Læsetid: 4 min.

Hvordan forebygger vi stress?

Uventet stress lagde socialrådgivernes formand Majbrit Berlau ned. I mandagens Information fortalte hun, hvordan hun aldrig havde forventet, at en højtstående fagforeningschef som hende kunne bukke under for arbejdspres. Majbrit Berlau efterlyser en ’vaccine’ mod belastningstilstanden, der rammer hver syvende dansker. Information har spurgt lederne hos Dansk Industri og en ekspert, hvordan stress skal forebygges
I sensommeren tog Majbrit Berlau en svær beslutning. Hun sygemeldte sig med stress. »Jeg har altid haft ekstremt meget at se til, så jeg tænkte, at det ikke kunne ramme mig. Jeg havde en stærk fortælling med mig selv om, at som topchef kunne man da ikke blive ramt af stress,« siger hun

I sensommeren tog Majbrit Berlau en svær beslutning. Hun sygemeldte sig med stress. »Jeg har altid haft ekstremt meget at se til, så jeg tænkte, at det ikke kunne ramme mig. Jeg havde en stærk fortælling med mig selv om, at som topchef kunne man da ikke blive ramt af stress,« siger hun

Sille Veilmark

10. januar 2018

’Lederne er for dårlige’

Bo Netterstrøm, seniorforsker, dr. med. og stressekspert

»Det er forskelligt, hvad der belaster en. Dem, der er mest stressede i Danmark, er dem, der skal yde omsorg for andre mennesker. Det er læger, sygeplejersker, psykologer og hjemmehjælpere og alle dem, der er med til at hjælpe andre, fordi de har en følelsesmæssig belastning i det arbejde, de har. Hvorimod det i gamle dage, som ikke er mere end 30-40 år siden, mere var folk, der havde akkordarbejde og havde travlt på den facon, der fik stress.«

»Hele arbejdsmarkedet har forskellige mekanismer, og det er der ikke én vaccine, der kan rode bod på.«

»Men kernen i det her er lederne, der er for dårlige. Enten har de ikke mulighed for at gøre det godt nok, eller også er de for dårlige til at uddelegere arbejdet på den relevante facon. Og endnu en ting ved lederne er, at de tit er for dårlige til at se, når medarbejderne er dårlige, tilmed hænger med skuffen og derefter begynder at blive stressede. Hvis man kan sige noget om en vaccine, er det at klæde lederne på til at håndtere det her.«

– Hvordan gør man så det?

»Man kan ansætte ledere, der har en evne til at være empatiske og kunne spotte, hvornår medarbejderne har fået nok. Som kan tilrettelægge arbejdet. De ledelsekriterier, man går efter, handler meget om produktivitet og ikke så meget om, hvordan medarbejderne har det. Men det hænger nøje sammen, for hvis medarbejderen ikke har optimale forhold, bliver

Bo Netterstrøm, seniorforsker, dr. med. og stressekspert.

Martin Lehmann
produktiviteten også lav.«

– Dansk Industri mener, at individet også har et ansvar?

»Det er fuldkommen rigtigt, men hvis man ikke har et ordentligt forhold til lederne, kan det være meget svært at gå til en leder. For hænger ens job nu i en tynd tråd, fordi man problematiserer sine arbejdsopgaver, eller hvad?«

»I de fleste ordentlige stresspolitiker, man har på arbejdspladser, er det både lederens ansvar og medarbejderens ansvar. Og det skal man tage alvorligt. Men det handler meget om tillid mellem ledelsen og medarbejderen, for er den tillid der ikke, kan en medarbejder være nok så observant på egen stress, men hvis lederne ikke har mulighed og tillid til at reagere på det, kan det være lige meget.«

‘Der ligger et ansvar hos den enkelte‘

Jan Lorentzen, chefkonsulent i arbejdsmiljø i Dansk Industri

»Det, der kendetegner arbejdslivet i dag, som måske er noget forskelligt fra for 15-20 år tilbage, det er, at globaliseringen, den teknologiske udvikling og hastigheden i de forandringer, der er i dag, er relativt stor.«

»Det skal vi kunne håndtere. Vi kan ikke sætte en ring om Danmark og ignorere globaliseringen og den teknologiske udvikling. Vi er nødt til at tale om udfordringerne på arbejdspladsen og finde nogle former, der gør, at vi får nogle stabilitetsplatforme i en dynamisk verden. Og de stabilitetsplatforme handler i høj grad om at fremme dialog. At vi får nogle strukturer, der understøtter dialog og samarbejde omkring de udfordringer, vi møder i hverdagen på arbejdspladsen.«

I sommer sygemeldte socialrådgivernes formand, Majbrit Berlau, sig med stress og taler nu for 
første gang åbent om det. For selv om stress ikke smitter, er det noget, samfundet bliver nødt til at forholde sig til. På samme måde som var det en epidemi, mener hun
Læs også

»Det er en vigtig pointe, at der skal gøres noget på alle niveauer i virksomheden. Der skal gøres noget på individniveau. Den enkelte skal have redskaber til at optimere sin egen balance i forhold til forebyggelse. Når man oplever, at stressen er ved at tage overhånd, ligger der et ansvar hos den enkelte i at tage en snak med sine kolleger og ledere om, at tingene er ved at blive for meget.«

»Så er der et kollegialt niveau, hvor vi som kolleger skal bidrage til en kultur, hvor man deler viden, samarbejder konstruktivt og hjælper hinanden, herunder også hvis nogen viser tegn på mistrivsel og stress.«

Jan Lorentzen, chefkonsulent i arbejdsmiljø i Dansk Industri

Pressefoto/Dansk Industri

»På ledelsesniveau handler det om, at lederen løbende afstemmer forventninger med den enkelte medarbejder, stiller realistiske krav, giver konstruktiv feedback og også er opmærksom på at skabe gode rammer for samarbejdet.«

»Endelig er der et organisatorisk niveau, som er vigtigt at have med, og som handler meget om at få formuleret personalepolitiker, som tager højde for stress. Hvordan fremmer vi trivsel på arbejdspladsen, og hvad gør vi, når der opstår stress. Hvor kan man henvende sig, og hvilken hjælp kan man forvente at få.«

»Der kan være en række forhold i folks arbejde, der kan gøre folk stressede, og nationale undersøgelser peger på, at arbejdet kan være en medvirkende faktor i mange sager.«

»I spørgsmålet om, hvorvidt arbejdspladsen skal støtte medarbejdere med stressproblemer, er det ikke afgørende vigtigt at skelne mellem, hvor stressen kommer fra i praksis. For hvad angår de krav, vi møder i privatlivet, hvis vi f.eks. står i en situation med problemer med teenagedatteren eller ægteskabet, så er det ikke sådan, at vi lægger de problemer fra os, når vi går ind gennem fabriksporten og på arbejde. V bærer dem med – og det samme den anden vej. Så årsagen til stress er rigtig hyppigt et sammensurium af alle de udfordringer og belastninger, vi møder.«

I en tidligere version af denne artikel fremgik det, at chefkonsulent Jan Lorentzen mener, at det er »afgørende vigtigt« at skelne mellem, om en medarbejders stress stammer fra privatlivet eller erhvervslivet. Det er ikke korrekt. Jan Lorentzen mener rettelig, at det »ikke« er vigtigt at skelne mellem, hvor en medarbejders stress stammer fra. Information beklager.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Oluf Husted
David Zennaro og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er imponerende, at arbejdsmiljø ikke nævnes i artiklen. Ifølge Arbejdsmiljøloven er det 'forbudt' at blive syg af at gå på arbejde - uanset globalisering og den teknologiske udvikling. Arbejdsgiveren har et objektivt ansvar. DI forsøger sig igen med at individualisere og privatisere de stress-fremkaldende påvirkninger - det har de gjort de sidste 30 år. Vaccinen mod arbejdsbetinget stress hedder: styrkelse af arbejdsmiljøarbejdet på virksomhederne - herunder styrkelse af Arbejdstilsynet. Endvidere kunne fagbevægelsen gøre deres medlemmer en tjeneste ved at interessere sig langt mere for området - de har altid behandlet arbejdsmiljø stedmoderligt.

Martin Rønnow Klarlund, Kurt Nielsen, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Anders J, Erling Bahnsen, Lise Lotte Rahbek og John Christensen anbefalede denne kommentar
John Christensen

Stress rammer individuelt, men skal behandles i fællesskab.

Stress og udbrændthed er: Same same - "but different".
Symptomerne er ofte de samme, men ved udbrændthed føler du at dine værdier er kørt over med en damptromle.
Ildsjæle bræder ud, fordi der bliver pisset på den ild der driver "værket".

Op med humøret - arbejdsglæden kan de da heldigvis ikke tage fra os!
God dag der ude

Erling Bahnsen

Og så taler man sig lige udenom igen, i forbindelse med om arbejdspladsen skal støtte medarbejderen med stressproblemer, idet man kun taler om stress hjemmefra. Men hvad med den stress der kommer fra arbejdet? Hvor blev den lige af? Eller antager de, at man ALDRIG kan få stress af sit arbejde? Hvilke erfaringer har de selv? Må være dejligt med et arbejde, hvor man aldrig kan få bare lidt stress.

Michael Kongstad Nielsen

Leo Nygaard
- jeg havde engang en mellemleder, der anvendte den metode, du anbefaler - han blev fyret.

Eva Schwanenflügel

Der findes ikke noget quick-fix, når det handler om stress.
Og individualisering af denne tilstand, der medfører et utal af andre fysiske og psykiske lidelser, er en afværgemanøvre der gør, at man slipper for at tage problemet alvorligt. Hvis det blev taget alvorligt, ville konsekvensen jo være, at konkurrencesamfundet grundlæggende måtte fjernes, at der blev ansat tilstrækkelig med varme hænder, og at der var fri og lige adgang til behandling, før stressen udviklede sig til depression og angst.
De ledere man ansatte, skulle vurderes efter helt andre kriterier end den nærmeste bundlinje, og al snak om 'robusthed', 'omstillingsparathed' og 'mange-bolde-i-luften' forstumme til fordel for rummelighed, at tage hensyn og være empatisk.
Hvor svært kan det være? Behandl andre, som du selv gerne vil behandles. Og undgå psykopater i jakkesæt. Og fremfor alt, ansæt de manglende hænder, eller opkvalificer folk. Lad være med at forlange, at en pædagog skal foretage sig noget meningsfuldt med 20 børn alene, eller at SOSU-assistenten skal kunne tilgodese 38 borgere på 8 timer.
Brug dog for pokker indersiden af hovedet !

sigridur Eythórsdóttir, Martin Rønnow Klarlund, Kurt Nielsen, Tue Romanow og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Det er rigtigt Leo. Men det havde han nu ikke, efter min sikre overbevisning. Det handlede om arbejdets organisering, hvor mellemlederen efter grundige snakker med de ansatte havde lagt sig fast på en måde at fordele arbejdet på, som var i strid med den nye leders.

Den nye leder skulle reorganisere hele forvaltningen påny, efter et større kollaps, jf. fx. Skat,
men man må altid lytte til medarbejdernes meninger, hvis sådan en omlægning skal lykkes uden alvorlige stress-symptomer.

Anders Reinholdt og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar