Læsetid: 4 min.

En samlet opposition vil gøre EU mere socialt retfærdigt

Socialdemokratiet og De Radikale har ændret holdning og støtter nu, at lønmodtageres rettigheder i EU skal sikres gennem en social protokol. Dermed sidder Dansk Folkeparti med de afgørende stemmer, hvis regeringen skal pålægges at rejse sagen i EU. Partiets EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, afviser ikke, at DF vil støtte oppositionen
Oppositionen vil sikre, at de faglige rettigheder – herunder konfliktretten – bliver overordnet det indre markeds økonomiske friheder. Det skal modvirke social dumping.

Oppositionen vil sikre, at de faglige rettigheder – herunder konfliktretten – bliver overordnet det indre markeds økonomiske friheder. Det skal modvirke social dumping.

Thomas Borberg

16. december 2017

Partierne i rød blok samt De Radikale ønsker en ny kurs for EU. Med et forslag til en såkaldt social protokol i EU, som både Socialdemokraterne og De Radikale nu støtter trods tidligere skepsis, ønsker en samlet opposition, at EU skal tage mere hensyn til lønmodtagernes rettigheder end til arbejdsgivernes behov for arbejdskraftens frie bevægelighed.

Den sociale protokol vil betyde, at de faglige rettigheder – herunder konfliktretten – bliver overordnet det indre markeds økonomiske friheder. Et vigtigt skridt mod at bekæmpe social dumping, mener oppositionen.

»Efter Brexit og en række af de øvrige valg i Europa er der opstået en diskussion om, hvordan EU skal udvikle sig, så det vinder mere folkelig opbakning. Vi er tilhængere af det indre marked, men mener, at fri bevægelighed også skal være fair bevægelighed. Et af de få redskaber til at sikre balance mellem lønmodtagernes grundlæggende rettigheder og det frie marked er en social protokol,« siger Socialdemokratiets EU-ordfører, Peter Hummelgaard.

Enhedslisten har stillet forslaget om at tilføre en social protokol til Lissabontraktaten. Men i og med at ændringer af traktaten kræver enstemmighed blandt EU-landene, kan realiseringen af et eventuelt dansk krav have lange udsigter. Til gengæld arbejder eksempelvis Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, for at komme i gang med en reformproces, som kan føre til traktatændringer.

Enhedslistens Finn Sørensen glæder sig over, at både De Radikale og Socialdemokratiet nu støtter forslaget, der var til førstebehandling i Folketinget tirsdag. Det forpligter også Socialdemokraterne til at rejse forslaget, hvis de får regeringsmagten efter næste valg, pointerer han.

»Vi har rejst det her forslag flere gange. Og det er glædeligt, at Socialdemokraterne er kommet til den erkendelse, at forsvaret for lønmodtagernes rettigheder kræver, at man stiller krav om ændring af nogle af EU’s regler. Det er nyt,« siger Finn Sørensen.

Også De Radikale har ændret kurs, fremgik det af tirsdagens debat, hvor partiets EU-ordfører, Zenia Stampe, på linje med socialdemokraterne begrundende partiets holdningsskifte med nødvendigheden af en mere social profil i EU.

»Vi har ændret position, fordi vi også tror på, at et mere socialt EU kan dæmme op for den skepsis, vi ser over for EU,« sagde hun og omtalte en social protokol som et vigtigt supplement til de sociale, men ikke juridisk bindende rettigheder, som EU-landenes regeringschefer mødtes for at drøfte i Sverige i sidste måned.

Vil DF presse Løkke?

Finn Sørensen fra Enhedslisten håber, at Dansk Folkeparti også »vil være med til at kæmpe for lønmodtagernes rettigheder. Hvis de vil det, kan det tvinge Lars Løkke til at stille forslaget allerede nu«, siger han.

Dansk Folkeparti vil ikke afvise, at partiet vil støtte forslaget. Det sagde Bent Bøgsted under førstebehandlingen, og det gentager DF’s EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, over for Information.

»Jeg afviser ikke, at vi kan ende med at stemme for forslaget. Det er bare ikke så enkelt. Vi har jo anden måde at sikre lønmodtagerne på ved at sætte spørgsmålstegn ved, om man skal kunne eksportere velfærdsydelser som dagpenge og børnepenge. Men en social protokol kan også være et element,« siger Kenneth Kristensen Berth.

Laval-dommen

  • Laval-dommen blev afsagt af EU-domstolen i 2007.
  • Dommen kendte svenske bygningsarbejderes konflikt mod det lettiske firma Laval for ulovlig.
  • Bygningsarbejderne konfliktede for at sikre samme løn til lettiske og svenske bygningsarbejdere.
  • Dommerne mente ikke, at blokaden var nødvendig ud fra deres fortolkning af proportionalitetsprincippet. Blokaden forstyrrede princippet om fri bevægelighed for tjenesteydelser, som det er omtalt i EU-traktaterne og i det særlige udstationerings-direktiv.
  • Laval-dommen er én af flere EU-domme, der ifølge fagbevægelsen betyder, at faglige og sociale rettigheder må vige for EU-traktatens krav om kapitalens, arbejdskraftens, tjenesteydelsernes og varernes frie bevægelighed.

Baggrunden for forslaget om en social protokol er en række domme fra EU-domstolen, bl.a. den såkaldte Laval-dom, som ifølge oppositionen forhindrer fagforeninger i at bruge strejkevåbnet til at sikre udstationerede arbejdere samme løn og ansættelsesvilkår som et værtslands egne arbejdere.

Det har fået den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS, som er tilhænger af EU, til at stille krav om, at en juridisk bindende social protokol skal indskrives i EU-traktaten.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) mener imidlertid, at en social protokol vil »aflive det indre marked«.

»Regeringen støtter ikke en social protokol. Vi er ikke stemt for at gå den vej, det vil ikke gavne det europæiske projekt,« sagde han under debatten i Folketinget tirsdag.

Ministeren kom efterfølgende ikke med eksempler på, hvordan en social protokol konkret vil hæmme øget vækst og beskæftigelse, som han ellers hævdede ville være konsekvensen af forslaget.

Social dumping et problem?

Venstres beskæftigelsesordfører, Jan E. Jørgensen, stillede sig desuden under debatten skeptisk over for, hvorvidt social dumping overhovedet er så omfattende et problem, at man behøver at ændre traktaten.

»Jeg mener ikke, at vi har et fundamentalt problem med social dumping, for så ville vi også have en meget høj arbejdsløshed i Danmark blandt danske arbejdstagere, der ville blive underbudt af folk fra lande, hvor man måske ville finde sig i at blive dårligere lønnet,« sagde han.

Enhedslisten mener til gengæld, at social dumping er »et kæmpe stort problem«.

»Det er hvad I (Enhedslisten, red.) og andre har sagt siden 1972. Dengang var det italienere, der ville komme væltende ind over grænserne og underbyde danske arbejdstagere. Så er det østeuropæerne, men faktum er, at de arbejdstagere, der kommer fra andre EU-lande, bidrager positivt til den danske statskasse og velfærdssamfundet,« sagde Jan E. Jørgensen.

Dansk Folkeparti frygter, at en social protokol kan føre til mere regulering i EU, og dermed en svækkelse af lønmodtagernes rettigheder i stedet for en styrkelse.

»Det kan ende et helt andet sted, end man havde håbet. Den sociale protokol er sådan set fin nok, men vi har ikke nogen sikkerhed for, hvordan det ender efter et forhandlingsforløb i EU,« siger Kenneth Kristensen Berth.

Men det er noget sludder, mener Enhedslistens Finn Sørensen. Forslaget vil være en styrkelse af dansk lovgivning og ikke mere EU-regulering.

»Forslaget går ud på, at man får en rigtig fortolkning af traktaten, når der er en konflikt mellem faglige rettigheder og den økonomiske frihed,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Torben Skov
  • Eva Schwanenflügel
  • Sebastian Sylvester Rosenberg
  • Steffen Gliese
Katrine Damm, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Sebastian Sylvester Rosenberg og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Et vigtigt fremskridt, især også når de Radikale tilslutter sig. De har hidtil blokeret for fælles EU-politik på social ulighed.

Steffen Gliese, Karsten Lundsby, Kim Houmøller, Katrine Damm og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Tænk hvad Det Radikale Venstre kunne have sparet sig selv for, hvis vi tidligere havde sagt ja tak til den sociale dimension i Europa og i EU. Et frit kapitalmarked og et frit og ureguleret arbejdsmarked bærer to ting med sig. På den ene side, så vokser samhandelen mellem landene. Det kan give vækst og velstand, hvis denne også over skatterne tilfalder fællesskabet. Men et frit kapitalmarked kan, som vi ser for øjeblikket føre til en konkurrence om at slippe billigst muligt i skat med den konsekvens, at Nationalstaterne tvinges til at så at sige afvikle sig selv ved at underbyde de store firmaer med stadig lavere selskabsskat og flere privilegier. Et frit og ureguleret arbejdsmarked undergraver de Overenskomster og gode arbejdsvilkår ret til ferie, ret til fravær ved barns sygedag, ret til fravær ved barsel, Kvinders stilling og rettigheder på arbejdsmarkedet, som generationer af danskere forud har kæmpet for at vi kunne få. Med tilslutning til Den Sociale Protokol tager Det Radikale Venstre et første lille skridt til at vise, hvad det vil sige at være et socialt liberalt parti i praksis. Hold fast i dette projekt. Liberalismens bedste sider dyrkes i det øjemed, at du er opmærksom på de svage sider af liberalismen og her vælger at gå ind og regulere. I det valg ligger, at et socialliberalt parti må ønske sig myndigheder, en stat og dens lovgivning til at varetage denne grundlæggende opgave.