Israel bankede i bordet. Og så ændrede Danmark sin støtte til ngo’er i Israel og Palæstina

Mens FN advarer om, at civilsamfundet i Israel og Palæstina er under voldsomt pres, strammer regeringen nu Danmarks civilsamfundsstøtte i området. Der er behov for »strammere og klarere betingelser« til menneskerettighedsorganisationer, der modtager dansk udviklingsbistand i Palæstina og Israel, ligesom at Danmark fremover vil støtte færre organisationer i landene.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse, Udenrigsministeriet i al ubemærkethed udsendte kort før jul.

På Israels opfordring iværksatte Udenrigsministeriet i foråret en undersøgelse af de 24 organisationer, Danmark yder bistand til i landene. Den blev indledt dagen efter, Anders Samuelsens (LA) havde holdt møde med Israels premierminister i Jerusalem.

Den israelske regering har siden foråret presset hårdt på for at få Danmark til at genoverveje sin støtte til en række israelske og palæstinensiske menneskerettighedsorganisationer.

»Israel har banket voldsomt i bordet,« fortæller Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen. Israel har været særligt kritiske over for det sekretariat, der har formidlet civilsamfundsstøtte fra Danmark, Holland, Schweiz og Sverige. »Og det er et problem, at Israel ser det som et problem, så nu laver vi rene linjer og ændrer støtten,« siger Michael Aastrup Jensen.

Opkaldt efter terrorist

Få uger efter Udenrigsministeriets indledte undersøgelsen af de 24 organisationer, kom det frem, at en af dem, WATC, havde opkaldt et kvindecenter efter en palæstinensisk terrorist. På den baggrund besluttede udenrigsminister Anders Samuelsen at tilbageholde hele den danske støtte, indtil den »grundige gennemgang« af alle organisationer var afsluttet.

Det er en problematisk udmelding, vurderer professor ved SDU Martin Beck, der har forsket i europæiske landes forhold til Israel og Palæstina.

»Det er en besynderlig form for kollektiv afstraffelse. Én organisation har brudt en aftale, og så bryder Danmark sin aftale med en række andre organisationer, der umiddelbart ikke har gjort noget forkert,« siger Martin Beck.

Schweiz, Holland og Sverige har støttet de samme 24 ngo’er som Danmark. Men ingen af de lande har fundet anledning til at indefryse eller afbryde udviklingsbistand til andre organisationer end WATC.

Fra årsskiftet forlader Danmark samarbejdet, der siden 2005 har været omdrejningspunktet for dansk civilsamfundsstøtte i området.

Israelsk begejstring

I Israel har beslutningen vakt begejstring. Premierminister Benjamin Netanyahu har offentligt takket den danske regering, og informationsminister Gilad Erdan siger i en erklæring, at han opfordrer resten af Europa til »handle med samme moralske ansvarlighed som Danmark«.

På Twitter skrev informationsministeren, at »da vi opdagede, at europæisk bistand gik til palæstinensiske BDS-organisationer med forbindelser til terroristerne i PFLP, krævede vi, at det stoppede. Nu har Danmark skåret ned på donationerne«.

BDS står for ’Boycott, Divest og Sanctions‘ og bruges om kampagnen for boykot og sanktioner rettet mod Israel. Israels primære anke har hele tiden været, at Danmark ydede bistand til organisationer, der støtter BDS-kampagnen.

Kort efter takkede Gilad Erdan i et nyt tweet den israelske ambassade i Danmark for deres gode arbejde i sagen.

Den israelske regering har på intet tidspunkt lagt skjul på bestræbelserne på at presse deres danske kolleger til at genoverveje støtten til civilsamfundet i Israel og Palæstina.

Dagen efter Anders Samuelsen og Benjamin Netanyahus møde i Jerusalem i maj, indviede premierministerens egne folk offentligheden i, hvad de to mænd havde diskuteret. Benjamin Netanyahu havde medbragt en liste med navngivne organisationer, som ifølge Israel ikke burde modtage penge fra Danmark.

Senere bekræftede Benjamin Netanyahu selv over for israelske medier, at han ugen efter mødet med Samuelsen kontaktede Lars Løkke Rasmussen (V) og gentog sin formaning i en »lang« telefonsamtale om emnet. På det tidspunkt havde Udenrigsministeriet allerede indledt en undersøgelse af den danske bistand.

Tvivl om nye krav

Udenrigsministeriet uddyber ikke, hvordan undersøgelsen har »påvist et behov for strammere betingelser for at få del i dansk udviklingsbistand«.

Hverken udenrigsminister Anders Samuelsen eller andre fra ministeriet ønsker at stille op til interview i sagen. Men i en mail til Information oplyser ministeriet, at det drejer sig om vurderinger af »organisationernes samlede relevans, performance og professionalisme«.

Udenrigsministeriets undersøgelse frikender de palæstinensiske og israelske ngo’er for at have forbrudt sig mod de formelle krav, der blev stillet, da Danmark forpligtede sig til at støtte organisationerne. Adspurgt hvordan Danmark forsvarer, at »størstedelen« af den tilbageholdte støtte alligevel ikke vil blive udbetalt, svarer ministeriet i en mail:

»Størstedelen af de danske midler til partnerorganisationer er ikke blevet udbetalt siden beslutningen om fastfrysning af bistanden i juli. De resterende danske midler anvendes til udgifter i forbindelse med den administrative afslutning af programmet og nedlukning af sekretariatet.«

En ortodosk mand tænder lys under den jødiske hanukkah. Danmark har besluttet af fjerne støtte til civilsamfundet i både Israel og Palæstina, til trods for at FN siger, at det er under voldsomt pres i begge lande.

Ariel Schalit

Ministeriet vil altså ikke pege på konkrete årsager til at afbryde den planlagte støtte.

Umiddelbart er der ikke noget, der tyder på, at Udenrigsministeriet fremover vil støtte civilsamfundet i Israel og Palæstina med færre penge, sådan som den israelske regering har udlagt det. Men støtten vil fremover blive delt ud til færre organisationer, som vil være underlagt strengere kontrol. Hvordan betingelserne bliver strammet ligger endnu ikke fast.

Det ligger dog fast, at Danmark afbryder samarbejdet med Holland, Sverige og Schweiz, der hidtil har været omdrejningspunktet for dansk civilsamfundsstøtte i området.

Dansk politik bør være uafhængig

Den danske regering har tilsyneladende ladet sig presse af Israel, vurderer professor Martin Beck.

»Danmarks udviklingspolitik i Palæstina burde principielt være uafhængig af den israelske regering,« siger han.

Israels regering forsøger at presse europæiske regeringer til at afbryde deres støtte til israelske og palæstinensiske civilsamfund, forklarer Martin Beck.

Den partipolitiske opposition til eksempelvis bosættelserne er nemlig stærkt begrænset. Til gengæld er det et relativt stærkt og kritisk civilsamfund, som bliver understøttet af internationale donorer som FN, EU og europæiske lande. Og de organisationer bliver opfattet som en trussel af den israelske regering, forklarer Martin Beck.

»Israel forsøger målrettet at delegitimere civilsamfundsorganisationer. Det gælder også moderate organisationer, der anerkendes af det internationale samfund. Ved at melde ud, at der er behov for strengere kontrol og betingelser over for ngo’er uden noget umiddelbart belæg, risikerer Danmark at bidrage til det voldsomme pres, der er på civilsamfundet i Israel og Palæstina,« vurderer Martin Beck.

FN: Klemt civilsamfund

I 2017 har FN ved flere lejligheder advaret om, at civilsamfundsstøtten i Israel og Palæstina er under voldsomt pres.

Den israelske regering har »indsnævret civilsamfundets handlerum«, konluderede FN’s særlige udsending i de palæstinensiske områder, Michael Lynk, i en rapport tidligere i år. »Menneskerettighedsorganisationer er blevet mødt med obstruktiv lovgivning« og »giftige fordømmelser« fra Israels politiske lederskab, konstaterer Michael Lynk yderligere.

Også det palæstinensiske selvstyre er blevet kritiseret af FN for at forværre vilkårene for et frit og kritisk civilsamfund.

De udenlandsk støttede civilsamfund, der overvejende følger det internationale samfunds kritiske linje over for de israelske bosættere, har længe været en torn i øjet på den israelske regering. Under Netanyahu har Israel imidlertid haft en mere kompromisløs tilgang til de kritiske ngo’er.

Dels har regeringen gennemført særlige love og reguleringer, der udelukkende gælder for organisationer, der støttes af udenlandske regeringer. Dels har ministre i den israelske regering ved flere lejligheder anklaget ellers internationalt anerkendte ngo’er for at være udenlandske agenter eller forrædere.

Leder af FN’s højkommissariat for menneskerettigheder i Palæstina, James Heenan, vurderer, at både Israels regering og det palæstinensiske selvstyre har øget presset på civilsamfundet de senere år.

»Ngo’er bliver anklaget for at være forrædere eller have forbindelser til terrorisme med henblik på at delegitimere dem. Det sker både i Israel og Palæstina. Det begrænser i sidste ende ytrings- og forsamlingsfriheden og sætter civilsamfundet under enormt pres. Også i forhold til deres finansiering,« siger James Heenan til Information.

Danmark ’vakler’ på to ben

Professor ved Roskilde Universitet, Jakob Egholm Feldt, beskriver den danske beslutning som en »meget venskabelig handling over for Israel«.

Danmark havde næppe været så lydhørt, hvis regeringen i Myanmar eller andre lande, Danmark yder udviklingsbistand til civilsamfundet i, havde bedt os genoverveje støtten til konkrete organisationer, indskyder han.

»Men Israel er anderledes. Det er et demokrati, og man kan langt bedre forsvare at indgå i dialog om, hvem og hvordan man støtter,« vurderer Jakob Egholm Feldt. »Og så har der jo været en række uheldige sager omkring nogle af de palæstinensiske organisationer,« indskyder han.

Der er dog ikke tale om et nybrud i Danmarks forhold til Israel, vurderer han. Det forhold har nemlig altid stået på to ben. På den ene side har Danmark været en »nær ven« af Israel. Omvendt har Danmark bakket op om FN’s resolutioner mod Israel og det internationale samfunds bestræbelser på at presse Israel i forbindelse med eksempelvis bosættelserne.

»Officielt er vi gået længere end de øvrige europæiske lande i forhold til udviklingsstøtten. Vi har i hvert fald givet Israel mulighed for at hævde en lille diplomatisk sejr. Men så sent som i sidste uge stemte Danmark imod at anerkende Jerusalem som hovedstad. Så vi vakler fortsat på to ben i forholdet til Israel,« vurderer Jakob Egholm Feldt.