Læsetid: 2 min.

Regeringen har store ambitioner for forskningen – men pengene mangler

Med budskaber om elitesatsning og ’Nobelpagt’ skaber regeringen et billede af, at de med en ny strategi giver forskningen et løft på årets finanslov. Virkeligheden er, at universiteterne skal spare milliarder og snart får et nyt bevillingssystem, der skaber masser af usikkerhed om fremtiden og forskningen
6. december 2017

Større fokus på eliten og en »Nobelpagt«. Sådan blev regeringens nye forskningspolitiske strategi tirsdag præsenteret i medierne. Hvis du synes, at du har hørt det før, så var elite og nobelpriser også et af videnskabsminister Helge Sanders (V) slagnumre i 00’erne.

Forskellen på dengang og nu er, at der ikke ligger nogen økonomisk satsning i regeringens ambitioner for forskningen. Godt nok øger regeringen næste år forskningsmidlerne med 377 millioner kroner, men efter milliardnedskæringer på forskning i 2015 og 2016, så er der reelt tale om et fald, i forhold til før V- og VLAK-regeringen kom til.

Når det er sagt, så er der behov for en ny forskningspolitisk retning, som både universiteter, Videnskabernes Selskab og private fonde har gjort opmærksom på i løbet af 2017. Grundforskningens eksperimenterende ideer og de yngre forskere lider under de seneste års nedskæringer, som en tilstandsrapport for forskningen i sommer slog fast.

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd har også påpeget, at det mellemste lag af forskere fra adjunkter til lektorer har sværere ved at få forskningsmidler end de yngste og topforskerne. Den udvikling forsøger regeringen at råde bod på med en særlig forskningssatsning for mellemgruppen af forskere og et kommende eftersyn af karrierevejene på universiteterne.

Også nedsættelsen af et såkaldt meriteringsudvalg kan føre til ændringer i den danske forskningsverden. I dag er det især kvantitet i form af forskningsmidler, publikationer og citationer, der tæller i forskerkarrieren, og det går ud over undervisningen og i visse tilfælde kvaliteten af forskningen, som Information skrev i sidste uge.

Et andet vigtigt initiativ i regeringens forskningspolitiske strategi er et ’Forum for Forskningsfinansiering’ bestående af både offentlige og private fonde. De private forskningsfonde overhalede sidste år de offentlige fonde i uddelingen af forskningsmidler. Derfor er der god grund til at se nærmere på, hvordan især de private forskningsinteresser er med til at forme det danske forskningslandskab.

Den stigende mængde private donationer har desuden den bivirkning, at de binder en større del af universiteternes midler til at betale husleje, el og administration for de privatfinansierede projekter. Det nye forum skal specifikt se på problematikken omkring de indirekte udgifter.

Smalhals og usikkerhed

De 28 initiativer i regeringens nye strategi rummer altså flere vigtige tiltag. Også vigtigere end ’Nobel-pagt’ og en elitesatsning, som man har haft i årtier. Problemet med de gode forskningspolitiske intentioner er, at de harmonerer dårligt med, hvad regeringen ellers har sat i værk.

Universiteterne skal på grund af regeringens omprioriteringsbidrag spare 3,3 milliarder kroner fra 2016-2021, hvilket allerede har ført til lukninger af fag samt fyringsrunder. Oveni besparelserne har universiteterne for nyligt fået et nyt bevillingssystem, som om et års tid vil tildele universiteterne midler ud fra nye parametre som uddannelseskvalitet og ledighed blandt de færdiguddannede.

Både besparelser og det nye taxametersystem skaber usikkerhed om fremtiden og forskningen. Og økonomisk smalhals og usikkerhed vil næppe få universiteterne til at satse på den eksperimenterende grundforskning og de nye talenter, som rent faktisk kan føre til forskning i Nobelprisklassen.

Når forskningsstrategien meget belejligt bliver hevet lidt hurtigt op af hatten under årets finanslovsforhandlinger, så får det til gengæld regeringen til fremstå, som om den gør noget for forskningen. Uden for alvor at satse mere på forskning. Strategisk smart, men om det gør den store forskel for dansk forskning er tvivlsomt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Dorte Sørensen
Eva Schwanenflügel og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Helene Kristensen

- og som det kan ses på forskningen om kvælstofudledningen ved landbrugspakken, er der ingen forskere der aner hvad de mener fra den ene dag til den næste. Det er blevet til "Køb den forskning du har brug for til at få din vilje som politiker".

Jeg ved ikke om Nobel-systemet er blevet lige så korrupt som dansk politik, men måske kan de danske politikere købe en nobel-pris eller to.