Baggrund
Læsetid: 6 min.

To politifolk fik skylden i Tibetsagen – her er seks andre, der gør en uheldig figur

Tidligere ministre, topembedsmænd og ledelsen i PET og Københavns Politi slipper næsten alle for kritik i Tibetkommissionens beretning. Men flere af dem har alligevel spillet en uheldig rolle i sagen. Information giver et overblik
Tibetansk flag – fra demonstration foran Kinas ambassade imod overgreb på Tibets befolkning. Mandag kom beretningen fra Tibetkommissionen.

Tibetansk flag – fra demonstration foran Kinas ambassade imod overgreb på Tibets befolkning. Mandag kom beretningen fra Tibetkommissionen.

Jens Dresling

Indland
20. december 2017

Politiet greb ulovligt ind overfor demonstranter under et kinesisk statsbesøg i 2012.

Det har Tibetkommissionen nu slået fast, og kommissionen placerer ansvaret hos to ledende medarbejdere i Københavns Politi.

Men de to er ikke de eneste, der får knubs i Tibetkommissionens fem bind tykke beretning.

Kommissionen fastslår, at medarbejdere i PET og Udenrigsministeriet har bidraget til at piske en stemning op omkring kinesernes overfølsomhed over for demonstranter.

Imens har ledelsen i Københavns Politi i flere tilfælde forsømt eller ligefrem forhindret en opklaring af sagen.

Information beskriver seks nøglefigurer og deres rolle i sagen.

Thorkild Fogde 

Politidirektør i Københavns Politi, 2013-2017

Det var Thorkild Fogde, der i september 2015 gik til Rigspolitiet, da han opdagede politiets ulovlige ordre om, at demonstranter og flag skulle gemmes væk under et kinesisk statsbesøg. Kort efter blev Tibetkommissionen nedsat.

Mogens Flindt

Trods tre års forudgående medieomtale og fund af konfiskerede tibetanske flag på politiets Station Amager i 2013 hævder han, at det var første gang, han havde sat sig ned og læst ordren.

Inden da havde han været med til at beslutte, at Folketinget ikke fik oplysninger om en lydoptagelse, som viste, at politiet havde kørt fire Golf-vogne ind foran en gruppe af demonstranter for at »skærme« dem.

Han havde også kæmpet imod, at Folketinget fik udleveret politiets radiokommunikation fra besøget.

Thorkild Fogde var desuden afsender på flere vildledende svar til Folketinget, hvor politiet hævdede, at der ikke havde været generelle ordrer om at skjule demonstranter og flag. Kommissionen har ikke kunnet fastslå, at Fogde var klar over, at svarene var forkerte.

Kim Lykke Østergaard

Vicepolitiinspektør, Københavns Politi

Sofie Holm Larsen/iBureauet

Havde det operationelle ansvar for et officielt kinesisk besøg i 2013.

Forud for besøget skrev han i en mail til den strategisk ansvarlige chefpolitiinspektør, Jørgen Skov, at »sidst vi havde besøg af en højtstående kineser, var der forholdsordre om, at demonstrationer og lign. absolut ikke måtte kunne ses fra eskorten eller ved objekter!!! en restriktion, der mig bekendt blev overholdt og nærmest nidkært med anvendelse af den fornødne magt«.

Det var altså en almindelig antagelse i Københavns Politi, at der havde været en ordre om at forhindre demonstrationer under besøget i 2012.

Alligevel stod ingen frem med deres viden.

Trods erfaringerne fra 2012 fik en eskorteenhed igen i 2013 ordrer om at sørge for, at demonstrationer og bannere skulle være usynlige under besøget.

Kommissionen lægger til grund, at Kim Lykke Østergaard har kendt til denne ordre, men at han ikke har bemærket, at den ikke stemte overens med hans egne formaninger om, at det skulle gå bedre end i 2012.

Kim Lykke Østergaard har erkendt, at politiet i 2013 var opmærksomme på demonstranter med gule T-shirts, af sikkerhedsmæssige grunde. Flere af dem blev bortvist af politiet. Tibetkommissionen har dog ikke kunnet fastslå, hvem der gav ordrene til det.

Johan Reimann

Politidirektør i Københavns Politi, 2009-2013

Jakob Dall

Fik tilsendt PET’s trusselsvurdering forud for den kinesiske præsidents statsbesøg i 2012, hvor der stod, at kineserne var bange for at »tabe ansigt«. Johan Reimann hævder, at han først så trusselsvurderingen i 2015, og at han ikke ved, hvordan formuleringen skal forstås.

Reimann havde ligesom flere andre ledende politifolk adgang til at læse politiets ulovlige ordre om at slå ned på demonstranter på politiets beredskabsportal. Kommissionen vurderer desuden, at operationsbefalingen med ordren formentlig var vedhæftet sagen med de folketingsspørgsmål, som cirkulerede i politiets ledelse, og som Johan Reimann var med til at svare på. Svarene viste sig senere at indeholde forkerte og misvisende oplysninger.

Men Reimann hævder, at han ikke læste operationsbefalingen før 2015.

Den tidligere politidirektør har indrømmet, at en chef fra Udenrigsministeriet ringede ham op inden besøget og bad om, at det blev et »værdigt« besøg.

Johan Reimann hævder, at han videreekspederede beskeden til politiinspektør Mogens Lauridsen, som dog påstår, at samtalen aldrig har fundet sted.

Mogens Lauridsen

Politiinspektør, Københavns Politi

Miriam Dalsgaard

Havde det øverste strategiske ansvar under kinesiske besøg i 2012 og 2013.

Forud for det kinesiske besøg i 2013 understregede Mogens Lauridsen, at demonstranter skulle have mulighed for at blive set. Han vidste altså, at noget var gået skævt i 2012.

På trods af det, og trods kritik fra medier og Folketinget af politiets ageren under begge besøg, hævder Mogens Lauridsen, at han ikke læste operationsbefalingerne fra de to besøg, og han spurgte ikke sine underordnede, om de havde efterlevet den planlagte strategi.

Det finder Tibetkommissionen kritisabelt.

Mogens Lauridsen hævder, at han kun læste den første udgave af politiets operationsbefaling i 2012.

Havde han læst med på de senere udgaver, kunne han have opdaget, at en ulovlig ordre om at forhindre demonstranter i at blive set havde sneget sig ind.

I et tv-interview med TV 2 i 2012 påstod Mogens Lauridsen, at beslutningen om at køre fire Golf-biler ind foran en demonstration var en »taktisk beslutning« og ikke et forsøg på at gemme dem væk.

KF 0764
Sofie Holm Larsen/iBureauet

Tre PET-konsulenter var involveret i planlægningen og gennemførslen af det kinesiske statsbesøg i 2012.

En af de tre går under kodenavnet KF 0764. Det var ham, der skrev PET’s trusselsvurdering til Københavns Politi, hvor der stod, at »det var meget afgørende for kineserne« ikke at tabe »ansigt« ved mødet med demonstranter. En oplysning, som PET gentog over for politiet flere gange inden besøget.

Tibetkommissionen lægger til grund, at KF 0764 havde fået det indtryk gennem flere møder med kinesiske repræsentanter og Udenrigsministeriet, som var optaget af, at der kom nogle aftaler »i hus«.

Kommissionen bemærker, at PET ikke gjorde det klart for politiet, at kinesernes bekymring ikke måtte føre til krænkelser af folks ret til at demonstrere.

Han deltog desuden i en briefing hos Københavns Politi to dage inden statsbesøget, hvor politiets indsatsledere blev instrueret i deres ordrer. Kommissionen lægger derfor til grund, at KF 0764 må have haft kendskab til den ulovlige ordre om, at politiet skulle forhindre demonstranter i at blive set af præsidenten.

Jette Nordam

Tidligere protokolchef, Udenrigsministeriet

THEA GRAV ROSENBERG

Kommissionen antyder, at det var Udenrigsministeriets Protokol, der havde ansvaret for logistikken under det kinesiske statsbesøg i 2012 og dermed kontakten til PET.

Jette Nordam, der var chef for afdelingen, hævder dog, at det var hoffets opgave.

Hun deltog i flere møder med PET, hoffet og repræsentanter for den kinesiske delegation inden besøget. Hun har forklaret kommissionen, at der var fokus på at indgå aftaler under besøget.

PET-konsulenten KF 0764 har i et mødereferat skrevet, at Udenrigsministeriets Protokol så det kinesiske besøg som en mulighed for at få nogle aftaler »i hus«, og at de kinesiske gæster skulle »pleases«.

To dage inden besøget ringede Jette Nordam til daværende politidirektør Johan Reimann. De bekræfter begge, at hun under opkaldet gengav kinesernes ønske om et »værdigt« besøg. Hun hævder dog, at hun ikke havde nogen særlige forventninger til, hvordan politiet skulle reagere på ønsket.

Kommissionen lægger til grund, at Jette Nordam og hendes kollega viceprotokolchef Annette Lassen via PET har bidraget til at videreformidle kinesernes bekymring til Københavns Politi.

Klaus Pedersen

Senioranklager, Københavns Politis Ledelsessekretariat

Sofie Holm Larsen/iBureauet

Var allerede i 2013 i besiddelse af politiets operationsbefaling fra 2012, som indeholdt den ulovlige ordre om at skjule demonstranter. Han hævder dog, at han først læste eller hæftede sig ved ordren i september 2015.

Klaus Pedersen var med til at indhente svar på mange af de spørgsmål, som kom fra Folketinget. Mange af svarene viste sig at indeholde forkerte oplysninger.

I 2013 kom oplysninger frem om nogle tibetanske flag på Station Amager, som tilsyneladende var blevet beslaglagt i 2012. Klaus Pedersen drøftede med vicepolitidirektør Mogens Kjærgaard Møller, om de skulle berigtige deres tidligere udtalelser til Folketinget om, at der ikke havde været generelle ordrer om at konfiskere flag under besøget. Men de nåede frem til, at det ikke var nødvendigt, da de ikke kunne være sikre på, hvorfor flagene var blevet konfiskeret.

Det var Klaus Pedersen, der først opdagede to lydoptagelser, som afslørede, at politiet havde konfiskeret et tibetansk flag og kørt mandskabsvogne ind foran en demonstration. Men kun én af lydoptagelserne blev sendt til Folketinget.

Serie

Tibetsagen

Under et kinesisk statsbesøg i 2012 blev fredelige demonstranter gemt væk af politiet og fik konfiskeret deres tibetflag – i strid med Grundloven.

Hvorfor skete det? Hvem gav ordren? Og hvordan kunne det ske igen under et nyt besøg i 2013?

Det og meget mere skulle Tibetkommissionen give svar på gennem nærlæsning af 50.000 dokumenter og afhøring af flere end 60 politifolk, embedsmænd og tidligere ministre. Kommissionens rapport blev publiceret i december 2017.

I juni 2018 blev regeringen og oppositionen enige om at genåbne kommissionen for at undersøge mails, som ikke er blevet udleveret til Tibetkommissionen i første omgang.

Seneste artikler

  • Gamle magnetbånd viste sig at gemme på opsigtsvækkende mails i Tibetsagen

    24. april 2021
    I et retslokale på Frederiksberg fortsætter Tibetkommission II sine bestræbelser på at finde forklaringen på politiets lovstridige håndtering af demonstranter under ministerbesøg fra Kina. For nylig har kommissionen fået adgang til hidtil ukendte mails gendannet fra magnetbånd fundet i en affaldscontainer i Udenrigsministeriet
  • Pensioneret politimand retter pilen mod sin gamle chef i Tibetsagen

    5. december 2018
    Tidligere chefpolitiinspektør Kai Vittrup har benægtet, at han har sørget for at gemme demonstranter af vejen under kinesiske besøg. Men tirsdag blev han modsagt af en pensioneret vicepolitiinspektør, der vidnede for Tibetkommissionen. Ifølge hans forklaring var det netop Kai Vittrup, der videreformidlede kinesernes ønsker
  • Politiet slår tilbage – den nye Tibetkommission kommer flyvende fra start

    29. november 2018
    Allerede på første afhøringsdag i den gennedsatte Tibetkommission kom flere opsigtsvækkende oplysninger frem. Flere politifolk trækker nu PET og Udenrigsministeriet dybere ind i sagen
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Karsten Lundsby

En sand samling Hædersmænd (og en enkelt ditto -kvinde) !

Torben Skov, Erik Karlsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det fremkommer mere og mere evident, at kommissoriet har været et røgslør der skulle dække over ulovlige ordrer og generel løgnagtighed, fordi det aldrig har fået de redskaber, der skulle have fremskaffet den nødvendige viden.

Tommy Clausen, Claus Nielsen, Peter Nielsen, Karsten Lundsby, Torben Skov og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Børge Neiiendam

Det er fint med offentliggørelsen.

Og der er masser af Gabestokke, der endnu kan sættes op, og nogle må godt sidde til skue længe.

Peter Nielsen, Karsten Lundsby, Torben Skov, Oluf Husted og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Uanset alt andet, så er det helt afgørende for et demokratisk retssamfund, at borgerne kan stole på både politikere og embedsmændene.

Kan man ikke stole på dem, og har man ikke tillid dem, så kan borgerne ikke se og ikke indse, hvorfor de skal betale skat til et bundråddent samfund, og så er det, at samfundet gradvis falder fra hinanden.

Og denne sag har sammen med andre vist på en meget tydelig måde, at borgerne absolut ikke kan have tillid til hverken embedsmænd eller deres politiske ledelse. - De fylde simpelt hen borgerne med løgn, plat og usandheder, - og det gør de samtidig med, at politikerne rager til sig og deres venner.

Tommy Clausen, Anne Eriksen, lars søgaard-jensen, Olav Bo Hessellund, Peter Nielsen, Eva Schwanenflügel, Ken Sass, Jan Guldager, Lise Lotte Rahbek, Ebbe Overbye, Karsten Lundsby, Torben Bruhn Andersen, Egon Stich, Torben Skov og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar

Egentlig pudsigt at google navnene. Thorkild Fogde , Johan Reimann og Jette Nordam deler nemlig også en stillingsbetegnelse. De er alle tre jurister....en af de få professioner, som mener, at "nødløgne" er acceptabel adfærd.

Niels Duus Nielsen, Torben Lindegaard, Claus Nielsen, lars søgaard-jensen, Oluf Husted, Eva Schwanenflügel og ingemaje lange anbefalede denne kommentar

Det er menneskeligt at lyve. Prøv at google "hvor tit lyver vi"
Du bliver overasket

Henrik holm hansen

banan republik

Tror nu ikke en bananrepublik ville udarbejde en 5 binds-rapport fordi et par politiet tager nogle flag og blokere en gruppe demonstranter der kan skjules bag 4 vw transporter.

Tommy Clausen

Skin-demokrati, det er vad der er i Danmark. En neo-liberalistisk minimal stat er vad de blå partier ønsker, på bekostning af socialstaten. Spar og luk, spar og luk og centrialiser er deres korrupt ønskemål.