Læsetid: 7 min.

S: Direkte løgnagtigt, at regeringen kalder besparelse på erhvervsuddannelser for et kvalitetsløft

Ifølge finanslovsaftalen mellem regeringen og DF får erhvervsuddannelserne et løft på 170 mio. kr. – men samtidig skal de spare 270 mio. kr. Aftaleparterne får hård kritik for at fremstille en besparelse som et kvalitetsløft. Finansministeren afviser kritikken
Ifølge finanslovsaftalen mellem regeringen og DF får erhvervsuddannelserne et løft på 170 mio. kr. – men samtidig skal de spare 270 mio. kr. Aftaleparterne får hård kritik for at fremstille en besparelse som et kvalitetsløft. Finansministeren afviser kritikken

Finn Frandsen

11. december 2017

Regeringen og Dansk Folkeparti skriver i den netop indgåede finanslovsaftale, at de vil »styrke erhvervsuddannelserne«. Der skal ske med en »ekstraordinær kvalitetsudviklingspulje« på 170 mio. kr.

Men reelt er der tale om en besparelse på 100 mio. kr. Det har brancheorganisationen Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) regnet ud. Direktør i DEG, Lars Kunov, siger til Ritzau, at det svarer til cirka 200 stillinger, som skolerne skal fjerne næste år.

Det skyldes, at erhvervsuddannelserne ligesom andre uddannelser er omfattet af det såkaldte omprioriteringsbidrag, som betyder, at skolerne skal spare to procent hvert år. Det svarer ifølge beregningen til en besparelse for erhvervsskolerne på 120 mio. kr.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Rasmussen
  • Eva Schwanenflügel
Henrik Rasmussen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nyt ord til ordbogen: Styrkelse - "Besparelse, der kunne have været endnu større og derfor skal ses som en styrkelse i forhold til den endnu større besparelse". (SUK).

ingemaje lange, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Torben K L Jensen, Per Torbensen, Anne Eriksen, Kim Houmøller, Niels Duus Nielsen, Karsten Lundsby, Verner Nielsen, Tue Romanow, Katrine Damm, lars jørgensen, Dorte Sørensen og Knud Chr. Pedersen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Inden for ældreområdet er der endnu flere besparelser og de "tilførte" midler bliver af fx. Ældresagen betegnet som et lille plaster på et stort sår.
Mon det er de samme kvalitetsløft på alle de andre områder. Med andre ord Kvalitetsløft betyder store besparelser med lidt flødeskum på.
Men så lyder det jo også bedre når regeringen og DF kommer med deres skattelettelser. Hørte i P1 at der var enighed om skattelettelser på 8 mia kr. og flere var på vej.

Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Per Torbensen, Anne Eriksen, Karsten Lundsby og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Frede Jørgensen

De snyder, de lyver, de stjæler...

Jan Nielsen, Henrik Rasmussen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Werner Gass, Peter Wulff, Lars Madsen, Anne Eriksen, Egon Stich, Karsten Lundsby, Kim Houmøller og Verner Nielsen anbefalede denne kommentar
Christian de Coninck Lucas

De lyver som sædvanligt. Det er bare deres playbook nu. "Fuck the People", egentlig.

Niels Duus Nielsen

Sp.: Skolerne siger, at de kan blive nødt til at fyre 200 lærere. Er det foreneligt med en styrkelse af erhvervsskolerne?

Ministeren: Jeg mener, det er foreneligt, når man kigger på den samlede økonomi.

"Den samlede økonomi" refererer her til finansloven som helhed, hvor besparelserne på erhvervsskolerne går til skattelettelser til bl. a. ministre og medlemmer af Folketinget. Så selvfølgelig mener ministeren, at det er foreneligt, hvem siger nej til gratis penge?

Torben Bruhn Andersen, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Det hedder nysprog ud fra NPM og er grimmere end Thatcherismen, fordi det er uærligt. Alle lærere er hængt til tørre og har været det i årevis.

Henrik Rasmussen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

Man ved jo at Venstre ikke er så gode til at regne med tal, men mere til at regne den ud, spin og floskler, metaforer osv.
Hvor ofte har de ikke citeret forkert, og så er det altid de andres skyld, embedsmændene eller pressen. Utroligt de slipper fra det.

Henrik Rasmussen, Torben Bruhn Andersen, Carsten Wienholtz og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Man burde tilfører 370 millioner, så de fik udlignet manglen og et plus oveni, men nej skattelettelser til de mest velbjærgede igen og igen. , DF løber fra alle løfter og udsagn, det er set ofte før, hvis de kan generer flygtninge, med stramninger. DF er en narrehat. LA latterlige. Men den gode håndværker bliver en mangelvarer, og så kan den velbjærgede direktør og ingeniør se, hvor man så vil få lavet sine ting, jobfradrag eller ej. Ting hænger sammen i et samfund, uanset hvem der har magten.

Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Torben K L Jensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Og så samtidig med at det igen og igen bliver sagt, hvor vigtigt det er, at flere tager en erhvervsuddannelse.
Det rene galimatias!

Lise Lotte Rahbek, Henrik Rasmussen, Torben Bruhn Andersen, Eva Schwanenflügel, Per Torbensen og Werner Gass anbefalede denne kommentar

Efter den nu forhenværende fremtidige borgmester Rene fra Idestrup på Falster argumentation kunne skolerne styrkes endnu mere ved først at varsle en besparelse på 1 milliard og så bagefter tilføje en pulje på 500 millioner til et kvalitetsløft.
Det er selvfølgeligt helt misvisende at sammenligne bevilligede kroner i 2017 med bevilligede kroner på finanslov 2018.

Hvor meget mere forløjet kan DF mon blive?
Venstre ved vi jo hvor vi har - altid på løgnens overdrev.

Henrik Rasmussen, Eva Schwanenflügel og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Erhvervsskoler og anden uddannelse og opgradering af arbejdsstyrken er i bund og grund en indirekte skattelettelse til erhverv og industri ganske som gratis uddannelse,gratis sundhedsvæsen,skoler,fritidsordninger osv skal ses som indirekte skattelettelser til danskerne.
I daglig tale også omtalt som velfærdsstaten - eller,for at blive i den liberale termologi,et forsikringsselskab med 5,5 millioner forsikringstagere.

Jan Nielsen, Henrik Rasmussen, Eva Schwanenflügel og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Niels K. Nielsen

Hvorfor vil de unge ikke på erhvervsskolerne?
Er det fordi lærerne er fallerede mestre med et alkoholproblem og stort fravær - sort fusk i skoletid?
Er det fordi, der ikke fokuseres på faglighed og frasortering af dem med manglende evner - såvel blandt elever som lærere.
Er det fordi vor "moderne" verden ikke anerkender og respekterer håndens arbejde?

Som med snart al mulig anden offentlig aktivitet, så handler det ikke om at hælde flere penge i de sorte huller. 60 % af de sociale udgifter ved man f.eks. ikke om virker!

I stedet skal politikere og beslutningstagere i øvrigt fokusere på incitamentsstrukturer, effektiviseringer. kvalitet og moderniseringer. Gøre tingene på en anden måde osv.

Er erhvervsskolerne blot en del fagbevægelsens og Socialdemokratiets ineffektive magtsfære - så må de reformeres - og pamperne sendes ned på bodegaen.

2 % årlige reduktioner er et godt ledelsesgreb, hvis man ikke er tæt på.

Aflønning af skolerne efter nogle objektive succeskriterier - helt eller delvist kan også være en vej. Søren Pind er i gang med det på universitetsområdet, hvor det at uddanne unge til beskæftigelse også komme til at veje i afregningen til universiteterne - godt for de unge, godt for fælleskassen.

Hvis det er status, erhvervsskolerne mangler kunne man på håndværksområdet måske indføre en mester overbygning som i Tyskland - og måske samtidig reducere byggesjusk.

...

Torben Bruhn Andersen og morten rosendahl larsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er ganske enkelt spin for galleriet.
Man tager med den ene hånd, (omprioriteringsbidraget), og uddeler tilsyneladende julegaver i form af
'kvalitetsløft' med den anden.
I en almindelig forretning ville det hedde : man stjæler af kassen, og lægger nogle af pengene tilbage før jul, så ingen undres alt for højlydt.

Niels Duus Nielsen

Niels K. Nielsen, hverken dine formodninger om erhvervsskolelærernes alkoholvaner og manglende faglighed kan du godt glemme, for det er ikke der, skoen trykker. Derimod har du fat i noget, når du spørger, om håndens arbejde ringeagtes her i landet, for det gør det.

Så er du igen galt på dem , hvis du tror at grønthøstermetoden altid fører til mere effektivitet, for hvis et område kører optimalt, vil det altid være et udtryk for en forringelse, når man skærer ned på de nødvendige udgifter. Og at vide, hvad der er nødvendige udgifter og hvad ikke, eller hvornår noget er optimalt eller ej, kræver faktisk faglig viden om, hvad der er gældende på det område, man fokuserer på.

Ligesom det, du kalder "objektive succeskriterier" - på universiteterne er det et entydigt succeskriterium, at der skabes ny viden, om denne viden umiddelbart kan bruges til noget er sekundært, fordi al erfaring viser, at hvis man blot udvikler ny viden uden begrænsninger, vil en del af denne viden være så nyttig, at den mere end opvejer udgifterne til den del, som måske viser sig at være unyttig set fra et snævert samfundsperspektiv.

Tilsvarende med erhvervsskolerne: Vil man styrke undervisningen, hjælper det ikke at skære ned på undervisningen. Hvis man vil have flere lærlinge, må man skaffe nogle flere lærepladser. Teoretikere har for det meste ingen anelse om, hvad der kræves, for at blive en god håndværker, men det ved håndværkerne. Så hvordan du kan argumentere for at sætte håndværkerne fra bestillingen på grundlag af nogle teoretiske overvejelser omkring marginalnytte er mig en gåde.

Er du håndværker? I så fald, hvilket fag?

Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar