Læsetid: 3 min.

Vismand: Håndværkerfradrag burde være afskaffet, ikke gjort permanent

Regeringen og Dansk Folkeparti vil med finanslovsaftalen gøre BoligJobordningen permanent, så borgere fortsat kan få et skattefradrag til service- og håndværksydelser. Ordningen burde i stedet være blevet afskaffet, nu hvor ledigheden er lav, og økonomien bevæger sig mod højkonjunktur, siger økonomisk vismand
Borgerne vil fremover fortsætte med at kunne få et fradrag på serviceydelser på 6.000 kroner og 12.000 kroner på håndværksydelser. Det gælder bl.a. hverdagsopgaver som almindelig rengøring,

Borgerne vil fremover fortsætte med at kunne få et fradrag på serviceydelser på 6.000 kroner og 12.000 kroner på håndværksydelser. Det gælder bl.a. hverdagsopgaver som almindelig rengøring,

Stine Bidstrup

12. december 2017

Regeringen og Dansk Folkeparti er med deres finanslovsaftale blevet enige om at gøre BoligJobordningen – det såkaldte håndværkerfradrag – permanent fra begyndelsen af 2018.

Men stod det til vismændene i Det Økonomiske Råd burde de i stedet afskaffe ordningen. Det siger økonomisk vismand Torben Tranæs, der også er professor og forskningsdirektør på Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE.

Eftersom den danske økonomi bevæger sig mod et opsving, og ledigheden er lav, specielt i byggebranchen, er det »særligt uheldigt« at stimulere efterspørgslen yderligere efter arbejdskraft, der er begyndende mangel på. Men det er netop, hvad regeringen og Dansk Folkeparti nu vil gøre ved at gøre skattefradraget permanent.

»Man kan sige, at i en situation, hvor der er bekymring for manglende arbejdskraft, ville det være et godt tidspunkt at afskaffe ordningen i stedet. Byggeriet er et af de områder, hvor der rapporteres størst mangel på arbejdskraft,« siger Torben Tranæs.

Tidligere har økonomer fra CEPOS, Nykredit og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd over for Ritzau udtalt kritik af regeringen og Dansk Folkepartis aftale om BoligJobordningen. Men nu udtaler en vismand fra Det Økonomiske Råds sig for første gang om aftalen.

BoligJobordningen vil ifølge finanslovsaftalen koste staten 455 mio. kr. i 2018 og derefter 445 mio. kroner årligt. Borgerne vil fremover fortsætte med at kunne få et fradrag på serviceydelser på 6.000 kroner og 12.000 kroner på håndværksydelser. Det gælder bl.a. hverdagsopgaver som almindelig rengøring, men også arbejde på solfangere, solceller og husstandsvindmøller.

Timingen kunne være bedre

En ordning, der kun omfattede hjemmeservice og lettere håndværksydelser, som menigmand ellers selv ville kunne lave, ville være fornuftig, mener økonomen Jens Hauch, vicedirektør i tænketanken Kraka.

»Det kan forøge arbejdsudbuddet hos dem, der køber ydelserne, og det er godt,« siger Jens Hauch.

Han er kritisk over for regeringen og Dansk Folkepartis aftale om at gøre fradraget permanent til ydelser, der ikke er normale hverdagsopgaver, og som menigmand alligevel normalt bliver nødt til at købe professionel arbejdskraft til.

»En bredere ordning, der f.eks. omfatter solceller og bredbånd, er direkte skadelig selektiv erhvervsstøtte, der fører til et samfundsøkonomisk tab,« siger Jens Hauch.

Til forskel fra Torben Tranæs mener Jens Hauch ikke, at det er en dårlig idé at indføre ordningen permanent, hvis ordningen ellers var rigtigt skruet sammen. »Timingen kunne være bedre« set i lyset af, at økonomien bevæger sig mod højkonjunktur, medgiver han. Men da ordningen nu har et langsigtet strukturelt formål, bør det kortsigtede konjunkturhensyn tillægges mindre vægt, mener han.

Ingen af de to økonomer mener, at støtten på knap en halv milliard årligt ligefrem vil bremse det opsving, økonomien er på vej ind i. Alligevel fastholder Torben Tranæs, at ordningen burde afskaffes.

Modvirker sort arbejde

Økonomernes kritik er »relevant«, siger skatteminister Karsten Lauritsen (V) til Information. Men BoligJobordningen bliver i høj grad brugt af folk, der bor i hus uden for de større byer, hvor højkonjunkturen endnu ikke har indfundet sig, som den har i de større byer, siger han.

Derfor deler han ikke økonomernes bekymring.

– Er det ikke selektiv erhvervsstøtte, som bliver gjort permanent?

»Jo, det kan man godt mene, men det er selektiv erhvervsstøtte i meget begrænset omfang, og det er udtryk for, at vi gerne vil have folk til at sætte solceller op og sikre deres huse. Jeg vil hellere se det som et skulderklap til dem, der gør det, at de får det lidt billigere,« siger Karsten Lauritsen.

I Dansk Folkeparti er man også meget tilfreds med aftalen, bl.a. fordi et permanent fradrag vil gøre det mere attraktivt for små og mellemstore virksomheder at ansætte flere lærlinge og praktikanter. Erhvervsordfører Hans Christian Skibby afviser økonomernes kritik, fordi ordningen allerede har været gældende. En udfasning af den ville betyde tomme pladser i ordrebøgerne for de små og mellemstore håndværkervirksomheder, mener han.

Og så er ordningen et godt incitament til ikke at få lavet sort arbejde.

»Jeg synes, der er god fornuft i, at vi sikrer, at folk har en større glæde ved at lave ting på regning frem for sort arbejde. Jeg synes, der er en glæde i, at vi kan se, at der er flere unge mennesker i lærlinge- og praktikpladser i de små virksomheder,« siger Hans Christian Skibby.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Det er dokumenteret gang på gang, at der snydes i stor stil med denne ordning.
Nu er sort arbejde på finansloven :-(

Kim Houmøller, Torben Skov og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Christoffer Pedersen

@Eva Schwanenflugel:
Det er nok svært at dokumentere sort arbejde. Men jeg kender en lille selvstændig håndværker som siger to ting han mener at kunne registrerer som følge af håndværkerfradraget:
1) Der er ikke nær så mange der spørger om arbejdet kan laves sort
2) Der bliver lavet flere mindre opgaver end tidligere

Dorte Sørensen

Hvorfor bekæmpes sort arbejde ikke ved at gøre det ulovligt at få udført sort arbejde.
Hvorfor skal køberen af sort arbejde få fordelene ved at snyde staten for moms og få udført arbejdet billigere fordi udøveren ikke betaler skat.
Den der udfører arbejdet kan jo straffes og skal tilbage betale ikke betalt skat og moms. Ved almindeligt tyveri straffes både tyv og hæler.

Eva Schwanenflügel og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar

Rart at se, at regeringen i det mindste er konsekvent.

Man ved hvor man har dem. I modsatte grøft af de, der har viden om et emne.

Hvis så bare oppositionen var meget anderledes. . . :|

Niki Dan Berthelsen, Helene Kristensen, Jens Kofoed og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar