Læsetid: 8 min.

Svenske grise har krølle på halen. Til gengæld er de for dyre til eksport

Mattias Espert fra Skåne har intet behov for at halekupere sine grise. Det er også forbudt i Sverige, hvor ringe dyrevelfærd har fået flere supermarkeder til at boycotte dansk svinekød. Men de svenske krav gør det umuligt at konkurrere med danskerne, fortæller svineproducenten
I Sverige har alle grise krølle på halen. Halekupering af grise har været totalt forbudt siden 1988. Faktisk er halekupering slet ikke noget, landmændene efterspørger

I Sverige har alle grise krølle på halen. Halekupering af grise har været totalt forbudt siden 1988. Faktisk er halekupering slet ikke noget, landmændene efterspørger

Sille Veilmark

27. december 2017

På den anden side af Øresund, 65 km fra Amagers kyst, ligger en svensk gård fyldt med svin. Alle har krølle på halen. Det står i skærende kontrast til de danske svinestalde, hvor det er næsten umuligt at opstøve grise med hele haler. 97 procent af de danske svin bliver halekuperet, og det sker, selv om halekupering som hovedregel er ulovligt i Danmark – og i resten af EU.

Men i Sverige er det forbudt uden undtagelse at halekupere, og sådan har det været siden 1988. Faktisk er det slet ikke noget, landmændene efterspørger.

»Jeg kan ikke huske, at halekupering har været til diskussion her i landet. Det er kun et spørgsmål, der kommer fra andre lande. Jeg har aldrig selv haft behov for at klippe en grisehale,« siger Mattias Espert, der er landmand og administrerende direktør for Smågris Syd AB, som ligger på Sveriges sydspids, øst for Trelleborg.

»Jeg kan ikke huske, at halekupering har været til diskussion her i landet. Det er kun et spørgsmål, der kommer fra andre lande. Jeg har aldrig selv haft behov for at klippe en grisehale,« siger Mattias Espert, der er landmand og administrerende direktør for Smågris Syd AB, som ligger på Sveriges sydspids, øst for Trelleborg.

Sille Veilmark

Sverige er et af de lande, som Europa-Kommissionen jævnligt fremhæver som det gode eksempel. I 2016 tog kommissionen tilmed på studietur til landet for at tage ved lære.

I dag er det Information, som er taget på tur til Sverige for at se, hvordan grise med lange haler har det.

Og der er masser af hele haler på den svenske gård, hvor 450 søer og 1.600 smågrise holder til. Gården har Sveriges største smågriseproduktion, men er stadig lille i forhold til en dansk svinefarm, der holder 3.327 svin i snit pr. bedrift.

Skingrende skrig

Mattias Espert rækker os et sæt strømper hver. Han finder også en blå arbejdsdragt og et par gummisko til os. I den første stald finder vi hurtigt ud af hvorfor.

For de tunge søer, der går frit rundt og venter på at blive insemineret, stikker nysgerrigt trynen frem, og inde blandt dem bliver vi bidt i både sko og bukseben.

»Grisene elsker at udforske verden. De bruger munden til at prøve sig frem og tygger i alle slags ting, også i sko,« bemærker Mattias Espert med et smil.

Derfor har han stillet store halmballer midt på gulvet, så søerne kan holde sig beskæftiget. Ellers begynder de at bide i hinanden, fortæller han. Indimellem lyder der skingre skrig, når en so får nappet en anden so i øret eller halen.

Det er netop for at undgå bid i halen, at danske svineproducenter halekuperer deres grise. Så skåner de grisene for den smerte, det medfører at blive bidt, lyder argumentet.

Men selv om Mattias Espert ikke halekuperer, sker det sjældent, at han oplever halebid. Så sjældent, at han ikke gør det op nogen steder, men han skyder på, at en halv procent af hans smågrise bliver halebidt.

Når han oplever det, er det ikke noget ’blodbad’, som en dansk svineproducent har fortalt om i lørdagens Information.

»Det fører højst til nogle blodstænk på siden af hegnet,« siger Mattias Espert.

Så snart han eller hans medarbejdere ser det, finder de den ramte gris, så den kan blive behandlet. Den gris, der bider, flytter de over i en boks for sig selv.

Mattias Espert kan ikke umiddelbart pege på noget særligt udstyr, der forklarer, hvordan han kan holde halebiddene nede på det lave niveau, han har. Meget af indretningen er dansk, bemærker han.

Selv om de svenske grise får lov at beholde halen, oplever man i Sverige ikke, at grisen bider hinanden så meget i halen, at der er tale om et blodbad – netop det, danske svineproducenter henviser til som argument for at hulekupere grisene.

Sille Veilmark

Stort fald i svensk svineproduktion

Vi går længere ind i stalden, hvor de drægtige søer går rundt indtil en uges tid, før de skal fare, som det hedder, når søerne får unger.

Imens beretter Mattias Espert om den negative udvikling, som svensk svineproduktion har oplevet de seneste to årtier.

Fra 1995 til 2017 faldt antallet af slagtede svin i Sverige fra 4,5 millioner om året til 2,5 millioner. Det er en nedgang på hele 44,4 procent.

I nogenlunde samme tidsperiode er der også sket et fald i Danmark, men det er kun på 14,1 procent. Hvor der i 1998 blev slagtet 21,3 millioner svin i Danmark, var det i 2016 18,3 millioner. Samtidig er eksporten af danske smågrise steget.

»Sverige indførte et relativt stramt regelsæt for at sikre grisenes velfærd. Vi troede, vi ville klare konkurrencen med Danmark, Tyskland og Holland, men prisforskellen var for stor. Svenskerne fravalgte det svenske kød,« fortæller Mattias Espert.

Men siden 2011 er det begyndt at gå fremad igen. Dengang gik det svenske landbrug sammen med regeringen om at lave en handlingsplan på området.

»Det hjalp især, at vi indførte et svensk mærke, som kun sættes på grisekød, hvis grisen er født, produceret, slagtet og forarbejdet i Sverige,« siger han.

»Samtidig iværksatte vi mange kampagner, hvor vi fortalte forbrugerne, at svenske landmænd behandler grisene godt. Og det har fået dem til at købe mere svensk grisekød. Vi er blevet mere stolte af vores kød.«

Boykot af dansk svinekød

I farestalden ligger de små nyfødte grise og patter på soen, der har mulighed for at gå frit rundt. I modsætning til i Danmark, hvor soen bliver fikseret.

Mattias Espert har erfaret, hvor vigtigt det er, at grisene har det godt i hele produktionskæden. Det skaber en positiv spiral.

»Når soen skal insemineres, og når hun siden bliver drægtig, skal hun have plads og god adgang til mad og vand. Hun skal kunne gøre rent i farestalden og lege med halmen. Så får smågrisene bedre mælk, de bliver sundere, vi behøver ikke at bruge lige så meget antibiotika, og grisene ender i sidste ende med at vokse mere,« siger han.

I farestalden ligger nogle af de små grise og sover på det udlagte savsmuld. Andre er ivrigt i gang med at patte på soen.

Det er her, i farestalden, at danske landmænd halekuperer de nyfødte grise, når de er mellem to og fire døgn gamle. Og det er den praksis, der for tre år siden fik debatten til at rase i Sverige.

I farestalden ligger de små nyfødte grise og patter på soen, der har mulighed for at gå frit rundt. I modsætning til i Danmark, hvor soen bliver fikseret

Sille Veilmark

Under europaparlamentsvalget i 2014 kritiserede flere svenske politikere, at de danske landmænd halekuperer, når det ellers som udgangspunkt er ulovligt i EU.

Den daværende svenske erhvervsminister, Annie Lööf, opfordrede ligefrem til, at svenske skoler boykottede dansk svinekød.

»Det er umoralsk, at svenske skoler køber mad fra de EU-gårde, hvor dyr udsættes for unødvendige lidelser,« sagde hun dengang til Expressen.

Desuden mente flere svenske kandidater til Europa-Parlamentet, at kommissionen burde trække Danmark for EU-Domstolen.

Enkelte ICA-supermarkeder besluttede at boykotte dansk svinekød som følge af den lavere danske dyrevelfærd og brugen af antibiotika i forebyggende henseende. I dag er der næsten 100 ICA-supermarkeder, der ikke vil sælge det danske kød, oplyser kommunikationschef i ICA Ola Fernvall. Han fortæller, at andelen af dansk svinekød i ICA-butikkerne er faldet fra cirka 30 til 10 procent i løbet af de seneste fire år.

Den svenske handelskæde Bergendahls fulgte i 2014 trop ved at boykotte dansk svinekød i alle sine 35 City Gross-storsupermarkeder. Det gjorde de blandt andet, fordi de danske svineproducenter halekuperer deres svin.

Kritikken af dansk svinekød kan ses i statistikkerne. Hvor danske landmænd i 2013 eksporterede for omkring 1,2 milliarder kroner svinekød til Sverige, lå eksporten i 2016 kun på 761 millioner kroner. Det svarer til et fald på 38,2 procent.

Ingen eksport

Svenskerne er især utilfredse, fordi de danske landmænd slipper for mange omkostninger, som svenske landmænd har, når de skal overholde loven om ikke at halekupere. For når danske landmænd halekuperer deres grise og undgår halebid ad den vej, så behøver de ikke bruge penge på at give dyrene bedre leveforhold. Derfor bliver det danske kød billigere end det svenske.

»Vi behøver slet ikke tænke på at forsøge at konkurrere med det danske eller det tyske marked, for der har vi ikke en chance. Hver pattegris er simpelthen for dyr i produktion,« siger Mattias Espert.

I stedet feder han og de andre producenter i Sverige kun grise op til det svenske marked.

»Sverige er ikke selvforsynende, men producerer omkring 70 procent selv. Det er positivt, for det giver min gård mulighed for at vokse mere,« siger landmanden.

I smågrisestalden kommer pattegrisene hen, når de er fire uger gamle og ikke længere har brug for soens mælk. Her har hver gris 0,37 kvadratmeter at færdes på. Det er en smule mere end i Danmark, hvor mindstekravet for en tilsvarende gris er 0,30 kvadratmeter.

De små grise ser ængstelige ud, når vi går forbi dem. En af grisene går i panik, og det spreder sig hurtigt til de andre grise, som styrter ned bagerst i indhegningen. Når de ser, at vi ikke er farlige, trisser de langsomt frem igen med trynen i sky.

Slagtesvin og halebid

På gården er der ingen slagtesvin. De fleste smågrise bliver i stedet flyttet over til en anden gård, som Mattias Espert har samarbejdet med siden 2012. Resten af dem sælger han til andre svenske landmænd.

I slagtesvinestaldene er der væsentligt flere svin, som bliver bidt i halen, end når grisene er små. Men andelen er stadig lille.

Ifølge Margareta Åberg, der er ansvarlig for svineområdet i interesseorganisationen for svenske landmænd, Lantbrukarnas Riksförbund, får mellem 1,5 og 2 procent af de svenske slagtesvin haleskader som følge af især halebid.

Ligesom Mattias Espert mener hun, at det er vigtigt, at grisene har det godt for at holde halebiddene nede på et lavt niveau.

»Landmanden skal sørge for, at grisene er sunde, har nok plads, en behagelig temperatur og beskæftigelsesmateriale. Og især foderet er vigtigt,« siger hun.

Det behøver ikke at være meget dyrere at holde grise med hele haler og uden bid, mener hun:

»Det er ikke sådan, at svenske grise hopper rundt i uanede mængder halm. Det vigtigste er i stedet landmandens daglige pasning. Han skal følge grisene tæt, så han kan ændre på de nødvendige forhold, så snart grisene begynder at bide hinanden i halerne.«

Ser op til danskerne

Tilbage på kontoret kigger Mattias Espert fremad. Han vil gerne bygge til på gården, og så vil han effektivisere sin smågriseproduktion. På det punkt ser han op til de danske producenter.

»Danskerne er fantastisk dygtige til at tænke økonomien ind. De er bedre rent logistisk til at bygge deres stalde: Hvorhenne står vognene med halm i? Og når en so er syg og skal behandles, hvor har du så medicinen, og hvordan ser den rutine ud? Vi skal hele tiden forenkle kæden, så vi nærmer os den effektivitet, danskerne har,« siger Mattias Espert, der dog ikke vil gå længere, end at han stadig kan bevare den høje svenske dyrevelfærd.

Inden Sverige-besøget slutter, vil Mattias Espert gerne understrege, at det er muligt at fede grise op med intakte haler:

»Men det er svært og dyrt at gøre. Især for et land som Danmark, der har tradition for at halekupere. Og danske producenter kan ikke gøre det alene, for så kan de ikke afsætte deres grise til tyskerne eksempelvis. Det er vigtigt, at hele Europa går sammen om det.«

Serie

Ingen krølle på halen på den danske gris

Flæskesteg, juleskinke, medisterpølse. Grisen kommer i mange former i julen. Men ved du egentligt, om din gris har haft en krølle på halen? Det har den højst sandsynligt ikke, hvis den kommer fra et konventionelt dansk landbrug. Her får næsten alle grise kuperet deres haler, selv om EU-regler forbyder rutinemæssig halekupering. Information undersøger i denne serie problematikken, der har med dyrevelfærd, storindustri og eksport at gøre. Og med Danmarks mangelfulde kontrol og EU’s magtesløshed.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • lars søgaard-jensen
  • Sebastian Sylvester Rosenberg
  • Katrine Damm
  • Lise Lotte Rahbek
  • Gert Romme
  • Estermarie Mandelquist
  • Dina Hald
  • Hans Martens
  • Anker Nielsen
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
  • Oluf Husted
Bjarne Bisgaard Jensen, lars søgaard-jensen, Sebastian Sylvester Rosenberg, Katrine Damm, Lise Lotte Rahbek, Gert Romme, Estermarie Mandelquist, Dina Hald, Hans Martens, Anker Nielsen, David Zennaro, Eva Schwanenflügel og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvilket jo yderligere bekræfter, at danske svin - altså de firbenede - er et udpræget discountprodukt, uanset hvor meget bønderne skamroser dem.
Det samme med høns og æg, som heller ikke kunne holdes salmonellafrit - det kunne svenskerne godt. Måske er det snart på tide, at vi her i landet, lærer af de kloge svenskere.

Henriette Bøhne, Karsten Aaen, Anders Reinholdt, Vibeke Hansen, lars søgaard-jensen, Carsten Wienholtz, Børge Neiiendam, Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen, Katrine Damm, Hans Larsen, Lise Lotte Rahbek, John Andersen, David Joelsen, Estermarie Mandelquist og Hans Martens anbefalede denne kommentar

Stort Hip til Sverige, endnu engang foregangsland...Vælger vi de forkerte politikere? Eller synes vi bare ikke at dyrevelfærd er så vigtigt?

Arne Lund, Henriette Bøhne, Carsten Wienholtz, Karsten Aaen, Vibeke Hansen, Børge Neiiendam, Estermarie Mandelquist, Katrine Damm, Lise Lotte Rahbek og John Andersen anbefalede denne kommentar

Samtidig viser statistikken, at så mange som op mod 20% af svenske er overgået til ikke at spise kød, og dette tal stiger fortsat.
I Sverige er mad på jobbet og i skolen en selvfølgelighed, og mad på jobbet er med i arbejdsmarkedets overenskomst. Og her skulle institutionernes forbrug af fødevarer i overvejende grad være lagt an på økologi.

Henriette Bøhne, Børge Neiiendam, Estermarie Mandelquist og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

Arne Lund, hvor har du det med salmonella i høns og æg fra? I DK er vi da nede på samme niveau som svenskerne i kyllinger og æg efter en langvarig indsats.
Det der slår mig ved denne artikel er, at dyrevelfærden altså ikke er ret meget bedre i svin i Sverige end i Danmark. De fravænner fx stadig efter 4 uger og svinene går fhv. tæt og uden ret meget halm i boksene. De er bare gode til at markedsføre deres produktion som høj standard.

@Liza Nielsen.
Danskernes dyrevelfærd er jo ihvertfald et bid grovere end de svenske hvad angår grise.

Carsten Wienholtz, lars søgaard-jensen, Børge Neiiendam, Lise Lotte Rahbek og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Børge Neiiendam

Hard-core økonomiske interesser, samt ulovlig og uværdig rådgivning fra Konventionelt Landbrugs Organisationer, fastholder dygtige Danske Landmænd der nok kan se problematikken, men agerer indenfor i en ond cirkel og ikke tør løsrive sig fra den 'herskende' holdning på området.

Danmark - og resten af Verden - efterspørger massivt økologisk mad og drikke. Heldigvis omstiller flere og flere Danske Landmænd deres driftsform til økologi. Noget tyder på at udbytteprocenten hos disse landmænd er lavere end hos de konventionelle landbrug. Til gengæld menes de sorte tal på bundlinien af regnskabet at være mere markante og stabile. Og den faglige stolthed og selvrespekt er nok også større.

Philip B. Johnsen

Danske stordrift svinefabrikker er ikke leveringsdygtige i svinekød, det burde være lovligt at sælge.

Vores egne politikere er set med mine øjne kriminele.

Fra link:
Pigen på fotoet bor tæt på sojamarker i Argentina, hvor man sprøjter med pesticider, der er forbudt i EU, fordi de kan skade naturen og gøre mennesker alvorligt syge. Billedet stammer fra TV Avisen 18:30, den 27. oktober 2013.

"Produktion af sojabønner til danske grise lægger beslag på et areal i Sydamerika på størrelse med Sjælland.

Samtidig bliver foderet produceret med sprøjtemidler, der er forbudt i EU.

En højere andel af lokalbefolkningen bliver syge af kræft end andre steder, og børn bliver født med misdannelser.
Regnskov bliver ryddet, og klimaet lider under den intensive sojabønne-produktion, viser rapport."

Link: http://www.dr.dk/nyheder/viden/miljoe/eu-politiker-vil-have-eu-ind-i-sag...

Henrik Brøndum

Er det helt umuligt at få lidt tal på hvor meget de forskellige dyrevelfærdsordninger koster per kilo? Økologisk svinekød er rasende dyrt. Men hvor meget koster det per kilo, at undlade at halekupere. At vænne smågrisene fra efter 9 uger i stedet for 4. At lade soen gå fri etc. Det er vel først og fremmest noget ufaglært arbejdsløn? På det samfundsmæssige plan er det tilsyneladende hele tiden et problem at skaffe job nok til ufaglærte - kan der slås to fluer med et smæk?

Philip B. Johnsen

Henrik Brøndum
Politikere bør ikke tillader et dansk erhverv, at direkte deltage i at pine og lemlæste børn, det handler ikke om landmandens eller Danmarks økonomi, det handler om et politisk afstumpet menneskesyn og deres ligeledes psykopatiske CEPOS økonomers.

I Netto er økologisk svinekød faktisk ikke rasende dyrt, men kun lidt dyrere. Løsning : spis mindre kød og flere også økologiske grøntsager, hvis man vil spise kød...

Henriette Bøhne, Carsten Wienholtz, Henrik Brøndum, Vibeke Hansen, lars søgaard-jensen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

Enig med Katrine Damm. Jeg prøvede egentlig bare på at påpege, at svenskernes løsning med nogle småjusteringer, der gør den konventionelle produktion dyrere ikke er en god løsning. Men de får det fremstillet som om det er. Jeg tror, vi bliver nødt til at tage større skridt, hvis vi virkelig vil ændre på noget. Man kan starte med at købe friland og økologi, men så samtidig også stille krav til dem om at få styr på forebyggelsen af sygdom i deres systemer. For det er også et problem, desværre. Bare fordi man er økolog er det ikke det samme som, at man ikke behøver gøre rent, for nu bare at give et eksempel.