EU-Parlamentet stemmer for at bremse salg af overvågningsteknologi til diktaturstater

I flere år har EU forsøgt at stramme reglerne for salg af overvågningsteknologi – og nu er målstregen inden for synsvidde. Med et overvældende flertal på 571 stemmer for og 29 imod vedtog EU-Parlamentet onsdag et forslag, der skal forhindre eksport af overvågningsteknologi til regimer, der overvåger og forfølger kritikere.

Forslaget lægger op til at skærpe kravet om, at EU-landene skal tage hensyn til menneskerettighederne, inden de giver eksporttilladelse. Samtidig vil forslaget tvinge dem til at være åbne om, hvem de eksporterer til.

»Jeg er meget glad for, at vi endelig har fundet bred konsensus om at tackle denne giftige handel,« siger det hollandske medlem af parlamentet Marietje Schaake fra den liberale ALDE-gruppe fra talerstolen i Strasbourg.

Dermed har både EU-Kommissionen og EU-Parlamentet udtrykt klar vilje til at skærpe reglerne. Kun ministerrådet mangler nu officielt at tage stilling, før man kan indlede de afsluttende forhandlinger mellem de tre parter og vedtage den nye lovgivning.

Parlamentets beslutning kommer efter afsløringer af, at en række europæiske lande har solgt avanceret overvågningsteknologi til regimer, der er kendt for at overvåge, fængsle og tortuere regimekritikere. Som Information har afdækket, har Nørresundby-virksomheden BAE Systems Applied Intelligence leveret masseovervågningsteknologi til regimerne i bl.a. Saudi-Arabien, Oman og De Forenede Arabiske Emirater.

Det skete med tilladelse fra Erhvervsstyrelsen og Udenrigsministeriet, selv om der allerede i dag er regler, der har til formål at forhindre salg til undertrykkende regimer.

EU-Kommissionen mener, at der er et »reguleringsmæssigt hul« i reglerne, og derfor fremlagde handelskommissær Cecilia Malmström i 2016 et forslag om at stramme dem. Det er det forslag, EU-Parlamentet nu har taget stilling til.

Det oprindelige forslag fra kommissionen indebærer, at myndighederne fremover altid skal inddrage en vurdering af »respekten for menneskerettigheder i det endelige destinationsland såvel som landets respekt for den internationale humanitære lovgivning«, når de afgør, om der skal gives tilladelse eller afslag til eksport af overvågningsteknologi.

Som det er i dag, skal myndighederne kun gøre det, når de finder det »relevant«. Det har betydet, at der har været stor forskel i praksis fra land til land.

Nu ønsker EU-Parlamentet med en række ændringsforslag at gå endnu længere: De vil gøre det obligatorisk for medlemslandene at afslå eksporttilladelse, hvis det er »sandsynligt«, at udstyret i køberlandet vil blive brugt til »alvorlige krænkelser af menneskerettighederne«.

Det er et »vigtigt skridt fremad«, skriver syv internationale organisationer, heriblandt Amnesty International og Reporters Without Borders, i en fælles pressemeddelelse. For det betyder, at EU’s medlemsstater ikke vil kunne lade økonomiske interesser trumfe hensynet til menneskerettighederne, når de afgør, om der skal gives tilladelse til eksport eller ej.

’Vi vil have mere åbenhed’

Organisationerne henviser til Informations afdækning af de danske salg af masseovervågningsteknologi til regimerne i Saudi-Arabien og fem andre mellemøstlige diktaturstater. Sådanne salg vil »ikke længere være mulige«, hvis parlamentets ændringsforslag  bliver vedtaget i de kommende forhandlinger med ministerrådet, skriver de.

Det er også det socialdemokratiske EU-parlamentsmedlem Jeppe Kofods håb.

»Det er sådan nogle sager, vi gerne vil undgå,« siger han. »Det kan godt være, det koster noget teknologieksport, men hvis den teknologi bliver brugt til at underminere menneskerettigheder, retsstatsprincipper og ytringsfrihed, så er det en pris, vi er villige til at betale.«

Også på spørgsmålet om åbenhed lægger EU-Parlamentet op til at gå længere end kommissionens oprindelige forslag. Det har Informations forsøg på at kortlægge EU-landenes eksport af overvågningsteknologi vist behovet for, siger parlamentets chefforhandler i sagen, Klaus Buchner fra Tysklands De Grønne, ved et pressemøde.

»For omkring et år siden undersøgte journalister, om den nuværende regulering havde nyttet. Men det var svært for dem,« siger Klaus Buchner med henvisning til Informations undersøgelse, som er blevet bragt i flere europæiske medier.

Undersøgelsen viste, at EU-landene i 2015 og 2016 havde udstedt mindst 317 tilladelser til eksport af digitale overvågningssystemer og givet 14 afslag, samt at en stor del af tilladelserne gik til diktaturstater. Men eksporten er formentlig langt større, end tallene afspejler. 11 af EU’s 28 medlemslande ville eller kunne ikke udlevere grundlæggende statistikker over antallet af eksporttilladelser.

Og selv blandt de lande, der udleverede information, var det begrænset, hvad man kunne få indblik i. I Danmark mørklagde Erhvervsstyrelsen og Udenrigsministeriet eksempelvis i 11 ud af 17 sager, hvilke lande overvågningsteknologien var solgt til. Det skete med henvisning til, at der var tale om forretningshemmeligheder. Først efter måneders journalistisk gravearbejde lykkedes det Information at afsløre, at det blandt andet drejede sig om regimet i Saudi-Arabien.

»Vi vil have mere åbenhed,« siger Klaus Buchner.

Derfor vil EU-Parlamentet gøre det obligatorisk for EU-landene at lægge oplysninger om hver enkelt eksporttilladelse åbent frem mindst en gang i kvartalet. Opgørelsen skal bl.a. indeholde beskrivelser af, hvilken type udstyr tilladelsen omfatter, hvilket land eksporten går til, hvem køberen er, og hvad udstyret skal bruges til.

En rum tid endnu

Selv om EU-Parlamentet altså lægger op til at ændre kommissionens oprindelige forslag på flere punkter, hilser handelskommissær Cecilia Malmström beslutningen velkommen.

»Jeg er glad for at se, at der er så stor konsensus,« sagde hun tirsdag under en debat i EU-Parlamentet og kaldte vedtagelsen »et stort skridt fremad«.

Det brede flertal i EU-Parlamentet er en realitet på trods af, at erhvervslivets interesseorganisationer har argumenteret imod centrale dele af forslaget. De mener, at kommissionens forslag — som parlamentet altså vil stramme yderligere — vil skade europæiske virksomheders konkurrenceevne på det globale marked til skade for vækst og beskæftigelse.

Organisationen Digital Europe, der repræsenterer tech-industrien, skriver i en pressemeddelelse, at de »hele tiden har støttet målene med reformforslaget om at beskytte og fremme menneskerettigheder«, men at de er skuffede over, at parlamentet ikke sikrer samme spilleregler for virksomheder i og uden for EU.

Den brede enighed i EU-Parlamentet til trods kan det stadig tage en rum tid, inden reglerne bliver lavet om. EU’s ministerråd forventes ifølge handelskommissær Cecilia Malmström at blive enige om, hvordan de ser på kommissionens forslag, og hvilke ændringsforslag de eventuelt har, i løbet af det kommende halve år. Herefter skal kommissionen, parlamentet og rådet forhandle den endelige lovtekst på plads.

Flere medlemslande, heriblandt Danmark, har tidligere udtrykt skepsis over for dele af kommissionens forslag. Alligevel er Jeppe Kofod optimistisk. Han mener, at det brede flertal bag parlamentets beslutning lægger pres på medlemsstaterne.

»Hvis nogle regeringer blokerer for stramme regler, så vil det udstille dem,« siger han. »Så selvom det måske kan være vanskeligt, opgiver vi ikke kampen. Vi skal nok få noget igennem, og jeg håber, det bliver det meste af det, vi har vedtaget i parlamentet.«

Den nye lovgivning ventes at blive vedtaget i slutningen af 2018 eller starten af 2019 og vil være gældende i alle EU’s medlemslande.