Læsetid: 6 min.

Den rigeste procent får over 5.000 kroner i skattelettelser fra Erhvervspakken. Resten får 200

Aftalen om at lette skatten på aktier og investeringer er en målrettet skattelettelse til de absolut rigeste danskere, konkluderer AE-rådet i en ny analyse. Den rigeste procent vil spare 5.300 kroner om året i skat, mens 90 procent af danskerne får under 200 kroner. ’Aftalen har en meget markant ulighedsprofil,’ vurderer tidligere overvismand
Erhvervsminister Brian Mikkelsen fik erhvervspakken vedtaget med støtte fra Dansk Folkeparti. Den kommer især Danmark allerrigeste til gavn.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen fik erhvervspakken vedtaget med støtte fra Dansk Folkeparti. Den kommer især Danmark allerrigeste til gavn.

Jens Dresling

7. december 2017

Da erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) præsenterede de skattelettelser på aktier og investeringer, som blev gennemført i november som en del af erhvervspakken, beskrev han det som »et kæmpe gennembrud for, at almindelige mennesker investerer i danske virksomheder«.

Kort efter kom erhvervslivets minister i Børsen for skade at sige, at afkastet af investeringerne for eksempel kunne give disse almindelige mennesker mulighed for »at købe en lækker Lamborghini«. Brian Mikkelsen beklagede det senere som et »skidt og skævt eksempel«.

Men noget tyder på, at eksemplet ikke var så skidt endda.

Erhvervspakkens skattelettelser vil nemlig helt overvejende komme de absolut rigeste danskere til gode. Det konkluderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet) i en ny analyse. Mens regeringen og Dansk Folkeparti forhandler om nye skattelettelser i forbindelse med næste års finanslov, har AE regnet på de konkrete effekter af de skattelettelser, der allerede er blevet vedtaget med erhvervspakken for en måned siden. 

For mere end 90 procent af danskerne vil pakkens skattelettelser betyde en konkret skattelettelse på mindre end 200 kroner om året. Omvendt gunstige er reglerne for den rigeste ene procent af danskerne, der kan se frem til en gennemsnitlig årlig skattegevinst på 5.300 kroner om året. De 1.000 danskere, der med en gennemsnitlig årsindkomst på mere end 27 millioner kroner tjener allerflest penge, vil i snit kunne barbere 80.ooo kroner af deres årlige skatteregning. 

AE-rådets analyse er baseret på fremskrivninger, som Finansministeriet har foretaget i forbindelse med regeringens udspil. AE-rådet understreger, at de konkrete tal, ligesom andre økonomiske fremskrivninger, er behæftet med en vis usikkerhed.

Tidlige overvismand Torben M. Andersen er ikke i tvivl om, at skattelettelserne på aktier og investeringer vil øge den generelle ulighed i samfundet. Faktisk hører det til sjældenhederne, at gevinsten ved skattelettelser fordeler sig så skævt. 

»Man kan måske grave historiske eksempler på lettelser af beskatningen af kapitalindkomst, der i endnu højere grad har begunstiget de allerrigeste. Men det er meget markant det her,« vurderer Torben M. Andersen.

Erhvervsaftale

Skattelettelserne er en del af erhvervs- og iværksætteraftalen, regeringen gennemførte i november med støtte fra De Radikale og Dansk Folkeparti.

Som en del af aftalen kan danskerne fremover sætte 50.000 kroner ind på en såkaldt ’aktiesparekonto’, der kun beskattes med 17 procent. Forligskredsen kan vælge at optrappe beløbsloftet gradvist frem mod 2022, hvor det vil være 200.000 kroner.

Regeringen har begrundet kontoen med, at den skal få flere danskere med almindelige indkomster til at investere deres opsparinger i aktier og således skabe afkast til sig selv og bidrage med kapital til erhvervslivet. Det er dette element i aftalen, Brian Mikkelsen beskriver som »et gennembrud for almindelige danskere«.

En anden væsentlig skattelettelse i aftalen er indførelsen af en ny fradragsordning for investeringer i små og mellemstore virksomheder. Privatpersoner vil fremover kunne trække investeringer i små og mellemstore virksomheder for op til 800.000 kroner fra i skat.

Grafen viser de forskellige indkomstgruppers (percentiler) mulige skattegevinst ved regeringens erhvervspakke:

  • 25. percentil: indkomst: 173.900 kr, Gns. skattegevinst: 0 kroner
  • 50. percentil: 273.000 kr, skattegevinst: 100 kr
  • 75. percentil: 401.700 kr, skattegevinst: 100 kr
  • 95. percentil: 684.000 kr, skattegevinst: 300 kroner
  • 96. percentil: 732.900 kroner skattegevinst: 400 kroner
  • 97. percentil: 801.000 kroner, skattegevinst: 400 kroner
  • 98. percentil: 905.200 kroner, skattegevinst: 600 kroner
  • 99. percentil: 1.104.900 kroner, skattegevinst: 800 kroner
  • 100. percentil: 2.784.300 kroner, skattegevinst: 5.300 kroner

Kilde: AE på baggrund af aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer 2017

I regeringens oprindelige udspil fremgik det, at investorfradraget maksimalt kunne give en skatterabat på 60.000 om året. Men efter den endelige aftale vil det, ifølge AE-rådet, være muligt at spare op til 157.000 kroner om året i skat, hvis det nye fradrag udnyttes til fulde.

Analysechef i AE-rådet Jonas Schytz Juul vurderer, at aftalen vil bidrage markant til at øge uligheden. Dels er det først og fremmest de rigeste danskere, der investerer i aktier, dels skal man investere meget store summer for at opnå store skattebesparelser, forklarer han.

»Vores beregninger viser, at denne her aftale i praksis vil være en meget stor skattelettelse til meget velhavende personer, mens effekterne for de ’almindelige lønmodtagere’, som regeringen selv fremhævede, er begrænsede,« siger Jonas Schytz Juul.

’Markant ulighedsskaber’

Ifølge professor ved Aarhus Universitet og tidligere formand for Det Økonomiske Råd, Torben M. Andersen, er der ingen tvivl om, at de nye skatteregler vil øge den generelle ulighed i samfundet. 

Torben M. Andersen mener tilmed, at det er særdeles tvivlsomt, om en aktiesparekonto vil få flere almindelige lønmodtagere på aktiemarkedet. De studier, der er lavet af såkaldt ’passive opsparere’ – der lader opsparingen blive på bankkontoen i stedet for at investere den – viser nemlig, at skattetryk- og regler langtfra er blandt de primære årsager til, at folk ikke investerer.

»Der er nogle helt andre årsager, der afholder den brede befolkning fra at investere i aktier og værdipapirer. Undersøgelser viser, at det meget sjældent skyldes snævre skatteregler,« forklarer Torben M. Andersen.

Fakta: Erhvervspakkens skattelettelser

Den Erhvervspakke – eller ’Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer’ – regeringen gennemførte med støtte fra De Radikale og Dansk Folkeparti består af en lang række forskellige elementer. Fra nye regler om deleøkonomi til afgiftslettelser på campingpladser. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har undersøgt den del af aftalen, der sænker skatten på aktier og investeringer.

Erhvervspakken indeholder skattelettelser på aktier og investeringer for i alt 800 millioner kroner. Hovedparten gives gennem følgende initiativer:

  • Aktiesparekonto: Giver hver enkelt dansker mulighed for at overføre op til 50.000 kroner til en investeringskonto. Afkastet af investeringerne beskattes med blot 17 procent. Efter planen vil beløbsloftet løbende blive hævet, indtil det ender på 200.000 kroner i 2022.
  • Investorfradrag: Med investorfradraget kan privatpersoner fradrage halvdelen af investeringer på op til 800.000 kroner i små og mellemstore virksomheder. Investerer man gennem en såkaldt iværksætterfond, er det muligt at trække yderligere halvdelen af investeringer på op til 250.000 kroner fra.

Ambitionen om at inkludere en større andel af befolkningen på aktiemarkedet kan ellers være udmærket, vurderer den tidligere overvismand. Men det gør man allerede ret effektivt i Danmark ved, at de fleste menneskers pensionsopsparinger bliver investeret i aktier og værdipapirer. Så de fleste danske lønmodtagere er allerede »små kapitalister«, forklarer han. 

»Det udvander jo den klassiske opdeling af folk i lønmodtagere og kapitalister, at de fleste danskere på sin vis er medejere af diverse virksomheder, fordi deres pensionsopsparinger er investeret. Det er en måde at aktivere folks opsparing på uden at øge uligheden. Tværtimod skaber det mere lighed, fordi flere får andel i det generelle kapitalafkast,« forklarer Torben M. Andersen.

S: De facto topskattelettelse

Finansordfører for Socialdemokratiet, Benny Engelbrecht, ser erhvervspakkens skattelettelser som et eksempel på, at regeringen og Dansk Folkeparti »sniger topskattelettelser ind ad bagdøren«.

Der er nemlig ingen tvivl om, at skattelettelserne først og fremmest gavner de absolut mest velhavende danskere, mener Benny Engelbrecht.

»Dette her er jo ikke bare en topskattelettelse. Det er en top-top-topskattelettelse, der først og fremmest kommer den allerrigeste procent til gode,« siger han.

Særligt skuffet er Benny Engelbrecht over, at Dansk Folkeparti har lagt stemmer til aftalen, efter at partiet gentagne gange har erklæret, at de ikke vil hjælpe regeringen med at lette skatten for de rigeste danskere.

»Det her står i modsætning til, hvad Dansk Folkeparti helt eksplicit har meldt ud om skattelettelser i toppen,« siger han.

’Man skal tage det sure med det søde. Skattelettelserne er noget, regeringen har fået ind. Det står vi selvfølgelig på mål for, men det er ikke Dansk Folkepartis politik,« lyder det fra DF’s Hans Kristian Skibby.
Læs også

Erhvervsminister Brian Mikkelsen har ikke ønsket at stille op til interview med Information. Men i en mail skriver ministeren:

»Jeg er rigtig glad for, at vi med aftalen om en erhvervs- og iværksætterpakke har taget en række initiativer, der kan bidrage til at skabe en mere aktiv investor- og aktiekultur herhjemme.« Brian Mikkelsen tilføjer, at »aktiesparekontoen er noget, alle danskere får gavn af, ikke kun dem med høje indkomster«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg får det til at de allerigeste reducerer deres beskatning med ca 2 promille. Men det giver ikke helt den samme overskriftspotentiale.

Jens Winther, Christian Larsen, Frank Hansen, Steffen Gliese og Thomas Andersen anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

Det store flertal af danskere får nu en super let og realistisk måde at investere i aktier uden at deres årlige selvangivelse bliver et sandt mareridt. Og små og mellemstore virksomheder får nu lettere ved at skaffe den kapital som er så bydende nødvendig for dem. Men dette er jo alt sammen ligegyldigt, denne vinkel på historien kan jo ikke forarge nogen. Men at de aller rigeste får en gennemsnitlig skattelettelse på 5000 kroner - den absolut mindste for denne gruppe blandt de seneste mange års skattereformer - det er det super vigtige. Suk.

Disse skattelettelser er en vittighed. De er til stor skade for samfundsøkonomien, men ved at blive delt ud på hver enkelt skatteborger, er de nytteløse.
Mht. investering vil det næppe ændre noget som helst.

Egon Stich, Ole Frank, Carsten Wienholtz, Annemette Due, Vibeke Hansen, Hanne Ribens, Anne Eriksen, Torben Skov, Tue Romanow, Gert Romme, Mads Berg, Kenneth Jacobsen, Søren Bro, Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er da en gammel nyhed, at DF går med til skattelettelser, hvis bare de får noget ind på værdikontoen. Bagefter er de gode til at være imod deres egne forlig, hvis de viser sig upopulære. Det aller mærkeligste er at de slipper afsted med det gang efter gang uden folk opdager, at DF tager fusen på dem langsomt.
Seneste nyt fra Statsministeriet - der har overtaget finanslovsforhandlingerne fra minister Kristian Jensen - er at DF nu får tilbudt kæmpe besparelser på DR, til gengæld for flere skattelettelser.

Egon Stich, Ole Frank, Estermarie Mandelquist, Jacob Mathiasen, Joy Nitav, Carsten Wienholtz, Curt Sørensen, Vibeke Hansen, Torben Bruhn Andersen, Anne Eriksen, Torben Skov, John Hansen, Thomas Tanghus, Bjarne Bisgaard Jensen, Finn Egelund, Mikkel Kristensen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Hannibal Knudsen

Denne artikel viser jo fint, at det er på tide med en modstandsbevægelse mod skattelettelser. Atter engang et stort tyveri af midler til velfærd drysses ud i småportioner. 100-200 kr om året til mindre indkomster. Næppe mærkbart. Og ok, hvis jeg fik 5000 mere om året ville jeg helt klart kunne mærke det. Men hvis jeg havde en årsindkomst på næsten 3 mio kr ville det da være småpenge! Men det er atter engang store penge ved tyveriet fra vores fælles velfærd

Ole Frank, Peter Traasdahl Staal , Carsten Wienholtz, Vibeke Hansen, Torben Bruhn Andersen, morten rosendahl larsen, Hanne Ribens, Steffen Gliese, Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Marie Jensen, John Hansen, Janus Agerbo, Søren Bro, Finn Egelund og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Som pensionist kan man i stedet glæde sig over ATP udbetalingen stiger med 12 kr om måneden efter skat. Vi taler om en der har været medlem siden 1964.
Lars Løkke er sammen med D.F. uværdige på tinge!
Deres investerings kludetæppe er ikke værd at røre ved. Behold Status Quo!

Egon Stich, Carsten Wienholtz, Vibeke Hansen, Torben Bruhn Andersen, Hanne Ribens, Per Torbensen, Steffen Gliese, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, nils hommel, John Hansen, Janus Agerbo og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Michael Pedersen

Mogens Glistrup havde en anden ide om en skatte modstandsbevægelse.

Begge forslag er lige latterlig.

Kig på din skattebillet, fratræk dine velfærdsgoder. Hvis tallet er negativ, så bliver der vist ikke taget noget fra dig.

Christian Larsen, Frank Hansen, Christoffer Pedersen og Peder Bahne anbefalede denne kommentar

De største indkomster betaler de største skatter. De overførselsindkomstbærende betaler glistrupskat og hyler op, hvis skatten lettes. Naturligt nok, men måske uklogt. Hvis skattelettelsen kanaliseres over i øgede investeringer bliver fælleskagen større, men det har aldrig taget pusten ud af den gule misundelse.

Liberal Alliance mener at topskatten koster på bundlinien, og måske har de ret i virkelighedens verden, men det forsøg har gonnok ingen politisk gang på jord, så længe der slås politisk plat på spørgsmålet, så det får vi nok ikke afgjort i overskuelig fremtid.

Jørgen Wind-Willassen

Pas nu på med fortolkningerne.
Når AE regner sig frem til at de 1000 personer med højeste indkomster i DK får en skattegevinst i 100000 klassen, så skyldes det, at der er antaget, at det også er disse personer der vil benytte investerfradraget.
Så konklusionen er mere korrekt at - INGEN skatterabat UDEN investering.
Om det så er hensigtsmæssigt at staten via skatterabat bidrager til investeringer i små eller mellemstore virksomheder i Danmark, det kan man så diskutere for og imod.

Philip B. Johnsen

Det er et politisk monopol spil for de rige, hvor det eneste, der er helt sikkert er, at de der ikke har råd til at spille spilet, de hænger på regningen, når det går galt og til den tid, der har de rige, med statsgaranti, stukket profitten i lommen.

Velfærdssamfundet beskæres økonomisk igen af ondskabens regerings politiske fyrster, alle skal løbe hurtigere igen, de der bliver mest syge af processen, mishandles effektivt til døde på jobcentre landet over, for at betale de riges fest igen igen.

Udliheden stiger, det er ondskabens omdrejningspunkt.

Læs “På jobcentret lærte jeg, at jeg er alene”
Af Ane Petrea Danielsen der er Ph.d.-stipendiat ved Aarhus Universitet

Carsten Wienholtz, Lillian Larsen, Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Den afvikling af kernevelfærd, vi har set i dette århundrede er ikke national indkomstfordeling men tysk finanspolitik jævnfør de landespecifikke henstillinger fra EU kommissionen efter EURO krisen. Uligheden stiger lokalt i Danmark og falder mellem medlemslandene i EU, helt efter planen

Danske borgere har to kilder til indkomst: dels deres løn, af hvilken arbejdspladsen betaler en afgift ('indkomstskat') og dels universelle velfærdsgoder, betales af de to afgifter fra arbejdspladsen: 'indkomstskat' og 'erhvervsskat'.

Lise Lotte Rahbek

Bahne
Aha.. jeg er imod indkomstskat, så den diskussion bliver kort.. Der ud over har jeg en sand guldgrube af liberale synspunkter ift at staten ikke skal hverken bestemme eller overvåge borgernes private liv.
Naturligvis skifter man ikke synspunkt efter indkomstforhold. Det gør kun vindbøjtler. Samfundskager ved jeg ikke så meget om, men rævekager har jeg en del erfaring med at sniffe mig frem til.

Den liberale floskel, om at alle i samfundet bliver rigere, hvis de rige bliver rigere, savner enhver jordforbindelse.

- Hvor i verden findes ét land, hvor en forgyldt safmundstop, har formået - endsige ønsket, at omfordele deres penge, og gjort "samfundet" rigere end i DK?
- Hvor findes landet, der betaler mindre i skat end danskerene, og som samtidigt kan betegnes som mere velhavende og som verdens lykkeligste folk?
- Hvor findes det land, som for få år siden, af verdensbanken, blev udnævnt til det land, hvor det er lettest at starte - og drive selvstændig virksomhed?
- Hvor findes et eneste praktisk eksempel på, at topskattelettelser og større ulighed giver et bedre og/eller mere produktivt og rigere samfund?

Svarene finder du sikkert let selv, og dermed er det åbenlyst, at de liberale teorier ikke har nogen gang på jord.

De liberale "styreværktøjer" er udtryk for gammeldags og utilsvarende vanetænkning. De har drevet den vestlige verden i en sand slingrekurs fra krise til krise, over bobler og bristede bobler, gennem recession, arbejdsløshed, nedskæringer og børs - og bankkrak i årtier. Og stadig, står liberalisterne med deres blå kogebog, og hævder, at mer' af samme slags vil bringe os alle på den grønne gren.

Eva Schwanenflügel, Ole Frank, Jacob Mathiasen, Steffen Gliese, Carsten Wienholtz, Annemette Due, Marie Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Lise Lotte hvad vil du foreslå som erstatning for indkomstskat, hvis de bredeste skuldre stadig skal løfte progressivt mest ?

Rævekagen lyder ulækker men samfundskagen er resultatet af, at nogle af os står op om morgenen og skaber værdier, som kan udveksles med resten af verden i en tilnærmet balance, så vi ikke ender i bundløs gæld med en værdiløs valuta, når vi køber biler og charterrejser

Lise Lotte Rahbek

Bahne
Indkomstskat er kun een metode ud af mange. Direkte skat på forbrug af fælles værdier og miljø er en anden - deri kan også indregnes passende afgift på flyrejsers miljøbelastning. Direkte beskatning af virksomhed er en tredje. Skat på arbejdsfri indtægter er en 4 slags og de kan alle kombineres i nyttige mønstre.

Erik Jensen Jeg er lykkelig for at være født i et land, hvor vi tager ansvar for hinanden ved at sikre en minimal gini-koefficient. Det gør vi ved progressiv beskatning af de bredeste skuldre på en skala fra lineær beskatning hele vejen op til konfiskation af indkomster over xxx kr. Et eller andet sted på den skala findes det optimale punkt, hvor skatten er størst uden de erhvervsaktive flytter til lavere beskatning eller arbejder mindre. Liberal Alliances argument er, at progressionen er blevet for stor i forhold til det optimale, at statens provenu fra en større aktivitet ved en fjernelse af topskatten vil overstige tabet af topskatteindbetalingen. Jeg aner ikke om det er sandt. Det tror jeg heller ikke LA gør, men jeg kan se pointen med 'det gyldne punkt på skalaen'

Da jeg ikke har store tanker om de nymoderne pc modelkørsler, som kan levere det resultat, modelpiloten ønsker, ville det kræve et reelt forsøg at finde ud af, om skruen kunne løsnes med gevinst, men jeg erkender den ide hsr ingen gang på jord

Hvor findes det land, hvor socialismen har bragt befolkningen på den grønne gren ?

morten rosendahl larsen

Den såkaldte "trickle down effekt" har de ultra liberale benyttet som argument for skattelettelser til de rigeste siden Reagan. Dengang var det for at give finansdrengene frit spil, da real økonomien ikke kunne levere den nødvendige vækst. Så for at skaffe dem adgang til risikovillig kapital, opfandt man et nyt økonomiske vidunder begreb. Og det har jo tydeligt vist sig, ikke at være, en god ide at adskille, den finansielle økonomi, fra real økonomien, men har givet den en boble efter den anden, og den næste venter såmænd lige rundt om hjørnet.
Trickle down har aldrig, og vil aldrig virke...Hvis du giver dem der har mest, bliver pengene ikke brugt på samfundsgavnligt forbrug, men til investeringer og i lukkede systemer. Og siver ikke ned igennem systemet.
Og Keynes er jo dømt helt ude i dag, men hans ide om offentlige investeringer osv, med løn udbetalinger til følge, og et stort set 100 % samfundsgavnligt forbrug af lønnen, har jo til forskel fra trickle down løgnen, jo vist sig at virke, første gang efter finanskrakket i USA, og flere gange siden i forskellige lande.

Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

Lise Lotte Vi er alle forbrugere for vorherre. Vender det ikke den tunge ende nedad ? Skat på arbejdsfri gevinster rammer de svageste pensionister og beskatning af den virksomhed, som vi alle lever af skal ses i konkurrence med udenlandsk beskatning, men dobbeltmoralen omkring den manglende CO2 beskatning af flytrafik finder jeg også 'mærkelig'

Morten jeg taler ikke om at give penge til de rige. Jeg taler om den mest optimale progressivitet i indkomstskatten. Måske kan vi hæve topskatten uden tab af aktivitet og landeflugt. Måske kan vi sænke den uden tab af provenu. Det er jo ikke en enten/eller problematik

Offentlige investeringer med lønudbetaling kan være gunstigt, men hvis det sker for lånte midler, kan det blive katastrofalt for de næste generationer. Det er ikke en perpetuum mobile

Lise Lotte Rahbek

Bahne
Jeg kan se, du ikke helt læser, hvad jeg skriver. Eller også formår jeg ikke at formulere mig på en måde, så vi forstår hinanden. Det er ikke så usædvanligt at skrift er utilstrækkelig.
Nu er det tid til aftensmad.

morten rosendahl larsen

Jeg anser langt hen ad vejen den samlede økonomi både globalt og mere lokalt, som et nulsumspil, hvis du regner en eventuel vækst fra, men det er en kompliceret størrelse, og udgør sjældent mere end 2-3 pct af en økonomi.... Så hvis nogen bliver rigere, bliver nogle andre fattigere....Spørgsmålet er hvem du skal gøre rigere, for at gavne vores fælles bedste..?

Eva Schwanenflügel og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
morten rosendahl larsen

Når denne boble, som har finansieret de rigestes sidste fest, siden finanskrisen braster....hvem står så tilbage med regningen, ligesom sidste gang ?.....Og denne gang er diskontoen ca 0,5 pct, Så vi har ikke flere våben i værktøjskassen, som at skrue renten ned ! Så denne gang bliver det en rigtig krise !

Eva Schwanenflügel, Jacob Mathiasen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

Hmmm, hvem køber biler og charterrejser, fot det er i hvert fald ikke kontanthjælpsmodtageren? Alligevel er det dem og alle andre i underklassen som skal holde for, så der er råd til skattelettelser til dem, der allerede har nok, herunder førnævnte biler og charterrejser.

Eva Schwanenflügel, Egon Stich og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Michael Pedersen

At være kontanthjælpsmodtager er en overgangsordning i ens liv, og derfor er det naturligt, at man ikke har køber biler eller tager på charterferie.

Hvis man er på kontanthjælp i længere tid er der enten tale om en systemfejl eller fordi man er der af eget valg.

Indkomstskat bør klart erstattes af en erhvervsafgift på at drive virksomhed, udbredt over hele EU-området. Det er det jo reelt allerede, og det er alene for at forebygge endnu mere skatteunddragelse, at virksomhederne beskattes igennem de ansattes løn - til gengæld tjener det så lønmodtagerne ved at sikre en mere rimelig honorering.