Læsetid: 7 min.

Aktivister skifter strategi: Nu vil de sagsøge staten for ulovlig masseovervågning

Først var planen at sagsøge teleselskabet TDC for ulovlig logning, men nu går aktivisterne efter at sagsøge staten i stedet. For at være sikre på ikke at blive afvist af domstolene, prøver de at overtale et teleselskab til at danne fælles front mod statens krav om, at den ulovlige logning skal fortsætte
19. januar 2018

Aktivisterne, som vil have stoppet statens ulovlige logning af alle danskere, skifter nu strategi. Planerne om at sagsøge teleselskabet TDC er droppet, og i stedet forsøger man at alliere sig med et eller flere teleselskaber i et fælles søgsmål mod staten.

Striden handler om, at justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har valgt at opretholde de danske logningsregler trods en åben erkendelse af, at de danske regler strider mod EU-retten.

Logningsreglerne pålægger tele- og internetudbydere at gemme en række oplysninger om alle danskeres kommunikation og bevægelsesmønstre: Hvem man ringer og SMS’er til, og hvilken mobilmast man forbinder til på det pågældende tidspunkt.

EU-domstolen konkluderede i december 2016, at »generel logning« af milliarder af oplysninger om hele befolkningens kommunikation strider mod EU’s charter. Søren Pape Poulsen anerkendte i marts 2017, at dommen ville tvinge Danmark til at ændre kurs, men erklærede ved samme lejlighed, at regeringen havde i sinde at opretholde den nuværende logning, indtil man havde fundet nye regler.

»De begår noget, der objektivt set er ulovligt, uden det har nogen konsekvens. Og det er de samme mennesker, der kæmper for at hæve straffen mest muligt for os andre,« siger juristen Rasmus Malver, der har taget initiativ til søgsmålet.

»Jeg vil gerne have den ulovlige logning stoppet. Politikerne kan ikke tilsidesætte menneskeretten, fordi det passer ind i deres agenda,« fortsætter han.

Ulovligheden fortsætter

I første omgang så det ud til, at Justitsministeriet ville opretholde den ulovlige logning i omkring et år efter dommen, men i sidste uge bekendtgjorde justitsministeren så, at man fortsat afventer, at EU kommer videre med arbejdet med nye regler.

Derfor har man udskudt en revision af reglerne til næste folketingssamling, og det betyder sandsynligvis, at Danmark kommer til at opretholde en lovgivning, der strider mod EU-retten i mindst to år – og måske endda længere.

Til trods for at flere EU-domme pålægger medlemsstaterne at indskrænke logningen af bl.a. data fra mobiltelefoni, viser lækkede dokumenter, at EU-landene agter at teste, hvor lidt de behøver ændre på reglerne for at imødekomme EU-domstolens krav.
Læs også

Initiativet til søgsmålet, der skal sætte en stopper for den ulovlige logningsordning, opstod for et par uger siden på Twitter. I løbet af få dage havde forskellige privatpersoner og organisationer – blandt dem den internetpolitiske tænketank Bitbureauet – givet tilsagn om at donere i alt 100.000 kroner til søgsmålet.

Om ændringen af strategien, så man nu ikke skal angribe et teleselskab, men alliere sig med et, forklarer Rasmus Malver, at det skete efter opfordring fra sagsøgernes advokat Martin von Haller Grønbæk fra Bird & Bird.

»Jeg har selv været meget opsat på at gå mod TDC, men der har jeg måttet indse, at min egen irritation over, at TDC logger ulovligt ikke er god nok grund til ikke at tage det principielle søgsmål mod staten,« siger Rasmus Malver.

Foreløbigt har han fået en enkelt foreløbigt unavngiven internetudbyder med på søgsmålet, mens han stadig arbejder på også at få en mobiludbyder med.

»I Danmark har man et åndssvagt system, hvor det skal være dig, der specifikt er berørt af det, før du kan rejse en sag. Det er det, staten bruger som undskyldning i alle sager. Det er ikke sikkert, at vi har brug for et teleselskab, men for at være på den sikre side, vil vi gerne have et med. Vi skal virkelig fjerne al tvivl om, at vi er de rette mennesker til at kunne tage den her sag, for sådan er det i Danmark,« siger Rasmus Malver.

Sag i Sverige

Inden de nåede frem til strategiskiftet havde Rasmus Malver ved flere lejligheder kritiseret særligt Teleindustriens brancheorganisation for ikke at sige klart fra over for Justitsministeriets krav om at fortsætte logningen.

I Sverige var det f.eks. netop et teleselskab – Tele2 – der tog sagen til EU-domstolen og som endte med den store principielle afgørelse i december 2016. Men i Danmark valgte brancheforeningen Teleindustrien – til Rasmus Malvers fortrydelse – ikke at stoppe logningen som følge af dommen, men rette sig efter Justitsministeriets anvisninger. Derfor har han da også først og fremmest tænkt sig at prøve at få et teleselskab med, som ikke er en del af brancheorganisationen.

»Jeg har tænkt mig at ringe til alle dem, der ikke er medlemmer. Jeg står ved alt, hvad jeg har sagt om dem. Det her er ikke bare et spørgsmål om, at de har en moralsk forpligtelse, de har også en juridisk forpligtelse,« siger Rasmus Malver.

– Så det har ikke været en strategisk fejl at gå så meget efter teleselskaberne, når nu du skal samarbejde med dem?

»Strategi og strategi. Jeg ville gerne sagsøge TDC, men den bedste advokat, jeg kan finde, siger, at jeg skal sagsøge staten. Det er et hårdere og større slag at sagsøge staten, men til gengæld kommer det til at få mere vidtrækkende konsekvenser,« siger han.

Efter planen vil aktivisterne indlevere en stævning den 2. april 2018.

Fokus retter

Direktør i Teleindustrien Jakob Willer har hele tiden argumenteret for, at det ikke var et teleselskab, der burde være mål for aktivisternes søgsmål.

»Man retter fokus det rigtige sted hen nu. Det er regeringen, der har ansvaret for at indrette reglerne efter en dom. Så hvis man vil forfølge det, så er det også staten, man skal rette sit blik imod,« siger Jakob Willer.

Han forklarer, at Rasmus Malver ikke behøver at frygte, at man fra brancheforeningens side vil stille sig i vejen for, hvis enkelte selskaber blandt deres medlemmer ønsker at deltage i et søgsmål mod staten.

»Det må være op til det enkelte selskab, at vurdere om man vil det,« siger Jakob Willer.

Information har kontaktet Justitsministeriet, men de har ikke ønsket at kommentere sagen.

Logningens kaotiske historie

2007

  • Logningsbekendtgørelsen træder i kraft i Danmark, som en del af Terrorpakke II. Der indsættes en revisionsbestemmelse om, at loven skal evalueres efter et par år. Danmark går videre end EU’s logningsdirektiv ved også at indføre en omfattende overvågning af befolkningens internetbrug – den såkaldte sessionslogning. Eksperter kritiserer sessionslogningen for at være ubrugelig.

2010

  • Revisionsbestemmelsen forsøges fjernet af Justitsministeriet, men det mislykkes på grund af protester. Revisionen af logningsreglerne er dog aldrig sket, da den rutinemæssigt er blevet udskudt i Folketinget år efter år.

2012

  • Opgørelser til Folketinget viser, at sessionslogning ikke bliver brugt. Internetovervågningen er eksplosivt stigende i omfang, og der registreres flere hundrede milliarder oplysninger om året. Justitsministeriet kan ikke give et eneste eksempel på, at sessionslogning er blevet brugt til en domfældelse, men fastholder alligevel, at det er et vigtigt redskab.

2013

  • En redegørelse fra Justitsministeriet slår fast, at de sidste fem års internetovervågning har været stort set ubrugelig. Alligevel nægter Justitsministeriet fortsat at afskaffe det. I redegørelsen erkender ministeriet, at man længe havde været klar over, at registreringen blev gennemført på en måde, der gjorde den uanvendelig, og at det bla. også skyldtes, at »det teknologiske modenhedsniveau i dansk politi« ikke var så højt. Trods de hårde konklusioner i ministeriets egen redegørelse, afviser man at afskaffe internetovervågningen.

2014

  • Logningsdirektivet annulleres efter dommen Digital Rights vs. Ireland. Dommen slår fast, at logningsdirektivet strider mod EU’s charter om grundlæggende rettigheder både på grund af overvågningens omfang, og fordi der ikke fra EU’s side er fastsat krav om f.eks. retskendelse, før myndighederne kan få adgang til data. I de fleste lande fortsætter overvågningen dog uhindret, da direktivet er implementeret i den nationale lovgivning.

2014

  • Justitsministeriet stopper sessionslogningen. Det sker to måneder efter EU-dommen, men ifølge Justitsministeriet er det ikke derfor. I stedet henvises der til redskabets manglende effektivitet. Ministeriet vælger i øvrigt at fortolke EU-dommen sådan, at Danmark ikke behøver at ændre noget i sine resterende logningsregler bl.a. på grund af det danske krav om retskendelse.

2015

  • Syv måneder efter at have stoppet internetovervågningen lægger justitsminister Mette Frederiksen (S) op til at genindføre den igen i en ny, ikke nærmere specificeret form.

2016

  • Justitsminister Søren Pind (V) sætter gang i en offensiv for at genindføre internetovervågning i en ny form. Der henvises til, at man går glip af mange vigtige oplysninger fordi sms i stigende grad erstattes af andre beskedformater. Særligt er man interesseret i mobiltelefonernes lokationer ved mobilbeskeder via internettet.

2016

  • Tele2-dommen slår i december fast, at logning af en hel befolknings kommunikation og bevægelsesmønstre på en række områder er i strid med EU’s charter om grundlæggende rettigheder.

2017

  • Justitsminister Søren Pape Poulsen erkender i marts, at de danske regler skal laves om. Han erklærer dog ved samme lejlighed at den – nu ulovlige logning – skal fortsætte indtil man har nye regler på plads. Ministeren henviste i den forbindelse til, at Højesteret i en tidligere sag havde fundet, at »det var velbegrundet«, at man brugte »et års tid« på at udrede situationen efter en EU-dom.

2018

  • Justitsminister Søren Pape Poulsen udskyder i januar endnu en gang revisionen af de danske logningsregler med henvisning til, at man venter på at EU finder frem til nye logningsregler, der overholder Tele2-dommen. Dermed lægger man op til at ville fortsætte med danske regler der strider mod EU's charter i minimum to år.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jan Pedersen
  • Bjarne Andersen
  • Alvin Jensen
  • Carsten Munk
  • Dorte Schmidt-Nielsen
  • Hans Larsen
  • Eva Schwanenflügel
Jan Pedersen, Bjarne Andersen, Alvin Jensen, Carsten Munk, Dorte Schmidt-Nielsen, Hans Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Man må jo spørge sig selv om, hvorfor det er så vigtigt at kende til mobiltelefonernes lokationer, når der bliver kommunikeret på dem? Især hvorfor man forhaler revisionen gang på gang, og fortsætter ulovlig praksis? Hvad er det egentlig disse oplysninger skal bruges til, når de er uanvendelige til forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet og terror?
Forleden, 14. Januar, læste jeg en interessant artikel af IT-ekspert John M. Foley på Altinget:
"IT-ekspert til danskerne: I skal ikke have tillid til statens omgang med persondata".
Det bliver første artikel i en række. Desuden kommer John Foley i Radio 24/7 søndag eftermiddag
d. 24-1 sammen med Anders Kjærulf i programmet "Aflyttet".
Her er link til artiklen:

https://www.altinget.dk/artikel/it-ekspert-til-danskerne-i-skal-ikke-hav...

Lillian Larsen, Jan Pedersen, Britt Skardhamar, Martin Rønnow Klarlund, Bjarne Andersen, Alvin Jensen, Carsten Munk, Johanna Haas og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Nu får politiet tilladelse til at sætte 100 overvågningskameraer op på Nørrebro. Det er oveni de kameraer der allerede overstiger 1,5 MILLIONER !! Disse kameraer skal pege ud på offentlige pladser.
Hvornår mon vi får et nationalt ansigtsgenkendelsesregister ligesom kineserne?

Britt Skardhamar, Bjarne Andersen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Nu har Danmark samlet set flere overvågningskameraer end englænderne, der ellers er berygtede for deres allestedsnærværende CCTV.

Britt Skardhamar, Bjarne Andersen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar