Læsetid: 6 min.

Udsatte børns rettigheder er under pres i folkeskolen

Godt hver fjerde skolebarn med autisme magter ikke at gå i skole i lange perioder. Og det er et problem, for alle børn har ret til undervisning, påpeger Institut for Menneskerettigheder, der i en ny undersøgelse slår fast, at det står skidt til med retssikkerheden for børn med særlige behov. Undervisningsministeren vil nu have skolefraværet undersøgt
Henriette Kobbernagel er mor til en dreng i 8. klasse med autisme. Efter flere år med tiltagende problemer i skolen endte hendes søn med ikke at gå i skole i fire-fem måneder. Først efter Henriette Kobbernagels pres på kommunen fik sønnen i september i år et andet skoletilbud. Godt hver fjerde barn med autisme i folkeskolen har måneder og år, hvor de ikke går i skole, viser undersøgelse.

Henriette Kobbernagel er mor til en dreng i 8. klasse med autisme. Efter flere år med tiltagende problemer i skolen endte hendes søn med ikke at gå i skole i fire-fem måneder. Først efter Henriette Kobbernagels pres på kommunen fik sønnen i september i år et andet skoletilbud. Godt hver fjerde barn med autisme i folkeskolen har måneder og år, hvor de ikke går i skole, viser undersøgelse.

Sigrid Nygaard

18. december 2017

Forældre til børn med autisme og ADHD oplever i stigende grad, at deres børn ikke magter skolen.

Både forældre, eksperter og skoleledere mener, at problemet er, at skolen fattes penge til både specialskoletilbud og lærere med viden om handicappede børn. Men ifølge Institut for Menneskerettigheder har børn med handicap ret til et undervisningstilbud, som kan rumme dem.

Omfanget af skolevægring er ukendt, men Landsforeningen Autismes årlige undersøgelser viser, at to ud af tre forældre har oplevet, at barnet nægter at gå i skole. Og antallet af forældre, hvor barnet ikke kommer i skole i flere uger, måneder og år er stigende: 28 procent i 2017 mod 22 procent i 2016.

Ifølge formand for Landsforeningen Autisme Heidi Thamestrup, er problemet med skolefravær voksende, fordi skolerne mangler penge til at opkvalificere lærernes indsigt i børn med særlige behov.

»Skolevægring er et voldsomt problem, men hvis man skal gøre noget ved det, så kræver det flere lærere og pædagoger i skolen med de rette kompetencer, men de midler, som inklusionen skulle føre over i folkeskolen til det formål, dem kan vi ikke se,« siger Heidi Thamestrup.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Annika Hermansen
  • David Zennaro
Annika Hermansen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Man må sige, at omfanget af besparelserne på reformerne og dermed inklusionen er for dårlig forberedt og derfor fungerer undervisningen selvfølgelig ikke!

Ingen problemer, det er dagens bud på en løsning - problemet ligger nemlig helt nøjagtigt 10 år tilbage til amternes nedlæggelse og dermed også specialtilbuddenes sløjfning, hvor så andre løsninger er blevet anvendt.
Helt enkelt er det medlemmer af den siddende regering, som har initieret dette og derfor må løsningen jo også være relativ nem et gennemskue og løse, hvis man vil?

Bjarne Bisgaard Jensen, Dorte Sørensen, Roselille Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ulla Blok Kristensen

Denne artikel er vigtig, fordi der er så få, der skriver om et stort problem, hvor forældre og børn stigmatiseres, fordi rammerne ikke er gode nok og forståelse og uddannelse og ressourcer ikke slår til !

Anders Hoffmann Kyed

Hvad hjælper (efter)uddannelse af personale, når de reelt ingen handlemuligheder har alligevel? Så har man et veluddannet personale, der kan finde løsningsmodeller, men pga. økonomien ikke kan få lov til at bruge dem...

Sludder og vrøvl - hvis man ikke vil gøre arbejdet/ løse problemerne - så kan nokså mange ord ikke ændre billedet. Problemet er nedskæringer, ikke andet - dermed er løsningen heller ikke så svær, genetabler den afbrudte undervisning og stop hykleriet!