Læsetid: 6 min.

Hvorfor danner Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti ikke bare regering?

Partierne i blå blok har vist sig ude af stand til at finde sammen om skatte- og udlændingepolitikken, og i weekenden beskrev DF-formand Kristian Thulesen Dahl i Jyllands-Posten blokopdelingen i dansk politik som uholdbar. Han opfordrede til, at fløjpartierne bliver sat uden for indflydelse, så S, V og DF kan styre landet fra midten af dansk politik. Information har forhørt sig hos de tre partier om, hvorfor de ikke bare danner regering
Hvis det står til Socialdemokratiets næstformand, Dan Jørgensen, kommer der ikke en SOV-regering.

Hvis det står til Socialdemokratiets næstformand, Dan Jørgensen, kommer der ikke en SOV-regering.

Henning Bagger

11. januar 2018

’Fundamentalt uenige med Venstre’ om skat kontra skattelettelser

Dan Jørgensen, næstformand i Socialdemokratiet

Der kommer ingen SOV-regering. Det vil næstformand i Socialdemokratiet, Dan Jørgensen, gerne garantere. Det er ikke ensbetydende med, at Danmarks tre største partier ikke kan samarbejde om at udstikke retningen for dansk politik på en række områder.

Men efter VLAK-regeringen har måttet opgive både de ’historiske skattelettelser’ og det bebudede ’paradigmeskift’ i udlændingepolitikken, er det altoverskyggende spørgsmål ifølge Dan Jørgensen: Hvorfor peger Dansk Folkeparti fortsat på Lars Løkke Rasmussen (V) som statsminister, når det er »tiltagende åbenlyst,« at de kunne få gennemført mere af deres politik ved at pege på Mette Frederiksen (S) som statsminister? 

– Hvorfor danner Socialdemokratiet ikke regering sammen med Venstre og Dansk Folkeparti?

»Venstre har et erklæret mål om at øge uligheden. De vil give skattelettelser til dem, der i forvejen har mest på bekostning af vores fælles velfærd. Det vil Socialdemokratiet ikke. Og det er altså en ret grundlæggende skillelinje i dansk politik, og der har Venstre altså et fundamentalt anderledes syn på, hvad Danmark har brug for end Socialdemokratiet. At tale om en SOV-regering er en lidt mærkværdig øvelse. Det er simpelthen ikke realistisk.«

– Hvad kan i arbejde sammen med Venstre og Dansk Folkeparti om?

»En eventuelt kommende socialdemokratisk regering vil føre en bredt favnende politik, hvor også Venstre bliver inviteret med til de store forhandlinger. Det er bedst for Danmark på den måde, fordi det sikrer holdbare aftaler og stabilitet,« siger Dan Jørgensen og tilføjer: »På udlændingeområdet har vi allerede vedtaget en del stramninger med regeringen og Dansk Folkeparti. Og der tror jeg også fremover, vi kan nå til enighed. Generelt kan jeg sagtens forestille mig, at en socialdemokratisk regering kan lave brede forlig over midten på en masse områder.«

– Kan Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti danne regering?

»Det vil jeg afholde mig fra at svare på. Udgangspunktet er, at Mette Frederiksen er Danmarks næste statsminister. Det satser vi på. Så må vi se, hvem der vil bakke op om hende. Og her tænker jeg ikke nødvendigvis kun på partier, der ligger til venstre for Socialdemokratiet. Jeg tænker selvfølgelig på Dansk Folkeparti. Det bliver sværere og sværere for Dansk Folkeparti at forklare, hvorfor de fortsat peger på Lars Løkke Rasmussen som statsminister, når partiet, rent politisk, har mere til fælles med Socialdemokratiet.«

’Vi er enige om den grundlæggende linje for Danmark’

Peter Skaarup, gruppeformand i Dansk Folkeparti

Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti

Khan Tariq Mikkel
Dansk Folkeparti udgør sammen med Venstre og Socialdemokratiet den »solide midte« i dansk politik.

Det mener gruppeformand i Dansk Folkeparti, Peter Skaarup, der gerne så et regeringssamarbejde mellem de tre partier. »Der er langt mere, der forener os, end der skiller os,« siger han.

– Hvorfor er en SOV-regering en god idé?

»Nu er det ikke afgørende for mig, hvilket bogstav der står først, men vi bør samarbejde i midten af dansk politik. Det er ærgerligt, at nogle partier på nuværende tidspunkt har mulighed for at blokere for den linje, som Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er nogenlunde enige om. Om samarbejdet bliver i form af en fælles regering eller i en anden konstellation er mindre vigtigt.«

– Hvad er det, partierne har til fælles?

»Der er jo sket en udvikling siden sidste folketingsvalg. Socialdemokratiet har nærmet sig Venstre og Dansk Folkeparti på udlændinge- og retspolitikken. Hvorimod de partier, der må formodes at pege på Mette Frederiksen som statsminister – Alternativet, Enhedslisten, SF og Radikale – har en markant anden linje på de områder. På samme måde har Liberal Alliance nogle afvigende holdninger i forhold til resten af ’blå stue’. Så der er muligheder i et samarbejde mellem Dansk Folkeparti, Venstre og Socialdemokratiet.«

– Er det midten af dansk politik?

»Det er i hvert fald svært for resten af blå blok at have et samarbejde med Liberal Alliance om udlændinge- og især skattepolitikken. På samme måde bliver det svært for Socialdemokratiet at føre udlændinge- og retspolitik med Alternativet. Dansk Folkeparti, Venstre og Socialdemokratiet er grundlæggende enige om den overordnede politiske linje. Og det er den linje, et stort flertal af danskerne støtter.«

– Hvad adskiller jer?

»Vi er jo forskellige partier, men der er grundlæggende mere, der samler, end der skiller os.«

– Socialdemokratiet mener, at de er fundamentalt uenige med Venstre i spørgsmålet om skattelettelser eller velfærd?

»Venstre gik jo til valg på skattelettelser i bunden. Det har Socialdemokratiet tidligere været med til. Det gennemførte de faktisk selv, sidst de havde regeringsmagten. Så der er ikke den store forskel. Topskattelettelserne er jo Liberal Alliances projekt.«

– Er et sådant regeringssamarbejde realistisk?

»Det vil tiden vise. Men der er tilstrækkeligt mandater partierne imellem. Og som nævnt er vi enige på en række områder. Der er selvfølgelig det lille ’men’, at både Venstre og Socialdemokratiet historisk set har været meget optagede af at besidde statsministerposten. Men rent politisk synes vi, at det er en spændende idé.«

’Venstre vil aldrig pege på en socialdemokratisk statsminister’

Jarl Cordua, politisk kommentator og medlem af Venstre

Jarl Cordua, liberal kommentator

Niels Ahlmann Olesen
Modsat Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har Venstre ikke haft lyst til at reflektere over perspektiverne i et regeringssamarbejde mellem Danmarks tre største partier.

I hvert fald har hverken politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen eller nogle af Venstres øvrige 33 folketingsmedlemmer haft mulighed for at stille op til interview. Det oplyser pressechef Jens Kloppenborg i en sms til Information.

I stedet har vi bedt politisk kommentator og medlem af Venstre, Jarl Cordua, om at udlægge hvilke muligheder og begrænsninger partiet ville kunne se i et sådant samarbejde. Jarl Cordua understreger, at han ikke udtaler sig på partiets vegne.

– Hvad har Venstre, Dansk Folkeparti 0g Socialdemokratiet til fælles?

»Rent politisk samarbejder de tre partier jo allerede i vid udstrækning. 80 procent, hvis ikke mere, af al lovgivningen bliver stemt igennem ved brede forlig, hvor alle tre partier er med. Så samarbejdet er allerede en realitet. Før i tiden var udlændingepolitikken en skillelinje. Det er den ikke længere. Socialdemokratiet har i stedet valgt at lægge kant til Venstre i forhold til skattepolitikken. Men får vi en socialdemokratisk regering, har jeg ikke svært ved at forestille mig, at de ville henvende sig til Venstre om skattelettelser. Nogle skattelettelser i bunden og en erhvervspakke, der inkluderer skattenedslag. Det ville Venstre ikke afvise, ligesom det ville være ret ukontroversielt for Dansk Folkeparti at gå med. Så helt principielt – og hvis det ikke var taktisk ufordelagtigt – kunne de tre partier sandsynligvis godt føre skattepolitik sammen.«

– Hvordan adskiller Venstre sig fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti?

»Helt grundlæggende er Venstre og Socialdemokratiet ansvarlige partier, der er klar til at træffe umiddelbart upopulære, men nødvendige beslutninger på vegne af Danmark. Det er Dansk Folkeparti ikke. Dansk Folkeparti lever i konstant lurepasserposition. De vil kun lægge stemmer til populær politik. Det bedste eksempel er DONG-salget, hvor de var med hele vejen, lige indtil der blev pisket en folkestemning op.

– Er det realistisk?

»Nej. Problemerne med en sådan konstellation begynder allerede ved spørgsmålet om, hvem der skal være statsminister. Venstre ville aldrig lægge stemmer til en socialdemokratisk statsminister. Ikke medmindre der var krig eller krise. Og så ville det være et problem for både Venstre og Socialdemokratiet, at Dansk Folkeparti vil føre udlændingepolitik hinsides både grundloven og internationale konventioner. Området er simpelthen udpint. Dansk Folkeparti er offer for sin egen succes. Man kan ikke stramme yderligere, uden at bryde konventionerne. Og det ville hverken Socialdemokratiet eller Venstre i sidste ende gå med til.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørgen Wassmann
Jørgen Wassmann anbefalede denne artikel

Kommentarer

Knud Kristensen

Det er jo først efter et valg, at mulighederne kan vurderes.
Men jeg håber virkelig ikke, at Lars Løkke samt hans uheldige valg af ministre skal fortsætte.
Faktisk vil det undre mig, om ret mange andre end vane-venstrefolk vil stemme på partiet, når man ser tilbage på de små og større fejltagelser, der er sket gennem de senere år.
Det gælder både iveren for at frasælge statsvirksomheder og fiasko-investeringerne.

Trond Meiring, Eva Schwanenflügel og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det ville være en sammensværgelse imod velfærdssamfundet - måske er det det, der skal til for at fremkalde en egentlig revolutionær tilstand.

Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen, Jørgen Wassmann, Benjamin Bach, Torben K L Jensen, Egon Stich og Kirsten Lindemark anbefalede denne kommentar

Hvorfor fremsættes så tåbelige spørgsmål i en nogenlunde ædruelig avis?

morten rosendahl larsen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen og Kirsten Lindemark anbefalede denne kommentar
Michael Pedersen

Det er nærmere en sammensværgelse mod velfærdssamfundet når de lader egeninteresse, læs statsministerposten, være vigtigere end at samles om de 95 %, som de er enige om.

A, B, C og V er jo grundlæggende enige om det meste. LA kan købes med ikke skatteforhøjelser og DF løber jo snart tør for udlændinge.

olivier goulin

Samme spørgsmål har jeg længe stillet mig selv.

Alle tre partier har et stort overlap på midten i dansk politik. Man ville have stabilt flertal for de fleste lovforslag, og man ville undgå de besværlige yderlige støttepartier som LA og EL.

Venstre er ikke et rabiat skattesænkerparti længere; den rolle har LA jo overtaget.
Socialdemokraterne har langt hen ad vejen overtaget DFs stramme indvandrerpolitik.

Største problem er nok, at DF for at fungere som parti behøver konstante fjendebilleder (læs indvandrere) og en kontinuerlig stramning mod bunden overfor disse fjender. Det tvivler jeg på de får S med på uden sværdslag Men hvis de kunne finde en form for fornuftigt og moderat stramt, men humant niveau i forhold til indvandring, så ville konstellationen ligge lige for.

/O

"Hvorfor danner Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti ikke bare regering?"

Fordi Venstre ikke gider være i regering med 2 Sociademokratier.

Udgangspunktet er forkert: DF er ikke medlem af "blå blok", men har valgt at støtte en statsminister fra blå blok.

Reelt er der talrige grundlæggende politiske emner, Venstre og Socialdemokratiet har ensartede holdninger til. Når man ikke lige pt. kan se det, skyldes det to forhold: 1) S har i frygt for yderligere vælgertab til DF adopteret DFs provinsielle fremmedfjendskhed, og 2) Mette Frederiksen undviger et hvert ansvar for den økonomiske politik (S har sædvane for at være et fornuftigt og ansvarlige parti, når det er i regering - og totalt uansvarlige i opposition).

"Hvorfor danner Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti ikke bare regering?"
Ja, hvorfor ikke - men de andre skal da også med - i en magistratsregering, som den udøvende magt.
Så er der frit spil til folketinget som den lovgivende magt.
Det står i grundloven, og en minister fritages for sit dobbeltjob.

Trond Meiring, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"Vi har ingen forfatningsdomstol."

Heldigvis er vores forfatning/grundlov så slatten at det ikke er nødvendigt. Stakkels Irland som har abortforbud i deres forfatning.

Niels Duus Nielsen

"Hvorfor fremsættes så tåbelige spørgsmål i en nogenlunde ædruelig avis?"

Jeg synes faktisk det er et godt spørgsmål.

Mit gæt er, at dynamikken partierne imellem er vigtige instrumenter i bestræbelserne på at føre offentligheden bag lyset. Så længe partierne er uenige på skrømt, tror menigmand, at vi lever i et demokrati. S og V kunne sagtens danne regering, da de er enige om det væsentlige.

Men DF er kun interesseret i en ting, nemlig at forringe forholdene for indvandrere og flygtninge. Dette er for dem det endemålet for deres politik - hvor det for både Venstre og Socialdemokratiet er et middel til at nå et helt andet mål, nemlig personlig vinding til partimedlemmer og sponsorer.

Den politiske kamp på Christiansborg udkæmpes mellem repræsentanter for den almennyttige fondskapital (S) på den ene side og den koncernstyrede monopolkapital (V) på den anden.

DF repræsenterer den danske svinehund, som er ligeglad med, hvilke kapitalister, der sidder på flæsket, blot de får indført den særlige danske form for totalitarisme, som defineres negativt ved alt det, som DF er modstander af, og som derfor betegnes "udansk". På helt samme måde som dissidenter i Sovjet blev kaldt anti-sovjetiske; der er simpelthen tale om en sprogbrug, som kommer naturligt til mennesker med dybt rodfæstede totalitære anskuelser (tak til Chomsky for den sidste iagttagelse).

Så selv om S og V ikke er blandt Guds bedste børn, er de dog endnu ikke parate til at skrotte demokratiet og blive totalitære - håber jeg.

Eva Schwanenflügel

Niels,
V og S har DNA der gør, at de nærmest pr refleks vil kriges og kæmpe om vælgerne. Et regeringssamarbejde er en umulighed. Men det forhindrer dem jo ikke i at lave aftaler, sålænge de selv kommer til at se godt ud - eller endnu bedre, at de andre kommer til at se skidt ud ;-)

Nils - En enkelt principiel indvending : " Men DF er kun interesseret i en ting, nemlig at forringe forholdene for indvandrere og flygtninge."
Det kan man sige om alle. Hvad med EL`s totale hensigt - at indføre de socialistiske samfund med alt, hvad det indebærer.
Alle partier kan helt forståeligt og tilladeligt ha` deres top mærkesag, men den bliver ikke til noget uden flertal i folketinget.

Det er ikke så enkelt. Når en regering kan lave en lov, som den ved der er flertal for, er folketingsafstemningen overflødig. Det er altså regeringen, plus evt. forud aftalt med støtteparti, der egentlig lovgiver. Folketinget og dermed folkestyret er en formalitet.
Det bringer partidisciplinen ind i billedet. Partierne eksisterede ikke da grundloven blev skrevet !!
Jeg er ikke jurist og har ikke set denne problematik andre steder - helt min egen konklusion.

Tilbage til en magistratsregering med frie ministre. Her er man nød til at lade folketinget bestemme - den lovgivende magt i aktion.

Om stats juristerne er enig heri, er tvivlsomt. De hænger jo på præcedens.

Kim Folke Knudsen

I Tyskland en nødvendighed en GROKO koalition mellem SPD og CDU/CSU. Formål at sikre at det store land mod syd med afgørende europæisk indflydelse på Økonomi og samfundsudvikling ikke skejer ud igen, som det desværre skete for en generation siden. I Danmark ikke den samme nødvendighed. Det er forsøgt før med regeringer på tværs over blokkene. SV Regeringen fra 1978-1979 under ledelse af forhenværende nu afdøde Statsminister Anker Jørgensen S. Erfaringerne var ikke ubetinget gode. SV Regeringen holdt ikke længe. Der manglede et varigt fælles projekt, som rækker ud over, at få Finansloven til at hænge sammen. Kan partierne blive enige om det fælles projekt og kan de dele magten uden, at der opstår nid og nag ? Partierne er jo ikke opstået for sjovs skyld. Der er forskel på et socialdemokratisk program og på Venstres liberale program. DF hvor står det parti reelt, når vi skræller nej til flygtninge og indvandrer retorikken væk ? Er DF til højre til venstre eller slet ingen steder ? Kommentatorhæren i Danmark lovpriser DF for at være det socialdemokratiske parti nr. 2, som er socialt anlagt og tænker på den lille mand. Realitetscheck: Har DF genindført de gamle Efterlønsregler før den seneste forringelse i år 2011 ? NEJ. Har DF genindført 4 års dagpenge ret fra tiden før dagpengereformen i år 2011 ? NEJ. Har DF forbedret plejen af ældre medborgere ved at sørge for flere hjemmehjælpere og flere hjemmesygeplejersker ude i kommunerne ? NEJ. Har DF med forbundskansler Helmuth Kohls legendariske ord skabt blomstrende landskaber i Udkantsdanmark ? NEJ. Er DF et centrum venstre parti, som hører naturligt sammen med Socialdemokratiet ? Er DF et borgerligt parti ?, når skattelettelser fejes konsekvent af banen og når partiet ovenikøbet foreslår at forhøje Bundskatten for at finansiere DR NEJ. Forholdet til EU er et punkt, som skiller DF fra S og V. DF er bogstaveligt talt et så enestående parti, at det i sig selv udelukker den store koalition mellem Venstre, Socialdemokratiet, og Dansk Folkeparti.

Kim Folke Knudsen

DF har koketteret med forslaget om at hæve spærregrænsen, så vi kunne komme af med alle de besværlige småpartier, som forstyrrer Folketingets arbejde og især Folketingets Formand Fru Pia Kjærsgaards dirigeren rundt med forsamlingen. Jeg aner bag denne overvejelse ønsket om, at partiet DF havner i rollen som Danmarks Solkonge nr. 1 på højre hånd flankeret af Partiet Venstre og på venstre hånd flankeret af Socialdemokratiet.

"Grundlovens ord om de 3 adskilte magter er klar og tydelig."

Nej.

Den beskriver f.eks ikke hvad der sker hvis der er sammenfald. En dommer i folketinget eller et folketingsmedlem i regeringen.

Den beskriver heller ikke hvorfor noget så arkaisk som et enevældigt system skal blandes ind i regeringen i et demokratisk land. F.eks § 3 som siger at den udøvende magt er hos kongen?????? Wtf!!!

Osv.

Jamen Nils, så kunne i yderste tilfælde samme personer sidde i højesteret, i regering og i folketing !!

Ingen tvivl om at Grundloven trænger til en revision efter nutidens reale forhold. Derfor kan sagtens findes paragraffer, der fortolkes og endda juridisk betragtet medfører grundlovs brud, f.eks at statslederen er en kvinde og at hendes magt er formel - efter en generel aftale på politisk plan, hvor regenten uddelegerer sin magt til folketing og regering.
Var det ikke Chr.d. 10, der prøvede, men blev kaldt til orden af politikerne. Hvem fulgte egentlig grundloven dengang ?

De demokratiske forbedringer, jeg argumenterer for, kan gennemføre uden formelle grundlovsændringer, hvis der fortolkes smidigt.

En magistratsordning er blot een af flere forbedringer af demokratiet, som Retsforbundet i mange år har haft på programmet.

Nils, skal folketinget sendes på ferie hele året og erstattes af nikkedukker på taburetterne ?

"Jamen Nils, så kunne i yderste tilfælde samme personer sidde i højesteret, i regering og i folketing !!" Ja da. Det er der ingen problemer med. Selvom jeg ikke kan forestille mig at en højesteretsdommer vil arbejde for så lille en betaling de får i folketinget eller som minister.

"Var det ikke Chr.d. 10, der prøvede, men blev kaldt til orden af politikerne. Hvem fulgte egentlig grundloven dengang ?"

Jo da. Og han havde lovgivning bag sig. Selvom det forlød at han bagefter fik besked fra Stauning om at hvis det gentog sig ville han blive afsat.

"Nils, skal folketinget sendes på ferie hele året og erstattes af nikkedukker på taburetterne ?"

Næ det var dog en skrækkelig tanke. Derimod er den offentlighedslov der blev vedtaget for et par år siden det rene gift for demokratiet.

Når nu vise mænd har fundet ud at dele i 3 magter og nedskrevet det, hvilket er respekteret idag -
siger du " Ja da. Det er der ingen problemer med." - at blande som man har lyst til.
Det får du vist problemer med at overbevise landets lovgivende magt og lovfortolkere om.

Kim Folke Knudsen

Kære Nils Bøjden I Danmark skal der lige foretages en lille tekstrettelse til Grundloven. Der er ikke 3 adskilte magter Der er 3 adskilte magter og en 4 ikke adskilt magt. Den lovgivende magt. Den dømmende magt. Den udøvende magt og Kommentatorhæren. Henrik Sass Larsen er blevet så vred på den 4 statsmagt: Kommentatorhæren, at han nu boykotter den danske presse. Jeg tænker en uklog disposition men begrundet i en reel utilfredshed. Vi kan snart ikke se, hvad partierne selv mener for skoven af kommentatorer med de altid kløgtige og spidsfindige analyser. Der er til tider en tæt rykken ind og ud mellem kommentatorhæren og de politiske partier. Hvem hytter hvilke skind, når de er skærmtrolde ? Lidt varedeklaration ville bestemt ikke skade i medierne.

Kim Folke Knudsen

Danmark har været udmærket regeret af adskillige Mindretalsregeringer. Hvorfor nu gå i sort over tidens toneklang i VLAK Marionetteater. Der kommer en bedre løsning senest i juni måned 2019. På et eller andet tidspunkt skal vel selv Teaterinstruktør Kristian Dania Thulesen Dahlis vel nyde sit otium og trække sig tilbage fra politik. Det jeg efterlyser er lidt borgerlig anstændighed. I gamle dage var der et parti, som hed CD med Mimi Jakobsen ved roret. Hun skulle ikke spændes for DF´s vogn og udstyres med julelys til Støj Ingerbergs lagkager. Der var også et for tiden ikke synligt parti Kristeligt Folkeparti, som markerede i år 2001, at DF syn på udlændinge og flygtninge. Det kunne KRF ikke dele med deres kristne livssyn. Derfor spørgsmålet til Venstre og til Det Konservative Folkeparti og til Fortidig Ligberal Alliance, er der ingen grænse for magtens sødme og taburetternes klister og kløe, når det gælder om sidde på Regeringsmagten på DF´s nåde ? Må vi få lidt borgerligt oprør over instruktøren i VLAK Marionetteater.

"Det får du vist problemer med at overbevise landets lovgivende magt og lovfortolkere om."

Nej. Vi her personer der både sidder i folketing og regering. Det er der vist ingen der har problemer med.

Nej, det har de siddende politikere ikke. De har ingen intentioner om et bedre demokrati - f.eks vil nogen tværtimod hæve spærregrænsen.
Og jeg har ingen viden om fagfolks tolkning af magtens tredeling.