Læsetid: 6 min.

Udsatte børns rettigheder er under pres i folkeskolen

Godt hver fjerde skolebarn med autisme magter ikke at gå i skole i lange perioder. Og det er et problem, for alle børn har ret til undervisning, påpeger Institut for Menneskerettigheder, der i en ny undersøgelse slår fast, at det står skidt til med retssikkerheden for børn med særlige behov. Undervisningsministeren vil nu have skolefraværet undersøgt
Henriette Kobbernagel er mor til en dreng i 8. klasse med autisme. Efter flere år med tiltagende problemer i skolen endte hendes søn med ikke at gå i skole i fire-fem måneder. Først efter Henriette Kobbernagels pres på kommunen fik sønnen i september i år et andet skoletilbud. Godt hver fjerde barn med autisme i folkeskolen har måneder og år, hvor de ikke går i skole, viser undersøgelse.

Henriette Kobbernagel er mor til en dreng i 8. klasse med autisme. Efter flere år med tiltagende problemer i skolen endte hendes søn med ikke at gå i skole i fire-fem måneder. Først efter Henriette Kobbernagels pres på kommunen fik sønnen i september i år et andet skoletilbud. Godt hver fjerde barn med autisme i folkeskolen har måneder og år, hvor de ikke går i skole, viser undersøgelse.

18. december 2017

Forældre til børn med autisme og ADHD oplever i stigende grad, at deres børn ikke magter skolen.

Både forældre, eksperter og skoleledere mener, at problemet er, at skolen fattes penge til både specialskoletilbud og lærere med viden om handicappede børn. Men ifølge Institut for Menneskerettigheder har børn med handicap ret til et undervisningstilbud, som kan rumme dem.

Omfanget af skolevægring er ukendt, men Landsforeningen Autismes årlige undersøgelser viser, at to ud af tre forældre har oplevet, at barnet nægter at gå i skole. Og antallet af forældre, hvor barnet ikke kommer i skole i flere uger, måneder og år er stigende: 28 procent i 2017 mod 22 procent i 2016.

Ifølge formand for Landsforeningen Autisme Heidi Thamestrup, er problemet med skolefravær voksende, fordi skolerne mangler penge til at opkvalificere lærernes indsigt i børn med særlige behov.

»Skolevægring er et voldsomt problem, men hvis man skal gøre noget ved det, så kræver det flere lærere og pædagoger i skolen med de rette kompetencer, men de midler, som inklusionen skulle føre over i folkeskolen til det formål, dem kan vi ikke se,« siger Heidi Thamestrup.

Læs også

Direktør for ADHD-foreningen Camilla Louise Lydiksen fortæller, at problemet med skolevægring var sjældent for fem år siden.

»De seneste år har det været et voksende problem, at de her sager om skolevægring løber helt af sporet. Hvis et barn har mere end tre ugers fravær, så skal skolen tilbyde barnet anden undervisning, men det har jeg sjældent hørt om, at børnene har fået,« siger Camilla Louise Lydiksen.

Krænkelse

Men der er risiko for brud på menneskerettighederne og handicapkonventionen, når børn med skolevægring ikke får et alternativt tilbud om undervisning, forklarer Nikolaj Nielsen, der er jurist på Institut for Menneskerettigheder (IfM). Instituttet har i en ny undersøgelse gennemgået en række sager om børn med autisme og ADHD, som i lange perioder ikke har været i skole, fordi retten til undervisning er en grundlæggende menneskerettighed.

»Hver gang vi oplever, at et barn står uden undervisning i en længere periode, så er der en alvorlig risiko for krænkelse af barnets menneskerettigheder,« siger Nikolaj Nielsen.

Når inklusionen af børn med særlige behov ikke fungerer, er det vigtigt at se på barnets og familiens retssikkerhed, og den har det ikke godt.

»Værnet er for svagt for de børn, hvor inklusionen ikke lykkes. Der er i flere tilfælde ikke adgang til at klage over en skoleleders afgørelse, hvis barnet ikke får den nødvendige støtte i skolen. Det kan betyde, at barnet, selv om det lider i skolen, ikke kan få sygeundervisning derhjemme, « siger Nikolaj Nielsen.

I sager om børn med særlige behov, der ikke magter skolen, er der ofte flere forskellige offentlige instanser inde over forløbet. Det kan give lang ventetid for børn og familie, fordi der ikke er nogen regler på skoleområdet for, hvornår en udredning af barnets situation skal ligge klar, og det kan have store konsekvenser i form af stress og yderligere psykiatriske diagnoser for barnet. Derfor skal der sættes nogle frister på sagsbehandlingstid, ligesom klageadgangen skal gøres klar, mener Nikolaj Nielsen.

Handicappet forstørres

Elsa Munch Carlsen, der er lektor på professionshøjskolen VIA med speciale i autisme, mener, det er misvisende at tale om skolevægring, fordi børnene oftest kæmper med angst eller har andre udfordringer. Mange skolers indretning med et højt antal elever, store klasser, projektarbejde, skiftende skemaer og meget lidt individuel støtte, passer nemlig dårligt til børn med særlige behov, påpeger Elsa Munch Carlsen. Men ambitionen med at inkludere flere børn med handicap og indlæringsvanskeligheder i folkeskolen var, at skolen skulle tilpasse sig børnenes særlige behov.

»Men skolen har ikke løst den opgave, ellers ville vi ikke have så mange børn med manglende tilknytning til skolen,« siger Elsa Munch Carlsen, der mener, at skolerne må indrette sig markant anderledes end i dag, hvis de vil inkludere børn med særlige behov. Alt andet er en dårlig investering, samfundsmæssigt set.

»Det er en kolossal belastning ikke bare for barnet, som kan udvikle sindslidelser, hvis de bliver for belastede, men også for familien, som måske mister tilknytning til arbejdsmarkedet eller oplever andre sociale eller psykiske belastninger, hvis barnet ikke kan være i skolen i længere perioder,« siger Elsa Munch Carlsen.

Formand for Danske Patienter, Camilla Hersom, mener, at der er noget helt galt, når syge og handicappede børns ret til undervisning i den grad bliver tilsidesat
Læs også

Nina Tejs Jørring, der er overlæge i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden, får ofte henvist børn, som ikke magter at gå i skole. Hendes oplevelse er, at skolerne reagerer meget sent og ofte modvilligt på skoleproblemer, men det kan være særdeles skadeligt for f.eks. autistiske børn.

»Hvis barnet ikke kan rumme skolen, får det typisk symptomer på stress, psykotiske symptomer, svær depression, OCD eller angst. Det bliver altså meget mere handicappede, når de tvinges til at gå i en skole, der ikke passer til deres behov. Derfor skal de her børn have ret til et andet skoletilbud. Men det er, som om det kun sker, hvis barnet er uadreagerende og besværligt for skolen. Hvis det kun er barnet, der oplever ubehag i skolen, så er der ingen, der synes, det er vigtigt. På den måde sker inklusionen kun på skolens præmisser.« siger Nina Tejs Jørring.

Forældrene skal med

Ifølge IfM’s undersøgelse viser børnenes problemer sig ofte først i hjemmet, mens skolen ikke ser problemet, og det kan få sagerne til at eskalere. Derfor burde forældrenes vurdering veje tungere i sager om skolevægring, mener Nikolaj Nielsen.

»Når der i dag er begrænset klageadgang, og mange forældre vælger at skifte skole eller flytte, hvis barnet har problemer i skolen, så kommer det jo til at se ud som forældrenes problem. Skolerne derimod bliver sjældent korrigeret, hvis de har gjort noget forkert,« siger Nikolaj Nielsen.

Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal mener, at der er mange forskellige årsager til skolefravær. Han er dog uenig i, at klageadgangen og retssikkerheden er for dårlig for forældre til børn med særlige behov.

»Forældre kan til enhver tid klage, så jeg synes retssikkerheden er fornuftig,« siger han og påpeger, at problemet for op mod halvdelen af skolerne er, at de selv står med regningen, hvis et barn skal henvises til specialskole.

»Hvis en skole får to børn med diagnoser, som har behov for specialtilbud, så kan det vælte økonomien, men vi skal jo have råd til det. Problemet er bare, at timeprisen per elev i skolen er faldet de sidste ti år, og det går ud over alle – også børn med særlige behov,« siger Claus Hjortdal.

Undervisningsminister Merete Riisager mener ikke, at økonomien må overskygge, at det er skolens lovmæssige pligt at hjælpe børn med særlige behov.

»Alle har ret til undervisning, og skolen skal registrere fravær og reagere, hvis der er fravær over en længere periode. I Danmark har vi jo undervisningspligt, men ikke skolepligt, så der skal stilles et tilbud om undervisning til rådighed,« siger Merete Riisager, der dog ikke vil svare på om, hvorvidt retten til sygeundervisning skal skærpes.

Undervisningsministeren er dog enig i, at der har været for lidt fokus på de mest udsatte børn i skolen efter inklusion og skolereform.

»Vi har en selvforståelse i Danmark, der handler om, at alle danske børn går i skole og gennemfører grundskolen, men det er desværre ikke sandt. Vi har også børn, der forlader skolen tidligt, og en gruppe elever, som ikke tager folkeskolens afgangsprøve. Men et velfærdssamfund skal også tage hånd om de mest udsatte, så derfor nytter det ikke noget, at vi har så lidt viden om dem. Uden den viden kan de brede indsatser for flertallet af skolebørn komme til at skygge for indsatsen for de allermest udsatte, som f.eks. børn med handicap,« siger Merete Riisager.

Hun ønsker ikke at svare på om rettighederne for børn med særlige behov rettigheder er godt nok sikret, før omfanget og årsagerne til skolefraværet er ordentlig undersøgt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Annika Hermansen
  • David Zennaro
Annika Hermansen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Man må sige, at omfanget af besparelserne på reformerne og dermed inklusionen er for dårlig forberedt og derfor fungerer undervisningen selvfølgelig ikke!

Ingen problemer, det er dagens bud på en løsning - problemet ligger nemlig helt nøjagtigt 10 år tilbage til amternes nedlæggelse og dermed også specialtilbuddenes sløjfning, hvor så andre løsninger er blevet anvendt.
Helt enkelt er det medlemmer af den siddende regering, som har initieret dette og derfor må løsningen jo også være relativ nem et gennemskue og løse, hvis man vil?

Bjarne Bisgaard Jensen, Dorte Sørensen, Estermarie Mandelquist og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ulla Blok Kristensen

Denne artikel er vigtig, fordi der er så få, der skriver om et stort problem, hvor forældre og børn stigmatiseres, fordi rammerne ikke er gode nok og forståelse og uddannelse og ressourcer ikke slår til !

Anders Hoffmann Kyed

Hvad hjælper (efter)uddannelse af personale, når de reelt ingen handlemuligheder har alligevel? Så har man et veluddannet personale, der kan finde løsningsmodeller, men pga. økonomien ikke kan få lov til at bruge dem...

Sludder og vrøvl - hvis man ikke vil gøre arbejdet/ løse problemerne - så kan nokså mange ord ikke ændre billedet. Problemet er nedskæringer, ikke andet - dermed er løsningen heller ikke så svær, genetabler den afbrudte undervisning og stop hykleriet!