Læsetid: 9 min.

Danmark er førende i konflikter på det offentlige arbejdsmarked. Sådan behøver det ikke være

Mens en storkonflikt for 750.000 offentligt ansatte lurer, viser ny forskningsrapport, at magtforholdet på det offentlige arbejdsmarked er skævt. Det skaber langt flere konflikter herhjemme end i Norge og Sverige, hvor man har justeret aftalemodellen. Det samme kræver offentligt ansatte i Danmark nu
I 2013 brugte Kommunernes Landsforening lockoutvåbnet aggressivt over for lærerne, selv om de ikke havde varslet strejke. Det er et eksempel på, at styrkeforholdet på det offentlige arbejdsmarked i Danmark er i arbejdsgivernes favør. Det er helt afgørende i en arbejdskonflikt, at begge parter bliver ramt økonomisk, men da lærerne blev lockoutet, sparede kommunerne penge, mens lærerne ikke fik løn. På billedet demonstrerer lærere uden for Christiansborg under lockouten i 2013.

I 2013 brugte Kommunernes Landsforening lockoutvåbnet aggressivt over for lærerne, selv om de ikke havde varslet strejke. Det er et eksempel på, at styrkeforholdet på det offentlige arbejdsmarked i Danmark er i arbejdsgivernes favør. Det er helt afgørende i en arbejdskonflikt, at begge parter bliver ramt økonomisk, men da lærerne blev lockoutet, sparede kommunerne penge, mens lærerne ikke fik løn. På billedet demonstrerer lærere uden for Christiansborg under lockouten i 2013.

Tine Sletting

22. januar 2018

Sygeplejerskerne strejkede historiske 70 dage i 2008, mens lærerne var lockoutet i 28 dage i 2013. Og med svære forhandlinger og udsigt til en mulig ny konflikt på det offentlige arbejdsmarked, viser en forskningsrapport nu, at den slags måske kan undgås, hvis Danmark justerer aftalemodellen, sådan som de har gjort i Norge og Sverige, hvor der er langt færre konflikter og færre tabte arbejdstimer på eksempelvis skoler og hospitaler.

»Styrkeforholdet på det offentlige arbejdsmarked i Danmark har altid været i arbejdsgivernes favør, fordi det helt afgørende i en arbejdskonflikt, nemlig at begge parter bliver ramt økonomisk, ikke er til stede i den offentlige sektor,« siger Laust Høgedahl, postdoc ved Center for Arbejdsmarkedsforskning, Aalborg Universitet, der står bag rapporten.

Han henviser bl.a. til, at de offentlige arbejdsgivere sparer penge på en konflikt. Borgerne fortsætter med at betale skat, og kommunerne slipper for at udbetale lønninger, mens konflikten står på. På det private arbejdsmarked taber arbejdsgiverne omvendt penge på en konflikt. Det misforhold kunne f.eks. løses ved, at de opsparede offentlige lønkroner forblev i sektoren og brugt på udvikling, siger Laust Høgedahl.

De øvrige nordiske lande har justeret aftalemodellen, så styrkeforholdet bliver mere lige, viser rapporten. Og selv om det ikke nødvendigvis er muligt at overføre de svenske og norske løsninger direkte til Danmark, så anbefaler Laust Høgedahl, at Danmark gør, som de andre lande har gjort som udgangspunkt: indleder drøftelser om justeringer af modellen. For det er aldrig sket herhjemme.

Det er også præcist det, de offentlige lønmodtagerorganisationer ønsker. Derfor har de stillet som krav til dette års overenskomstforhandlinger, at man begynder »en dialog« med arbejdsgiverne med henblik på at »styrke den danske aftalemodel«.

»Efter 2008 og især 2013 er det blevet åbenlyst, at parterne på det offentlige arbejdsmarked ikke er lige. I 2013 brugte Kommunernes Landsforening (KL) lockouten aggressivt, selv om lærerne ikke havde varslet strejke. Vi skulle blankes af hurtigst muligt, mens kommunerne tværtimod sparede en masse penge på en lockout. Men den ’her og nu besparelse’ viser sig efterfølgende at have store omkostninger. Eksempelvis i form af en folkeskole, der ikke fungerer optimalt. Derfor er det bedre for samfundet, at vi har nogle nogenlunde ligeværdige kampskridt,« siger Forhandlingsfællesskabets chefforhandler, Anders Bondo Christensen, der også er formand for Danmarks Lærerforening.

Anbefalinger til ny model på det offentlige arbejdsmarked

På baggrund af sine forskningsresultater i rapporten kommer Laust Høgedahl med en række anbefalinger til, hvordan den danske model kan tilpasses det offentlige område.

At arbejdsmarkedets parter sætter sig sammen og diskuterer mulige tilpasninger – ligesom arbejdsmarkedets parter har gjort i de øvrige nordiske lande.

  • En kalibrering af lockoutvåbnet, hvor opsparede lønkroner i forbindelse med lockout øremærkes til det område, der er ramt af konflikt – f.eks. til efter- og videreuddannelse.
  • En formel aftale om brugen af forligsmanden som opmand i forbindelse med et lovindgreb i tilfælde, hvor der ikke foreligger et forkastet mæglingsforslag, der kan ophæves til lov.
  • Et uafhængigt observatorium med fast praksis for analyser af bl.a. løn, løndannelse og arbejdstid.
  • Et uafhængigt lønråd lig det norske, der kan afgøre den tvungne voldgift efter et lovindgreb.
  • Et mere forpligtende forhandlingsfælleskab med en mere kollektivt bindende forhandlingsret.
  • En mere uafhængig arbejdsgiverorganisering på det statslige niveau.

Kilde: Forskningsrapporten Offentlige overenskomstforhandlinger og konfliktløsning – Danmark i et nordisk perspektiv

Mogens Lykketoft (S), der har forhandlet overenskomster som socialdemokratisk finansminister i 1990’erne, mener imidlertid ikke, at det vil sænke konfliktniveauet, at man justerer den danske model. Det er politikernes respekt for aftalesystemet, den er gal med.

»Min erfaring er, at det mere handler om gensidig respekt mellem parterne, og at det er en reel forhandling, man går ind i. Men over årene er der sket noget med den respekt. Nyere regeringer har, både når det gælder de offentligt ansatte og kommunerne, lagt rammerne meget fast, næsten diktatmæssigt, på forhånd. Jeg har svært ved at se, at man kan afskaffe den grundlæggende asymmetri ved at lave justeringer.«

Indtil videre er status på de aktuelle forhandlinger om en ny overenskomst for 750.000 ansatte i stat, regioner og kommuner, at de slet ikke er kommet i gang.

Ifølge chefforhandler Anders Bondo Christensen har de tekniske udvekslinger mellem parterne ikke ført til reelle forhandlinger, og den såkaldte musketered blandt lønmodtagerorganisationerne forhindrer derfor, at man kommer i gang med at forhandle på andre områder i den offentlige sektor. Men skulle parterne komme i gang på et tidspunkt, vil de offentligt ansatte bruge den nye forskningsrapport som grundlag for en drøftelse af, hvordan aftalemodellen fungerer herhjemme.

Dobbeltrolle

Begrebet ’den danske model’ bruges både i den private og den offentlige sektor. Men modellen fungerer forskelligt i de to sektorer på flere helt afgørende punkter, og den blev først indført på det offentlige område i 1969, mens den på det private område bygger på Septemberforliget helt tilbage fra 1899. Før 1969 var de offentligt ansatte det, man kalder tjenestemandsansatte. Og de måtte ikke strejke og kunne ikke lockoutes.

Men den danske model er ikke indrettet til et arbejdsmarked, der er politisk styret som det offentlige, hvor arbejdsgiverne eksempelvis har en dobbeltrolle som både forhandlingspart og lovgiver, påpeger Laust Høgedahl. Det har de andre nordiske lande taget højde for i modsætning til Danmark.

»I Danmark har vi ikke haft en dialog mellem parterne om aftalemodellen og konfliktløsningsmodellen. Og samtidig har vi et højt konfliktniveau i Danmark sammenlignet med Sverige og Norge. Konflikterne er typisk meget lange og meget store, hvilket gør Danmark til konfliktførende sammenlignet med resten af Norden. Den private sektor har samtidig et historisk lavt konfliktniveau,« siger Høgedahl.

Dobbeltrollen er mest fremtrædende på det statslige område, hvor innovationsminister Sophie Løhde (V) er både minister og arbejdsgiver og forhandler direkte med de ansatte i staten. Mens man på det kommunale område har KL som et ekstra led mellem politikere og lønmodtagere. Til gengæld viste lærerkonflikten, at KL og Moderniseringsstyrelsen, der hører under Finansministeriet, arbejdede tæt sammen. Det betød, at man i KL kunne regne med, at hvis man ikke kom igennem med sine krav, ville der komme et regeringsindgreb, siger Laust Høgedahl.

»Samtidig kan regeringen vælge at gribe ind, og det har den gjort i langt de fleste konflikter på det offentlige område i de senere år. Og det blev der spekuleret i i forbindelse med lærerlockouten i 2013 med lov 409, som i høj grad var et arbejdsgiverdiktat,« siger han med henvisning til, at det hidtidige gentlemanprincip om, at resultatet af et regeringsindgreb skal afspejle en form for neutral tredje part, blev tilsidesat.

Magtforholdet balanceres dog ved, at der kan være politiske konsekvenser af en konflikt for begge parter. Kampen står nemlig også om at vinde den offentlige opinion, siger arbejdsmarkedsforskeren.

»Der kan være nogle politiske konsekvenser, som politikere og partier kan blive ramt af. Men en lønmodtagerorganisation kan jo også blive ramt af at få den offentlige opinion imod sig. Så man kan ikke sige, at det erstatter det forhold, at begge hold ikke bliver ramt økonomisk.«

Også Henning Jørgensen, der ligeledes er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, mener, at den danske model kan styrkes efter svensk og norsk forbillede.

»Kampvåbnene er så forskellige på det private og det offentlige arbejdsmarked, så det bør laves om. Jeg mener, man i Danmark har været forblændede af den private sektors faglige selvstyre. Man har direkte kalkeret modellen fra det private arbejdsmarked, hvor den jo i sin tid blev skabt via arbejdskampe nedefra i hierarkiet,« siger Henning Jørgensen.

Svensk balance

I Sverige har man til gengæld afpolitiseret aftalemodellen, da man i 1994 indførte en særlig arbejdsgiverorganisation, Arbejdsgivarverket, som fik myndighedsansvar og aftaleret som statens arbejdsgiver. Det gjorde man for at sikre et armslængdeprincip mellem det politiske niveau og en professionel arbejdsgiverpolitik. Siden har en stor evaluering vist, at svenskerne er meget begejstrede for det skridt.

»Nogle har endda kaldt det den vigtigste strukturreform af den svenske offentlige sektor nogensinde. Og i Sverige har man ikke oplevet en arbejdskonflikt på det offentlige område, selv om man har haft hårde forhandlinger og brugt mægling, og de har haft et lignende hårdt pres på de offentlige omkostninger,« siger Laust Høgedahl.

I Norge har man også gjort et forsøg på at lægge afstand til det politiske niveau ved at lade arbejdsgiverfunktionen rotere mellem flere ministerier. Danmark er desuden det eneste land, hvor lockoutvåbnet har været anvendt på det offentlige område.

På baggrund af sine forskningsresultater kommer Laust Høgedahl med en række anbefalinger til, hvordan den danske model kan tilpasses det offentlige område. Det drejer sig bl.a. om at indlede en dialog, sådan som lønmodtagerne har stillet krav om, eller justere lockoutvåbnet, så opsparede lønkroner i forbindelse med en lockout øremærkes til det område, der er ramt af konflikt – f.eks. til efter- og videreuddannelse.

Det krav havde Danmarks Lærerforening med til overenskomstforhandlinger i 2015. Og det kunne ifølge Anders Bondo Christensen være et eksempel på, hvad man kunne bringe ind i eventuelle drøftelser med arbejdsgiversiden. Ligesom han peger på, at man kunne drøfte, at forligsinstitutionens rolle blev styrket på det offentlige arbejdsmarked.

»Man kunne overveje at give forligsinstitutionen en anden styrke, end den har i dag, så der indbygges en eller anden form for opmandsfunktion. Det er ikke et forslag, men et udtryk for højttænkning. Det vil nok være upopulært hos mine kolleger på det private arbejdsmarked. Men grundvilkårene er så forskellige, så det fungerer ikke at have de samme regler på det offentlige og det private arbejdsmarked,« siger Anders Bondo Christensen.

Model light

Næstformanden i Forhandlingsfælleskabet, FOA’s formand Dennis Kristensen, kalder aftalemodellen på det offentlige område for »den danske model light« for at beskrive det ulige magtforhold. Og hvorfor skulle det være i arbejdsgivernes interesse at ændre på den nuværende model, spørger han.

»Arbejdsgiverne kan da godt læne sig tilbage og sige, at den magt, de har, afgiver de ikke. Men så må det frem offentligt, at de trives med at have en overmagt og et højt konfliktniveau.«

Anders Bondo Christensen peger desuden på, at omkostningerne ved et højt konfliktniveau yderligere kan være, at det bliver sværere at rekruttere nye medarbejdere til de offentlige velfærdsinstitutioner.

»KL har lige lavet en undersøgelse af rekrutteringsudfordringerne. Ud over SOSU’er er det lærerne, der bliver mangel på. Det er eftervirkninger af det, der skete i 2013. Det kommer bare forskudt. Men det er en kæmpe udfordring for KL, at man ikke kan skaffe lærere til folkeskolen,« siger han. 

Tidligere finansminister Mogens Lykketoft forstår godt de offentlige ansattes frustrationer, selv om han ikke tror på, at justeringer af aftalemodellen grundlæggende kan ændre på det asymmetriske magtforhold. Til gengæld advarer han om, at det har konsekvenser, hvis politikere og arbejdsgivere ikke respekterer den danske model, som hviler på, at der reelt er noget at forhandle om.

»Skiftende regeringer og finansministre må jo med sig selv finde den balance, hvor der er nogle budgetter, der skal holdes, og nogle budgetkrav, der skal imødekommes. Men som regering har man jo også en fundamental interesse i at have et godt samarbejdsforhold til sine mange ansatte, og man kan rekruttere dem, man gerne vil. Hvis det krakelerer, får man en stadig ringere offentlig sektor, hvor færre mennesker synes, det er værd at betale skat og vælger private løsninger i stedet,« siger Mogens Lykketoft.

Innovationsminister Sophie Løhde (V) vil ikke kommentere lønmodtagernes krav, og skriver i en sms til Information:

»Jeg diskuterer gerne alle de krav, som de faglige organisationer lægger på bordet, men jeg vil ikke tage forskud på forhandlingerne i avisen.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra KL’s chefforhandler Michael Ziegler.

Serie

Overenskomstforhandlinger 2018

Lærernes arbejdstid, løn, betalt frokostpause og musketered er nogle af de ting, der er på spil, når der forhandles nye overenskomster for de cirka 750.000 offentligt ansatte i stat, kommuner og regioner.

Ifølge køreplanen skulle aftalerne være på plads ved udgangen af februar og i løbet af marts sendt ud til urafstemning blandt medlemmerne i de enkelte fagforbund. Det skete ikke, og parterne er nu i Forligsinstitutionen. Senest har staten, regionerne og KL varslet lockout som modsvar til fagbevægelsens konfliktvarsel.

Seneste artikler

  • Aftalen er en skuffelse for lærerne. Men den er bedre end en ny konflikt

    5. juni 2018
    Selv om det helt centrale krav om en ny arbejdstidsaftale ikke er blevet indfriet, har et stort flertal af lærerne stemt ja til en ny overenskomst. Alternativet var en ny konklikt, og det havde alligevel ikke nyttet noget, forklarer lærer Jonna Andersen fra Tune Skole, der fodslæbende har stemt ja
  • Lærerne har valgt en ny vej

    5. juni 2018
    Lærernes ja til overenskomstforliget er et presset og lunkent ja. Men det er godt for den offentlige sektor, hvis kompromiser kan afløse drama ved forhandlingsbordene
  • Lærer: Derfor stemmer jeg nej til OK18-aftalen

    31. maj 2018
    Anders Bondo Christensen har kæmpet en sej kamp for os medlemmer, men jeg er ikke enig i hans beslutning om at indgå en aftale om en kommission uden beslutningskompetence
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Michael Hullevad
  • Per Klüver
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Niels Duus Nielsen
  • Bjarne Andersen
  • Dorte Sørensen
  • Lise Lotte Rahbek
Michael Hullevad, Per Klüver, Mikael Velschow-Rasmussen, Niels Duus Nielsen, Bjarne Andersen, Dorte Sørensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Christensen

Arbejdstidsaftale til lærergrupperne NU!

Kræv fuld kompensation for 2% kravet, som ødelægger alt og alle.

God dag der ude - og kæmp for alt hvad du har kært

John Christensen, hvis en lærer får løn for 40 timers arbejde ( inkl. betalt middagspause), er det så urimeligt at bede dem om at være på skolen 40 timer?

Lise Lotte Rahbek

Peter Frost
Hvorfor holde lærerne på skolen, hvis deres forberedende arbejde kan udføres bedre et andet sted?

Tinne Stubbe Østergaard, Ole Bach, Kenneth Graakjær, Jan Damskier, Werner Gass, Børge Neiiendam, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Tabte arbejdstimer på skoler. Jamen de dovne lærere var lockoutede. Peter Frost, jeg kender de første fire fem stykker som indtil for fem seks år siden skulle være på arbejdspladsen, men som nu klarer lige ved halvdelen af arbejdet hjemme ved noget man kalder en computer. Lærerne som tidligere kunne lægge deres forberedelse når det passede dem skal nu som en anden industriarbejder absolut sidde på skolen. Det er da et gigantisk tilbageskridt. Fra at være lærer snart sagt døgnet rundt et han det nu fra 8 til 16. De unge som skriger på ledelse synes det er fint, mens de ældre der troede på medindflydelse og medansvar flygter så snart mulighed gives. Regelryttere bliver resultatet og tillykke med det. Lige ved 1/3 af alle lærere har ikke oplevet lockouten så nu er der en ny generation på vej, en generation der nok identificerer sig med skolen som bygning, men ikke som begreb og mere end dansk og matematik.

Bettina Jensen, Tinne Stubbe Østergaard, Ole Bach, Werner Gass og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Vibeke Hansen

Peter Frost. Hvis en lærer skal kunne undervise efter skolereformens intentioner om differentieret og tværfagligt indhold, er det nok alt andet lige relevant at bevæge sig ud i virkeligheden og blive inspireret. Mener du så også, at folketingspolitikerne skal opholde sig 40 timer minus frokost, på Chr. Borg? Normalt lader vi os jo bilde ind, at de giver fuld valuta for pengene, selvom de arbejder fra hjemmet i den anden ende af landet. Hvad egentlig med transport? Er den med i arbejdstiden. Helt ærligt stoler jeg mere på, at lærerne vitterlig giver os pant for flæsket end at politikerne, der ganske åbent påtager sig 20-30 timers ekstraarbejde i f.eks byråd oveni landspolitiken.

Vivi Rindom, Bjarne Bisgaard Jensen, Tinne Stubbe Østergaard, Kaj Julin, Børge Neiiendam og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Lise Lotte Rahbek + Vibeke Hansen + jens peter hansen, fordi der er alt for mange lærere der har for få undervisningstimer pr. uge. Fordi langt størstedelen af læreres forberedelsestid foregik derhjemme og ikke var tilstrækkelig til at højne undervisningsniveauet. Vi kunne konstatere at danmark, et vidensbaseret samfund, droppede ned af den eneste liste som man målte ud fra, til trods for lærernes udstrakte selvstyre hvor de kunne tilrettelægge meget frit.
Hvis resultatet ikke er tilfredsstillende, trods lærernes store egenindflydelse, ja så må man jo ændre på formen og indhold.
Jeg har endnu til gode at høre om lærernes store inspiration fra "det virkelige" liv. Jeg er da overordentlig positiv overfor eksempler på at lærere i hobetal færdes i flokke ude i "det virkelige" liv for at indhente indhold til undervisningen.
Lærernes modvilje er dybest set et udtryk for at de er blevet frataget deres ekstreme selvstyre indenfor undervisningsmiljøet.
Hvis man som lærer ikke kan udføre sin forberedelse på skolen, så skal man da finde sig noget andet at lave.
Dernæst tvivler jeg på at en lærer ikke kan få lov til at tage til et relevant seminar, foredrag eller andet relevant arrangement som kan forbedre deres undervisning - har ikke hørt om sådanne forbud endnu.
Og ja jeg kender mange lærere og de fleste er faktisk positive overfor den nye reform. Måske 1-2 stykker søm klynker lidt, men det er primært pga. småbørn i hjemmet.

Børge Neiiendam

Chefforhandler Michael Ziegler har længe kunnet gå på vandet og han har fået en bemærkelsesværdig opbakning til sig selv og sit parti i Tåstrup.

Men hans styrke kom formentlig af at han havde fået et lukket mandat af sine politiske arbejdsgivere og som sådan kunne han agere som 'kongen på slottet', uden risiko for at blive sagt imod.

Måske kommer han ud i en mere åben forhandlingsituation nu - det vil vise sig, hvis ikke de offentlige arbejdsgivere igen blæser aftalesystemet ad Hekkenfeldt til. Kan MZ virkeligt forhandle, eller er han bare en dukke i et marionetteater ?

Michael Hullevad, Eva Schwanenflügel og Kaj Julin anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Peter Frost: "der er alt for mange lærere der har for få undervisningstimer pr. uge" - hvor ved du det fra? Arbejder du på en skole?

Eller læser du blot skiftende regeringers partiske pressemeddelelser, hvor de pynter lidt på sandheden for at stille lærerne i et dårligt lys op til en forhandlingssituation, hvor staten optræder som arbejdsgiver, og derfor går efter en konflikt, der kun kan løses gennem trepartsforhandlinger, hvor staten så sidder på to af de tre parter - og et efterfølgende lovindgreb?

Det er et under, at du og jeg overhovedet har læst at læse og skrive, når man tænker på den udstrakte grad af frihed, lærerne havde, da vi var unge. Det mest mærkelige er faktisk, at vi alligevel fik en bedre grunduddannelse, end de unge får i dag. Spørg en universitetslærer, om de unge er bedre eller ringere klædt på til et studium i vore dage, end da vi var unge.

Som arbejdsgiver må du da tage dig til hovedet over den elendige kvalitet skolesystemet leverer, og som du så i dyre domme skal rette op på, når du oplærer nye medarbejdere.

Man skal ikke tro på alt, hvad man læser i avisen, især ikke, når det kommer fra politikere uden almen dannelse, der ikke ved en skid om de faktiske forhold i jernindustrien (for det er jernindustrien, du er i, ikke sandt?)

Vivi Rindom, Bjarne Bisgaard Jensen, Bettina Jensen, Tinne Stubbe Østergaard, Michael Hullevad, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Annemette Due, Lise Lotte Rahbek og Kaj Julin anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Hvad er det for et input fra det såkaldte virkelige liv lærerne skal hente, Peter Frost. Hvad er dit arbejde er der noget at hente der ?? Skolen er det virkelige liv for over 600000 elever og deres lærere. Hvis du mener det ikke er det virkelige liv, hvorfor fanden vil du så absolut have dem låst inde på skolen ? Dårlig forberedt undervisning giver dårlig undervisning, det kender jeg fra grundskolen, gymnasiet og universitetet. Hvis man kunne nøjes med at eleverne ved pultene skulle slå op på side 78 i dag og side 79 i morgen så kunne alle jo sidde i 8 timer og kede sig ihjel. Men læreren var på stolen, i skolen og Ziegler og Frost kunne være glade. DK klarer sig bedre end Norge og Sverige, men dårligere end Finland, hvor lærerne har langt større frihed. Flere og flere uden uddannelse underviser børnene i DK. Sådan er det også i Sverige, som er raslet ned i PISA-undersøgelserne og hvor arbejdsforholdene for lærerne de sidste mange år er blevet forringet.

jens peter hansen, min kommentar om at lærerne tager ud i det virkelige liv for at hente inspiration til deres undervisning var nok ikke så meget møntet på dig.
Problemet med folkeskolen var ar lærerne, trods kæmpe indflydelse på egen undervisning, over en bred kam ikke formåede at hæve / holde niveauet i undervisningen.
Nu har jeg selv gået på diverse undervisningssteder og må indrømme at den bedst kvalificerede undervisning jeg modtog var af undervisere som havde erhvervserfaring med deres fag i den virkelige verden.
Lærerne i Finland har en langt mere struktureret arbejdsdag - de slipper naturligvis også for at blive overrendt af forældre hver gang lille Buller har fået en hudafskrabning i frikvarteret. Der er konsultationstider på skolen og det må forældrene tilpasse sig. Det foregår alt sammen på skolen, og niveauet i Finland er langt højere end i Danmark - selv respekten for lærerhvervet er større.
Dit argument med at vi er bedre end Sverige og Norge - hvad skal jeg bruge det til? Hvad skal jeg bruge det til at Sverige rasler ned af PISA listen? Skal vi appellere til laveste fællesnævner eller skal vi sigte højere?
At lærerne har forberedelsestid på skolen har ingen negativ betydning for forberedelsen. Det som har negativ indflydelse er en uengageret lære som vinger den mandag til fredag.
Jeg mangler bevis for at man ikke kan foreberede sin undervisning på ens arbejdsplads.
Problemet er vel egentlig også at lærerne ikke har formået at holde niveauet i DK trods uendelig meget frihed i erhvervet.

Niels Nielsen, måske er vi begge ikke opvokset i en verden hvor selv den mindste modgang udløser et ramaskrig iblandt forældrene.

Michael Hullevad og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Niels Nielsen, ja jeg tager mig til hovedet når jeg møder nyudklækkede unge mennesker. Jeg græmmes. Men de er resultatet af flere elementer herunder utilstrækkelig undervisning men sandelig også curlingforældre ( vel snart sagt det værste ).
Hvordan højner man niveauet for afgangsklasserne? det gør man ved at sænke kravene til en højere karakter. Jeg har aldrig set så mange med 12 taller som i dag - i min tid var et 13 tal noget nær uopnåeligt.
PISA er, uanset om vi kan lide den eller ej, den anvendte måling og pt. findes der ikke noget alternativt. Hvis man bruger den samme målemetode og hver gang den offentliggøres, så rasler DK ned - ja så må der være noget galt i DKs undervisningsmiljøer.

Johnny Werngreen

Der er en god gammel tommelfingerregel, som siger, at forholdet mellem ydre styring og motivation er omvendt proportionalt; jo mere styring, des mindre motivation. Det, man har gjort med Michael Ziegler som frontperson, er skræmmende dårlig politisk ledelse, hvor grundantagelser og præmisser har været fundamentalt forkerte. Når man vil styre faglige miljøer, fx klasseværelser og operationsstuer, uden selv at have fagligheden, må det nødvendigvis gå galt. God ledelse handler om at facilitere faglige miljøer, ikke at hæmme dem. Det er lang tid siden vi har set det på skoler og hospitaler.

Bjarne Bisgaard Jensen, Bettina Jensen, Tinne Stubbe Østergaard, Michael Hullevad, Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Annemette Due anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Hvad er det fra dit erhvervsliv Peter Frost lærerne skal lære ? Og hvad er det du laver og som du synes lærerne skal lære ? Giv nu et svar !

jens peter hansen, hvad mener du? jeg er arbejdsgiver og har både faglærte, ufaglærte og handelsuddannede. Jeg synes oprigtigt at niveauet jeg ser iblandt hovedparten af de unge ansøgere jeg får ind til samtale langt fra er på et tilfredsstillende niveau.
Jeg forstår ikke hvad du mener med hvad det er fra mit erhvervsliv lærerne skal lære. kan du være lidt mere konkret?

jens peter hansen

Det er dig Peter Frost der mener at lærerne skal lære:Jeg har endnu til gode at høre om lærernes store inspiration fra "det virkelige" liv. Ja så men hvad ?

Jens Peter Hansen, det har jeg ved gud aldrig ytret mig om. Jeg mener tværtimod at når lærerne får løn for en arbejdsuge så er det ikke urimeligt at de ligeledes befinder sig på skolen i det antal timer der er aflønnet.
Jeg tror du skal læse det én gang til det jeg skriver. jeg kommenterer på en påstand fra Vibeke Hansen, da jeg endnu ikke er stødt på horder af lærer der søger viden fra det virkelig live - det er det jeg kalder livet uden for undervisningsinstitutionerne ( underforstået at det er det liv de fleste elever skal gøres klar til at begå sig i. Jeg tror du skøjter lidt rundt i det jeg skriver.
Jeg vil da med glæde dele ud af viden fra min ydmyge virksomhed til lærer i lokalområdet, såfremt det kan have relevans for dem. Der er dog ikke nogen som har kontaktet mig herom.

John Christensen

Peter Frost - lærere arbejder ikke 40 timer om ugen (inkl. betalt frokost), sådan som du skriver!
Ved ikke hvor du befinder dig, men den danske arbejdstid har i rigtig mange år efterhånden været 37 timer om ugen - også for lærerne.

Arbejdsgiverne ønsker at lærere og andre offentligt ansatte selv skal betale for deres frokostpause, hvor ved arbejdstiden derved ryger op på 39,5 timer/uge. Det vil lærerne selvfølgelig ønske kompensation for!

Det er, efter min mening, ikke afgørende om læreren er på skolen i samtlige timer pågældende får løn for - store åbne fælleskontorpladser, eller teamlokaler kan være en udfordring, fordi der ikke er ro til fordybelse og forberedelse. Det er en stressfaktor for mange, med de afbrydelser der hele tiden foregår. Folk uden forstand på lærer/underviser branchens vilkår bør faktisk dæmpe sig en hel del, især fordi de forpester læringsmiljøet på skolerne.
Misundelse er en grim ting, og lærergerningen er ikke misundelsesværdig!

Siden artiklen er der nu kommet skred i realitetforhandlingerne - og det er fint.
Jeg mener dog stadig at hele den offentlige sektor skal give politikerne en ørefigne, og strejke røven ud af bukserne.
Også derfor at jeg involvere 2% kravet, som jo er politisk bestemt - gift for alting!
Stop det dog!
Det kræver sammenhold og lad os se om det er til stede i tilstrækkeligt omfang, til at ændre tingene.

Stå fast på de rimelige krav
God dag der ude

Tinne Stubbe Østergaard, Michael Hullevad, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

John Christensen, lærerne arbejder langt fra 37 timer det er klart. De 40 timer er inklusiv betalt pause og derfor bliver det 40 timer i stedet for 27 timer.
Jeg er overhovedet ikke misundelig på lærerne - de udfører et vigtigt stykke arbejde, men jeg kan ikke se noget problem i at man beder dem være på jobbet i den tid de får løn, og jeg kan ikke se et problem i at man tager selvstyret fra dem på mange punkter hvor de ikke har formået at løfte eller holde niveauet.
Der findes endda skoler hvor man har taget den nye virkelighed til sig og skabt noget positivt ud fra det.
Jeg vil gerne understrege at en lærer bør have fri når de har fri ligesom alle andre. Forældre skal stoppe med at ringe til lærerne i tide og utide til eksempel.
Bottom line er bare at lærernes egne løsninger i forhold til bedring af det faldende niveau ikke har virket, og så har man skredet ind. Det er logisk.

Peter Frost. Du skriver flere gange, at der er et faldende niveau i folkeskolen, og at det er pga lærernes ret til selv at styre deres tid. Jeg ved ikke, hvilke kilder du benytter dig af, men da dine synspunkter passer sammen med den kampagne, som KL og store dele af Folketinget med Niels Egelund som stort set eneste ekspertkilde, har kørt mod lærerne igennem flere år, har jeg mine anelser. Du må imidlertid medgive, at der også er synspunkter, der giver en anden sandhed. Fx viser Pirls- og Timssundersøgelserne at det står fint til i Danmark (https://www.folkeskolen.dk/604949/danske-skoler-praesterer-i-verdensklasse), men det har af en eller anden grund ikke været interessant at fremhæve for poltikerne og KL. Måske fordi de underminerer dele af grundlaget for den seneste folkeskolereform. I stedet har Pisaundersøgelserne fået stor omtale, men de er jo også genstand for stor diskussion. Bl. a. har professor Svend Kreiner udtalt kritik af Pisa og problematiseret de konklusioner, som man har bygget skolepolitikken i Danmark på (https://www.magisterbladet.dk/magisterbladet/2014/012014/012014_p20). Med hensyn til om man kan forlange, at lærerne skal opholde sig på skolen i 40 timer om ugen, har du da ret. Det kan man selvfølgelig godt forlange, men er det hensynsmæssigt? Arbejdet i en folkeskole kan ikke sammenlignes med et industrijob, og det er derfor et klart tilbageskridt at forlange, at lærerne ikke selv kan tilrettelægge deres tid. Jeg ved ikke, om det er fordi, at folk ude i "det virkelige liv" ikke kan forestille sig, at man kan have så meget selvdisciplin, at man godt kan arbejde, uden at der står en og holder øje. Jeg oplever, at arbejdsgiverne har skudt sig selv i foden, for meget af det gratisarbejde, som mange lærere lavede før, bliver ikke gjort mere. Heldigvis har flere skoleledere, ansatte i forvaltningen og sågar kommunalpolitikere indset dette, og de lader i større og større grad lærerne selv bestemme, hvornår de vil udføre deres arbejde.

Bettina Jensen, Tinne Stubbe Østergaard, Michael Hullevad, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Tony Thomsen, niveauet var faldende iht. PISA undersøgelserne. Det er den undersøgelse oplysningerne baseres på og der kan du slå Danmarks placeringer op siden listen blev taget i brug i år 2000.
Hvorfor er det ikke hensynsmæssigt at bede dem om at blive på skolen så de kan forberede sig der? Om der er selvdisciplin eller ej, det er ikke relevant. De skal bruge deres tid på skolen, og så må man indrette forholdene derefter. Det er da ikke så svært.
jeg er tilhænger af at når læreren har fri så har de fri - hvorfor skulle de ikke have det? Det er da forældrenes problem at de bliver ved med at kontakte lærere udenfor arbejdstid, og det skal lærerne ikke belastes med.
Hvorfor kan man ikke sammenligne lærerenes job med et industrijob? Er det at snobbe nedad? Det er da ganske simpelt. du får din løn for et stykke arbejde som skal udføres i et givent tidsrum. Kan du ikke forberede dig i det tidsrum, så må du jo bede din ledelse om at sørge for at forholdene er til det. Det er klynk når lærerne påstår at det hele falder fra hinanden og at de ikke har tid nok. Men du kan jo evt. se lidt på den opgørelse jeg linker til, deri fremgår en masse interessante oplysninger ( linket er længere oppe). Læreren fik stækket vingerne fordi deres selvstyre ikke kunne sikre et vist niveau. Så har ledelsen ret til at ændre på form og indhold.
Undervisningstimerne er jo også gået op siden da pr. lærer og det kommer vel børnene til gode - de skal jo undervises.

Bettina Jensen

Peter Frost,

"PISA er, uanset om vi kan lide den eller ej, den anvendte måling og pt. findes der ikke noget alternativt. Hvis man bruger den samme målemetode og hver gang den offentliggøres, så rasler DK ned - ja så må der være noget galt i DKs undervisningsmiljøer."

Eller også er der noget galt med PISA-beregningernes validitet og relevans? Det handler ikke om sympati for PISA eller ej, men om dens faglige anvendelighed, om hvilken en række eksperter (Kreiner nævnes ovenfor, men også Dahler Larsen bør fremhæves) udtaler at den på vitale områder er lig nul.