Læsetid: 3 min.

Energiaftale kan blive offer for regeringens nøl

Der var lagt op til forhandlingsstart om en ny energipolitisk i efteråret, men endnu har regeringen ikke spillet ud
De Konservatives gruppeformand og klimaordfører Mette Abildgaard sagde for nyligt, at De Konservative står fast på målet om mindst 50 procent vedvarende energi i 2030.

De Konservatives gruppeformand og klimaordfører Mette Abildgaard sagde for nyligt, at De Konservative står fast på målet om mindst 50 procent vedvarende energi i 2030.

Jens Astrup/Ritzau Scanpix

24. januar 2018

En ny energipolitisk aftale for perioden 2020-30 kan blive offer for en kommende valgkamp. Det frygter iagttagere efter udmeldinger fra regeringen om tidsperspektivet for de endnu ikke indledte politiske forhandlinger om en aftale.

Det var energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), som forleden på en konference arrangeret af Klimarådet og Altinget overraskede ved at sige, at regeringen arbejder på et energiforlig »inden næste folketingsvalg.«

Regeringen havde oprindelig lovet, at den i efteråret 2017 ville præsentere sit udspil til forhandlinger om aftalen, der skal afløse energiforliget fra 2012 og være med til at sikre, at Danmark lever op til Parisaftalen om beskyttelse af klimaet. I september meddelte ministeren imidlertid, at man på grund af travlhed i regeringen udskød sagen til »efter nytår«.

Nu er det efter nytår, men der er stadig ikke inviteret til forhandlinger, endsige præsenteret et udspil fra regeringen. Adspurgt på konferencen, hvornår regeringens oplæg til forhandlinger kan forventes, svarede Lilleholts: »Hurtigst muligt.«

Valgkamp på tværs

Hvis starten på forhandlingerne trækker ud, kan tingene gå i hårdknude. Som administrerende direktør i Dansk Energi, Lars Aagaard, sagde til Ritzau i september, da den første udskydelse kom:

»Det afgørende er, at vi ikke kommer på den anden side af sommerferien. Det skyldes, at den nuværende energiaftale løber ud i 2020. Alle kan se, at der går valgkamp i den, når vi når frem på den anden side af sommeren.«

Et folketingsvalg skal afholdes senest i juni 2019. Flere kilder vurderer som Lars Aagaard, at en forhandlingsstart efter sommeren 2018 vil indebære, at partierne for at markere sig op til valget vil bevæge sig væk fra hinanden og dermed spærre for en bred aftale. Sker det, bliver det svært i tide at få iværksat de nye energi- og klimapolitiske initiativer for perioden 2020-30, som kan holde Danmark på sporet af Parisaftalen.

Kraftvarmeværket Studstrupværket nord for Aarhus leverer ud over elektricitet også fjernvarme til det meste af Aarhus. Til produktion af strøm og fjernvarme fyres der med olie, kul og biomasse. Og netop brugen af biomasse er eksploderet i den senere tid.
Læs også

»Kommer vi ikke i gang før sommerferien, bliver det svært at nå før et valg. Og det er et problem, for det haster med afklaring, bl.a. i forhold til fortsat udbygning med havvind, og fordi det såkaldte grundbeløb til de decentrale kraftvarmeværker udløber i år,« siger de radikales ordfører Martin Lidegaard.

Ifølge Informations oplysninger er det regeringens ambition at præsentere et forhandlingsudspil inden udgangen af marts. Når man ikke det, er det urealistisk med en aftale inden sommerferien.

I lyset af regeringens fejlslagne forhandlinger om skat og udlændinge har Statsministeriet ladet de involverede ministerier forstå, at energiaftalen skal prioriteres. Der er imidlertid fortsat uenigheder på de indre linjer i regeringen, som skaber tvivl om tidsplanen.

Interne uenigheder

Indtil nu er de interne forhandlinger foregået på embedsmandsplan. På den ene side Finansministeriet og Skatteministeriet, der angiveligt står på, at der ikke må afsættes yderligere statslige penge til indsatsen, og at en aftale kun bør forpligte få år frem, på en anden side Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet der bl.a. argumenterer for, at der fortsat i en årrække er brug for statslige tilskud til den vedvarende energi.

Det ventes, at sagen kommer op i regeringens koordinationsudvalg i denne uge og ugen efter i det bredere økonomiudvalg. Det betyder, at der til embedsmandsuenigheder kan tilføjes konflikter mellem Venstre, De Konservative og Liberal Alliance.

Det var De Konservative, der i det gældende regeringsgrundlag sikrede målsætningen om Danmark som et ’lavemissionssamfund’ senest i 2050 såvel som formuleringen om, »at Danmark i år 2030 skal have mindst 50 procent af sit energibehov dækket af vedvarende energi.«

Læs også

Partiets gruppeformand og klimaordfører Mette Abildgaard sagde på Klimarådet og Altingets konference, at De Konservative står fast på målet om mindst 50 pct. vedvarende energi. På spørgsmålet, om partiet også vil have et mål for CO2-reduktion i 2030, sagde hun:

»Vi bakker op om et reduktionsmål. Vi synes, det er vigtigt.«

Da Lars Christian Lilleholt blev spurgt om det samme, svarede han:

»Skulle vi ikke droppe den procentstrid. Det handler om, at der er sat en retning.«

Det kan være en formulering, der passer Liberal Alliance: Hvis bare retningen er god, er alting godt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Frommelt

Andelen af vindkraft i dansk elproduktion ligger på omkring 40 %. Ser man på forbruget, ser det anderledes ud, eftersom ved blæsevejr forekommer der overproduktion og strømmen må eksporteres, som regel til ufordelagtige priser, da man skal af med strømmen her og nu.

Et andet problem er de resterende ca. 60 % som kommer fra fossile brændstoffer og fra biobrændsler, som forurener endnu mere end fossile brændstoffer, og som udvindes på bekostning af enorme naturskader.

Et tredjeproblem er den omstændighed, at el dækker kun 18% af danskernes energiforbrug. Ifølge IPCC skal CO2 udslippet som minimum halveres inden 2050. Den eneste realistiske løsning er en massiv elektrificering, specielt af opvarmning og transport, og dækning af elforbruget med rene energikilder. Den eneste rene energikilde der kan løfte opgaven er atomkraft.

Tag et kig her, for at se hvilke lande i Europa, der producerer den reneste energi - Hvordan mon den er produceret?

https://www.electricitymap.org/?wind=false&solar=false&page=map