Læsetid: 3 min.

Rigspolitichef: Toårig uddannelse ruster politiet bedre til fremtiden

Den toårige politiuddannelse løser behovet for at få uddannet mere politi hurtigere og er med til at sikre en mere fleksibel uddannelsesmodel, som passer bedre til fremtidens politi, siger rigspolitichefen
5. december 2017

Det er ikke et udtryk for en panikløsning, og det kommer ikke til at svække fagligheden, at politiuddannelsen er forkortet fra en treårig professionsbachelor til en toårig grunduddannelse.

Sådan lyder rigspolitichef Jens Henrik Højbjergs svar på den kritik af den nye politiuddannelse, som Information beskrev i gårsdagens avis.

»At nye politifolk nu har to og ikke tre års uddannelse bag sig gør alt andet lige, at politiet fremover vil være dårligere rustet til at håndtere de nye trusler og forventninger,« lød vurderingen fra forsker Adam Diderichsen, som er tidligere fagchef på Politiskolen og har udgivet en artikel om den nye politiuddannelse i Tidsskrift for Nordisk Politiforskning. 

Dansk Folkeparti vil tage kritikken videre til justitsministeren.

Jens Henrik Højbjerg er lydhør, men uenig i kritikpunkterne.

»På den toårige uddannelse er fokus ændret fra at være teoretisk og samfundsvidenskabelig til i højere grad at handle om den praksisnære politifaglighed. Det skyldes netop, at kompleksiteten i vores arbejde er steget. Samtidig bliver politiet jo suppleret af folk med akademisk baggrund, eksempelvis i bekæmpelsen af cybercrime. Det handler om at sætte teams sammen, hvis kompetencer er tilpasset udviklingen i kriminalitet.«

Obligatorisk efteruddannelse

Den toårige basisuddannelse skal suppleres af obligatorisk videre- og efteruddannelse i eksempelvis efterforskning, ledelse og beredskabsfærdigheder. Det vil ifølge Jens Henrik Højbjerg sikre et mere specialiseret og differentieret politi end i dag.

– Politiet er allerede lagt ned af overarbejde. Hvordan vil I sikre, at der bliver afsat tid til efteruddannelse?

»Vi har iværksat og implementeret mange initiativer, som skal sikre, at politiet har ressourcer nok til at løse alle opgaver. Vi rekrutterer stadig flere til politiuddannelsen, vi uddanner politikadetter, og vi samarbejder med Forsvaret og Hjemmeværnet, hvilket betyder, at en række administrative opgaver, som ikke kræver politifaglig baggrund, er overtaget af andre faggrupper.«

Med omlægningen af professionsbacheloren frameldte Politiskolen sig Akkrediteringsrådets kvalitetskrav. Rigspolitichefen afviser, at det kommer til at gå ud over uddannelsens kvalitet.

»Vi har skabt en uddannelse, som er mere fleksibel og hurtigere kan imødekomme nye krav og udfordringer, fordi den ikke er bundet af en bestemt studieordning som forudsætning for fortsat akkreditering.« 

Ifølge Jens Henrik Højbjerg er den toårige uddannelse »ikke et udtryk for en panikløsning, men en måde at imødekomme politiets uforudsigelige arbejdsvilkår, samtidigt med at man løser behovet for at få uddannet mere politi hurtigere«.

Det er for tidligt at sige, om det bliver sværere for politifolkene at søge videre på en kandidatuddannelse, når de ikke længere har en professionsbachelor, siger rigspolitichefen:

»Vi kommer selvfølgelig til at kigge på, om det bliver en udfordring for nogen.«

Daglig evaluering

Det første store hold af politimænd med en toårig uddannelse udklækkes i 2018. I den forbindelse iværksætter Rigspolitiet en grundig evaluering af den nye uddannelsesmodel, fortæller Jens Henrik Højbjerg.

»Vi skal afdække uddannelsens styrker og svagheder, samt hvordan de nye politifolk arbejder. Jeg kan sagtens forestille mig, at nogle ting skal justeres. Men grundlæggende er jeg ikke bekymret.«

– Men det er vel ikke muligt at skære uddannelsens tid med en tredjedel, uden at det går ud over kvaliteten?

»Den største forskel på professionsbacheloren og den nuværende uddannelse er, at bachelorprojektet og forberedelserne hertil er udeladt. På det punkt får man selvfølgelig færre færdigheder. Spørgsmålet er, hvor afgørende det er for at blive politimand. Behovet for at komme ud og løse kernefaglige opgaver er langt større,« siger rigspolitichefen.

»Og så er planen jo, at i takt med, at de nye politifolk efteruddannes og specialiseres, bygges der oven på deres faglighed. De to års uddannelse er blot en lille del af et livslangt læringsforløb.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Toppen i politiet lefler for politikerne.
Hvordan kan en uddannelse blive bedre af, at de dannelsesmæssige, humanistiske fordringer bliver bortbarberet?

lars søgaard-jensen, Per Klüver, Janus Agerbo, Ken Sass, Bjarne Bisgaard Jensen, Thomas Tanghus, Anker Nielsen, Børge Neiiendam, Tue Romanow, Katrine Damm og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Hvis to års uddannelse giver bedre politifolk end tre års uddannelse, så ligger den geniale løsning jo lige til højrebenet - lad være med at uddanne politifolkene overhovedet, bare tag dem ind direkte fra gaden, de bliver helt usandsynligt gode politifolk.

lars søgaard-jensen, Per Klüver, Janus Agerbo, Frede Jørgensen, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Selvfølgelig tager han fejl - men det er på den anden side godt, at vi allerede nu får opgøret med den latterlige akkreditering og ensporede uddannelsesmodel, der mest af alt har til formål at kunne smide folk ud af deres erhverv efter ganske kort ledighed.
Det er en af de dummeste ting, EU har præsteret, at ville strømline uddannelsessystemet over hele unionen for formelt at gøre det let at studere udenfor sit eget land. Det er fint nok, at man gør det, men det bør være på et tæppe af mangfoldighed og specialisering.

Der er gennem de seneste årtier kommet et hav af nye smarte vendinger og bortforklaringer, der allesammen betyder besparelse. Her fik vi endnu en udgave.

Karsten Nielsen

Som pensioneret politimand (71 år) vil jeg sige, at en uddannelse på 2 år slet ikke er tilstrækkelig. Da jeg gik på politiskolen i 70.erne, sagde underviserne, at først efter 5-6 år kunne man sætte en ansat ud til "alle" opgaver. Senere måtte jeg sande det. Der er ufatteligt mange situationer, man kommer ud i, som kræver moden og reflekteret vurdering af, hvad der er bedst at gøre som myndighedsperson. Og lærebøgerne rækker ikke (og kan det heller ikke) til virkelighedens mange nuancer. For at kunne håndtere og tage ansvar i disse forskelligartede situationer er det nødvendigt med både grundig og omfattende uddannelse - samt oplæring gennem praksis.. Rigspolitichefen har ret i, at en 2-årig uddannelse hurtigt kan skaffe politifolk på gaden - så at sige - men han bør betone, at efter- og videreuddannelse er helt nødvendig blot for at kunne udføre almindelig patruljevirksomhed - for slet ikke at tale om efterforskning. Dette sidste (som jeg selv har arbejdet med i mange år i kriminalpolitiet) kan overhovedet ikke udføres med en to-årig uddannelse. Tag et røveri eller et sagskompleks med mange varetægtsfængslede, snesevis af sigtede og mere end hundrede lovovertrædelser. Herre jerimi! Det er svært overskueligt - og kræver bred almen viden, evne til forståelse for sagsstyring samt stor indsigt i psykologi ved afhøringer og alt muligt andet. Jeg håber virkeligt, at rigspolitichefen tør stå op mod den politiske tendens til at nedskallere nødvendige kompetenser til ordentligt politiarbejde. Selv gennemgik jeg i sin tid ca. 4 års grunduddannelse - og hertil følgende uddannelse i efterforskning, økonomisk kriminalitet, mv.
Jeg græmmes i min sjæl ved tanken om, at uddanne en politimand på to år. Stop det dog!

Frede Jørgensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Karsten Nielsen,
Tak for dit faglige indlæg, det er godt at høre fra en, der har erfaringen til at kritisere den nuværende nedskæringspolitik på en så essentiel uddannelse som politiet.