Nyhed
Læsetid: 3 min.

Tre måneder efter indsættelse af soldater i gaderne: Nu skal regler på plads

For 82 dage siden blev soldater indsat ved grænsen i Sønderjylland og Københavns gader, men først nu er udkastet til et klart lovgrundlag klar. I 13. time, lyder det fra professor
Soldater overtog for tre måneder siden nogle af politiets opgaver og bevogter nu den jødiske synagoge i København og grænsen

Soldater overtog for tre måneder siden nogle af politiets opgaver og bevogter nu den jødiske synagoge i København og grænsen

Thomas Borberg

Indland
22. december 2017

Om morgenen 29. september 2017 indsatte den danske regering soldater for at bevogte den jødiske synagoge i København og grænsen i Sønderjylland.

En historisk beslutning, der skulle aflaste et politi presset af bandekrig, terrortruslen og flygtningekrisen. Politikerne har været tilbageholdende med at lade soldater bistå politiet, af frygt for at det skulle komme til direkte konfrontationer mellem soldater og borgere.

Der har ikke været et samlet, detaljeret og udtrykkeligt juridisk grundlag, når forsvaret bistår politiet. Ikke før nu, hvor der omsider foreligger i det mindste et udkast til en ny politilov.

»Det er et demokratisk fremskridt,« siger professor Henrik Stevnsborg fra Københavns Universitet, hvor han underviser i politiret og retshistorie

Justitsministeriet skriver i udkastet af 20. december:

»I modsætning til flere af vores nabolande har Danmark ikke fastsat et samlet og detaljeret lovgrundlag for, hvilke typer af opgaver politiet kan anmode Forsvaret om bistand til at løse, eller hvilke beføjelser Forsvarets personale i den forbindelse kan udøve.« 

Ifølge Justitsministeriet har der dog hele tiden været den fornødne hjemmel til Forsvarets bistand til politiet, men det har flere juridiske eksperter ikke været enige i.

Udkastet til lovforslaget lægger op til at fortsætte samarbejdet i sin hidtidige form: Når soldater indsættes til politiopgaver, skal det ske under politiets ledelse. Eventuelle klager over soldaterne, når de udfører politiopgaver, skal håndteres af Det Uafhængige Politiklagenævn. Soldaterne forsynes med de samme beføjelser som politiet i opgavegaveløsningen og den samme beskyttelse i loven.

Der lægges samtidig op til, at soldater kan sættes ind i gaderne ved et terrorangreb til afløsning af politiet, sådan som man har set det i Belgien og Frankrig.

Desuden kan der nu udpeges midlertidige militære områder, hvor soldaterne f.eks. kan gennemføre ransagninger uden kendelse. Loven nævner som eksempler havneområder, hvor mililtærudstyr udskibes fra, eller steder, hvor køretøjer er brudt ned. Et privat område kan dog ikke gøres til midlertidigt militært område.

Dagbladet Information har bedt to af kritikerne af den mangelfulde hjemmel i den hidtidige lovgivning læse forslaget.

Den ene er professor Henrik Stevnsborg fra Københavns Universitet. Han forsker i samspillet mellem politi og forsvar.

»Det er fantastisk godt, at vi får ændret politiloven. Det er i 13. time. Forsvarets bistand til politiet har ligget gemt i en fuldstændig bred og intetsigende paragraf i forsvarsloven. Derudover har der været kundgørelser fra Rigspolitichefen og direktiver fra Forsvarskommandoen,« siger han.

»Den type retskilder udmærker sig ved, at du som borger ikke har kunnet få indblik i, hvilke regler der faktisk gælder. Det er der taget hånd om nu, på samme måde som klagevejen er afklaret, hvis du som borger vil klage over en soldat, der udfører en politiopgave.«

Ib Lennart Henricson er en af landets førende eksperter i politiret og ekstern lektor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet. Han har skrevet den kommenterede udgave af politiloven.

»Det ser nu ud, som om det formelle er kommet i orden. I det store hele synes lovforslaget at kodificere den hidtidige praksis. Det gør det prisværdigt enkelt, at man nu også lader retsplejelovens klageregler for politipersonalet omfatte forsvarets personel, når disse har udført politimæssige opgaver.«

Han roser, at delegeringen af politimyndigheden til forsvaret ligger ved Rigspolitichefen eller chefen for PET personligt.

»Det, at beslutningen om at delegere politimyndighed til forsvarets personel ligger ved Rigspolitichefen eller chefen for PET personligt, kan forhåbentlig bevirke, at rammerne ikke sprænges, så der sker delegation i større udstrækning end opgavebilledet kræver.«

Ib Lennart Henricson tilføjer:

»Historisk er det ikke godt for politiets legitimitet, hvis det altid er en militærmand, man møder i stedet for en politimand, især i forbindelse med konfrontationer, men jeg har fuld tiltro til, at der ikke vil ske en udskridning, som reglerne er indrettet.«

En år gammel analyse fra Center for Militære Studier viser, at samarbejdet mellem politi og forsvar opererer på »et højst uformelt niveau« og »på et grundlag af uklar lovgivning, ad hoc-samarbejdsaftaler og lignende arrangementer, hvilket medfører både praktiske og retlige udfordringer«.

»Konsekvenserne af sådanne udfordringer kan være mange,« hed det i analysen:

»I København betød uklarheder i samarbejdsregimet, at Hjemmeværnet måtte kaldes hjem fra deres bistandsopgaver under terrorangrebet i 2015.«

Det pudsige er, at analysen blev udarbejdet af Marc Schack. Han blev bagefter ansat i Justitsministeriet og står som sagsbehandler på det nye lovudkast.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Typisk dansk træghed. Med mindre en eller anden situation eksploderer, og man får lavet en hovsa-lov fordi pressen og offentligheden er 'på', så er det meget gelinde, hvad man gider gøre ved problemerne.

Christian de Thurah

Det er ikke, fordi jeg personligt føler mig utryg ved, at militæret bistår politiet med bevogtningsopgaver - jeg frygter ikke at blive beskudt, når jeg går på gaden - men jeg synes, det er principielt forkert, og det er ærgerligt, fordi det sagtens kunne have været undgået.
Det er principielt forkert, fordi militærets opgave forenklet sagt er at føre krig, og der er altså ikke krig i Danmark lige for tiden. Enkelte løsgående terrorister udgør ikke en militær trussel, men må som andre kriminelle overlades til politiet. Argumentet for brug af militæret er, at politiet ikke kan magte denne opgave med de resurser, det har til rådighed, men denne situation er ikke ny, politiet har manglet resurser i mange år. På de år kunne man have uddannet og ansat flere betjente, men det har man forsømt, og i stedet har man forsøgt at lappe på situationen ved at skære ned på politiets uddannelsestid og uddanne "kadetter" . I stedet burde man have uddannet flere regulære politibetjente, og skulle deres uddannelsestid ændres, skulle det være op og ikke ned. Det er ikke blevet mindre kompliceret at være politimand.

Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Tue Romanow, Niels Duus Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Christian de Thurah: "militærets opgave forenklet sagt er at føre krig, og der er altså ikke krig i Danmark lige for tiden".

Tillad mig lidt motivanalyse: Danmark er en aktivt krigsførende magt, men befolkningen synes ikke at være tilstrækkeligt krigsliderlige og forholder sig generelt kritisk til den aktivistiske udenrigspolitik. Med andre ord: Der er ikke opbakning i befolkningen til politikernes militære eventyr. Altså må der gøres noget for at opildne vælgernes kampvilje.

Udstationeringen af soldater på offentlig plads og vej er signalpolitik, der skal demonstrere for befolkningen, at vi faktisk ER i krig, og vise, at politikerne handler "ansvarligt".

At det så samtidig er en lappeløsning på årtiers nedskæringer på politikorpset er kun en sidegevinst.

Jeg føler mig heler ikke personligt utryg ved, at der står en eller anden uniformeret mand med en maskinpistol, der kan slå mig ihjel ved et uheld, fordi han tror, han ser en terrorist. Men det er ikke fordi jeg ikke mener, at det er en farlig udvikling, men blot fordi jeg personligt ikke er et menneske, der går rundt og føler sig utryg hele tiden - som politikerne åbenbart gør.

Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Ekstraordinære situationer kræver ekstraordinære løsninger.

Johnny Winther Ronnenberg

Der bare ikke nogen ekstraordinær situation ud over i politikernes hoveder. Bortset fra på Nørrebro og det er der ikke noget nyt eller anderledes i sådan har det været siden slutfirserne og det bør politiet kunne håndtere selv og hvis de ikke kan, så må de opgraderes med det fornødne mandskab. Overvågnings og beskyttelses opgaver hører under PET og ikke under militæret.

Niels Duus Nielsen, Nike Forsander Lorentsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar