Læsetid: 4 min.

Intet spor af menneskeretsdom i tre sager om humanitær opholdstilladelse

Helt frem til december sidste år har Inger Støjbergs ministerium tilsyneladende ignoreret en vigtig dom fra menneskeretsdomstolen, som ifølge eksperter burde føre til ændring af dansk praksis. Det viser tre konkrete sager, som Information har fået kendskab til
Trods dom ved menneskerettighedsdomstolen har Inger Støjbergs ministerium fortsat med at behandle ansøgninger efter den gamle praksis. Ministeriet har således givet afslag i 121 sager fra december 2016 og frem til begyndelsen af november 2017.

Trods dom ved menneskerettighedsdomstolen har Inger Støjbergs ministerium fortsat med at behandle ansøgninger efter den gamle praksis. Ministeriet har således givet afslag i 121 sager fra december 2016 og frem til begyndelsen af november 2017.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

11. januar 2018

Når udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i dag kl. 12 møder op til samråd med Folketinget, skal hun forklare, hvorfor hendes ministerium foreløbig har været mere end ét år om at efterleve den dom, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) afsagde i sagen ’Paposhvili mod Belgien’ den 13. december 2016.

Dommen handler kort fortalt om, hvad der skal til, for at udsendelse til hjemlandet af en alvorlig syg person ikke strider mod vedkommendes menneskerettigheder. Ifølge dommen er det ikke længere tilstrækkeligt, hvis der er generel adgang til den nødvendige medicin og behandling. Hvis der rejses tvivl herom, skal myndighederne fremover nøjere undersøge, om der også reelt vil være adgang til behandlingen og herunder bl.a. vurdere medicinens og behandlingens pris samt afstanden til behandlingen.

Som Information tidligere har beskrevet, må dommen ifølge flere juridiske eksperter føre til en mere liberal dansk praksis, altså tildeling af flere humanitære opholdstilladelser til alvorligt syge end de tre, som Inger Støjbergs ministerium gav i 2016.

Ulrik Dahlin kommer i studiet og udlægger den seneste skandale i Inger Støjbergs ministerium. Rune Lykkeberg har optur over Lars Løkke Rasmussen. Og Christian Monggaard har set fjerde sæson af ’Black Mirror’ – det bør du nok også
Hør mere i podcasten

Men i stedet for at rette praksis ind efter Paposhvili-dommen, som nabolandene Sverige og Norge har gjort allerede i foråret 2017, har embedsmændene i Udlændinge- og Integrationsministeriet ifølge Inger Støjberg brugt tiden siden december 2016 på at overveje dommens konsekvenser.

Samtidig har ministeriet fortsat med at behandle ansøgninger efter den gamle praksis. Ministeriet har således givet afslag i 121 sager fra december 2016 og frem til begyndelsen af november 2017. Hvor mange af disse, der er afgjort med henvisning til den gamle praksis, er foreløbig ikke oplyst.

Men i tre konkrete sager om humanitære opholdstilladelser, som Information har fået kendskab til, har ministeriets overvejelser om mulige konsekvenser af Paposhvili-dommen i hvert fald ikke efterladt sig aftryk. De tre sager fordeler sig jævnt hen over forrige år, henholdsvis i januar, juni og december.

En kurder med nyresvigt

I den første sag giver ministeriet afslag den 12. januar 2017. Det er præcis en måned efter, at EMD afsagde dommen, og på det tidspunkt har Udlændingestyrelsen, som hører under ministeriet, allerede i et notat til Flygtningenævnet gennemgået dommen.

I afslaget anerkender ministeriet, at ansøgeren, som er en kurder fra Irak, lider af »terminalt nyresvigt«, som netop er »en sådan alvorlig fysisk sygdom, som efter praksis vil kunne begrunde meddelelse af humanitær opholdstilladelse«. Ministeriet lægger dog til grund, »at De efter det oplyste vil kunne blive behandlet for Deres meget alvorlige sygdom i Deres hjemland«, hvorfor ansøgeren efter ministeriets vurdering ikke opfylder »kriteriet om fravær af behandlingsmuligheder i hjemlandet«.

Men forud for afslaget har der været rejst tvivl om, hvorvidt den irakiske kurder også reelt ville have adgang til den krævede hæmodialyse: I et brev har ansøgeren bl.a. oplyst, han er sunnimuslim fra Kurdistan, og »at sunnimuslimske kurdere ikke har adgang til de arabiske (shiamuslimske) dialyseafdelinger i Irak«.

I dag skal Inger Støjberg i samråd i Folketinget for at forklare sig
Læs også

På baggrund af denne tvivl burde ministeriet som konsekvens af Paposhvili-dommen nøjere have undersøgt, om der også reelt ville være adgang til den nødvendige behandling, hvis ansøgeren blev udsendt til Irak. Men det skete ikke.

Dansk Flygtningehjælp har oplyst, at den nyresyge kurders sag nu vil blive genoptaget af ministeriet.

En afghaner med leukæmi

I den anden sag gennemfører ministeriet den 23. juni 2017 en partshøring. Det drejer sig om en afghaner, der lider af »akut lymfatisk leukæmi«, og ansøgeren behandles med to bestemte slags piller samt går til rutinemæssig blodprøvekontrol med to-fire ugers interval.

Ministeriet henviser i partshøringen til, at man har indhentet oplysninger fra databasen MedCoi (Medical Country of Origin Information), som finansieres af Den Europæiske Flygtningefond. Ifølge MedCoi er såvel blodprøvekontrol samt »præparater« med de samme aktive stoffer som de to slags piller, som ansøgeren har fået ordineret, »tilgængeligt i Afghanistan«.

På den baggrund er det ministeriets opfattelse, »at De umiddelbart ikke opfylder betingelserne for at blive meddelt helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse«, skriver ministeriets Kontor for Humanitært Ophold og Udsendelser.

Heller ikke her er der mindste spor af dommen, selv om ministeriet på dette tidspunkt fra flere sider – heriblandt Justitsministeriets Stats- og Menneskeretskontor og Institut for Menneskerettigheder – var blevet gjort opmærksom på Paposhvili-sagen.

Ifølge Dansk Flygtningehjælp er sagen stadig til behandling i ministeriet.

En afghaner med nyresvigt

Den tredje sag drejer sig om en kronisk nyresyg afghaner, hvor ministeriet den 7. december 2017 sender en udtalelse til partshøring. Ansøgeren kan ifølge en lægelig vurdering ikke »klare sig uden dialysebehandling i et minimum på tre-fire timer tre gange ugentligt« samt daglig medicinering med to slags piller.

Tidligere har ministeriet anmodet om oplysninger om ansøgerens »forventede levetid«, samt om der var foretaget »yderligere tiltag« i forhold til en eventuel nyretransplantation. Ifølge et svar fra en overlæge er nyretransplantation dog alene et tilbud til personer med dansk opholdstilladelse, fordi det kræver »livslang, omfattende immundæmpende behandling samt tæt ambulant kontrol«.

Til brug for behandling af sagen har ministeriet indhentet oplysninger fra MedCoi om mulighederne for dialysebehandling i Afghanistan samt om tilgængeligheden af to »præparater« med de samme aktivstoffer, som ansøgeren behandles med i Danmark.

Ifølge MedCoi er der adgang til dialysebehandling tre gange ugentligt. Desuden er der adgang til det ene, men ikke det andet af aktivstofferne. Men efter at have indhentet en udtalelse fra endnu en læge lægger ministeriet til grund, at det manglende præparat kan erstattes af et EPO-præparat, som skulle være tilgængeligt i Afghanistan. Derfor lyder ministeriets konklusion, at kriterierne om fravær af behandlingsmuligheder ikke er opfyldt, hvorfor der ikke er anledning til at meddele humanitært ophold.

Heller ikke i denne skrivelse fra ministeriet er Paposhvili-dommen nævnt, selv om Inger Støjberg på dette tidspunkt halvanden måned i forvejen havde meddelt Folketinget, at hendes ministerium fortsat var ved at overveje konsekvenserne. Samme dag som ministeriet sendte partshøringen til den nyresyge afghaner, blev ministeren kaldt i samråd om sagen, efter at flere jurister i Radio24syv havde kritiseret ministeren for at sidde dommen overhørig og give ulovlige afslag til alvorligt syge udlændinge.

Ifølge Dansk Flygtningehjælp er sagen om afghaneren fortsat under behandling i ministeriet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ikke ønsket at komme med nogen kommentar til de tre sager.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Johanna Haas
  • Espen Bøgh
  • Eva Schwanenflügel
  • Oluf Husted
Johanna Haas, Espen Bøgh, Eva Schwanenflügel og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

1. Det burde være ministeriets forbandede pligt at kommentere de tre afgørelser. Men det er umuligt, at finde på en forklaring, der holder. Her må selv den bedste spindoktor give fortabt. Og så tier ministeriet - ligesom det i en tidligere artikel om EMD dommen er kommet frem, at ministeriets "taktik" i forhold til henvendelser ang. behovet for ændret praksis som følge af dommen fra dec. 2016 er slet og ret ikke at besvare disse henvendelser.
2. Man skal huske, at afgørelser på linje med eller endnu værre end de nævnte sager var fuldt lovlig praksis som følge af en "udlændingestramning" i 2010 frem til dommen fra EMD i dec. 2016, som fører - eller i hvert fald mindst burde føre - Danmark tilbage til praksis, som den var før 2010.
Og ingen behøver at frygte løbske udgifter og mange opholdstilladelser af den grund; også før 2010 skulle man være meget alvorlig syg osv. for at få humanitært ophold. Også den gang var der kun få, der fik det tildelt.
3. Udover at spørge sig selv, hvordan man som borger har kunnet leve med en så morderisk og menneskeforagtende lovgivning fra 2010 til nu bør man som borger selvfølgelig også spørge sig selv, om man stiltiende vil finde sig i, at et ministerium, der har livstruende syge menneskers liv i deres hænder, forvalter det juridiske ansvar for en ændring af praksis som følge af EMD dommen så rystende ringe, at de slet ikke reagerer på hverken dommen eller henvendelser desangående?
Personligt er jeg fuld af foragt for så ringe en forvaltning. Jeg er for længst holdt op med at undre mig over den manglende moral, den manglende retsbevidsthed og manglen på etik hos såvel minister som ministerium.
Men jeg tror og håber dog, at den ophobning af alvorlige møgsager som samler sig om ministeren i rask tempo må få ministeren til at træde tilbage.
Tak til Information for artikelserien om Danmarks nanglende reaktion på EMD dommen.

Jesper Sano Højdal, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Lilian Edith Underdal, Karsten Lundsby, Werner Gass, Frede Jørgensen, Niels Duus Nielsen, Katrine Damm, Ole Frank, Tue Romanow, Hans Larsen, Christel Gruner-Olesen og Kenneth Krabat anbefalede denne kommentar

Det samråd kommer igen til at handle om udenomssnak, og syge bortforklaringer, som Støjberg jo godt ved, ikke ændrer en tøddel. Så længe Dysfunktionelle Folkefordummere holder hånden under hende, og så længe hun dækker Venstres flanke af mod DF og Nye Tarvelige, så sker der intet.

Johanna Haas, Tue Romanow, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen, Karsten Lundsby og Ole Frank anbefalede denne kommentar

" Ifølge dommen er det ikke længere tilstrækkeligt, hvis der er generel adgang til den nødvendige medicin og behandling. Hvis der rejses tvivl herom, skal myndighederne fremover nøjere undersøge, om der også reelt vil være adgang til behandlingen og herunder bl.a. vurdere medicinens og behandlingens pris samt afstanden til behandlingen"

Det er en meget sympatisk tanke, at EU skal tage hånd om alle verdens alvorligt syge medmennesker, der ikke har samme adgang til et sundhedsvæsen som vi, men spørgsmålet er, om vore børns velfærdssystem vil være i stand til at honorere denne smukke tanke ?

Vi må blot håbe denne dom slipper under menneskesmuglernes radar, eller...

"Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ligger i Strasbourg. Den blev etableret i 1959. Domstolens afgørelser er ikke bindende for en nation"

Jeg begynder at tro at Støjen i virkeligheden skriver de fleste indvandrerindlæg på ekstrabladets "nationen"

Arne Lund, Torben Bruhn Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Domstolens afgørelser er ikke bindende, men traditionelt set har man fulgt dem....fordi man bare fulgte dem.
Såvel som mange nationer gerne ser at FN granskes nærmere for at se om der er noget utidssvarende i dette organ, så kan man sikkert også finde det samme i den Europæiske Menneskerettighedsdomstol - verden ser noget anderledes ud i dag end i går.
Samtidig synes jeg det er utroligt at man sender en syg man til Afghanistan og ikke smider dybt kriminelle ud af landet først. Der er ikke hoved og hale i det vi er vidner til.

Karsten Lundsby, Anne Eriksen, Hans Nielsen og Peder Bahne anbefalede denne kommentar

Mon ikke der er mange facetter i sagerne som vi ikke har fået oplyst, eller som vi bevidst tilsidesætter fordi de giver ravage for regeringen.

Som jeg læser sagen i Ekstra Bladet, handeler det om - "syge afviste asylansøgere", der er blevet hjemsendt, og heri ligger vist en overset pointe.

Det rejser nemlig spørgsmålet om enhver syg i fremmede, hvor de ikke kan få den behandling mod deres sygdom af forskellige årsager, blot skal rejse til vestlige lande med og kræve asyl for så at forpligte os til at give dem behandling og asyl, for resten af deres liv?

Det lyder helt forfejlet i min optik, at vi skal være forpligtet til dette, - vi kan jo ikke være hele verdens sygehus for alverdens sygdomme og sygdomsramte overalt på kloden - det findes der ikke penge til i nogen statskasse på kloden.

Skal vores egne ældre, svage og syge bøde for den slags opfattelser, bliver der næsten ingen velfærd tilbage til dem, - vel og mærke dem som i sin tid i deres arbejdsliv, var med til at bygge vort velfærdssystem op via deres arbejdskraft og skat som de betalte til velfærden med.

Vist er det rist og tragisk, men det er vel en slags velfærdsorienterede syge asylansøgere, der forsøger at udnytte vort danske velfærdssystem - før noget andet, og det vil være falsk at fornægte dette for at fodre egen misforstået omsorgsgen hos mangen en dansk politiker, på venstrefløjen eller for den sags skyld politisk i midten(RV).

Leo Nygaard, Peter Frost og Peder Bahne anbefalede denne kommentar

Domstolens afgørelser udføres i reelt af ganske få europæere, ofte helt uden forståelse af dommens ødelæggende konsekvenser for unionens millioner borgere. Hvor længe kan (vil) vi lukke øjne og ører for det faktum ? Hvor meget fylder europas demokrati og velfærd i den kontekst ?

Nu må den utilstedelige dame da snart være færdig i politik.

Torben Bruhn Andersen, Karsten Lundsby, Johanna Haas, Eva Schwanenflügel, Søren Bro og Hans Nielsen anbefalede denne kommentar

@Espen
At holde en afgørelse op mod alverdens syge til alle tider, er ren demagogi.

Johanna Haas, Tue Romanow, Frede Jørgensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@ Jagtar P.S. Pudai

Sikke en fin floskel,- men også dyr for samfundet du her fremkommer med, jeg havde hellere set du havde meldt dig som betaler for alle disse "sygdomsbekvemmelige asylansøgere", der er flygtet fra så fjernes steder som Afghanistan eller langt nede i Afrika et sted, - "det nå have været en forfærdende tur, og kostet det hvide ud af øjnene(til menneskesmuglere", med det sikre mål og tomme lommer at komme til Danmark igennem hele Europa, og som flere Europæiske lande heller ikke ville tage imod af samme årsag.

Du vil med dit misforståede omsorgsgen derimod, dømme alle danskere til at være betalere via statskassen - den skat vi alle betaler, for det er så nemt et tage af kassen - så skal man ikke selv betale af egen lomme.

Dit eget demagogi ligger på linje med venstrefløjens udsagn, "vi er et rigt samfund" statskassen betaler, - NEJ, det gør skatteyderne, og ifølge din demagogi er det kun retfærdigt.

Jeg kan have ondt af disse sygdomsramte, men vil ikke lade mig forblænde af dette, når der reelt er tale om bevidste "sygdomsbekvemmeligheds asylansøgere"!

Arh, men det kan jeg godt se nu, når du stiller det op på den måde.
At det var vist lige en lovlig hurtig floskel, jeg fik af panden der.
Så jeg er glad for, du lige fik rettet mig ind. Tak for det..

Eva Schwanenflügel

Alle sager om tvangsudsendelser af alvorligt syge mennesker burde være stillet i bero i samme øjeblik man modtog dommen.
Til jer der åbenbart tror, at alle verdens syge vil søge til Danmark øjeblikkeligt, så snart EMD's dom bliver kendt, tænk jer dog om.. Hvordan skulle de få ressourcer til at benytte sig af menneskesmugling og de strabadserende flugtruter, de såkaldt 'stærke' flygtninge/migranter benytter sig af ? Mange af netop disse svage mennesker befinder sig i lejre, hvor de venter i årevis på at opnå ophold som kvoteflygtninge - men ups, dem vil Danmark heller ikke hjælpe længere !
Det er forsvindende få personer, der har kunnet få humanitær opholdstilladelse - OGSÅ før 2010.
Det har drejet sig om 100-125 årligt. Nu er vi nede på 3..
Så at tro det danske sundhedssystem bryder sammen på grund af disse uendeligt få humanitære opholdstilladelser, er en overdrivelse der bestemt ikke fremmer forståelsen.
Og selvfølgelig skal Danmark overholde menneskerettighederne, ligesom vi skal overholde Geneve konventionen, klimaaftalen fra Paris, miljølovgivningen fra EU, etc. Løber man fra underskrevne aftaler, stempler man sig i bedste fald som upålidelig, i værste fald vil ingen længere overholde aftaler med én.
En sidste detalje: husk at menneskerettighederne også gælder dig og mig, ikke alene flygtninge !

Søren Bro, Hans Nielsen, Torben Bruhn Andersen, Karsten Lundsby, Johanna Haas, Tue Romanow og Kjeld Jensen anbefalede denne kommentar

@ Eva Schwanenflügel

Jeg har ikke læst noget sted der var tale om andet end asylansøgere, og intet om baggrunden herfor i forbindelse med internationale fordelinger.

Ellers er vi vist stort set enige.

til Espen Bøgh og Peder Bahne: Dommen fører - eller burde i hvert fald mindst føre - Danmark tilbage til praksis, som den var før 2010, hvor man så på ansøgers reelle behandlingsmuligheder i hjemlandet. Jeg tillader mig, at citere min egen tidligere kommentar:
"Og ingen behøver at frygte løbske udgifter og mange opholdstilladelser af den grund; også før 2010 skulle man være meget alvorlig syg for at få humanitært ophold. Også den gang var der kun få, der fik det tildelt".
Jeg kan tilføje, at også i praksisnotatet før ændringen i 2010 havde humanitært ophold "undtagelsens karakter." Vi taler her om livstruende fysiske sygdomme eller om så svære psykiske sygdomme, at livet bliver uudholdeligt uden medicinsk og anden behandling. Det var også før 2010 nøje afgrænset, hvilke sygdomme og tilstande, der kunne føre til humanitært ophold.
Der er altså hverken belæg for eller grund til at nære frygt for, at syge mennesker nu vil invadere Danmark med henblik på behandling for deres livstruende sygdom. Sådan var det på ingen måde før praksisændringen i 2010 - og sådan bliver det heller ikke nu, når Danmark med mere end et års forsinkelse ændrer praksis så den er i overensstemmelse med EMD dommen fra dec. 2016.
2.Endelig vil jeg da lige gøre opmærksom på, at dommen er europæisk - og ikke kun får virkning i Danmark. Og at Sverige og Norge var meget hurtige til, at implementere dommen i praksis. Det kan så undre, når Inger Støjberg ved flere lejligheder har talt så varmt om det nordiske samarbejde med sine kolleger, at dette samarbejde åbenbart kun skal gælde ved stramninger - og ikke ved lempelser? Hvorfor har Danmark ikke fulgt sine angiveligt så tætte samarbejdspartnere?
3. Personligt ville jeg være meget mere urolig for, at lade mine børn vokse op i et samfund, hvor meget svært syge asylansøgere blev udvist til den visse død, som man med stramningen i 2010 risikerer, end at lade dem vokse op i et samfund, hvor få livstruende syge asylansøgere uden reelle behandlingsmulighed i hjemlandet bliver tildelt humanitært ophold.
Når vi har råd til at føre udsigtsløse krige i Mellemøsten - og destabilisere samfund, så vi skaber grobund for ISIS og anden ekstremisme, så har vi også råd til at behandle den forsvindende lille del af verdens flygtninge som overhovedet kommer til Danmark humant og værdigt.
4. Et velfærdssamfund uden respekt for menneskets liv og værdighed er intet værd. Det er et brutalt samfund, som brutaliserer sine borgere, selvom de måske får "velfærdsydelser." Det hjælper ikke, hvis de samtidig ydmyges, hånes og mistænkeliggøres. Og det er jo ikke kun på flygtninge- og udlændingeområdet, at dette sker.
"Velfærdssamfundet" er ikke kun et spørgsmål om udgifter og indtægter, men også et spørgsmål om, hvordan vi behandler hinanden, hvordan vi taler til og med hinanden. Hvordan vi omgås hinanden. Hvor stor vores forståelse er for andre mennesker og deres situation. Og det må og skal også være en samfundsopgave, og ikke kun forældrenes, at opdrage børn til at respektere og forstå mennesker, hvis situation er anderledes end deres egen. Og her dumper mange politikere jo med et brag i deres egenskab af samfundets repræsentanter. En af dem, hvor braget er allermest øredøvende højt er Inger Støjberg: vi får se, om ministeren overlever ministeriets / sine egne forsømmelser og eklatante brud på god forvaltningsskik i forbindelse med EMD dommen fra dec. 2016. Jeg håber det ikke.

Os muslimer, jøder, homoseksuelle, pædofile, indvandrere og negre bliver altid skræmte, når vi ser mennesker opdage toget Enig Angst, som holder til afgang.
Hver gang samler lokomotivet masser af kræfter for at kunne trække alle de vogne, der måtte blive nødvendige.
Vi ser dem, der løser billet betale med deres følelse af underlegenhed, vrede og afmagt, og når de sidder i toget føler de sig straks som bedre mennesker sammen med de andre passagerer.
Toget af Enig Angst kører direkte til endestationen, hvor ingen behøver at skulle stå til ansvar for hverken deres holdninger eller handlinger.
Desværre vælger de færreste at stå af undervejs på stationerne Fordom, Mobning og Had.
Til gengæld stiger her flere og flere på toget, lokket af de mange glade og enige mennesker, der fylder vognene med varme råb og slagord, og til sidst ser vi dem ligefrem hænge udenpå toget i flere lag mens det kører, som var det et indisk tog i myldretiden.
Men til sidst kører toget ind i en lang mørk tunnel uden lys for enden.
Og efter dage og nætter i mørke og kulde kører toget Enig Angst til sidst ind i endestationen Den endelige Ondskab.
En flere kilometer tyk klippevæg som aldrig lader sig rokke af de mange påkørsler.

Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Selvfølgelig skal alle her i landet behandles ordentligt, men udviste til (ikke krigsførende) hjemlande må tåle den behandling, deres eget land giver sine borgere.
Vores kultur og sociale systemer kan ikke eksporteres til udlandet.
Jeg tænker eksempeltvis på sagen om den svagt begavede tyrkiske kvinde, der blev udvist til tyrkiet.
Kritikerne fremførte som argument, at kvinden ikke ville få den behandling og støtte i Tyrkiet, som hun ville få her i landet.
At fremhæve "Menneskerettighederne " i den forbindelse, må være en fejlfortolkning.
(jeg kender ikke ordlyden)