Læsetid: 5 min.

’Jeg kan ikke forstå præmissen om, at de skulle have misforstået dommen’

Det er ikke vanskeligt at forstå, at Danmark må ændre praksis som følge af den såkaldte Paposhvili-dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Tværtimod er det vanskeligt at forstå, hvordan Udlændinge- og Integrationsministeriet skulle kunne komme frem til nogen anden konklusion, vurderer juridiske eksperter
Inger Støjbergs embedsmænd misforstod dommen. De vurderede, at den ingen betydning havde for den danske praksis, og så skulle der gå helt frem til dagene mellem jul og nytår, før de opdagede fejlen

Inger Støjbergs embedsmænd misforstod dommen. De vurderede, at den ingen betydning havde for den danske praksis, og så skulle der gå helt frem til dagene mellem jul og nytår, før de opdagede fejlen

Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix

17. januar 2018

Meget gik galt, da Udlændinge- og Integrationsministeriet skulle reagere på en dom afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i december 2016.

Ministeriet har nu erkendt, at Danmark som følge af dommen er nødsaget til at lempe på reglerne for tildeling af humanitære opholdstilladelser til alvorligt syge udlændinge. Men det var først i januar 2018, over et år efter dommen faldt, at ministeriet nåede frem til den erkendelse.

I første omgang skete der det, som ikke må ske: Det relevante fagkontor i ministeriet opdagede ganske enkelt ikke, at der var faldet en vigtig principiel dom ved domstolen i Strasbourg, hvis praksis dansk lov ellers pålægger ministeriet at følge. Det forklarede udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg ved et samråd om sagen sidste uge i Folketinget.

I marts 2017 blev embedsmændene i kontoret dog gjort opmærksom på dommen af en embedsmand i Justitsministeriet. Men så gik det galt igen, lød Inger Støjbergs forklaring: Hendes embedsmænd misforstod simpelthen dommen. De vurderede, at den ingen betydning havde for den danske praksis, og så skulle der gå helt frem til dagene mellem jul og nytår, før de opdagede fejlen.

Inger Støjbergs embedsmænd misforstod dommen. De vurderede, at den ingen betydning havde for den danske praksis, og så skulle der gå helt frem til dagene mellem jul og nytår, før de opdagede fejlen.
Læs også

Forklaringen friholder ministeren selv og hendes topembedsmænd for alt andet end deres objektive ansvar for, hvad der foregår i deres forvaltning. Den er simpel og giver umiddelbart mening. Men for fagfolk er den samtidig vanskelig at følge. Information har talt med fire af slagsen, og i dag sidder de alle tilbage med en undren over forklaringen fra ministeren

De forstår kort og godt ikke, at fagkontorets embedsmænd, der netop beskæftiger sig med det retlige grundlag for humanitære opholdstilladelser, skulle kunne have fejlfortolket dommen. Dommen er nemlig ganske enkel at forstå, siger de, når det drejer sig om dét, der er det nyskabende i den: pligten til nøjere at undersøge, om der er reel adgang til den nødvendige behandling til alvorligt syge, inden de udsendes til deres hjemland.

Pointen er, at det land, der vil udsende en alvorligt syg udlænding, først skal undersøge prisen for den nødvendige behandling i hjemlandet, den geografiske afstand til behandlingen og endelig mulighederne for at få hjælp fra familiære netværk i hjemlandet.

Tidligere var det tilstrækkeligt, hvis der bare var en generel adgang til den nødvendige behandling, men efter Paposhvili-dommen går den ikke længere.

En meget tydelig dom

En af de eksperter, som har beskæftiget sig mest indgående med dommen, er seniorforsker og ph.d. Peter Vedel Kessing fra Institut for Menneskerettigheder. Et institut, der har til opgave at rådgive regeringen, Folketinget og ministerier om menneskerettigheder.

Seniorforskeren skrev tilbage i april 2017 i tidsskriftet »EU-ret og Menneskeret« en artikel, hvor han gennemgik dommen og konkluderede, at den »kræver ændring« af den stramme praksis for tildeling af humanitær opholdstilladelse, som Danmark havde fulgt siden 2010.

Da Information i april 2017 skrev en artikel om Peter Vedel Kessings vurdering, som i øvrigt blev bakket op af flere andre uafhængige eksperter, sendte Justitsministeriet artiklen til fagkontoret i Inger Støjbergs ministerium og spurgte, om de var enige i vurderingen. Men der var embedsmændene åbenbart ikke, hvis man skal tro Inger Støjbergs forklaring. Og det har Peter Vedel Kessing svært ved at forstå.

»Umiddelbart synes jeg ikke, at dommen er særlig svær. Den er tværtimod meget tydelig,« siger Peter Vedel Kessing og henviser til, at Paposhvili-dommen er afsagt i domstolens såkaldte Storkammer af 17 enige dommere. »Og de ved, at den dom vil skabe ny praksis fremover, så de er forsigtige med at være så præcise som mulig. I forhold til den udvidede undersøgelsespligt så er teksten meget nem at forstå.«

– Er der overhovedet noget i dommen, der lægger op til at fortolke den sådan, som fagkontoret angiveligt gjorde i første omgang?

»Dommen er meget klar og meget præcis i forhold til, hvad man skal gøre. Det står meget tydeligt, så det kan man ikke være i tvivl om,« siger Peter Vedel Kessing.

Én af de jurister, der i Information erklærede sig enig med Peter Vedel Kessing, og som selv i en gennemgang af Paposhvili-dommen er kommet til akkurat samme konklusion, er lektor i EU- og menneskeret Louise Halleskov Storgaard fra Aarhus Universitet.

»Det er rigtigt, at dommen på nogle punkter er uklar, men det drejer sig om andre områder end spørgsmålet om den udvidede undersøgelsespligt. Og på det punkt, der vedrører undersøgelsesforpligtelsen, der er dommen ikke uklar. Der er ikke meget at fortolke, og derfor har alle de jurister, der siden har udtalt sig om dommen, været helt enige,« siger hun.

Satte ikke sager i bero

Jens Elo Rytter, der er professor i statsret på Københavns Universitet og har speciale i menneskerettigheder, har også beskæftiget sig med Paposhvili-dommen. Han er enig i, at dommen er »ganske klar« og kan derfor »ikke forstå præmissen om, at de skulle have misforstået dommen«, som han siger.

Hans kollega Jens Vedsted-Hansen, der er juraprofessor på Aarhus Universitet og ekspert i menneskerettigheder, er helt enig.

»Det væsentlige i dommen er fuldstændig klart, da det fremgår af dommens punkter nr. 185-190, at der fremover skal foretages individuel vurdering i hver enkelt sag. I punkt 189 taler EMD således om en ’case-by-case basis’ og i punkt 190 om den faktiske tilgængelighed af den nødvendige behandling med hensyn til økonomi, netværk og geografi,« siger Jens Vedsted-Hansen.

»Dette må være nok til at konkludere, at man ikke kunne fortsætte med praksis efter § 9 b i udlændingeloven (reglen om humanitært ophold, red.), sådan som den var blevet strammet i 2010,« fortsætter han og understreger, at »Udlændinge- og Integrationsministeriet i hvert fald straks kunne se, at de måtte sætte § 9 b-sager i bero, indtil de eventuelt havde fået gennemtænkt, hvad praksisændringen konkret skulle gå ud på.«

Men sagerne blev ikke sat i bero. Tværtimod blev mindst 11 sager, hvor Paposhvili-dommen kunne have haft afgørende betydning, afgjort på et forældet grundlag, og i syv af disse sager er alvorligt syge udlændinge enten udsendt eller selv udrejst siden december 2016, oplyste Inger Støjberg på samrådet i sidste uge.

Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyser, at Inger Støjberg ikke har nogen kommentarer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Katrine Damm
  • Dorte Sørensen
  • Eva Schwanenflügel
Niels Duus Nielsen, Katrine Damm, Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Når kompetencen åbenbart er så lav i ministeriet, burde alle jo fyres på gråt papir i unåde.
Den 'uskyldige' minister burde derefter gå af som en selvfølge, da hun heller ikke har levet op til sit ansvar.
Det er utroligt, at retssikkerheden kan eroderes i en endeløs ond spiral, uden det får de mindste konsekvenser..
Vi mangler i dén grad en forfatningsdomstol !!

Christel Gruner-Olesen, Helene Kristensen, Mogens Holme, Karsten Lundsby, Werner Gass, Niels Duus Nielsen, Katrine Damm, Tue Romanow, Ken Sass, Verner Nielsen, Egon Stich, Søren Andersen, Jesper Sano Højdal, Arne Lund, Dorte Sørensen og Johanna Haas anbefalede denne kommentar
Nils Grøngaard

Hørt, Eva Schwanenflügel!

Det virker oplagt at et flertal på borgen er tilfredse med den førte politik og derfor tillader Inger Støjberg og regeringen at dække sig bag stadigt mere utroværdige forklaringer. Det sørgelige er jo, at et flertal kan blokere for en troværdig undersøgelse af omfanget af inkompetence eller formentlig snarere magtmisbrug. For det er mere end svært at tro på, at ministerierne ikke har nogle af landets dygtigste jurister ansat.

P.G. Olsen, Helene Kristensen, Mogens Holme, Karsten Lundsby, Werner Gass, Niels Duus Nielsen, Katrine Damm, Tue Romanow, Verner Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Søren Andersen, Eva Schwanenflügel og Johanna Haas anbefalede denne kommentar

Jeg har læst dommen på nettet, og den er fuldstændig entydig. Så der må være noget andet, der er galt, f.eks. at ansvarlige politikere gennem år har skævvredet kulturen i ministeriet, så man kun tolker det, der giver karriere-løft.

Karsten Lundsby, Werner Gass, Niels Duus Nielsen, Katrine Damm, Ken Sass, Verner Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Næsten altid gode billeder her i avisen Det her viser en utilnærmelig, iskold minister, der stikker næsen i sky, og venter på, at de der utålelige møgunger bliver færdige med at mobbe hende.

Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Der er viljen hos Inger Støjberg til forskel.
Lars Løkkes opfattelse: Det er lovligt at snyde, hvis det ikke bliver opdaget!

P.G. Olsen, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Karsten Lundsby, Werner Gass, Niels Duus Nielsen og Verner Nielsen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Uden at relatere til artiklen, men mere i al almindelighed:

"Det er ikke vanskeligt at forstå, at...". Så skal argumentet som følger efter være et som man har tænkt over, og har styr på. Man understreger tyngden af ens argument, ved at indlede sætningen på den måde.

"Jeg kan ikke forstå, at..." eller "Tværtimod er det vanskeligt at forstå...", giver på en eller anden måde ikke rigtigt mening som argument. Bare fordi jeg ikke forstår et eller andet, er det ikke nødvendigvis usandt. Selvfølgelig skyder man bolden over til modstanderen, og beder vedkommende om at argumentere, men det gør ikke ens eget argument bedre.

Når man først har fået øje på ovenstående, er det forbavsende, hvor tit man bemærker manglende forståelse som bevis for et eller andet.

Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Jens J. Pedersen - Lars Løkke Rasmussen og Co. er fløjtende ligeglade med om de bliver taget i snyd, lusk, kald det hvad du vil - prøv at se det såkaldte miljøministerie med landbrugsministeren ved roret, det er bortforklaringer, det er løgn og latin, det er fusk, lusk, og det får lov at køre. Se fiskeriministeriet, kvotekonger osv. samme fortælling som miljøministeriet og landbrugsministeriet.

Der er simpelthen for mange politikere, for hvem karriere betyder mere end hvad de lægger navn og stemmer til, og det gælder hele linjen over, ellers var der jo nogen der ville blive stillet til ansvar.