Israel bankede i bordet. Og så ændrede Danmark sin støtte til ngo’er i Israel og Palæstina
Mens FN advarer om, at civilsamfundet i Israel og Palæstina er under voldsomt pres, strammer regeringen nu Danmarks civilsamfundsstøtte i området. Der er behov for »strammere og klarere betingelser« til menneskerettighedsorganisationer, der modtager dansk udviklingsbistand i Palæstina og Israel, ligesom at Danmark fremover vil støtte færre organisationer i landene.
Sådan lyder det i en pressemeddelelse, Udenrigsministeriet i al ubemærkethed udsendte kort før jul.
På Israels opfordring iværksatte Udenrigsministeriet i foråret en undersøgelse af de 24 organisationer, Danmark yder bistand til i landene. Den blev indledt dagen efter, Anders Samuelsens (LA) havde holdt møde med Israels premierminister i Jerusalem.
Den israelske regering har siden foråret presset hårdt på for at få Danmark til at genoverveje sin støtte til en række israelske og palæstinensiske menneskerettighedsorganisationer.
»Israel har banket voldsomt i bordet,« fortæller Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen. Israel har været særligt kritiske over for det sekretariat, der har formidlet civilsamfundsstøtte fra Danmark, Holland, Schweiz og Sverige. »Og det er et problem, at Israel ser det som et problem, så nu laver vi rene linjer og ændrer støtten,« siger Michael Aastrup Jensen.
Opkaldt efter terrorist
Få uger efter Udenrigsministeriets indledte undersøgelsen af de 24 organisationer, kom det frem, at en af dem, WATC, havde opkaldt et kvindecenter efter en palæstinensisk terrorist. På den baggrund besluttede udenrigsminister Anders Samuelsen at tilbageholde hele den danske støtte, indtil den »grundige gennemgang« af alle organisationer var afsluttet.
Det er en problematisk udmelding, vurderer professor ved SDU Martin Beck, der har forsket i europæiske landes forhold til Israel og Palæstina.
»Det er en besynderlig form for kollektiv afstraffelse. Én organisation har brudt en aftale, og så bryder Danmark sin aftale med en række andre organisationer, der umiddelbart ikke har gjort noget forkert,« siger Martin Beck.
Schweiz, Holland og Sverige har støttet de samme 24 ngo’er som Danmark. Men ingen af de lande har fundet anledning til at indefryse eller afbryde udviklingsbistand til andre organisationer end WATC.
Fra årsskiftet forlader Danmark samarbejdet, der siden 2005 har været omdrejningspunktet for dansk civilsamfundsstøtte i området.
Israelsk begejstring
I Israel har beslutningen vakt begejstring. Premierminister Benjamin Netanyahu har offentligt takket den danske regering, og informationsminister Gilad Erdan siger i en erklæring, at han opfordrer resten af Europa til »handle med samme moralske ansvarlighed som Danmark«.
På Twitter skrev informationsministeren, at »da vi opdagede, at europæisk bistand gik til palæstinensiske BDS-organisationer med forbindelser til terroristerne i PFLP, krævede vi, at det stoppede. Nu har Danmark skåret ned på donationerne«.
BDS står for ’Boycott, Divest og Sanctions‘ og bruges om kampagnen for boykot og sanktioner rettet mod Israel. Israels primære anke har hele tiden været, at Danmark ydede bistand til organisationer, der støtter BDS-kampagnen.
Kort efter takkede Gilad Erdan i et nyt tweet den israelske ambassade i Danmark for deres gode arbejde i sagen.
Den israelske regering har på intet tidspunkt lagt skjul på bestræbelserne på at presse deres danske kolleger til at genoverveje støtten til civilsamfundet i Israel og Palæstina.
Dagen efter Anders Samuelsen og Benjamin Netanyahus møde i Jerusalem i maj, indviede premierministerens egne folk offentligheden i, hvad de to mænd havde diskuteret. Benjamin Netanyahu havde medbragt en liste med navngivne organisationer, som ifølge Israel ikke burde modtage penge fra Danmark.
Senere bekræftede Benjamin Netanyahu selv over for israelske medier, at han ugen efter mødet med Samuelsen kontaktede Lars Løkke Rasmussen (V) og gentog sin formaning i en »lang« telefonsamtale om emnet. På det tidspunkt havde Udenrigsministeriet allerede indledt en undersøgelse af den danske bistand.
Tvivl om nye krav
Udenrigsministeriet uddyber ikke, hvordan undersøgelsen har »påvist et behov for strammere betingelser for at få del i dansk udviklingsbistand«.
Hverken udenrigsminister Anders Samuelsen eller andre fra ministeriet ønsker at stille op til interview i sagen. Men i en mail til Information oplyser ministeriet, at det drejer sig om vurderinger af »organisationernes samlede relevans, performance og professionalisme«.
Udenrigsministeriets undersøgelse frikender de palæstinensiske og israelske ngo’er for at have forbrudt sig mod de formelle krav, der blev stillet, da Danmark forpligtede sig til at støtte organisationerne. Adspurgt hvordan Danmark forsvarer, at »størstedelen« af den tilbageholdte støtte alligevel ikke vil blive udbetalt, svarer ministeriet i en mail:
»Størstedelen af de danske midler til partnerorganisationer er ikke blevet udbetalt siden beslutningen om fastfrysning af bistanden i juli. De resterende danske midler anvendes til udgifter i forbindelse med den administrative afslutning af programmet og nedlukning af sekretariatet.«
En ortodosk mand tænder lys under den jødiske hanukkah. Danmark har besluttet af fjerne støtte til civilsamfundet i både Israel og Palæstina, til trods for at FN siger, at det er under voldsomt pres i begge lande.
Ministeriet vil altså ikke pege på konkrete årsager til at afbryde den planlagte støtte.
Umiddelbart er der ikke noget, der tyder på, at Udenrigsministeriet fremover vil støtte civilsamfundet i Israel og Palæstina med færre penge, sådan som den israelske regering har udlagt det. Men støtten vil fremover blive delt ud til færre organisationer, som vil være underlagt strengere kontrol. Hvordan betingelserne bliver strammet ligger endnu ikke fast.
Det ligger dog fast, at Danmark afbryder samarbejdet med Holland, Sverige og Schweiz, der hidtil har været omdrejningspunktet for dansk civilsamfundsstøtte i området.
Dansk politik bør være uafhængig
Den danske regering har tilsyneladende ladet sig presse af Israel, vurderer professor Martin Beck.
»Danmarks udviklingspolitik i Palæstina burde principielt være uafhængig af den israelske regering,« siger han.
Israels regering forsøger at presse europæiske regeringer til at afbryde deres støtte til israelske og palæstinensiske civilsamfund, forklarer Martin Beck.
Den partipolitiske opposition til eksempelvis bosættelserne er nemlig stærkt begrænset. Til gengæld er det et relativt stærkt og kritisk civilsamfund, som bliver understøttet af internationale donorer som FN, EU og europæiske lande. Og de organisationer bliver opfattet som en trussel af den israelske regering, forklarer Martin Beck.
»Israel forsøger målrettet at delegitimere civilsamfundsorganisationer. Det gælder også moderate organisationer, der anerkendes af det internationale samfund. Ved at melde ud, at der er behov for strengere kontrol og betingelser over for ngo’er uden noget umiddelbart belæg, risikerer Danmark at bidrage til det voldsomme pres, der er på civilsamfundet i Israel og Palæstina,« vurderer Martin Beck.
FN: Klemt civilsamfund
I 2017 har FN ved flere lejligheder advaret om, at civilsamfundsstøtten i Israel og Palæstina er under voldsomt pres.
Den israelske regering har »indsnævret civilsamfundets handlerum«, konluderede FN’s særlige udsending i de palæstinensiske områder, Michael Lynk, i en rapport tidligere i år. »Menneskerettighedsorganisationer er blevet mødt med obstruktiv lovgivning« og »giftige fordømmelser« fra Israels politiske lederskab, konstaterer Michael Lynk yderligere.
Også det palæstinensiske selvstyre er blevet kritiseret af FN for at forværre vilkårene for et frit og kritisk civilsamfund.
De udenlandsk støttede civilsamfund, der overvejende følger det internationale samfunds kritiske linje over for de israelske bosættere, har længe været en torn i øjet på den israelske regering. Under Netanyahu har Israel imidlertid haft en mere kompromisløs tilgang til de kritiske ngo’er.
Dels har regeringen gennemført særlige love og reguleringer, der udelukkende gælder for organisationer, der støttes af udenlandske regeringer. Dels har ministre i den israelske regering ved flere lejligheder anklaget ellers internationalt anerkendte ngo’er for at være udenlandske agenter eller forrædere.
Leder af FN’s højkommissariat for menneskerettigheder i Palæstina, James Heenan, vurderer, at både Israels regering og det palæstinensiske selvstyre har øget presset på civilsamfundet de senere år.
»Ngo’er bliver anklaget for at være forrædere eller have forbindelser til terrorisme med henblik på at delegitimere dem. Det sker både i Israel og Palæstina. Det begrænser i sidste ende ytrings- og forsamlingsfriheden og sætter civilsamfundet under enormt pres. Også i forhold til deres finansiering,« siger James Heenan til Information.
Danmark ’vakler’ på to ben
Professor ved Roskilde Universitet, Jakob Egholm Feldt, beskriver den danske beslutning som en »meget venskabelig handling over for Israel«.
Danmark havde næppe været så lydhørt, hvis regeringen i Myanmar eller andre lande, Danmark yder udviklingsbistand til civilsamfundet i, havde bedt os genoverveje støtten til konkrete organisationer, indskyder han.
»Men Israel er anderledes. Det er et demokrati, og man kan langt bedre forsvare at indgå i dialog om, hvem og hvordan man støtter,« vurderer Jakob Egholm Feldt. »Og så har der jo været en række uheldige sager omkring nogle af de palæstinensiske organisationer,« indskyder han.
Der er dog ikke tale om et nybrud i Danmarks forhold til Israel, vurderer han. Det forhold har nemlig altid stået på to ben. På den ene side har Danmark været en »nær ven« af Israel. Omvendt har Danmark bakket op om FN’s resolutioner mod Israel og det internationale samfunds bestræbelser på at presse Israel i forbindelse med eksempelvis bosættelserne.
»Officielt er vi gået længere end de øvrige europæiske lande i forhold til udviklingsstøtten. Vi har i hvert fald givet Israel mulighed for at hævde en lille diplomatisk sejr. Men så sent som i sidste uge stemte Danmark imod at anerkende Jerusalem som hovedstad. Så vi vakler fortsat på to ben i forholdet til Israel,« vurderer Jakob Egholm Feldt.
Dansk udviklingspolitik i Israel og Palæstina
Kort før jul besluttede regeringen at skærpe betingelserne for Danmarks civilsamfundsstøtte i Israel og Palæstina og afbryde samarbejdet med en række ngo’er. Beslutningen blev truffet på baggrund af en undersøgelse, Udenrigsministeriet havde indledt på Israels opfordring. Regeringen lægger ikke skjul på, at Israel har lagt massivt pres på Danmark i sagen. Spørgsmålet er, om Danmark har været for imødekommende over for Israels pres. Det undersøger Information i denne serie.
Seneste artikler
Ngo’er i åbent brev: Hvorfor skal baggrunden for den nye danske kurs i Palæstina hemmeligholdes?
30. januar 2018I et åbent brev kritiserer seks danske ngo’er regeringen for manglende åbenhed om baggrunden for, at Danmark afbryder støtten til en række civilsamfundsorganisationer i Palæstina. ’Vi må have slået fast, om det er Israel eller Danmarks regering, der fører dansk udenrigspolitik,’ siger Tim Whyte fra Mellemfolkeligt SamvirkeForskere ’rystede’ over, at danske politikere vil følge Trumps Palæstina-politik
24. januar 2018En uge efter Donald Trumps udmelding om, at USA halverer støtten til FN’s særlige program for palæstinensiske flygtninge, UNRWA, erklærer flere danske partier sig nu klar til at nedlægge programmet helt. Det vil betyde en humanitær katastrofe, mener forskereHerbert Pundik: Katastrofe hvis Danmark afbryder støtten til israelsk civilsamfund
22. januar 2018De israelske menneskerettighedsbevægelser gør et velsignet job, mener Herbert Pundik. De er samfundets nattevægtere i Israel, og det er en katastrofe, hvis Danmark nu afbryder sin støtte. Omvendt findes der ingen ’liljehvide’ ngo’er i Palæstina. Alligevel bør man fortsætte støtten
Mest læste
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
Danmark bør støtte BDS, uafhængigt af hvad Israel mener. Danmark har frihed til at støtte det vi mener er rigtigst og her er BDS en klar modtager. Israel har besat land, ligesom Rusland på Krim. Derfor burde Israel vel sanktioneres tilsvarende. Hvor er forskellen, Samuelsen? (er der sammenfald med udenrigsministerens navn og det israelske lefleri?) Regler for Rusland, som for Israel!
Problemet er ikke kun besættelse, men fordrivelse af den oprindelige befolkning og fratagelse af rettigheder af de få der er blevet tilbage. Derfra kommer flygtninge. Hvis det lykkes Israel, med hjælp fra Trump, at overtage hele Palestina , skal man regne med at alle palestinæser skal ud.
DF regerer, Samuelsen følger trop
Det er sinpelthen så skammeligt at sådan et land der åbent undertrykker en tredjedel af sin befolkning kan presse Danmark til noget som helst. Det beviser bare nødvendigheden af en aktiv EU-udenrigspolitik der kan presse lande som Israel til at overholde international ret.
@ Touhami Bennour
Det israelske lederskab sigter næppe efter en regelret etnisk udrensning af palæstinenserne i de besatte områder. Det ville vække alt for stærke mindelser om forrige århundredes forbrydelser mod de europæiske jøder. Det ser i stedet ud til, at strategien går ud på stille og roligt at annektere mere og mere land og at gøre livet så surt og besværligt for palæstinenserne, at de til sidst vælger at flytte 'frivilligt'.
Olaf du rammer helt rigtigt. Det er en helt klar taktik som USA også bifalder i det her tilfælde.
Altså - så har staten Israel faktisk fordrevet palæstinensere fra deres hjemland.
I 1947 boede der 1,3 millioner arabere i Palæstina. I slutningen af 1948 var to tredjedele af befolkningen drevet på flugt, og har levet i flygtningelejre i de sidste 40 år. Og efter krigen i 1966 er flere kommet til. Således er der nu 59 "anerkendte" flygtningelejres i Jordan, Libanon, Syrien, Vestbredden og Gaza-striben.
Ingen etablerede partier i Israel var dengang imod fordrivelsen af palæstinenserne. Heller ikke i dag taler disse israelske partiet for palæstinensernes ret til at vende tilbage til deres hjembyer i Jaffa, Haifa, Galilæa og Lydda.
I dag lever mere end halvdelen af alle palæstinensere som statsløse, dvs. mangler statsborgerskab i noget land.
Olaf Tehrani
Fordrivelse sker hverdag, hvor bygger man bosættelser, på jord der tilhørte palestiniæser, som landbrugsjord eller beboelser. Israel er for Jøder, den skal være en jødisk stat. At gøre palestinæserne surt og besværligt for dem er bedre end at gå. Det gør palestinæsere i selve Israel, mange af dem holder stand og siger: vi flytter aldrig. Netanyahou kræver at palestinæser accepterer at det her er en jødisk stat. Og de har ikke acceptere det, men med hjælp fra bl.andet Trump kan de gøre det til kun en jødisk stat. Israel holder hele verden som gidsel, og hvis nogen siger imod er han "antisemit". Det er en "Evig lov". Normalt er bosættelser palæstinænsere fordi de ligger på vestbreden, men de er styret fra Israel. Jeg har læst at Qatar siger det samme, "bosættelser tilhører vestbreden".
Fortsættelse: Man kan heller ikke "konverterer til jødedom", fordi de kræves at have en jødisk mor, og det kan man ikke bare finde den.
Lidt trist Danmarks i egen optik bedste udenrigsminister ikke kan gøre det bedre end som så, nej AS er ikke en god udenrigsminister, hans handlinger her må vække bekymring. Hvad bliver det næste?
Israel er ikke et demokrati.
Israels pression bla overfor Dk, men også virksomheder og ceo's, bygger på trusler af økonomisk karakter. Vi må erkende at Israels og dens international netværk er magtfuldt og samtidtig skræmmende for mindre landes suverænitet ift udenrigspolitik.
"havde opkaldt et kvindecenter efter en palæstinensisk terrorist." Der skal da stå det hun er: frihedskæmper. Det klæder ikke Inf., at acceptere israelernes begreber.
Men ellers - atter viser DK at vi følger USA's politik i Mellemøsten p afgørende punkter At Dk stemte imod i FN at gøre Jerusalem til landets hovedstad, hænger sammen med, at det er EU, der stemmer for os, og det ville trods alt næppe være forventeligt, at DK ville gå imod EU.
Beslutningen om at ophør med at støtte ngo'erne har større rækkevidde, end afstemningen i FN.
Det er rigtig godt, at Danmark viser vej, når sagens rette sammenhæng bliver fortalt fra Israel til regeringen. Hvor hårdt der er slået i bordet er nok svært at måle og hvordan, det er nok mere fornuftige argumenter der har talt. Så er udenrigsminister Samuelsen alligevel ikke så ringe endda. Og gid Danmarks ageren kan få følge af mange flere lande. Og så kan man have det lønlige nytårsønske (kan man komme med nytårsønsker så sent som den 2. januar?), at det det ikke kun er i Israel demokratiet eksisterer; men at det breder sig ud over hele Mellemøsten.
@ Arne Lund,
Hvad er egentlig forskellen på en terrorist og en person, der kæmper for sit lands og sit folks frihed?
I mine øjne var Dalāl al-Muɣrabī både en simpel morder - præcis som mange israelere. Men samtidig var hun også en stor frihedskæmper, der faktisk bør hædres, fordi hun gjorde noget i stedet for passivitet.
Danske frihedskæmpere var således terrorister for den danske regering, da Danmark igen i 1943 valgte en udpræget tyskvenlig regering.
Man kan altså ikke være begge dele. Uagtet sympati for den sag hun kæmper for så forsvinder betegnelsen frihedskæmper som en dug for solen ligeså snart der bliver krummet ét hår på en uskyldig civil's hoved - vel at mærke hvis det er intenderet og det var det i 1978 - 38 døde, heraf 13 børn. Så nul heltestatus til hende og ned i historiens arkiv som den massemorder hun var.
Selvfølgelig kan man være begge dele - det afhænger af øjnene der ser.
Ellers måtte vi jo også konsekvent kalde danske soldater i Afghanistan for massemordere og terrorister - da de uden skyggen af tvivl har krummet mange hår, og det der er langt værre, på mange uskyldige civile og børn.
Denne er kun starten. Den israelske regering sætter 128mill + 128 donerede mill af til en “task force”som skal bekæmpe BDS. https://www.ynetnews.com/articles/0,7340,L-5063599,00.html
Da Lorde fortrød, og ikke ville spille i Israel, resulterede det i en helsides annonce i Washington Post, hvor hun og New Zealand fremstilles som ligeglade med konflikten i Syrien. Billede i brune nuancer med døde børn og ruiner omringer sangerinden, og fortæller om hende og New Zealand skrubelløshed. Jo, vi kan forvente en agresiv kampagne imod personer og lande som modsætter sig landets agresive fremfærd i de ulovligt besatte områder.
BDS beder om tre ting. Lige rettigheder, stop besættelsen og retten at komme tilbage til deres land og hjem(med visse begrænsninger).
Facebook er også blevet truet med at blive lukket i Israel, hvis de ikke slutter de ad den israelske regering udpegede kontoer, hvilket de har efterkommet. Pay-pal er blevet nægtet adgang til de besatte områder, hvilket gør det svært for Palestinenserne at drive erhverv, for ikke at tale om alle de tjeckpoint som er mellem Palestinesiske enklaver, hvor de aldrig ved hvornår eller om de kommer igennem.
Selv Googles logaritmer favoriserer Israel, hvis man søger på en Israel kritisk artikel om en begivenhed i de besatte områder.
Det undre ikke hvis man følger den agresive diskurs som har har fået frit løb i Knesset fra de højreekstremister som Netanyahu lukker ind i regeringen for at undgå en sag om korruption(ingen medier fortæller om de daglige stor protester imod Nethanyahu). De vil have alle Palestinensere væk, helst hurtigt og med alle midler.
I kontrast hertil, er der også små israelske ngo’er som langsomt vokser. De arbejder for sameksistens og imod brutaliteten på Vestbredden. Men de har brug for al den støtte de kan få, for nye love bliver løbende sat i værk for at gøre livet svært for dem.
Det er sørgelig at rigtig mange her på siden, åbenbart ikke af læst på deres historie....
fx Peter Beck-Lauritzen som sidestiller Krim og "besat land" hvor det så er. Jeg gætter på at Peter mener Vestbredden eller Golan. Her kunne lidt historielæsning være på sin plads. Vestbredden blev erobret fra Jordan i 1967 efter Jordan angreb Israel. Golan blev erobret i 1973 efter Syrien angreb Israel.
Den arabiske befolkning i Israel har både stemmeret og medlemmer i det er svarer til folketinget i Israel, der er der ikke mange undertrykte befolkninger der har. Slet ikke i resten af den arabiske verden.
I glemmer, at Israel er et demokratisk land på linje med Danmark og at alle institutioner, domstole, politi og de folkevalgte virker som i Danmark, det i støtter er despoter og styre som Hamas - kan det overhovedet forsvares når vi er demokrater? Kritiser Israel som Danmark kan kritiseres, når noget ikke er i orden, men at en kritik af et demokratisk land betyder støtte til diktatur, der hører min logik op.
Hvad angår navne, er der i Israel masser af gader og pladser opkaldt efter terrorister fra f.eks. Irgun, Stern og Lehi. En af dem som har fået æren dræbte Britiske lord Moyne ved et angreb i Cairo. I 1955 sprængte de ligeledes det amerikanske og britiske bibliotek i luften, og er også hædret med at på opkaldt steder efter sig.
Da Palestinenserne opkaldte en gade efter Arafat, slog Netanyahu hårdt ned.
Israel er skyldig i en af efterkrigstidens største forbrydelser mod enkeltindivider og mod et helt folk. Det kan ikke bortforklares, det kan ikke spinnes til noget andet, det er simpelt rovmord. Og set i historiens iskolde lys en ufattelig fortsættelse af hitlers forbrydelser mod det jødiske folk. Hvordan det menneskelige kollektiv kan og skal udrede den redelighed, er der mange gode ideer til men kun een retfærdig : at give det palæstinensiske folk deres ejendom og rettigheder tilbage. Hvor og i hvilket land der så kan være plads til jøderne må komme i anden række. Israel og dets støtter opfører sig aldeles uantageligt, deres adfærd er uanset synsvinkel en skammelig svinestreg, som historien vil dømme hårdt. Muligheden for at komme konstruktivt videre og for tilgivelse af denne forbrydelse er stadig til stede i det palæstinensiske tilbud om en tostatsløsning, som er generøst.
Dansk udenrigspolitik i forhold til Israel har altid været medløbende. Gerne lidt trodsigt, men i sidste ende altid 100 % på deres siden.
Siden Anders Fogh fik os i seng med Bush-administrationen i nullerne har vi siden altid været på de stærkeste siden. Vi har kunnet være med i krig med relativt få soldater og det har ændret hele vores selvopfattelse. Nu ser vi verden fra en militær synsvinkel. Skal vi gå ind i Syrien/Libyen osv. er diskussioner vi seriøst fører. Ikke pga. vores eventuelle bidrag på 300 soldater, men pga. USAs 100.000. Vi bestemmer i verden i dag.
Derfor synes regeringen heller ikke at vi skal støtte små organisationer med penge. Vi fører ikke udenrigs- og sikkerhedspolitik med blød magt længere. Vi gør det desværre på den hårde måde.
Det er på tide at venstrefløjen står op mod dette nye skifte i udenrigspolitikken. Som det første: Vi må på gaden igen. Vi må demonstrere.
Jørgen Kauling at kalde Israel et demokrati er en fornærmelse mod demokratiet og definitionen skal i bedste fald omskrives for at inkludere det der foregår i Israel i dag. Israel er en besættelsesmagt der ser stort på international lov, Folkeretten med videre og er ligeglad med andre landes meninger (på nær USAs).
Den måde de underminerer mulighederne for en Palæstinensisk stat er uforskammelig og grænser til statsterror.
Man ikke reducerer "demokrati" til valg. Det er valg i dag i næsten alle lande (Rusland, de fleste arabiske lande, også i golf området kommer snart. Demokratiet skal også være frit og garantirer ejendom til mennesker; hvordan kan det kaldes demokrati i Israel når palestinæsisk ejendom er krænket og ikke anerkend, konfiskeret, ødelagdt. Der er altså ikke lighed men diskrimination i Israel.
Lad os tage en ting af gangen.
Der er holdningen, Israel er ikke en demokratisk stat, og så er der holdningen Israel er en demokratisk stat. Fra at vi blot hver især skriver det ene synspunkt eller synspunkt, er der så ikke en, der mener Israel ikke er en demokratisk stat, der kunne have den ulejlighed at fortælle, hvor Israel fejler i at være en demokratisk stat.
Jørgen. Den udlægning af historie du fortæller har været fortalt længe. Den holder ikke længere. Ældre soldater og generaler er begyndt at tale på deres gamle dage, fordi de ikke bryder sig om det Israel de ser i dag(mest pga mange russere og de arabiske jøder). Historiker, som siden frigivelse af israelske-britiske dokumenter i start 80’erne undersøger militære arkiver og breve, og viser derfor et helt andet billede. I 1948 3/4 mill jaget på flugt, landsbyer brændt, mænd!kvinde og børn skudt. i skolen lærer de at Palestinenserne bare flygtede selv.
1967 var en angrebskrig. Israel så en mulighed for at erobre det hele og tog den.
Diskursen i Israel i dag blandt akademikere er så meget mere hvad der skete, da ingen kan skyde beviserne ned, men hvordan det moralsk kan forsvares. En voksende skare af israelske og jødiske historiker fortæller om deres fund i forelæsninger, bøger, i medier mm. F.eks Avin Shilm, Ilian Pappe, shima Flapan(-1987), Shlomo Sand, eller barn og barnebarn til de første generaler i Israel, Miko Peled.
Israelsk demokrati er en nøje kultiveret illusion - som dog kun overbeviser de dummeste af de dumme.
Fra enhver saglig og seriøs betragtning er Israel en apartheid-stat, hvor store dele af befolkningen, står uden rettigheder eller indflydelse, og i øvrigt er udsat for systematisk undertrykkelse fra staten, militæret og flere civile organisationer - der fungerer med stor straffrihed.
Israel er dertil en militaristisk erobringsstat, der forsøger at udvide sit territorium og sin regionale magt, ved militære kampagner og systematisk terror mod befolkningen i resten af Palæstina samt i flere nabolande.
Israel er en skamplet på hele den civiliserede og demokratiske verden og enhver ambition herom.
Javel, Israel er formelt set - og modsat alle sine arabiske naboer - et demokrati, men jeg har svært ved at se, at det legitimerer den israelske stats fremfærd overfor palæstinenserne og den palæstinensiske sag. De fortsatte bosættelser på Vestbredden ligner til forveksling tyveri ved højlys dag og har et omfang, der gør enhver snak om en to-stats-løsning illusorisk. Vestbredden er reelt et usammenhængende kludetæppe af palæstinensiske selvstyreområder og jødiske bosættelser og dermed har Israel de facto undermineret alle forestillinger om en suveræn palæstinensisk stat.
Erik. Israel er en demokratisk stat for jøder. At alle i Israel har stemmeret og kan stille op i Knesset er meningsløst hvis de ikke har samme adgang til goder og økonomiske resourcer fra staten. (Eksempelvis får arabiske og blander skoler 1/3 af det de jødiske skoler får, der bliver stort set ikke brugt midler på renovering, renovation og infrastruktur i områder beboet af israelske Palestinensere, værende muslimer eller kristne).
Socialt og kulturelt får teatre, musikskoler mm konstant minimeret tilskud, sammenlignet med jødiske kulturinstitutioner. Der bliver ikke bygget nye boliger til palestineser, mens det vælter op med boliger kun til jøder.
Ingen har israelsk nationalitet. Israel udsteder kun statsborgerskab, hvor dit religiøse tilhørsforhold skal stå, hvilket gør nemt at vælge folk fra og til.
Slutteligt kan man sige at et demokrati et et land som følger FN og dermed verden landes love, Ved i 50 år at have millioner under bættelse, herunder nægter børn fra Gaza udgang til behandling af f.eks. dødelige sygdomme, så de omkommer, er ikke et kendetegn for en demokratisk stat.
Mikkel Rytzel:
Om man er terrorist eller frihedskæmper afhænger ikke af øjnene der ser - det vil jo være en relativistisk falliterklæring.
Hvis danske soldater har dræbt civile i Afghanistan med overlæg (det sidste er vigtigt) så forklar mig hvorfor disse ikke er blevet retsfofulgt.
René Arestrup
"Modsat alle de arabiske stater". Du skal læse den nye forfatning i Tunesien( et demokratisk, rigtig, forfatning) . Altså verden er i bevægelse og sker altid nyt, eller du skal gå en tur til Tunesien og se det selv. Det er mere frit end i danmark nu. Men den gamle system skal nedlægges for at det bliver bedre. Mehdi B. Kacem (filosof og har været diskutert her) siger den 21 århundret hører til arabisk forår. Så hvis du skal ikke være en fra 60 erne, se hvad det sker i den 21 århundert.
@Touhami Bennour
Nu skrev jeg faktisk 'arabiske naboer' og hentydede altså til Ægypten, Jordan, Syrien og Libanon, hvoraf det formentlig kun er sidstnævnte, der har en form for demokrati.
Mogens Bluhme Nielsen,
Den har du vidst ikke tænkt helt igennem.
Da staten Israel blev dannet, skete det med Eleanor Roosevelt som primus motor i FN.
USA ønskede, at jøderne fik et hjemland igen, efter flere tusind års landflygtighed.
Men derefter skete landflygtigheden af pælestinenserne.
Man spørger sig selv, hvorfor giver Gud rettigheder til at forflytte arabere fra deres gårde og hjemsteder ?
Kan Gud give boligrettigheder ?
Og hvorfor skulle Gud egentlig sige, at et menneske var mere værdigt end et andet ?
Jeg billigede selv voteringen.
Men forudså ikke problemerne.
Med FNs vurderinger in mente angående civilsamfundsorganisationers stadigt mere indskrænkede råderum i såvel Israel som de palæstinensiske selvstyreområder er det fuldstændigt uforståeligt, at Danmark handler som vi gør. Jeg ville ønske, at vi lyttede mere til FN's anbefalinger og vurderinger i dette anliggende - og i andre sammenhænge også.
Finder det umiddelbart besynderligt, at Dannark vil trække sig fra samarbejdet med Holland, Sverige og Schweiz og savner en begrundelse?
der er mange følelser involveret og meninger, der bygger herpå, men desværre ikke mange kensgerninger. Jeg fristes til at citere Bertrand Russell, problemet med verden er at de dumme er så skråsikre imens de kloge er fulde af tvivl.
Hans Martens,
Måske problemet er at ingen handler?
Undskyld, jeg er lidt tung i det. Vil det sige at vores kompetente udenrigsminister støtter en besættelsesmagt?
Sus Johnsen
Jeg har læst dine indlæg, og vi kan sagtens blive enige om den højredrejning, der er sket i Israel kunne godt tage et sving til venstre uden skade, men derfra ikke at anerkende Israel som en demokratisk stat, er godt en voldsom mundfuld, som jeg godt nok ikke kan sluge.
Erik. Problemet i Israel er jo at demokratiet er forbeholdt jøder i sin fulde udstrækning. Det er en rangorden hvor muslimer og kristne er nederst på stigen og ikke kan nyde demonratiets fulde rettigheder. Derfor har Israel ikke demokrati! Det er egebligt ret simpelt. Demokrati er lige rettigheder for alle og det har Israel ikke. Langt fra faktisk.
Mellemøsten er en "rodebutik" præget af borgerkrig, sekterisk vold, enevældige herskere, krig mod og mellem forskellige religioner, flygtningelejre , sult i visse områder, undertrykkelse, krænkelse af menneskerettigheder, terror og meget andet skidt.
Bare det at holde "låget på" og forebygge (yderligere) eksplosioner er en succes.
Iøvrigt tror jeg ikke , at Israel kan presse hverken Danmark eller andre europæisle lande til noget som helst - Israel har hverken olie eller andet, som kan få europæiske lande/EU til at "makke ret".
Danmark har altså helt frivilligt valgt at følge Israel i denne sag - sådan er det bare.
Robert sjovt at du siger det ligesom udenrigsministeren indrømmer at de har lagt pres på Danmark.
Kære Tina Larsen. (kl 19.00)
Synes du det lyder troværdigt, at Israel er istand til at "presse" Danmark ???? Hvad skulle det land kunne "presse" os med ????
Er det mon ikke snarere vores udenrigsminister, der bare lader munden løbe uden at tænke ????
Hvis vores udenrigsminister bare havde sagt "nå, jeg er ligeglad" - hvad ville Israel så kunne have gjort ????
Jamen det er såmænd hans egne ord så det må regerigen jo redegøre for. Det er vel ikke mit ansvar at informere dig. Vent og se hvad de siger i medierne eller ring til regeringen hvis du ikke kan vente!
Udfører Israel undergravende aktivitet her i Danmark!? Mig bekendt er der ingen nationer, der i den grad nedsætter organer i fremmede lande til direkte at blande sig i politiske anliggender. Proceduren er normalt på ambassadeniveau i al ydmyghed.
Måske en del af betalingen til df/søren espersen, som har nære familiære bånd til israel, og som forsvarer israel i en grad, at han slet ikke anerkender palæstina eller dets folks rettigheder. Som godt nok ikke er eller har været en stat, som vi normalt ser det, men har været organiseret som et stammesamfund med udspring i beduin/ørkenfolk. Til oplysning for søren espersen, er jeg i besiddelse af et gammelt dansk skolekort, hvorpå palæstina er indtegnet.
At hævde, at israel tilhører jøderne, er således historieforfalskning, hvis eneste verificering befinder sig i jødernes egne tekster. Og mht hvilke fordele israels støtter ser, må der være tale om en kombination af jødernes religiøse vanvid bakket op af deres store pengetanke - her har verdenssamfundet historisk lagt i ovnen til sig selv, i og med jøderne blev frataget retten til at eje jord og dermed blev pengemagnater i stedet - og usa's ønske om at være tilstede i området, lige midt i araberland.
Hvor klog den strategi er, vil jeg overlade til andre at vurdere. Jeg synes, at det er megalomant vanvid, vi er ofre for. Find dog et sted i midtvesten til jeres venner. Hvis de ikke har jerusalem i deres hjerter, er der alligevel kun tale om geopolitik indhyllet i religiøst hykleri.
Randi du burde skrive en blog. Jeg kunne også sagtens forestille mig at Søren Espersen er blandt de der har bragt det her op på højeste niveau.
Tina, jeg synes det er både hyggeligt, inspirerende, udfordrende og informativt at skrive her.
Jeg har diskuteret (kort) med en israeler, der meget belejligt mente at fordrivelsen af palæstinensere, ikke var fordrivelse, men at de selv valgte at forlade deres hjem. Ligesom at Gazas befolkning demokratisk har valgt Hamas og derfor selv er skyld i tragedierne.
Det er meget trist, at denne historie ikke får en ende.
Sider