Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) benyttede store dele af sin nytårstale på at blæse til kamp mod parallelsamfund og ghettoer.
Det er en kamp, der i realiteten skal kæmpes mod relativt få familier, som trods stigende beskæftigelse, bedre uddannelse og lavere kriminalitet i de almene boligområder, terroriserer og skaber utryghed i de udsatte områder.
I hvert fald, hvis man skal tro de praktikere, der til daglig arbejder for at løfte områderne. En ny undersøgelse fra interesseorganisationen Danmarks Almene Boliger (BL), gennemført blandt de 24 boligområder på regeringens ghettoliste samt Rigspolitiets liste over udsatte områder, viser store problemer:
Seks ud af ti boligområder oplever problemer med bander eller andre kriminelle grupper. De oplever problemer med utryghed, salg af stoffer og truende adfærd over for andre beboere.
Problemerne er af nyere dato for mange af områderne – flest svarer, at de har stået på de seneste et til fem år.
Nærmest alle områder har medlemmer af bander eller andre grupper boende. 50 procent har familier, hvor mindst to personer har bandetilknytning, og 60 procent oplever familier, hvor ældre medlemmer introducerer yngre til bandekriminalitet.
»Det her handler ikke om de mange, men om de få,« siger BL’s formand, Palle Adamsen.
»De helt store problemer handler om kriminalitet og bandedannelse og er relateret til ganske, ganske få ude i de almene boligområder.«
’Få landbetjenten tilbage’
For et år siden besøgte Lars Løkke Rasmussen (V) Vollsmose. Her blev han mødt af lederen af gruppen Black Army fra den berygtede Dabbas-familie, som hilste på ham, uden at statsministeren vidste, hvem han var.
Statsministeren satte i nytårstalen »et nyt mål om at afvikle ghettoerne helt«. Nogle steder »ved at bryde betonen op og rive bygningerne ned« samt sprede beboerne og genhuse dem i forskellige områder. Andre steder ved at styre, hvem der flytter ind.
Palle Adamsen fra BL tvivler på, at der findes mange nye virkemidler, som ikke allerede er i brug. Han nævner Gellerup og Aalborg Øst som områder, hvor der allerede rives ned og bygges nyt. Der findes også allerede fleksible boliganvisningsregler, som gør, at man kan fordele beboerne bedre. Men på stort set alle parametre går det fremad i de udsatte områder – med undtagelse af problemet med banderne og de meget kriminelle familier.
Derfor savner han én helt konkret ting fra statsministeren:
»Vi vil gerne sætte fokus på, at går man ind i f.eks. Vollsmose, så er det en maggiterning af hardcore-familier, som gennem generationer har leveret kriminaliteten. Det er deres børn og børnebørn, der fortsætter ud af det samme spor. Det, vi kan se virke helt konkret, er at få landbetjenten tilbage i de mest udsatte boligområder. Det nævnte statsministeren ikke noget om.«
Før bandekonflikten blussede op i Mjølnerparken, fortalte politiet og beboerne ifølge Palle Adamsen, at nu havde man taget maskerne af.
»Politiet har jo ret til at bære maskering under en aktion. Men politiet valgte i en periode at tage den af derude. Det betød, at knægtene derude også tog deres maskering af. Men så kom bandekonflikten, og man tog den på igen. Med den slags små symbolske optrapninger eller nedtrapninger er det altså vigtigt med en lokal betjents konstante tilstedeværelse.«
Entydige data
En af de foreninger, der arbejder med de udsatte områder, er Realdania.
Programchef Astrid Bruus Thomsen siger:
»I takt med urbaniseringen har de største danske byer helt overordnet oplevet social fremgang i de seneste ti år, men der er betydelige forskelle på bydels- og kvartersniveau. Byerne har det med at dele sig op i rige og fattige kvarterer. De ’billige boliger’ i byerne finder vi typisk i montagebyggerier i forstæderne, og her sker en social ophobning af problemer.«
Data er ret entydige.
»Kigger man på tallene, er der lave indkomstniveauer, lav uddannelse, høj arbejdsløshed og relativt høj kriminalitet, selv om den har været faldende. Der er også en højere grad af ikke-etniske danskere i de her områder.«
Der skal altså gøres noget, hvis ikke adskillelsen og forskellene bare skal vokse.
»Hvis vi gerne vil opretholde en social sammenhængskraft i de her byer, hvor der er trygt, og vi kender hinanden, og hvor vi har fælles værdier, skal vi måske spørge os selv, om vi egentlig ønsker de her segregerede byområder, eller om vi tror, at blandede byområder kan noget. Altså at mennesker på tværs af generationer og sociale grupper osv. kan mødes og danne fællesskaber.«
Lars Løkke Rasmussen har lagt opgaven med et nyt udspil i hænderne på tre ministre.
Så sent som i november måtte regeringen faktisk trække et lovforslag om almene boliger tilbage. L62 skulle blandt andet implementere en række elementer fra aftalen om kommunernes økonomi for 2018. KL bakkede dog ikke op om formuleringen af den del af forslaget, der skulle give kommunerne mere fleksible muligheder for at anvise borgere til ledige almene boliger.
Bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) udtalte dengang, at forslaget ikke var stillet for regeringens skyld, og trak forslaget.
’Danmark har ikke ghettoer’
Kriminaliteten falder generelt i de udsatte boligområder. 95 ud af 100 unge mennesker i de udsatte områder opfører sig ordentligt. I områderne på regeringens liste over udsatte boligområder er andelen af unge, der tager en studentereksamen, steget fra 22 procent i skoleårene 2008/09 til 38 procent i 2015/16.
Lektor Troels Schultz Larsen fra Roskilde Universitet forsker i forsømte boligområder. Han anerkender, at der er boligsociale problemer, som dem statsministeren, BL og Realdania beskriver.
Men han mener hverken, at Danmark har ghettoer eller parallel samfund.
»Der findes ingen ghettoer i Danmark. Forskningsmæssigt er det meningsløst at tale om ghettoer i dansk sammenhæng. Det betyder ikke, at der ikke er boligområder med boligsociale problemer. Men der findes ingen ghettoer.«
Tværtimod, siger han:
»Vollsmose kan byde velkommen på 60 sprog eller mere. Men bortset fra fire-fem af områderne på ghettolisten er hovedparten af beboerne danske. Der er ikke nogen mur mellem områderne og det omkringliggende samfund hverken fysisk eller institutionelt. Beboerne bevæger sig tværtimod frit mellem boligområdet og det omkringliggende samfund.«
Ifølge lektoren har vi heller ikke parallelsamfund:
»Et parallelsamfund har sine egne institutioner. Men kig lige på, hvad det er for nogle institutioner, der gør sig gældende i de boligsociale områder: Det er folkeskolen, det er kommunen, det er boligselskabet. Det findes faktisk ikke andre områder i Danmark, hvor samfundet er så massivt til stede.«
– Men hey, vi bruger jo allesammen ordene ’ghetto’ og ’parallelsamfund’ ...
»Et af de væsentligste job, en politiker har, er at producere problemer, som han eller hun er bedre til at løse end andre politiske partier. Det har en politisk funktion. Forskningsmæssigt er det noget sludder.«
Troels Schultz Larsen nævner, at Danmark er det eneste land i verden, som er privilegeret med en officiel ghettodefinition. Den findes ikke i USA, men kom til verden efter 1. januar 2004, da daværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen (V), holdt sin nytårstale og bebudede, at han ville stoppe ghettodannelsen.
Tryghed, tillid og muligheder er et godt fundament for et menneske.
Jeg kender ingen mennesker, der ikke ønsker sig et godt liv og jeg kender ingen mennesker, der vil have ghetto som addressere på visitkortet.
"Ghetto betegner de gader eller kvarterer, hvor minoritets grupper som jøder blev tvunget til at bo.
De var strengt afsondrede fra den øvrige by, og hver aften låstes portene."
Link: http://da.m.wikipedia.org/wiki/Ghetto
Alle er vi eksperter i vores ‘eget liv’, langt de fleste ønsker, at få mest muligt ud af tiden og ingen kan leve et andet menneskes liv, så mennesker inspireres af oplevelsen af hinandens liv, tager til os og efterligner, hvad der er tryghed og tillid til, vil bringer et bedre liv.
Fattiggørelse og sulten nok til et hvert job, siger statsministeren, jeg vil gerne tro det bedste om statsministeren, men hvem er det statsministeren tror vil betale de udstøtte og fattiggjorte med ghetto som addressere på visitkortet, hvor er det de udstøtte skal søge job, hvem vil tilbyde dem penge for deres tid, når de er blevet fattiggjorte tilstrækkeligt for Statsministeren og er vildt og rigtig ‘sultne nok’.
Hvis der ingen chance gives for et værdigt liv, hvis der kun er sult i vente, så tages der ‘ALT’ arbejde, det er muligt, at få fat på.
Det er vel meningen eller hvad er meningen Statsminister?
Men måske skulle journalisten have stillet nogle flere, mindre bovlame, spørgsmål. Kritiske, med andre ord.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) benyttede store dele af sin nytårstale på at blæse til kamp mod parallelsamfund og ghettoer.
Det er en fin måde at skrive det på. Så burde det være åbenlyst for enhver, at elitens politikere ikke blæser til kamp mod den egentlige årsag: Ulighed.
At ville smadre ghettoer (bygningerne i sig selv, som LLK selv sagde), er symbolpolitik og har været fransk symbolpolitik siden 90'erne.
Et eksempel på den omvendte konsekvens af *ikke* at ville adressere uligheden: "ghetto-ificering". Dvs. for ikke at adressere uligheden, byplanlægger man langt ude i fremtiden og benytter sig kun af fremtidige teoretiske faktorer, der ikke tager højde for den fattige befolknings nødvendige valg af hjem, tekst fra Wikipedia:
An example is the city of Paris: when old buildings were destroyed, only office and high-rent apartment buildings were constructed in their place, preventing the poor from settling in those neighborhoods. Most were forced to live in the northern suburbs (chiefly in the Seine-Saint-Denis and Val d'oise departments). In The Global City (2001), Saskia Sassen has analyzed the relationship between a new economic model and the shape of modern cities. The public services offered (number of police officers, post offices, etc.) did not follow the tremendous increase of the population in these areas. This phenomenon has been termed "ghettoisation."
En anden bekymring for LLKs symbolpolitik kunne være, at DKs rige kommuner (f.eks. Gentofte) finder undskyldninger for ikke at følge med. Dvs. at integration og ønske om at afhjælpe ulighed på et nationalt plan er fraværende i den enkelte kommune, og regeringen ikke påtvinger kommunerne noget yderligere... fordi tjah, folk fra regeringen bor i elitære kommuner såsom Gentofte. Kommunerne bliver i sig selv ghettoer. Nogle af dem rigmands-ghettoer. Folk hutler sig sammen af økonomisk tvang/nødvendighed. Det er dyrt at bo med de rige, det er billigt at bo med de fattige.
Det er alt sammen en del af et samfund, hvor man ikke adresserer de egentlige løsninger på ulighed: Omfordeling. En regering, der favoriserer skattelettelser kan naturligvis aldrig løse dette problem.
Processen er velkendt som "gentrificering".
Torben Skov Lige netop Gentrifikation. Det vil sige den økonomiske udvikling medfører, at priserne på ejendomsmarkedet stiger i de urbaniserede dele af landet storbyerne. Danmark er i europæisk målestok et meget urbaniseret land. Se på ejendomspriserne i Nederlandene er de høje eller lave ? Høje på grund af mangel på tilgængelige byggegrunde i et land mindre end Danmark men med 17 mio. indbyggere. Mange hollændere vælger faktisk at bosætte sig i Tyskland, fordi der er betydeligt lavere m2 priser der end i Nederland. Resultat af gentrifikation. Kun de rige har råd til at bo i de større byer. Alle andre også middelklassen presses ud med en bulldozers præcision. Dem der er nederst ved bordet havner i Ghettoer eller på gaden som hjemløse. Det er ulighed så det klodser. Et uretfærdigt skattesystem, manglende byggeri af lejeboliger, og det at ejerboligmarkedet gøres til et spekulationsobjekt. Det er resultatet af en helt forfejlet boligpolitik. Den aktuelle udhængning af Mjølnerparken, Vollsmose, og Gellerup kunne hænge sammen med en skjult dagsorden, som er betimelig for VLAK Regeringen. Hvis vi kan få fingre i noget af det almennyttige byggeri og erstatte det med ejerboliger, så har vi vundet noget. Flere og flere nye boligkøbere er nu så forgældet, at det er tvivlsomt om de nogensinde kommer af med gælden igen i deres såkaldte ejerbolig. Det er i det hele taget pudsigt at høre i Danmark, at familier omtales som boligejere, når 80% af deres ejendom er belånt af Kreditforening eller et Pengeinstitut. Hvis det almennyttige byggeri kan omdannes til ejerboliger, så kan det værste prispres i de større byer mindskes. Fanden tager så de resterende lejere i boligerne, som tvinges til at flytte ud. Det er i det lys man skal se Statsministerens tale. Det behøver ikke kun at handle om Kriminalitet, men det egentlige moment er afviklingen af den almennyttige bolig. Om Gentrificering læs følgende link: https://en.wikipedia.org/wiki/Gentrification
At opfinde problemer er en velkendt taktik på linje med del-og-hersk, flittigt benyttet af især DF, V og K.
Tænk blot på 'smykkeloven' og utallige andre stramninger, der stort set aldrig har fundet anvendelse.
Eller loven der forbyder 'utryghedsskabende' tiggeri, hvad det så end er for en størrelse..
'Løsningerne' handler som oftest om at straffe eller spare op til skattelettelser.
Iøvrigt har statsministeren plagieret sig selv fra en tale til Folketingets åbning i 2010. Så 'problemet' med de såkaldte ghettoer har ligget ham lovligt længe på sinde !
Man skal da være både blind, døv,mistet lugtesansen og en del af hjernecellerne, hvis man mener at der ikke er områder i Danmark med massive sociale problemer.
Om de så skal kaldes ghettoer eller andet er vel underordnet.
Hvor svært kan det være at stå op om morgenen og udføre et stykke ærligt arbejde?
Åbenbart rigtigt svært for en del unge indvandrer knægte.
Men sådan er livet nu.
Vi lever i et frit land og hvis et ærligt lavtlønnet job ikke frister, så er man velkommen til at søge lykken i mellemøsten.
Nå ja -man kunne jo også kvalificere sig til højere løn ved at tage en uddannelse -det er jo gratis i Danmark, og man får løn eller SU undervejs.
Og til den kritiske læser - de unge indvandrer knægte fravælges IKKE på grund af navnene, men fordi arbejdsgiverne ikke orker at tage kampen op med deres adfærd.
Man kan komme langt med - ja det er lidt old school - høflighed.
Og heldigvis har en del fanget dette, og de får et godt liv i Danmark.
Jørgen Wind-Willassen
Er du virksomheds ejer, eller gætter du bare?
Boligpolitik med formørkede skyklapper på. Det er VLAK Regeringens recept. Vi skal have gang i et omfattende byggeri af flere lejeboliger for at tage trykket af et overophedet boligmarked i Danmarks større byer. Måske skal vi opfinde Boligministeriet igen. Der skal nemlig kigges på, hvorledes finansieringen af lejeboliger kan tilrettelægges, så der bliver plads til billige boliger for mennesker med lave indkomster. Giv Beboerdemokratiet en chance. Mange af de forslag, som skal til for at løse problemer med integration, de ligger allerede klar i de almennyttige boligforeninger. Giv foreningerne og Beboerdemokratiet chancen til selv at udveksle erfaringer og afsæt midler i Finansloven til, at foreningerne kan udvikle projekter. Afskaf fattigdomsydelser, kontanthjælpsloft og andre straffeaktioner mod de borgere, som ufrivilligt er havnet på offentlig forsørgelse. De almennyttige foreninger er selv store arbejdspladser. Her er muligheder for at inddrage borgere med manglende erfaring på arbejdsmarkedet. Lav kontrakter med de unge med konsekvens selvfølgelig. De skal ikke hænge rundt på gaderne i årevis uden uddannelse eller job at stå op til. Fjern Ghettolisten med det samme. Ordet Ghetto er kun med til at stemple et område og dets beboere. Integrationsproblemer dækker over fattigdom social isolation og til en vis grad manglende sprogkundskaber og kulturel isolation. Det er konkrete ideer og forslag der skal på banen, så må vi se, hvad der kan bære og hvad der viser sig ikke at hjælpe. Nedrivning af boliger ligner en kollektiv afstraffelse af alle beboerne og det løser intet. De gode forslag er der: Find dem frem og brug dem. Folketingets rolle er ikke at diktere indholdet i hele helbredskuren. Folketingets rolle er at vise en vilje til at satse på billige lejeboliger og motivere beboerdemokratiet ved at afsætte midler hertil i Kommuneaftalen med KL eller ved at lave en flerårig aftale med Boligselskabernes Landsforening.
Runa skriver ikke SL.
Byggerierne, som statsministeren nævnte i sin nytårstale, er betonelementbyggerier og kransporsarkitektur fra 60-70erne. Det drejer sig om dårlige byggerier, som burde erklæres uegnede som menneskeboliger. Der er brugt milliarder på at renovere og energirenovere mange af disse byggerier. Jeg kender hele møllen, fordi jeg med mit firma vandt en arkitektkonkurrence om en af disse store enklaver. Landsbyggefonden betaler for disse renoveringer, oftest kun energirenoveringer, hvor der fra boligforeningens, politisk og kommunal side, hverken bliver diskuteret sociale eller funktionsforbedrende initiativer til fordel for stedet. Renoveringer gavner beskæfigelsen hos rådgiverne og i sidste ende sænker det selvfølgelig energiforbruget, hvis de bliver lavet korrekt. De vil så holde 30 år + -. Disse byggerier blev tankeløst placeret, hvor grundene var billige, uden ordentlig infrastruktur, dengang i de glade kransporstredsere.
Det er interessant at se hvor varmt de mennesker, der ikke bor disse steder og har sit på det tørre, omtaler områderne. Det er især de mennesker, der har uddannet sig til at løse de fattiges problemer. Vi har fået en industri af uddannelser for at løse sociale problemer. Der forskes og der snakkes i en uendelighed, men mange steder handles der ikke, der snakkes bare. Snak og møder hvor ingenting besluttes, er en svøbe Danmark betaler formuer for, ikke bare i sociale sammenhæng. En hær af unge kvinder uddanner sig til at løse alle verdens sociale problemer, i stedet for at uddanne sig til at skabe værdier, der gavner indtjening i landet og dermed kunne give de mindre bemidlede bedre liv, hvis firmaene vel at mærke ikke sender det hele i skattely.
En stor andel af de mennesker, der bor i disse områder er på overførelsesindkomster og pensionister/indvalidepensionister. Mange af disse områder bebos kun af indvandrere, hvor de og deres børn har en minimal kontakt til arbejdsmarkedet og etniske danskere. Mange disse områder er rent ud sagt fattigkvarterer fulde af social armod og nogle steder styrer kriminelle bander stedet.
Områderne er hverken i bysammenhæng, eller har noget, der relaterer til en by. Dette er rene boligcontainere uden arkitektoniske kvaliteter og medmenneskeligt miljø og omgivelser. De er ofte placerede på "Lars Tyndskids mark", med ørkener af parkeringspladser uden forbindelse til noget som helst mennskeligt berigende.
Diskussionen om disse store enklaver af spekulationsbyggeri fra 60-70erne burde i det hele taget rumme spørgsmål om, hvorfor vi ikke stille og roligt fjerner disse ringe byggerier. De er fattige af oplevelser og mangler menneskelige kvaliteter. Byg i mindre skala og styr hvor mange resurcefattige mennesker flytter ind, danske som indvandrere. Stat og kommuner bør bygge almennyttigt boligbyggeri i meget mindre skala og i menneskelig skala, hvor godt byggeri og gode omgivelser kommer i første række, ikke bare hvor mange, der kan stuves ind for færrest penge.
Det er selvfølgelig ikke nok at rive disse byggerier ned, det kræver også anden indsats. En af dem er at beskæftige indvandrerkvinder og mænd. Der mangler tusindvis af varme hænder indenfor diverse omsorgsområder og meget andet. Vi bør stille større krav til indvandrere og sørge for at de lærer sproget, at de lærer noget om landet og dets skikke og at de deltager i møder i skolen og i det hele taget ved hvad der sker i deres land, fordi Danmark er deres land om de vil det eller ej. De kom til Danmark, ikke Tyrkiet, Afrika eller Mellemøsten. Man kan ikke lade som om man ikke bor i Danmark. På et tidspunkt går det ud over deres børn og det ser vi lyslevende i bandekonfikterne. Arbejde giver indvandrere identitet, det kan jeg tale med om. Hvad der sker efter, at robotternes indføres for at lave vores arbejde, er en anden værdig diskussion. Skal robotterne overtage alt arbejde, hvis de kan? Hvor skal pengene til indbyggerne komme fra i den slags samfund? Der snakkes meget, men tænkes og planlægges meget lidt fra vores politikers side.
Gellerup-formand: Det tager tyve år at ændre udsat område.
Link: https://www.information.dk/telegram/2018/01/gellerup-formand-tager-tyve-...
Tak Keld Albrechtsen.
Sandheden skal man høre fra gode mennesker, der lever med udfordringerne af den politike stigmatisering.
Herfra ønskes er rigtigt godt nytår til Keld Albrechtsen formand for Brabrand Boligforening og hele Gellerup Planen i Aarhus.
Med et ønske om et opgør, med den politiske hadske tone og en rigtig ægte vision for de mennesker der er udsatte, at de får det ‘bedre’ i 2018 i Gellerup Planen i Aarhus.
Med venlig hilsen
Philip B. Johnsen