Læsetid: 7 min.

S: Direkte løgnagtigt, at regeringen kalder besparelse på erhvervsuddannelser for et kvalitetsløft

Ifølge finanslovsaftalen mellem regeringen og DF får erhvervsuddannelserne et løft på 170 mio. kr. – men samtidig skal de spare 270 mio. kr. Aftaleparterne får hård kritik for at fremstille en besparelse som et kvalitetsløft. Finansministeren afviser kritikken
Ifølge finanslovsaftalen mellem regeringen og DF får erhvervsuddannelserne et løft på 170 mio. kr. – men samtidig skal de spare 270 mio. kr. Aftaleparterne får hård kritik for at fremstille en besparelse som et kvalitetsløft. Finansministeren afviser kritikken

Finn Frandsen

11. december 2017

Regeringen og Dansk Folkeparti skriver i den netop indgåede finanslovsaftale, at de vil »styrke erhvervsuddannelserne«. Der skal ske med en »ekstraordinær kvalitetsudviklingspulje« på 170 mio. kr.

Men reelt er der tale om en besparelse på 100 mio. kr. Det har brancheorganisationen Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) regnet ud. Direktør i DEG, Lars Kunov, siger til Ritzau, at det svarer til cirka 200 stillinger, som skolerne skal fjerne næste år.

Det skyldes, at erhvervsuddannelserne ligesom andre uddannelser er omfattet af det såkaldte omprioriteringsbidrag, som betyder, at skolerne skal spare to procent hvert år. Det svarer ifølge beregningen til en besparelse for erhvervsskolerne på 120 mio. kr.

Erhvervsskolerne er til gengæld de eneste uddannelsesinstitutioner, der får en ekstra pulje på 170 mio. kr. i 2018. Kun 20 af de 170 mio. kr. er dog ’nye’ penge. Skolerne fik nemlig også en pulje på 150 mio. kr. sidste år. Og regeringen lovede allerede i forbindelse med trepartsaftalen i oktober at forsøge at videreføre puljen fra 2017 til 2018. Skolerne skal med andre ord spare 120 mio. kr., mens der tilføres 20 mio. kr. mere end sidste år.

Med genindførelsen af det ridende politi i København er en drøm blevet til virkelighed for DF’s Peter Kofod Poulsen. Politihestene skal sættes ind mod demonstranter og fodboldbøller, mener han. Men spørgsmålet er, om pengene rækker til meget andet end parader med dronningen
Læs også

Socialdemokraternes erhvervsuddannelsesordfører, Mattias Tesfaye, kalder det for »utroværdigt«, at regeringen og DF påstår, at de vil løfte erhvervsuddannelserne »og så gør det modsatte«.

»Man får det til at se ud, som om der kommer et kvalitetsløft, selvom der bliver fjernet flere penge med den ene hånd, end der bliver givet med den anden,« siger han.

»Det er direkte løgnagtigt.«

Tesfaye kalder det også for »pinagtigt sølle«, at Dansk Folkeparti, der har slået sig op på at kæmpe for erhvervsuddannelserne, tilsyneladende kun er kommet igennem med 20 mio. nye kr. til uddannelserne.

Mere til bygninger

Regeringen og DF skriver, at erhvervsuddannelserne »skal være attraktive,« og at 5 af de 170 mio. kr. i puljen skal bruges på at øge kendskabet til erhvervsskolerne. De ser desuden »med bekymring på«, at målet om, at 25 procent af unge i 2020 skal vælge en erhvervsskole, ikke ser ud til at blive nået.

Men finansminister Kristian Jensen (V) afviser, at der med finanslovsaftalen reelt er tale om en forringelse af erhvervsskolerne.

»Jeg mener ikke, at man samlet set kan tale om en besparelse,« siger han og henviser til, at regeringen og DF med aftalen har øget erhvervsskolernes anlægsloft med cirka 250 mio. kr. mere, end der var planlagt. Skolerne får altså en kvart milliard til at forbedre undervisningslokaler, fællesarealer og andet, der kan tiltrække flere elever.

»Dermed er det en styrkelse af erhvervsskolerne,« siger han.

– Én ting er anlægget – noget andet er driften. Skolerne siger, at de kan blive nødt til at fyre 200 lærere. Er det foreneligt med en styrkelse af erhvervsskolerne?

»Jeg mener, det er foreneligt, når man kigger på den samlede økonomi,« siger Kristian Jensen.

– Hvis I virkelig vil styrke området, hvorfor har I så ikke afsat penge nok til, at skolerne ikke behøver spare på driften?

»Vi forventer, at man i den offentlige sektor kan modernisere og effektivisere, ligesom man kan i det private. Derfor skal uddannelsessektoren generelt lave et løft i effektivisering på to procent om året.«

– En stor del af de faste udgifter på en skole går til løn. Kan man fyre 200 lærere på erhvervsskolerne og samtidig styrke området?

»Nu er jeg ikke direktør på erhvervsskolerne. Jeg vil gerne give direktørerne retten til at være ledere af deres egen virksomhed.«

– Men det er dig, der bestemmer deres økonomiske rammer?

»Men prøv at høre. Det er dem, der er direktører. Hvis de vil have mig til at prioritere på deres vegne, så skal jeg gerne hjælpe dem. Men indtil da forventer jeg, at de selv finder ud af, hvordan de får økonomien til at passe til de rammer, vi har givet dem.«

– Så når skolerne får tilført 170 mio. kr., men skal spare 270 mio. kr., så er det en styrkelse?

»Der står i aftalen, at den er en styrkelse af erhvervsuddannelserne. Aftalen tilfører 170 mio. kr. til driften plus cirka 250 mio. kr. til øget anlæg, og ja, det mener jeg, er en styrkelse.«

Det har ikke været muligt at få en opfølgende kommentar fra DEG-direktør Lars Kunov.

Det er en styrkelse

Finansordfører René Christensen (DF), der har været med til at indgå finanslovsaftalen, undrer sig over erhvervsskolernes reaktion.

»Det undrer mig, at erhvervsskolerne siger, at de ikke har behov for 170 mio. kr. Dem ønsker de ikke at få,« siger han.

– Det er vel ikke det, skolerne siger. De siger, at de skal spare for mere, end de får, og at de derfor kan blive nødt til at fyre op mod 200 lærere?

»Men hvor mange havde de skullet fyre, hvis de ikke havde fået de 170 mio. kr.?«

– Det havde jo så været endnu flere …

»Det havde været endnu flere.«

– Så en mindre besparelse end ventet er altså en styrkelse?

»Det er en styrkelse. Der er 20 mio. kr. mere end sidste år.«

René Christensen forklarer, at DF vil arbejde på helt at afskaffe de to procents besparelser på erhvervsuddannelserne fra 2019.

Ser grimt ud

Professor i politik og offentlig administration ved RUC, Jacob Torfing, kalder det et »demokratisk problem«, når regeringen forsøger at fremstille besparelser som ressourcetilføjelser.

»Vi kan se, at befolkningens tillid til politikerne er faldende, og det gør kun ondt værre, når politikerne bliver grebet i den her slags forsøg på at lave spin, der skal sælge besparelser som kvalitetsløft,« siger han.

Jacob Torfing mener, at det er »særligt grelt«, når regeringen og DF skriver, at de er bekymrede for, om de kan nå målene på erhvervsuddannelserne, og så alligevel sparer 100 mio. kr. på området.

»Det ser rigtig grimt ud,« siger han.

Uværdigt

Regeringen fik i sensommeren kritik for at have præsenteret et skatteudspil, hvor det så ud, som om en almindelig HK’er ville få den største gevinst ved skattelettelser.

Det viste sig, at det reelt var direktøren, der ville få den største gevinst – både forholdsmæssigt og i kroner og øre. Forudsætningen for regeringens oprindelige beregninger var, at direktøren og HK’eren havde samme udgifter til bolig. Desuden havde regeringen ikke medregnet fjernelse af skat for fri telefon og lavere registreringsafgifter.

Dengang kritiserede økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen regeringen for at fremstille virkeligheden på en måde, som ikke var »retvisende«.

Mattias Tesfaye mener, at finanslovsaftalens fremstilling af erhvervsskolernes økonomi er endnu et eksempel på, at spin og objektive fakta »flyder sammen« i regeringens kommunikation. Han frygter, at befolkningen vil miste tilliden til de oplysninger, der kommer fra ministerierne.

Derfor opfordrer han til, at regeringen indkalder til et hastemøde for partierne bag erhvervskolereformen, og at man sløjfer omprioriteringsbidraget de næste fire år.

Seks områder, der får flere penge

Et løft af sundheden

Flere initiativer til ialt to mia. kr. skal løfte danskernes sundhed. Det er bl.a. frit valg i forhold til genoptræning, en landsdækkende akuthelikopterordning og styrket forskning i alternativ behandling.

Styrket grænsekontrol

Der skal etableres kontrolbokse i Frøslev, Padborg, Kruså, Rødby Havn og Gedser og automatisk nummerpladescanning ved alle 13 grænseovergange til Tyskland. Pris: 95 mio. kr.

Bedre forhold for de ældre

Med 2,7 mia.kr. skal der sikres bedre bemanding på plejehjemmene, mere frit valg til at vælge madordning og mere fokus på at sikre ældre en værdig død.

Permanent boligjobordning

Fremover kan man få et skattefradrag på 6.000 kr. for bl.a. rengøringshjælp og børnepasning og 12.000 kr. for håndværkerarbejde. Fradraget kommer til at koste 455 mio. kr.

Mere politi

Der skal optages 300 ekstra politistuderende i 2018 og 2019, og politiet får 1,3 mia. kr. frem mod 2021. Med otte mio. kr. vil regeringen og DF bl.a. reetablere politi til hest ved turistområder.

Løft (?) af erhvervsuddannelserne

Erhvervsskolerne får videreført en pulje på 170 mio. kr., men skolerne rammes stadig af det såkaldte omprioriteringsbidrag, som er et årligt sparekrav. Alt i alt skal erhvervsuddannelserne trods løftet spare 100 mio. kr.

Seks områder, der får færre penge

Statslån til almene boliger

Fremover skal 90 pct. af finansieringen af landets almene boliger komme via statslån i stedet for – som i dag – via realkreditinstitutterne. Det vil ifølge regeringen medføre »betydelige besparelser« i form af lavere renteudgifter. Besparelsen er ifølge regeringen på 300 mio. kr. i 2018 stigende til 1,4 mia. kr. i 2025.

Nedskæringer på uddannelsesområdet

De årlige besparelser på to procent på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, kaldet omprioriteringsbidraget, videreføres et år længere end planlagt. Ifølge tidligere beregninger fra AE-rådet vil det føre til en yderligere besparelse på omkring 700 mio. kr., så de samlede besparelser som følge af omprioriteringsbidraget i 2021 når 4,2 mia. kr. Finansloven indeholder dog en såkaldt kvalitetspulje, der mindsker besparelserne på erhvervsuddannelserne.

Motorvej på pause

Tidligere i år aftalte regeringen, S, DF og R at vente med at sætte gang i første etape af en ny motorvej mellem Næstved og Rønnede. Det frigør ifølge regeringen 283 mio. kr. frem mod 2021, som i stedet bruges på tiltagene i finanslovsaftalen.

Flere besparelser på uddannelsesområdet

Højere brugerbetaling for elever, der læser enkeltfag på HF og STX.

Friplads- og stipendieordningen til særligt dygtige internationale studerende skal fremover kun gælde på universitetsområdet.

De såkaldte zone 4-censorrejser afskaffes. Det er de rejser, hvor en censor har en rejsetid på cirka 16 timer tur/retur til eksamen.

Besparelser på tilskud til kostafdelinger på gymnasierne, hvor elever har mulighed for at bo.

Færre penge til DSB

Der skæres to milliarder kroner i statens kontraktbetaling til DSB frem mod 2021. Besparelsen fordeler sig på 207 mio. kr. i 2018 stigende til 829 mio. kr. i 2021. Dermed falder den samlede årlige kontraktbetaling til DSB fra omkring fire mia. kr. i år til 3,1 mia. kr. i 2021.

Nedskæringer i styrelse

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal skære 8,5 mio. kr. i 2018 stigende til 40 mio. kr. årligt fra 2021 og frem.

Kilde: Finanslovsaftale ml. regeringen og DF samt regeringens finanslovsforslag ‘Et trygt og sammenhængende Danmark’

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Rasmussen
  • Eva Schwanenflügel
Henrik Rasmussen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nyt ord til ordbogen: Styrkelse - "Besparelse, der kunne have været endnu større og derfor skal ses som en styrkelse i forhold til den endnu større besparelse". (SUK).

ingemaje lange, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Torben K L Jensen, Per Torbensen, Anne Eriksen, Kim Houmøller, Niels Duus Nielsen, Karsten Lundsby, Verner Nielsen, Tue Romanow, Katrine Damm, Lars Jørgensen, Dorte Sørensen og Knud Chr. Pedersen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Inden for ældreområdet er der endnu flere besparelser og de "tilførte" midler bliver af fx. Ældresagen betegnet som et lille plaster på et stort sår.
Mon det er de samme kvalitetsløft på alle de andre områder. Med andre ord Kvalitetsløft betyder store besparelser med lidt flødeskum på.
Men så lyder det jo også bedre når regeringen og DF kommer med deres skattelettelser. Hørte i P1 at der var enighed om skattelettelser på 8 mia kr. og flere var på vej.

Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Per Torbensen, Anne Eriksen, Karsten Lundsby og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Frede Jørgensen

De snyder, de lyver, de stjæler...

Jan Nielsen, Henrik Rasmussen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Werner Gass, Peter Wulff, Lars Madsen, Anne Eriksen, Egon Stich, Karsten Lundsby, Kim Houmøller og Verner Nielsen anbefalede denne kommentar
Christian de Coninck Lucas

De lyver som sædvanligt. Det er bare deres playbook nu. "Fuck the People", egentlig.

Niels Duus Nielsen

Sp.: Skolerne siger, at de kan blive nødt til at fyre 200 lærere. Er det foreneligt med en styrkelse af erhvervsskolerne?

Ministeren: Jeg mener, det er foreneligt, når man kigger på den samlede økonomi.

"Den samlede økonomi" refererer her til finansloven som helhed, hvor besparelserne på erhvervsskolerne går til skattelettelser til bl. a. ministre og medlemmer af Folketinget. Så selvfølgelig mener ministeren, at det er foreneligt, hvem siger nej til gratis penge?

Torben Bruhn Andersen, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Det hedder nysprog ud fra NPM og er grimmere end Thatcherismen, fordi det er uærligt. Alle lærere er hængt til tørre og har været det i årevis.

Henrik Rasmussen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

Man ved jo at Venstre ikke er så gode til at regne med tal, men mere til at regne den ud, spin og floskler, metaforer osv.
Hvor ofte har de ikke citeret forkert, og så er det altid de andres skyld, embedsmændene eller pressen. Utroligt de slipper fra det.

Henrik Rasmussen, Torben Bruhn Andersen, Carsten Wienholtz og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Man burde tilfører 370 millioner, så de fik udlignet manglen og et plus oveni, men nej skattelettelser til de mest velbjærgede igen og igen. , DF løber fra alle løfter og udsagn, det er set ofte før, hvis de kan generer flygtninge, med stramninger. DF er en narrehat. LA latterlige. Men den gode håndværker bliver en mangelvarer, og så kan den velbjærgede direktør og ingeniør se, hvor man så vil få lavet sine ting, jobfradrag eller ej. Ting hænger sammen i et samfund, uanset hvem der har magten.

Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Torben K L Jensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Og så samtidig med at det igen og igen bliver sagt, hvor vigtigt det er, at flere tager en erhvervsuddannelse.
Det rene galimatias!

Lise Lotte Rahbek, Henrik Rasmussen, Torben Bruhn Andersen, Eva Schwanenflügel, Per Torbensen og Werner Gass anbefalede denne kommentar

Efter den nu forhenværende fremtidige borgmester Rene fra Idestrup på Falster argumentation kunne skolerne styrkes endnu mere ved først at varsle en besparelse på 1 milliard og så bagefter tilføje en pulje på 500 millioner til et kvalitetsløft.
Det er selvfølgeligt helt misvisende at sammenligne bevilligede kroner i 2017 med bevilligede kroner på finanslov 2018.

Hvor meget mere forløjet kan DF mon blive?
Venstre ved vi jo hvor vi har - altid på løgnens overdrev.

Henrik Rasmussen, Eva Schwanenflügel og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Erhvervsskoler og anden uddannelse og opgradering af arbejdsstyrken er i bund og grund en indirekte skattelettelse til erhverv og industri ganske som gratis uddannelse,gratis sundhedsvæsen,skoler,fritidsordninger osv skal ses som indirekte skattelettelser til danskerne.
I daglig tale også omtalt som velfærdsstaten - eller,for at blive i den liberale termologi,et forsikringsselskab med 5,5 millioner forsikringstagere.

Jan Nielsen, Henrik Rasmussen, Eva Schwanenflügel og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Niels K. Nielsen

Hvorfor vil de unge ikke på erhvervsskolerne?
Er det fordi lærerne er fallerede mestre med et alkoholproblem og stort fravær - sort fusk i skoletid?
Er det fordi, der ikke fokuseres på faglighed og frasortering af dem med manglende evner - såvel blandt elever som lærere.
Er det fordi vor "moderne" verden ikke anerkender og respekterer håndens arbejde?

Som med snart al mulig anden offentlig aktivitet, så handler det ikke om at hælde flere penge i de sorte huller. 60 % af de sociale udgifter ved man f.eks. ikke om virker!

I stedet skal politikere og beslutningstagere i øvrigt fokusere på incitamentsstrukturer, effektiviseringer. kvalitet og moderniseringer. Gøre tingene på en anden måde osv.

Er erhvervsskolerne blot en del fagbevægelsens og Socialdemokratiets ineffektive magtsfære - så må de reformeres - og pamperne sendes ned på bodegaen.

2 % årlige reduktioner er et godt ledelsesgreb, hvis man ikke er tæt på.

Aflønning af skolerne efter nogle objektive succeskriterier - helt eller delvist kan også være en vej. Søren Pind er i gang med det på universitetsområdet, hvor det at uddanne unge til beskæftigelse også komme til at veje i afregningen til universiteterne - godt for de unge, godt for fælleskassen.

Hvis det er status, erhvervsskolerne mangler kunne man på håndværksområdet måske indføre en mester overbygning som i Tyskland - og måske samtidig reducere byggesjusk.

...

Torben Bruhn Andersen og morten rosendahl larsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er ganske enkelt spin for galleriet.
Man tager med den ene hånd, (omprioriteringsbidraget), og uddeler tilsyneladende julegaver i form af
'kvalitetsløft' med den anden.
I en almindelig forretning ville det hedde : man stjæler af kassen, og lægger nogle af pengene tilbage før jul, så ingen undres alt for højlydt.

Niels Duus Nielsen

Niels K. Nielsen, hverken dine formodninger om erhvervsskolelærernes alkoholvaner og manglende faglighed kan du godt glemme, for det er ikke der, skoen trykker. Derimod har du fat i noget, når du spørger, om håndens arbejde ringeagtes her i landet, for det gør det.

Så er du igen galt på dem , hvis du tror at grønthøstermetoden altid fører til mere effektivitet, for hvis et område kører optimalt, vil det altid være et udtryk for en forringelse, når man skærer ned på de nødvendige udgifter. Og at vide, hvad der er nødvendige udgifter og hvad ikke, eller hvornår noget er optimalt eller ej, kræver faktisk faglig viden om, hvad der er gældende på det område, man fokuserer på.

Ligesom det, du kalder "objektive succeskriterier" - på universiteterne er det et entydigt succeskriterium, at der skabes ny viden, om denne viden umiddelbart kan bruges til noget er sekundært, fordi al erfaring viser, at hvis man blot udvikler ny viden uden begrænsninger, vil en del af denne viden være så nyttig, at den mere end opvejer udgifterne til den del, som måske viser sig at være unyttig set fra et snævert samfundsperspektiv.

Tilsvarende med erhvervsskolerne: Vil man styrke undervisningen, hjælper det ikke at skære ned på undervisningen. Hvis man vil have flere lærlinge, må man skaffe nogle flere lærepladser. Teoretikere har for det meste ingen anelse om, hvad der kræves, for at blive en god håndværker, men det ved håndværkerne. Så hvordan du kan argumentere for at sætte håndværkerne fra bestillingen på grundlag af nogle teoretiske overvejelser omkring marginalnytte er mig en gåde.

Er du håndværker? I så fald, hvilket fag?

Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar