Læsetid: 5 min.

Advokater: Sindssygt vigtigt, at politiet tager digitale sexkrænkelser alvorligt

Når politiet nu sigter flere end 1.000 unge for at have delt seksuelt krænkende indhold af mindreårige på nettet, bliver der slået et vigtigt slag for digitale krænkelsessager. Det viser også, at det ikke kun er ulovligt at dele et billede i første led, men også at videredele det, lyder det fra advokater
Miriam Michaelsen er advokat og partner i Njord Law Firm og har ført flere sager på vegne af de krænkede unge. Hun er en af de advokater, der understreger, hvor vigtigt det er, at politiet digitale sexkrænkelser alvorligt.

Miriam Michaelsen er advokat og partner i Njord Law Firm og har ført flere sager på vegne af de krænkede unge. Hun er en af de advokater, der understreger, hvor vigtigt det er, at politiet digitale sexkrænkelser alvorligt.

Sille Veilmark

16. januar 2018

I flere år har politiet været kritiseret for ikke at slå hårdt nok ned på deling af seksuelt krænkende materiale uden samtykke, som meget tyder på er ganske udbredt blandt unge. Men i går offentliggjorde politiet, at de sigter 1.005 unge for at distribuere seksuelt krænkende materiale af personer, der på tidspunktet var 15 år.

De sigtede fordeler sig over hele landet, men med flest sager i Nordsjællands Politikreds, hvor videoen ifølge politiet oprindeligt er fra. Enkelte af de sigtede har delt materialet få gange, mens andre har delt det flere hundrede gange. Sagen er for det første historisk omfattende, og for det andet principiel, fordi det er første gang, man i det omfang går efter dem, der videredistribuerer en digital sexkrænkelselse. Det forklarer Miriam Michaelsen, som er advokat og partner i Njord Law Firm og har ført flere sager på vegne af de krænkede.

»Det, jeg har set i tidligere sager, er, at man fra politiets side er gået efter første eller andet led, der delte, hvis sagerne overhovedet er blevet efterforsket. Denne her sag synliggør, at det ikke kun er ulovligt at dele noget, du har filmet eller modtaget i første led, men at det også er ulovligt at videredele det herudover. Det er et sindssygt vigtigt budskab, og det er vigtigt, at politiet viser, at de kan retsforfølge ikke bare de første, men også nummer 100 og 200, der deler det videre, siger hun.

Advokat Miriam Michaelsen fører retssager for personer, der er blevet krænket online. Og mens hun oplever, at samfundet i mindre grad tolererer chikane på nettet, så er det vanskeligere at komme igennem til de digitale platforme, hvor det foregår. Her får man ofte bare et ’auto-reply’, fortæller advokaten.
Læs også

Miriam Michaelsen har selv været med til at stifte foreningen Digitalt Ansvar, som blandt andet har til formål at øge opmærksomheden på digitale sexkrænkelser i offentligheden og hos myndighederne. Hun har tidligere kritiseret myndighederne for ikke at gøre nok og håber nu, at sagen udover at synliggøre de strafferetlige konsekvenser vil blive fulgt op af en massiv oplysningskampagne.

»Denne her sag er et signal om, at retssystemet er på vej derhen, hvor man er gearet til at forholde sig til digitale krænkelsessager. Man har forstået, at digitale krænkelser er alvorlig kriminalitet med alvorlige konsekvenser. Det er i strid med straffeloven og bliver nu retsforfulgt,« siger hun.

Børnepornosag fordeler sig på 11 politikredse

  • I en stor sag vil flere end 1000 unge blive sigtet for at have delt seksuelt krænkende videoer og et billede i en chat på Facebook.
  • De unge har ikke modtaget sigtelsen endnu, men de vil i den kommende tid blive indkaldt til afhøring på den lokale politistation.
  • Sagen er forankret hos Nordsjællands Politi, der har arbejdet tæt sammen med Københavns Politi, Københavns Vestegns Politi og det Nationale Cyber Crime Center (NC3).
  • Sammen har de koordineret indsatsen, der strækker sig over 11 ud af Danmarks 12 politikredse samt Grønland.

»Jeg håber, at vi med afsæt i sagen vil få en massiv oplysningskampagne i forhold til, hvad der er lovligt og hvad der er ulovligt. Denne her sag viser, at det kan få konsekvenser, men vi er også nødt til at få talt om, at selv om det at dele børnepornografisk materiale jævnaldrende imellem måske ikke føles så voldsomt for dem, der sender, så lander det jo på pornosider, hvor folk leder efter filmoptagelser af unge mennesker,« siger hun.

Også Helle Hald, der er advokat i Sirius Advokater og har ført sager om digitale sexkrænkelser, peger på fokus på videredelingen.

»Vi har længe siddet og råbt højt om, at de her digitale sexkrænkelser ikke bliver taget alvorligt. Nu viser de, at de tager delingerne alvorligt, og det er rigtig vigtigt,« siger hun.

Politiet oplyser til Politiken, at der udover dem, der har videredelt materialet, også forventes at blive rejst sigtelser mod et antal unge alene for besiddelse af materialet, »hvis de har gjort noget aktivt for at få fat i videoen«.

Uhyre omfattende sag

Den omfattende sag kom til dansk politi via Facebook, der havde registreret, at det krænkende materiale blev spredt på blandt andet chatplatformen Facebook Messenger. Derefter kontaktede de den amerikanske organisation National Center for Missing and Exploited Children, der sendte materialet videre til Europol, hvorefter det endte hos dansk politi i efteråret 2017.

Ifølge politikommissær Henrik Gunst fra Nordsjællands Politi har de sigtede løbende været til afhøringer dagen igennem, og det kommer til at fortsætte i et godt stykke tid, da man bare i den politikreds har hele 300 sigtelser.

»Jeg kan ikke i mine mange år i politiet huske, at man har haft så mange mistænkte i én sag,« siger Henrik Gunst.

Hævnporno, mobning og grænseoverskridende adfærd har flere gange det seneste år fået facebookgruppen Offensimentum i mediernes søgelys. I denne uge gik det så vidt, at Facebook lukkede gruppen med over 100.000 medlemmer. Imens vi venter på, at nye grupper opstår, er her tre bud på, hvordan man bekæmper fænomenet
Læs også

Han anerkender, at man ved at gå efter videredelerne kan ramme nogle unge, der ikke var klar over, at det, de foretog sig, var ulovligt.

»Uvidenhed fratager ikke en fra ansvar. Man skal lige undersøge, hvad der sker, når man videresender en video med børnepornografisk materiale. Det bliver man nødt til,« siger Henrik Gunst.

»Selvfølgelig er der også forskel på det, der er sket her, og en sag, hvor en voksen mand sidder nede i sin kælder og systematisk udbreder børneporno. De har måske ikke været vidende om, at det, de har foretaget sig, er strafbart, men det fritager dem ikke fra ansvar. Der er stadig en forurettet at tage hensyn til.«

Ved ikke, det er strafbart

Nogle af de organisationer, som ofte er i dialog med unge om krænkelser på nettet, er Sex og Samfund og Red Barnet, som løbende laver undervisningsforløb og tilbyder rådgivning. Kuno Sørensen er psykolog hos Red Barnet og støtter op om antagelsen om, at de fleste unge ikke er klar over, at det er strafbart at dele den type billeder og videoer.

»Jeg har holdt rigtig mange temadage på gymnasier. En af de ting, der overrasker eleverne mest, er, at det faktisk står i straffeloven og dermed er en ulovlig handling at dele denne type indhold. Flere af dem tror, at lovgivningen ikke gælder på samme måde, når der er tale om ting, som foregår på nettet,« siger han.

Det nikker Marianne Lomholt, national chef i Sex og Samfund, genkendende til. Hun mener, at mange ikke tænker over, at det kan have vidtrækkende konsekvenser for dem, der optræder på videoerne eller billederne.

»Når vi er ude at undervise, snakker vi med rigtig mange unge, som fortæller os, at delingen af billeder eller video er gået så hurtigt, at de ikke har nået at reflektere over det,« siger hun.

Kuno Sørensen håber, at den omfangsrige sag kan være med til at rykke folks holdninger, så der bliver sat fokus på, at det ikke kun er et spørgsmål om moral og etik »men at det faktisk er strafbart at dele den her type indhold«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Alt for mange har svigtet de unge. Samfundet, myndighederne, skolerne, lærerene, forældrene, politiet, Center for Cybersikkerhed og Digitaliseringsstyrelsen m.fl. Og når det går galt, som nu, skynder alle de såkaldte ansvarlige sig hen til håndvasken og bliver moralsk forarget over de unge, der af alle instanser alt for længe er blevet svigtet.
Først og fremmest er det godt at der nu - langt om længe - tages fat om problemet. Der har i flere år været disse alvorlige misbrug, ikke blot fra de unges side, men også af alle andre befolknings-grupper.
Bemærk, at politiet først er gået ind i sagen, efter at alt forarbejdet var gjort af andre, herunder Facebook, de amerikanske myndigheder og Europol. Det danske politi har i gentagne tilfælde fået henvendelser og anmeldelser, som de har siddet overhørig, til trods for tildeling af betydelige og substantielle ressourcer, både mandskabsmæssigt og økonomisk i de sidste mange år.
Derfor klinger det hult, at politiet først nu går ind i sagen, på et tidspunkt hvor andre har gjort det arbejde de for længst selv burde have igangsat.
Ikke blot politiet har svigtet, men også alle de andre instanser, der burde have vejledt, uddannet og advaret de unge har svigtet. Det er sagens kerne.

jens peter hansen

Da jeg var ung snød vi os biografen når vi skulle i biffen og se en film der var forbudt for børn(16 år) . Jeg tør ikke tænke på hvor stort et svigt forældre og skole var ansvarlig for. Selvfølgelig er dette værre, men jordens undergang er det ikke.

jens peter hansen

Da jeg var ung snød vi os biografen når vi skulle i biffen og se en film der var forbudt for børn(16 år) . Jeg tør ikke tænke på hvor stort et svigt forældre og skole var ansvarlig for. Selvfølgelig er dette værre, men jordens undergang er det ikke.

Bjarne Bisgaard Jensen

Endnu engang den ulidelige kamp om at placere aben. Det er også lærerne eller SSP eller politikerne. At politiet sover i timen er jo ikke noget nyt.
Dog må forældrene altså tage ansvar for opdragelse af egne poder og ikke gøre det til et samfundsansvar eller pædagog- og læreransvar. Det er simpelthen for tyndt og usselt.
Det er og må være et forældreansvar at opdrage til at kende forskel på godt og skidt, at deres poder kender forskel på social ansvarlighed og behovet for det hurtige fix. Nu skal denne erkendelse så opnåes gennem den hårde strafferetlige konsekvens. Man må håbe det virker i mangel på almindelig anstændighed.

Maria Jensen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Jens Falkenberg, Mogens Holme, Helene Kristensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Jens Falkenberg

Det er simpelthen ikke “Samfundet, myndighederne, skolerne, lærerene, forældrene, politiet, Center for Cybersikkerhed og Digitaliseringsstyrelsen m.fl.“ der har svigtet de unge. Det er de unge der har svigtet samfundet. Og ja, det er surt at fælden lige pludselige klapper, men det der sørme ikke straffrit at udføre ulovlige ting som man som 15-årig godt ved er forkert.

Lotte Ransted

De unge har ingen anelse om at det er ulovligt. Nogen der har set en teenager sende 300 snaps om dagen bare af tilfælde ting i hverdagen? Det gør min og han er bestemt ikke den eneste. Jeg har fortalt ham at det med nøgenbilleder er noget skidt og kan give problemer men jeg fik jo den samme smøre af min far omkring drenge da jeg var teen. Jeg lyttede ikke skal lige siges. Eller jo det gjorde jeg men ikke så meget som jeg kunnet have lyttet.

Det er en generation, der blev institutionaliseret i en alder af seks måneder, og hvis tilhørsforhold til gruppen af jævnaldrende er stærkere end til deres forældre. De henter deres moralbegreber fra reality-tv og sociale medier, og er styret af flokmentalitet. De er blomsten af det posteffektiviserede samfund, hvor man overlever ved at have stærke alliancer på de svages bekostning, og udstødelsen er en konstant trussel, som man beskytter sig mod med en tyk kappe af kynisme. Tillid bliver betragtet som svaghed, og den svage er selv ude om det.

Deres grundtraume opstod, da mor og far vendte ryggen til og gik, og efterlod dem grædende blandt fremmede i børnehaven, hvor legetøjet og de voksnes opmærksomhed var noget, man skulle tilkæmpe sig på andres bekostning. Nu tager de deres hævn. For i vores dejlige velfærdssamfund er det ikke kun børnene, der lever blandt fremmede. Det gør de gamle også. Og det er disse reptiler, liberalismens frugt, der skal skifte din ble, når du bliver gammel.

Anne Schøtt, Leo Nygaard og Egon Stich anbefalede denne kommentar

Hele den digitale verdens kommunikation er over os. Opfundet af store selskaber, der invaderer overalt.
En analogi til 1940 :
Tyskerne invaderede landet. Ledelsen samarbejdede. Langsomt opstod modstanden. Stikkere sladrede. Mange danskere arbejdede for besættelsemagten. Så kom freden.

Dengang var de unge modstanden og de ældre samarbejdende til en vis grad.
Nu er det omvendt - vi ældre ser faren og er modstandere, og de unge og yngre er blinde .
Ved ikke, hvad de gør.

Her ophører analogien. Besættelsesmagten trækker sig ikke tilbage.

For mig minder de unges opførsel mere om romanen Fluernes Herre, hvor børn er overladt til deres egen moral uden voksen vejledning, og resultatet bliver derefter. Længe før facebook var opfundet, vidste man godt, at børn ikke er født gode og retsindige. Det er noget, de skal præges med som små.

Det er et problem, at ældre bliver anset for reaktionære og forstokkede machinenstürmere, der ikke forstår de moderne tider og alle de hastige ændringer.
Devisen er : Alt nyt er godt.
Vi gør tingene, fordi vi kan og er nød til det (besættelsesmagten bestemmer) - ikke fordi det er rigtigt.

En papiravis har ansvar for indholdet i avisen. Den vurderer før avisen trykkes. Den har en ansvarshavende redaktør.
Facebook er anderledes. "Den ansvarlige redaktør" reagerer EFTER "trykkeriet" - hvis de overhovedet reagerer.
Ubetænksomme "læserbrevsskrivere" og deres medløbere er ikke deres ansvar bevidst - er dårligt opdraget - , men det er dem der slæbes i retten.
Hvorfor ikke Facebook.
Brugerne her i landet af dette verdensomspændende produkt burde boycotte "avisen".
Brugerne burde bruge mediet til opfordring til denne boycott på en bestemt dato - slette deres konto.
Så stoppes "besættelsesmagten" (23.16).