Læsetid: 3 min.

Cepos: Lave fødevarepriser for borgere er bedre end profit hos landmænd

Prisen på svin er efter et højt niveau i 2017 faldet i en sådan grad, at det vil give landmænd underskud. Det er positivt for forbrugerne, som vil opleve en højere købekraft, siger Cepos. På trods af prisfaldet er der ingen tegn på dyb krise, understreger Landbrug og Fødevarer
Svin bliver slagtet på Rønne andelsslagteri.

Svin bliver slagtet på Rønne andelsslagteri.

Pelle Rink

8. januar 2018

Landmænd verden over har øget produktiviteten i fødevareproduktionen, og det vil få priserne på svin til at falde i de kommende år. Prisfaldet vil gøre det til en underskudsforretning at drive svin, og det er kritisk for dansk landbrug, advarede økonomer om i onsdagens Jyllands-Posten.

Men hvad der for industrien er en udfordring, er for almindelige borgere en fordel. Nedgangen i fødevarerpriserne vil ramme landmænd på omsætningen, men til gengæld får forbrugerne en større købekraft. Landbrugets krise er derfor udpræget positiv for »almenvellet«, siger Martin Ågerup, der er direktør for den borgerlig-liberale tænketank Cepos.

»Når man ser på fordelingseffekterne af det, så er det jo et sted, hvor det især kommer folk med små lønninger til gavn, fordi de bruger en større andel af deres indkomst på fødevarer,« siger Martin Ågerup.

En borger kan opleve øget købekraft og dermed velstand på to måder, forklarer han. Enten gennem en traditionel forhøjelse af lønnen, eller ved at varer bliver billigere.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Christensen

Stop hellere det SVINERI - og giv os ordentligt producerede førdevarer.

Skal det være det forgældede landbrugs nedtur - der får udløst den næste finanskrise?

Helene Kristensen, Jørgen Wassmann, lars søgaard-jensen, Mikkel Kristensen, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Er det god journalistik ukommenteret at lade den forhenværende fremtidsforsker Martin Ågerup belære os om, at det vigtigste for "almenvellet" er billig adgang til mere kødfrådseri?
Eller skal journalistens gåseøjne omkring "almenvellet" være en diskret antydning af, at vi alle nok ved, at det rigtige "almenvellet" måske i højere grad drejer sig om klimahensyn, dyrevelfærd og anstændige arbejdsforhold i landbruget?
På trods af landbrugslobbyens syndregister kan de godt have en vigtig pointe i, at fødevarepriserne generelt er for lave til at sikre ordentlige arbejdsforhold og bæredygtig produktion.

Lise Lotte Rahbek

Omlæg landbrug fra svinefabrikker til ... ja jeg ved ikke, om vi kan dyrke ris her i landet med al det vand, som angiveligt vil vælte ned over os i fremtiden også.

PS. At bruge Martin Ågerup til at vurdere hvad 'almindelige mennesker' har behov for, lyst til eller godt af er vist årets første almene fornærmelse .

Helene Kristensen, Egon Stich, Roselille Pedersen, lars søgaard-jensen, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Peter Tagesen, Anne Eriksen, Kristen Carsten Munk, Steen Sohn, Ib Christensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Kim Houmøller, Tue Romanow og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Ceposprincippet - Lad falde, hvad ikke kan stå. Og det gør landmænd i stor stil. Sydjylland : Banker overtager 40-50 brug. Konkurser på stribe. Uanset årsager, er det jo sørgeligt for de involverede - men åbenbart glædeligt for landbrugskritikerne.
Bare den offentlige sektor var underlagt samme vilkår. Men først når opgaverne udliciteres, kommer konkurserne. Socialstaten kan bare fortsætte med at fråse. Her er det Cepos-liberale princip ikke gældende.

Jørgen Wassmann, Eva Schwanenflügel og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Peter Tagesen

John Christensen

Der er masser af ordentlige fødevarer. Gå på google og søg på økologiske landbrug, der også leverer til døren i dit område. Det kræver dog en fryser med masser af plads, da de gerne ser, at du køber en anseelig mængde, hvor der skal hives mindst 1 tusindlap op af lommen.

Mikkel Kristensen

Landmænd har aldrig fattet udbud og efterspørgsel, og ja min familie har en del landmænd - hvis man kan sælge 1 æg for 1 krone, så bestemmer du selv hvor meget du vil tjene - det er bare, at have høns nok... (sådan synes logikken) og derfor opkøber de hinanden, med store lån til følge, men problemet er bare, at vi forbrugere bliver mætte og således forbruger vi efter et vist niveau blot det samme, når vi er ordenligt oplyste og rækker pengene til mere tager vi endda samvittigheden med på indkøbstur, - og her har landbruget et kæmpe problem, for nogle er blinde, mens andre er så forgældede, at de ikke kan lægge om til økologi. Ulrik Haagerups filosofi er lige så tåbelig, nemlig, at ved billigere produkter, købes meget mere og resten af pengene bruges i andre sektorer // en side bemærkning er desuden, at går en landmand konkurs overtager banken gælden som så dækkes af os forbrugere, på den ene eller anden måde - ergo er det ikke gratis bare, at lade falde hvad ikke kan stå - verden er meget mere kompliceret end det Leo Nygaard

Ja, landbrugets verden er kompliceret. Og hvis bonden er en dårlig forretningsmand, skal det jo gå galt. At se på, at den fædrene gård købes af en kapitalfond med banken som mellemhandler og bankkunderne som betalere, er hård kost. Når så storbyens venstresnoede økologer skælder ud over hele den danske landbrugskultur og regnen står ned i stænger, er det s'gu svært at se lyset.
Men man skal jo ikke generalisere. Nogen tjener godt i Polen og Ukraine.

Jørgen Jensen

Jeg tvivler på Cepos har gjort sig mange tanker om for eller imod for landbruget, det er nok snarere tanken at mennesker der skal bruge færre penge på mad kan klare sig med meget mindre i løn.

Steen Sohn, Lise Lotte Rahbek og Jens Falkenberg anbefalede denne kommentar
Martin Madsen

Min sidste sympati med landbruget, forsvandt da de fik omdøbt sprøjtegift, til planteværn. Fjern støtte til alt ikke økologisk.

Gustav Alexander

Det vrimler med foreslag til reelt set at nedlægge dansk landbrug, når man snakker med andre på venstrefløjen. Her i kommentarsporet foreslås det at vi erstatter kød med ris .. Det er ikke ernæringsmæssigt hensigtsfuld. Der er ikke meget næring udover kulhydrater og tomme kostfibre i ris.

Det er i øvrigt pudsigt hvor store tilhængere typiske centrum-venstre folk bliver af et ureguleret marked, når det kommer til lige præcis landbrug. Så længe man ikke har det mindste til overs for danske landmænds skæbne, så vil man fortsat tvinge dem fra at ændre deres praksis i mere bæredygtig retning.

Det kan aldrig nytte noget at kræve, at de alle skal producere ris eller producere økologisk eller biodynamisk kød eller whatever .. Det er altså medmindre man forventer at den danske lavere middelklasse skal betale 100 kr/kiloet for selv det laveste kvalitet af kød; og hvem er så pludseligt lønmodtagerens værste fjende? Dansk landbrug eller de "venstreorienterede" der forsøger at erodere kvaliteten af deres spisevaner gennem "bæredygtig" omstilling?

Mikkel Kristensen

@Dennis Jensen - jeg er ikke enig i, at "vi" på venstrefløjen ønsker, at nedlægge landbruget - men landbruget er nødt til, at forstå, at vi lever i en fælles verden, når der sprøjtes dør insekter både skadelige som gavnlig, samt edderkopper, fugle også andet der lever af disse, og hvem lever af fugle? - sådan kunne jeg blive ved. forøgelse af udbud giver ikke automatisk mere efterspørgsel - man skal udvide det kloge udbud (være lidt foran markedet) hvis jeg beskrive en floskel - når dette så er sagt, så æder en ko, en gris et får osv. altså grønt - som altså skal dyrkes og høstes og forarbejdes - hvad den samlede danske slagtebestand æder husker jeg ikke, men noget med,at vi i Danmark alene kunne brødføde os selv og hele Afrika hvis vi alle spise grønt og ikke dyr // så det er da en tanke værdigt

Helene Kristensen

Vi har ikke brug for mere underlødig svineklamp til dumpingpriser fra danske bønder. Vi har brug for ordentlig mad, produceret under ordentlige forhold - og på en måde, så vores mad og vand ikke er giftigt, så vores natur også kan være her. Heldigvis er forbrugerne ved at vågne, man kan se det når man køber ind, økologi ryger i mange flere kurve, og det er jo ikke absurd dyrt i forhold til ikke-økologisk, samtlige lavprisbutikker fører økologi i stor stil. Man må virkelig takke Fuglede fra "Bæredygtig Landbrug" og Merrild fra L&F for den ekstra eksponering Coops økologikampagne fik - det har i den grad smittet af på alle butikker. Plantebaserede fødevarer kommer der også flere og flere af, og butikkerne fører jo det de kan sælge, så noget tyder på at forbrugerne har opdaget, at man ikke behøver spise så meget kød for at leve godt - uden at blive ruineret.

Nu mangler det så bare at dansk landbrug bliver rigtig liberalt, at man klarer sig selv uden massiv kontanthjælp fra skatteyderne, at man begynder at producere det folk vil købe i stedet for det der giver bedst statsstøtte. Det bliver en glædelig dag den dag landbruget får øjnene op for, at de også skal kunne være her om 10 år og at jorden også skal kunne dyrkes af vore efterkommere.

Lise Lotte Rahbek og Mikkel Kristensen anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Mikkel Kristensen,
Problemet med logikken angående de ti kilo korn, der går til på et kilo kød, er at vi blot muliggør endnu større befolkningstilvækst i verden. Hele verden kunne for så vidt afsværge sig kød men planeten ville stadig blive mere og mere belastet, efterhånden som 7 og snart 10 milliarder mennesker behøver mere soja, korn osv. Det frembringer også sine egne biologiske problemer; kvægdrift biddrager til biodiversiteten pga græsning. Korn- og soja marker biddrager derimod til en stærkt reduceret biodiversitet.

Man må stille sig selv nogle lidt større spørgsmål end det interessante ved hvor mange flere mennesker vi kunne brødføde, hvis vi reducerede kvaliteten af vores kost og evt. begyndte at tage B12 vitamin som tilskud i stedet for at spise animalske proteiner. Synes du at vi bør være 10 milliarder mennesker på planeten eksempelvis? Kan konverteringen til en ren vegetarisk kost potentielt tillade en uanet mængde af mennesker på planeten? Jeg tvivler.

Angående økologiske produkter, så ved jeg simpelthen ikke hvordan man kan mene at, lad os sige, 75 kroner for en lille pakke økologisk hakkekød ikke er dyrt? Eller 3,5 krone for et økologisk æg? Det er let at lovprise, hvis man har den økonomiske formåen til det men ind til videre forbliver økologien en ineffektiv og dyr produktionsform, der rammer den lavere middelklasses ernæringsdiversitet hårdest.