, at stigningen i ulighed ikke er et problem,« siger Jens Hauch.

Han bakkes op af Niels Ploug.

»Det er en voldsom stigning. Man skal dog være varsom med kun at se på gini isoleret,« mener Niels Ploug, som til gengæld gerne ser gini som et effektivt måleværktøj over længere perioder.

»De sidste femten år har de skattereformer, der er gennemført, alle bidraget til den økonomiske ulighed. De bedst stillede har ikke alene fået mere målt i kroner og øre. De har også oplevet en relativt højere vækst i deres indkomster end andre,« fastslår Niels Ploug.

Han understreger dog, at det er vigtigt også at se på de underliggende demografiske forhold, der er med til at påvirke udviklingen i uligheden. Her understreger han, at Danmark får flere pensionister. At flere unge bliver længere i uddannelse. Og at vi har oplevet en voksende migration.

»Det er alt sammen med til at øge uligheden,« siger Ploug.

Men når det er sagt, hæfter han sig ligesom Jens Hauch ved, at der tilsyneladende er konsensus mellem de regeringsbærende partier om, at ulighed ikke er et problem i sig selv.

»Devisen har været, at det skal kunne betale sig at arbejde. Det har udmøntet sig i såvel skatte- som ydelsesreformer. Især skattereformer har der været enighed om; men der har været lidt politisk kant fra Socialdemokratiet, som under deres sidste periode i Statsministeriet fik rullet nogle kontanthjælpsreformer tilbage,« forklarer Niels Ploug.

Torsten Schack Pedersen er vikarierende finansordfører for Venstre, og han meddeler kortfattet:

»Vi forhandler i øjeblikket om finanslov og skattereform. Jeg ser frem til, at der landes en aftale, som sikrer, at det bedre kan betale sig at arbejde. Effekterne af den kommende reform diskuterer jeg gerne, når den er forhandlet på plads. Indtil da må Benny Engelbrecht hygge sig med tekniske beregninger.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Det har været pest eller kolera hvem der blev regeringsbærende parti.
Mon det nogensinde bliver anderledes ?
Danmark er ved at blive et kartoffel-monarki :-(

Det væsentlige brud har jo været med det, som Lykketoft flere gange har påpeget: at der er så ringe betalte job, at vi simpelthen ikke ønsker at udføre dem. Det var, hvad velfærdsudviklingen i høj grad gik ud på.