Læsetid: 2 min.

Regeringen har store ambitioner for forskningen – men pengene mangler

Med budskaber om elitesatsning og ’Nobelpagt’ skaber regeringen et billede af, at de med en ny strategi giver forskningen et løft på årets finanslov. Virkeligheden er, at universiteterne skal spare milliarder og snart får et nyt bevillingssystem, der skaber masser af usikkerhed om fremtiden og forskningen
6. december 2017

Større fokus på eliten og en »Nobelpagt«. Sådan blev regeringens nye forskningspolitiske strategi tirsdag præsenteret i medierne. Hvis du synes, at du har hørt det før, så var elite og nobelpriser også et af videnskabsminister Helge Sanders (V) slagnumre i 00’erne.

Forskellen på dengang og nu er, at der ikke ligger nogen økonomisk satsning i regeringens ambitioner for forskningen. Godt nok øger regeringen næste år forskningsmidlerne med 377 millioner kroner, men efter milliardnedskæringer på forskning i 2015 og 2016, så er der reelt tale om et fald, i forhold til før V- og VLAK-regeringen kom til.

Når det er sagt, så er der behov for en ny forskningspolitisk retning, som både universiteter, Videnskabernes Selskab og private fonde har gjort opmærksom på i løbet af 2017. Grundforskningens eksperimenterende ideer og de yngre forskere lider under de seneste års nedskæringer, som en tilstandsrapport for forskningen i sommer slog fast.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Dorte Sørensen
Eva Schwanenflügel og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Helene Kristensen

- og som det kan ses på forskningen om kvælstofudledningen ved landbrugspakken, er der ingen forskere der aner hvad de mener fra den ene dag til den næste. Det er blevet til "Køb den forskning du har brug for til at få din vilje som politiker".

Jeg ved ikke om Nobel-systemet er blevet lige så korrupt som dansk politik, men måske kan de danske politikere købe en nobel-pris eller to.