Baggrund
Læsetid: 6 min.

Eksperter: Nationale test er ubrugelige som pædagogisk værktøj

De nationale test i skolen er ikke bare dyre og uforståelige, de kan heller ikke bruges som værktøj til at fremme elevernes faglige udvikling. Det påpeger to eksperter bag et åbent brev til undervisningsministeren, hvor de foreslår at forbedre testene og gøre dem frivillige
Den ny kritik af de nationale test i folkeskolen går blandt andet på, at undervisningen ikke bliver bedst mulig, når den målrettes testene.

Den ny kritik af de nationale test i folkeskolen går blandt andet på, at undervisningen ikke bliver bedst mulig, når den målrettes testene.

Indland
8. januar 2018

De nationale test i folkeskolen kører i år på ottende år, men ifølge to testeksperter er der god grund til at lave dem helt om eller skære kraftigt ned på brugen af dem. For som de ser ud nu, er de ikke bare dyre, men også uforståelige og ubrugelige som pædagogisk værktøj for lærerne.

Som omtalt i flere medier fredag, så har de to professorer Jeppe Bundsgaard fra Aarhus Universitet og Svend Kreiner ved Københavns Universitet sendt et åbent brev til undervisniningsministeren om problemerne med de nationale test. For dem er hovedproblemet, at de nationale test ikke er blevet det nyttige redskab for lærerne, som de blev stillet i udsigt.

Kun syv procent af lærerne forstår resultaterne fra testen, viser en undersøgelse, som Jeppe Bundsgaard lavede i 2016. Alligevel brugte godt 60 procent af lærerne testresultaterne til at iværksætte særlige indsatser for eleverne.

»Når så få lærere forstår testresultaterne, så skyldes det både, at ministeriets præsentation af resultaterne er meget rodet, men også, at de ting, man tester, er så tekniske, at lærerne ikke kan bruge det til ret meget i undervisningen,« siger Jeppe Bundsgaard, der forsker i fagdidaktik.

Hvis lærerne skal kunne se, hvilke områder inden for et fag, som eleven har svært ved, så skal de nationale test laves helt om.

»Man kan jo noget med test, som kan føre til en udvikling for eleverne. Det kan man bare ikke med nationale test,« siger Jeppe Bundsgaard.

Som de nationale test er udformet i dag, kan de kun fortælle læreren om, hvem der er dygtig og mindre dygtig til f.eks. matematik. Og det ved læreren som regel godt, mener Svend Kreiner, der er statistiker og har været konsulent for ministeriet under udviklingen af de nationale test.

»De testresultater, du får fra nationale test, fortæller læreren, hvordan eleven ligger i forhold til resten. Måske er eleven 37 procent dårligere end gennemsnittet, men hvad kan lærerne bruge det tal til? Det hjælper jo ikke læreren med indsigt i, hvad det er for dele af faget, som eleven har problemer med,« siger Svend Kreiner.

Han håber derfor på, at ministeriet vil inddrage faglige eksperter, hvis de nationale test skal laves om, som undervisningsminister Merete Riisager (LA) lagde op til i november.

Overfladiske færdigheder

I løbet af efteråret vakte de nationale test igen debat, efter en lærer lagde nogle eksempler fra en dansk test i 4. klasse på Facebook. Ifølge Jeppe Bundsgaard viser eksemplet, hvor eleven skal afkode svære ord i et langt ord, de tekniske færdigheder som de nationale test måler.

»Problemet fra en fagdidaktisk vinkel er, at når testen drejer sig om at afkode svære ord og talemåder, så kommer undervisning også til at handle om det. Så undervisningen trækkes mod nogle meget tekniske færdigheder, som der allerede er alt for meget fokus på i skolen,« siger Jeppe Bundsgaard.

Han henviser til, at de tekniske færdigheder f.eks. kun er en meget lille del af de fælles mål for skolen. Her handler det om langt mere avancerede færdigheder, som kan føre til, at man kan bruge den viden, man får, til at løse virkelige problemstillinger.

»Det har vi god tradition for i Danmark, men det virker, som om man undervisningsmetodisk er gået i stå. Skolen underviser enormt traditionelt, selv om det egentlig ikke er meningen, men de nationale test trækker endnu mere i den retning, fordi det er lettere at stille simple regneopgaver end at bruge matematik som ræsonnement,« siger Jeppe Bundsgaard.

Også lærebøger og de nye digitale læremidler er præget af de simple og tekniske færdigheder, frem for de mere avancerede, viser et andet af Bundsgaards forskningsprojekter.

Når lærerne og skolerne indretter undervisningen efter de nationale test, så skyldes det, at de viser, hvordan den enkelte klasse og skole klarer sig i forhold til andre. Hele skolereformens succes er også bundet op på, hvorvidt eleverne klarer sig bedre i nationale test, forklarer Jeppe Bundsgaard.

»Det er jo virkelig komisk, at en reform, der skulle skabe større variation og gøre undervisningen mere virkelighedsnær, bliver bundet til nationale test. Så jo mere lærerne søger at fremme elevernes succes til nationale test, jo mindre fremmer de reformen, men det siger jo bare noget om, hvor stort et problem det er, at vi som samfund ikke ved mere om de nationale test,« siger Jeppe Bundsgaard.

Hemmeligt

Uvidenheden om nationale test, skyldes ifølge Svend Kreiner, at de i høj grad har været omgærdet af hemmelighedskræmmeri – og stadig er det. Måske fordi testene i dag fungerer som en slags eksamener undervejs i skoleforløbet.

»Sådan som nationale test fungerer nu er det en ekstremt dyr og meget usikker standpunktskarakter, fordi både lærere og elever oplever, at de bliver vurderet på deres testresultater af skoleledere, kommuner og ministeriet, og det bør ikke været tilfældet, for en test kan kun måle en mindre del af det, man skal lære i skolen,« siger Svend Kreiner.

Han mener, at det skal være klart om det, der bliver målt, er relevant eller ej, men den diskussion er aldrig blevet taget, fordi de nationale testopgaver er hemmelige.

»Det er helt til grin, for pædagogiske test kræver åbenhed og kritik. Derfor er der behov for at lukke opgavebanken op, så dem, der har forstand på det, kan diskutere, om opgaverne er gode nok,« siger Svend Kreiner.

FAKTA: Nationale test

De nationale test i folkeskolen blev lanceret i 2006 som et pædagogisk værktøj for lærerne til at vurdere elevernes faglige udvikling. Efter års fejl og forsinkelser kom udviklingen af testene, som en konsulentvirksomhed stod for, til at koste 110 millioner kroner. Siden 2010, hvor alle skoler har taget nationale test, er de med jævne mellemrum blevet kritiseret for at være dyre og føre til, at lærerne underviser efter, hvad eleverne skal testes i.

Efter års kritik af testene åbnede undervisningsminister Merete Riisager (LA) i efteråret op for at undersøge om de nationale test skal ændres. To eksperter på området har i et åbent brev til undervisningsministeren foreslået følgende ændringer:

  • Brugen af nationale test skal gøres mere fleksibel og valgfri for lærerne.
  • Ministeriet skal forenkle præsentationen af resultaterne, da kun syv procent af lærerne forstår dem.
  • Mere åbenhed omkring de nationale test, så det kan dokumenteres, om de fagligt set giver mening.
  • Testene skal udformes, så de kan bruges af lærerne til at se, hvilke dele af stoffet eleven har problemer med.
  • Usikkerheden og begrænsningen i testresultaterne skal gøres klart.
  • Mere forskning i pædagogiske test – i dag er der næsten ingen forskning tilbage.

Jeppe Bundsgaard ser også den manglende offentlighed om de nationale test, som et stort problem.

»Når man laver en ordentlig pædagogiske test, så beskriver man alle de faglige og måletekniske begrundelser, der ligger til grund for testen. Alt det eksisterer ikke, når det gælder de nationale test. Måske fordi dem, der lavede testene i ministeriet og konsulentfirmaet COWI ikke helt vidste, hvad de lavede, og det giver god grund til at stille spørgsmål ved, om kvaliteten af arbejdet er god nok,« siger Jeppe Bundsgaard.

Dyr og dum spildtid

De to testeksperter taler dog ikke for at afskaffe testene helt, men kun at gøre dem bedre og mere fleksible, så lærerne kan bruge dem, når de har brug for dem.

»Hvis de nationale test skal være et redskab for lærerne, så er det klart, at det er dem, der bedst ved, hvornår og hvad der skal testes i. Hvorfor tvinge lærerne til at teste eleverne i ting, som er fuldstændig irrelevante for undervisningens forløb?« siger Svend Kreiner.

Derfor foreslår de, at lærerne selv skal kunne bestemme tidspunktet for testen, at de kan fravælge emner i testen eller helt fravælge testen, hvis læreren vurderer, at den ikke giver mening i forhold til undervisningen. 

Svend Kreiner forstår godt, at politikerne har en interesse i at følge elevernes faglige udvikling i skolen, men det kræver ikke landsdækkende nationale test af 50.000 elever.

»Det er både dyrt, dumt og spild af tid at teste alle. Hvis det er godt nok for PISA at teste et antal tilfældigt udvalgte elever, så må det også være godt nok for ministeriet, især når dokumentationen for, hvad det er man måler, og om det er det rigtige, mangler,« siger Svend Kreiner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hovedproblemet er, at ingen gider lytte til de pædagogisk studier og erfaringer, men stædigt bygger deres forståelse af undervisning på myter og overtro.
Havde det været anderledes, havde den samlede presse for årtier siden råbt op.

Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel og Jørn simonsen anbefalede denne kommentar
Christian De Coninck Lucas

Det ved vi og det ved lærerene. Prøv at fortæl det til Dr. Sønderborg i Undervisningsministeriet!

Christian De Coninck Lucas

Glæder mig til at høre svaret på deres åbne brev.

Christian De Coninck Lucas

ups....som nu er sundhedsminister. Christian beklager fejlen :)