Læsetid: 3 min.

Brexit kan medføre, at Storbritannien viger uden om strammere kontrol med overvågningseksport

EU arbejder på at stramme reglerne for eksport af overvågningsteknologi. Men det er uklart, om det vil få nogen effekt på en af de største eksportører, Storbritannien, der er på vej ud af unionen
20. januar 2018

Mens Europaparlamentet i denne uge stemte for at stramme de fælles regler for eksport af overvågningsteknologi, sættes der nu spørgsmålstegn ved, hvilken effekt nye regler vil få for en af EU’s største eksportører.

Storbritanniens Brexit-proces betyder, at det står hen i det uvisse, hvordan landet vil forholde sig til EU-regler, der har til formål at bremse salg af europæisk overvågningsteknologi til diktaturstater, der overvåger og forfølger kritikere.

»Mens Storbritanniens afrejsedato fra EU sørgeligt nok nærmer sig, håber jeg, at Storbritannien vil udstyre sig selv med lignende regler – og opretholde sit samarbejde med EU om disse spørgsmål efter at have forladt unionen,« sagde Labours medlem af Europa-Parlamentet David Martin i forbindelse med afstemningen.

Hvis Europa-Parlamentets forslag bliver til lov efter de kommende forhandlinger med Ministerrådet, vil det ifølge Amnesty International forhindre eksport til lande som Saudi-Arabien, der tidligere har købt masseovervågningsteknologi i Danmark. Men Oliver Feeley-Sprague, der er direktør for våbenkontrol i Amnesty International UK, frygter, at Storbritannien efter Brexit vil lægge sig på en mindre restriktiv linje end EU.

»Faren er, at Storbritannien vil fjerne sig fra alle de fælles EU-mekanismer, der får det her til at fungere ordentligt. Og det bliver værre over tid, fordi reglerne i EU hele tiden bliver revideret og forbedret,« siger han og tilføjer, at det er særlig slemt i forhold til netop overvågningsudstyr, da teknologien udvikler sig hurtigt.

’Bekymrende’

Det kan have betydning for, om salg af overvågningsteknologi til blandt andet Saudi-Arabien, som Information tidligere har afsløret, kan fortsætte. Sælgeren af udstyret var et dansk datterselskab af den britiske våbengigant BAE Systems. Men i september 2017 meddelte BAE Systems, at selskabet lukker den danske afdeling i Nørresundby og flytter produktionen til blandt andet Storbritannien.

»Det er bekymrende, hvis man vil flytte virksomheden til Storbritannien på et tidspunkt, hvor Storbritannien ikke længere vil være en del af et fælles – og snart bedre – system,« siger Oliver Feeley-Sprague.

Specifikt for BAE Systems er der dog også tegn på, at det på i hvert fald ét område kan få den modsatte effekt. Information afslørede sidste år, at Danmark gav tilladelse til eksport af en særlig teknologi til at omgå kryptering trods direkte britiske advarsler imod det af hensyn til »den nationale sikkerhed«. Hvis Storbritannien holder fast i den vurdering, kan det altså blive svært for BAE Systems at få eksporttilladelse til denne del af systemet i hjemlandet.

Den britiske regering har allerede sendt signaler om, at Storbritannien i fremtiden kan komme til at føre en anden politik på området end EU.

»Det er muligt, at Storbritanniens eksportkontrol vil afvige fra EU’s efter Brexit,« sagde Chris Chew, der er Head of Policy i det britiske Department for International Trades eksportkontrolenhed, ved en konference i september sidste år.

Han tilføjede, at den britiske regering vil være »opmærksom« på påvirkningen af britisk erhvervsliv i forbindelse med »fremtidige ændringer«.

Storbritannien er i dag en af EU’s største eksportører af overvågningsteknologi. I 2015 og 2016 gav landet 201 tilladelser og syv afslag på salg af teknologi, der kan bruges til at overvåge folks adfærd på nettet og deres telefonsamtaler. Det viser en rundspørge, som Information har foretaget blandt samtlige EU-lande.

Det var det højeste talt blandt alle de 17 lande, der udleverede information om deres eksport. Til sammenligning havde Tyskland blot udstedt 29 tilladelser og givet fire afslag. Den britiske eksport gik blandt andet til diktaturstater som De Forenede Arabiske Emirater og Egypten.

Serie

Overvågning: Made in Denmark

Siden Det Arabiske Forår, hvor aktivister brugte internettet til at kæmpe deres frihedskamp, har Mellemøstens autoritære regimer brugt store summer på at sikre sig, at noget lignende ikke kan ske igen. Flere steder i regionen er det førhen relativt uregulerede cyberspace nu under nærmest total kontrol. Og en del af den teknologi, der gør det muligt, kommer fra Danmark.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas Andersen

Velkommen til Enhedslistens drømmescenarie, et nedbrudt EU hvor hvert land har sin suveræne ret til at agere præcis som de ønsker.

EU er de store virksomheders klub, hvor handelsaftaler og industriinteresser konstant udfordrer demokratiet og menneskerettigheder. Går man ind for EU er det i langt højere grad på erhvervslivets betingelser i rammerne af et meget skrøbeligt demokrati. Hvorimod udenfor EU kan lande (som Danmark) i højere grad beskytte deres eksisterende demokratier. Og den snak (som det vitterligt er) om EU værende et "fredsprojekt" er totalt forfejlet. EU opruster med NATO og USA. Det er muligt at vi har undgået krige internt i Europa, men til gengæld har vi skabt nye krige rundt om i verden. Mere magt til FN! Men, misforstå mig ikke. Jeg hungrer efter argumenter for EU, men kan ikke få øje på andet end grådig kapitalisme...

Karsten Lundsby, Jan Pedersen, Olav Bo Hessellund og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar