Læsetid: 7 min.

EU-Parlamentet stemmer for at bremse salg af overvågningsteknologi til diktaturstater

EU’s forsøg på at stramme reglerne for salg af overvågningsteknologi nærmer sig målet efter afstemning i EU-Parlamentet. Bliver de nye regler en realitet, vil det forhindre den kontroversielle danske eksport til Saudi-Arabien, mener organisationer
Information har tidligere afdækket, at der i en bygning i Nørresundby sidder 200 mænd og kvinder bag et to meter højt pigtrådshegn og laver masseovervågningsteknologi til regimerne i bl.a. Saudi-Arabien, Oman og De Forenede Arabiske Emirater

Information har tidligere afdækket, at der i en bygning i Nørresundby sidder 200 mænd og kvinder bag et to meter højt pigtrådshegn og laver masseovervågningsteknologi til regimerne i bl.a. Saudi-Arabien, Oman og De Forenede Arabiske Emirater

Sascha Steinach

19. januar 2018

I flere år har EU forsøgt at stramme reglerne for salg af overvågningsteknologi – og nu er målstregen inden for synsvidde. Med et overvældende flertal på 571 stemmer for og 29 imod vedtog EU-Parlamentet onsdag et forslag, der skal forhindre eksport af overvågningsteknologi til regimer, der overvåger og forfølger kritikere.

Forslaget lægger op til at skærpe kravet om, at EU-landene skal tage hensyn til menneskerettighederne, inden de giver eksporttilladelse. Samtidig vil forslaget tvinge dem til at være åbne om, hvem de eksporterer til.

»Jeg er meget glad for, at vi endelig har fundet bred konsensus om at tackle denne giftige handel,« siger det hollandske medlem af parlamentet Marietje Schaake fra den liberale ALDE-gruppe fra talerstolen i Strasbourg.

Dermed har både EU-Kommissionen og EU-Parlamentet udtrykt klar vilje til at skærpe reglerne. Kun ministerrådet mangler nu officielt at tage stilling, før man kan indlede de afsluttende forhandlinger mellem de tre parter og vedtage den nye lovgivning.

Rune Lykkeberg trækker en linje fra fiktionen i American Psycho til virkeligheden i dag. Lasse Skou Andersen og Sebastian Gjerding fortæller om deres årelange undersøgelse af overvågningsindustrien, som i denne uge blev en del af baggrunden for en vigtig beslutning i EU, og Katrine Hornstrup Yde og Christian Bennike præsenterer Informations humorkanon
Hør mere i podcasten

Parlamentets beslutning kommer efter afsløringer af, at en række europæiske lande har solgt avanceret overvågningsteknologi til regimer, der er kendt for at overvåge, fængsle og tortuere regimekritikere. Som Information har afdækket, har Nørresundby-virksomheden BAE Systems Applied Intelligence leveret masseovervågningsteknologi til regimerne i bl.a. Saudi-Arabien, Oman og De Forenede Arabiske Emirater.

Det skete med tilladelse fra Erhvervsstyrelsen og Udenrigsministeriet, selv om der allerede i dag er regler, der har til formål at forhindre salg til undertrykkende regimer.

EU-Kommissionen mener, at der er et »reguleringsmæssigt hul« i reglerne, og derfor fremlagde handelskommissær Cecilia Malmström i 2016 et forslag om at stramme dem. Det er det forslag, EU-Parlamentet nu har taget stilling til.

FAKTA: EU-Parlamentets forslag

  • Skrappere krav til, at virksomheder skal undersøge, hvem de sælger til. Det giver dem større ansvar for, at produkterne ikke falder i de forkerte hænder.
  • Det skal synliggøres, hvem det enkelte medlemsland giver eksporttilladelser til. I dag er praksis vidt forskellig. Mens England lægger det frem, vil Frankrig og Italien ikke engang oplyse antallet af eksporttilladelser.
  • Der tilføjes en ’catch-all’-klausul, så lovgivningen bliver ved med at være relevant i forhold til nye teknologier. Dvs., at hvis der kommer en ny overvågningsteknologi, som ikke står på kontrollisten, kan et land vælge at kontrollere det alligevel.
  • Krypteringsteknologi – som f.eks. kan bruges som forsvar mod overvågning fra diktaturer – fjernes fra kontrollisten.
  • Nu har både EU-Kommissionen og EU-parlamentet fremlagt deres forslag. Næste skridt er, at Ministerrådet skal forholde sig til kommissionens forslag og komme med eventuelle ændringsforslag. Herefter skal de tre instanser forhandle den endelige lovtekst for medlemslandene.

Det oprindelige forslag fra kommissionen indebærer, at myndighederne fremover altid skal inddrage en vurdering af »respekten for menneskerettigheder i det endelige destinationsland såvel som landets respekt for den internationale humanitære lovgivning«, når de afgør, om der skal gives tilladelse eller afslag til eksport af overvågningsteknologi.

Som det er i dag, skal myndighederne kun gøre det, når de finder det »relevant«. Det har betydet, at der har været stor forskel i praksis fra land til land.

Nu ønsker EU-Parlamentet med en række ændringsforslag at gå endnu længere: De vil gøre det obligatorisk for medlemslandene at afslå eksporttilladelse, hvis det er »sandsynligt«, at udstyret i køberlandet vil blive brugt til »alvorlige krænkelser af menneskerettighederne«.

Det er et »vigtigt skridt fremad«, skriver syv internationale organisationer, heriblandt Amnesty International og Reporters Without Borders, i en fælles pressemeddelelse. For det betyder, at EU’s medlemsstater ikke vil kunne lade økonomiske interesser trumfe hensynet til menneskerettighederne, når de afgør, om der skal gives tilladelse til eksport eller ej.

’Vi vil have mere åbenhed’

Organisationerne henviser til Informations afdækning af de danske salg af masseovervågningsteknologi til regimerne i Saudi-Arabien og fem andre mellemøstlige diktaturstater. Sådanne salg vil »ikke længere være mulige«, hvis parlamentets ændringsforslag  bliver vedtaget i de kommende forhandlinger med ministerrådet, skriver de.

Det er også det socialdemokratiske EU-parlamentsmedlem Jeppe Kofods håb.

»Det er sådan nogle sager, vi gerne vil undgå,« siger han. »Det kan godt være, det koster noget teknologieksport, men hvis den teknologi bliver brugt til at underminere menneskerettigheder, retsstatsprincipper og ytringsfrihed, så er det en pris, vi er villige til at betale.«

Også på spørgsmålet om åbenhed lægger EU-Parlamentet op til at gå længere end kommissionens oprindelige forslag. Det har Informations forsøg på at kortlægge EU-landenes eksport af overvågningsteknologi vist behovet for, siger parlamentets chefforhandler i sagen, Klaus Buchner fra Tysklands De Grønne, ved et pressemøde.

Forholdene for migrantarbejdere i Qatar er flere gange blevet kritiseret. Men aktivister, der har været aktive i kampen for migrantarbejderes rettigheder, har været udsat for såkaldte phishing-angreb.
Læs også

»For omkring et år siden undersøgte journalister, om den nuværende regulering havde nyttet. Men det var svært for dem,« siger Klaus Buchner med henvisning til Informations undersøgelse, som er blevet bragt i flere europæiske medier.

Undersøgelsen viste, at EU-landene i 2015 og 2016 havde udstedt mindst 317 tilladelser til eksport af digitale overvågningssystemer og givet 14 afslag, samt at en stor del af tilladelserne gik til diktaturstater. Men eksporten er formentlig langt større, end tallene afspejler. 11 af EU’s 28 medlemslande ville eller kunne ikke udlevere grundlæggende statistikker over antallet af eksporttilladelser.

Tidslinje

2011
Det Arabiske Forår fører til flere diktatorers fald. Efterfølgende bliver det afsløret, at flere europæiske virksomheder har forsynet diktaturerne i bla. Syrien, Libyen og Tunesien med avanceret overvågningsteknologi, der er blevet brugt til at undertrykke befolkningerne.

2014
Efter flere opfordringer fra EU-Parlamentet bliver der vedtaget EU-regler, som for første gang regulerer eksport af en række overvågningsprodukter. Reglerne pålægger virksomhederne at ansøge om en eksporttilladelse hos myndighederne, og myndighederne skal inddrage hensynet til menneskerettighederne, hvis det er »relevant«.

2015
Det italienske overvågningsfirma Hacking Team bliver hacket og får lækket interne dokumenter og emails på internettet. Dokumenterne viser, at Hacking Team har solgt sine stærkt invasive hackingprodukter til en række diktaturer. Lækagen fører til nye diskussioner om, hvorvidt de europæiske regler er stramme nok.

2016
Information afslører, at de danske myndigheder har givet tilladelse til at eksportere masseovervågningsteknologi til diktaturet i De Forenede Arabiske Emirater. Regimet er kendt for at slå hårdt ned på kritikere og er flere gange blevet taget i at hacke og overvåge regimekritikere.

2016
EU-Kommissionen fremlægger forslag til at stramme reglerne for eksport af overvågningsteknologi.

2017
Information kortlægger i samarbejde med et netværk af europæiske medier omfanget af den europæiske overvågningseksport. Kortlægningen afslører, at eksporten af overvågningsteknologi til diktaturstater er fortsat trods intentionen fra EU-Parlamentet. Flere store eksportlande – heriblandt Frankrig og Italien – nægter dog at give nogen form for indsigt i, hvor mange tilladelser de har givet.

2017
Information afslører i samarbejde med BBC Arabic, at de danske myndigheder har givet det britisk ejede danske selskab BAE Systems tilladelse til at eksportere masseovervågningsteknologi til regimerne i Saudi-Arabien, Oman, Qatar, Algeriet og Marokko.

2018
EU-Parlamentet fremlægger forslag til strammere regler. Forslaget indeholder skærpelser af kravet til at inddrage menneskerettighederne og krav om øget transparens fra medlemsstaterne. Flere menneskeretsorganisationer vurderer, at de strammere regler ville have forhindret den danske eksport til f.eks. Saudi-Arabien.

Og selv blandt de lande, der udleverede information, var det begrænset, hvad man kunne få indblik i. I Danmark mørklagde Erhvervsstyrelsen og Udenrigsministeriet eksempelvis i 11 ud af 17 sager, hvilke lande overvågningsteknologien var solgt til. Det skete med henvisning til, at der var tale om forretningshemmeligheder. Først efter måneders journalistisk gravearbejde lykkedes det Information at afsløre, at det blandt andet drejede sig om regimet i Saudi-Arabien.

»Vi vil have mere åbenhed,« siger Klaus Buchner.

Derfor vil EU-Parlamentet gøre det obligatorisk for EU-landene at lægge oplysninger om hver enkelt eksporttilladelse åbent frem mindst en gang i kvartalet. Opgørelsen skal bl.a. indeholde beskrivelser af, hvilken type udstyr tilladelsen omfatter, hvilket land eksporten går til, hvem køberen er, og hvad udstyret skal bruges til.

En rum tid endnu

Selv om EU-Parlamentet altså lægger op til at ændre kommissionens oprindelige forslag på flere punkter, hilser handelskommissær Cecilia Malmström beslutningen velkommen.

»Jeg er glad for at se, at der er så stor konsensus,« sagde hun tirsdag under en debat i EU-Parlamentet og kaldte vedtagelsen »et stort skridt fremad«.

Det brede flertal i EU-Parlamentet er en realitet på trods af, at erhvervslivets interesseorganisationer har argumenteret imod centrale dele af forslaget. De mener, at kommissionens forslag — som parlamentet altså vil stramme yderligere — vil skade europæiske virksomheders konkurrenceevne på det globale marked til skade for vækst og beskæftigelse.

Organisationen Digital Europe, der repræsenterer tech-industrien, skriver i en pressemeddelelse, at de »hele tiden har støttet målene med reformforslaget om at beskytte og fremme menneskerettigheder«, men at de er skuffede over, at parlamentet ikke sikrer samme spilleregler for virksomheder i og uden for EU.

I et kort interview med Information efter et lukket samråd om sagen onsdag kædede Anders Samuelsen myndighedernes beslutning om at give tilladelse til eksport af overvågningsteknologi til Saudi-Arabien sammen med kampen mod terrorbevægelsen Islamisk Stat.
Læs også

Den brede enighed i EU-Parlamentet til trods kan det stadig tage en rum tid, inden reglerne bliver lavet om. EU’s ministerråd forventes ifølge handelskommissær Cecilia Malmström at blive enige om, hvordan de ser på kommissionens forslag, og hvilke ændringsforslag de eventuelt har, i løbet af det kommende halve år. Herefter skal kommissionen, parlamentet og rådet forhandle den endelige lovtekst på plads.

Flere medlemslande, heriblandt Danmark, har tidligere udtrykt skepsis over for dele af kommissionens forslag. Alligevel er Jeppe Kofod optimistisk. Han mener, at det brede flertal bag parlamentets beslutning lægger pres på medlemsstaterne.

»Hvis nogle regeringer blokerer for stramme regler, så vil det udstille dem,« siger han. »Så selvom det måske kan være vanskeligt, opgiver vi ikke kampen. Vi skal nok få noget igennem, og jeg håber, det bliver det meste af det, vi har vedtaget i parlamentet.«

Den nye lovgivning ventes at blive vedtaget i slutningen af 2018 eller starten af 2019 og vil være gældende i alle EU’s medlemslande.

Serie

Overvågning: Made in Denmark

Siden Det Arabiske Forår, hvor aktivister brugte internettet til at kæmpe deres frihedskamp, har Mellemøstens autoritære regimer brugt store summer på at sikre sig, at noget lignende ikke kan ske igen. Flere steder i regionen er det førhen relativt uregulerede cyberspace nu under nærmest total kontrol. Og en del af den teknologi, der gør det muligt, kommer fra Danmark.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Andersen
  • Oluf Husted
  • Eva Schwanenflügel
Bjarne Andersen, Oluf Husted og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Touhami Bennour

Der er mangelfuld i definition af Et "arabiske diktatur. Golfstaterne er ikke diktaturer men "absolut monarkier". Deres politi eller militær er ikke aktive i politik. Man har en Monark eller familie, der bestemmer uden parlament eller valg af nogen art. og der er også forskel mellem "Katar" og Saudi Arabien. Qatar har ikke de samme fjender i social forstand. Hvis man blander Qatar med de andre betyder at man vil arbejde imod "det arabiske forår", og det er noget galt. Jeg synes EU skal se nærmere på Menneske rettigheder i de arabiske lande og eventuelt diskutere det med de interesserede( der finde organisatíoner for menneske rettigheder der), eller bliver bare snak. ( jeg vil kalde Qatar for folke monarki) og marocco kaldes alllerede "konstitutionnelle monarki". (Den reelle diktatur er Egypten). Mens de andre er på vej ud af de autoritære til noget der ligne liberal samfund". Når det er sagt jeg er ikke imod at afslåg salg af de udstyr der kontrollerer befolkning.

Karsten Lundsby, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Gert Romme anbefalede denne kommentar

@ Touhami Bennour,

Tak for belæringen - du har uden tvivl ret. Men for mig er resultatet det samme.

Og jeg mener også, at EU er nødt til at definere, hvilke diktaturer man kan sælge dette udstyr til, nu da nogle af eksportlandene tilsyneladende ikke selv har moral til at gøre det.

Men man kan da undre sig over, at køberlandenes diktatorer frygter deres pøbelagtige befolkninger så meget, at de er nødt til at overvåge og kontroller dem.

Desuden vil dette initiativ fra EU jo kaste diktatorlandene lige i favnen på USA, Rusland, Israel og Kina. Men så har EU jo taget sit ansvar, og kan næppe gøre noget andet.

Bjarne Bisgaard Jensen, Karsten Lundsby, Niels Duus Nielsen, Touhami Bennour og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Resultatet er ikke det samme: pointe i artiklen, det vil ikke nævne "monarki" fordi nogle Europeiske lande har monarker, så man har fundet en "neologism" kan man sige. men det er ikke korrekte allivevel . desuden findes ikke nogen køber endu. og befolkninger er ikke "pøbel", Jeg synes du skal sige det til dem og ikke til mig . Tag til saudi Arabien og sig det til dem derover, det er meget nemmere.

Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Er det ikke en smule ironisk at en union med klare, totalitære tendenser, udpeger andre lande til at være diktaturstater? Går den, så står den da vist stadig.

John Andersen, Eva Schwanenflügel, Touhami Bennour og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar
Sebastian Gjerding

@Bettina Jensen: Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at se det rigtigt ironiske. Hvad du end måtte mene om EU, så er der en verden til forskel mellem den enkeltes rettigheder i europæiske lande og Saudi Arabien, Emiraterne osv. F.eks. bliver man ikke fængslet i årevis under forfærdelige vilkår for et tweet med politisk kritik af regeringen. Bare for at nævne en enkelt relevant forskel.

Karsten Lundsby og Dorte Schmidt-Nielsen anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

En verden går på hoved. Jeg synes EU lande skal lade være med at sælge de udstyr. Det bliver den bedste solidaritet. EU indfører sanktioner mod Rusland og det koster tab i arbejds pladser. EU kan gøre det samme mod "diktatur stater". USA selv har masser i fængsel mange gange Saudiske. Her skal der også sanktioner. Men amerikaner har andre midler, de vil måske heller vælte presidenten. Og det vil Saudiske araber også, eller i det mindste forandre det.