Læsetid: 14 min.

Klimaminister: ’Jeg er nok ikke personen, der tænker på, hvad der skal ske i Danmark om 100 år’

Lars Chr. Lilleholt står foran sit politiske livs største opgave: At lande en energiaftale, der sætter retningen for den grønne omstilling over ti år. På sin vej til posten som klimaminister har manden, der beskrives som praktiker frem for politisk ideolog, lidt to nederlag til statsministeren, reddet hans formandskab og taget et opgør med sin egen fortid
Lars Chr. Lilleholt bruger til tider køreturen i ministerbilen – der er en hybridbil, da ministerens ben ikke passede til en tesla – til at klare telefoninterview eller tage en lur.

Lars Chr. Lilleholt bruger til tider køreturen i ministerbilen – der er en hybridbil, da ministerens ben ikke passede til en tesla – til at klare telefoninterview eller tage en lur.

Sigrid Nygaard

24. januar 2018

Det bliver ikke Lars Chr. Lilleholt, der forfatter den næste idépolitiske bog om det liberale Danmarks visioner for fremtidens samfund. Nok rager energi-, forsynings- og klimaministeren over to meter op i luften, men hverken venner, allierede eller politiske modstandere betegner ham som noget ideologisk fyrtårn.

Lars Chr. Lilleholt er snarere den anonyme mand i kulissen, håndværkeren i maskinrummet, der sidste år i en undersøgelse foretaget af Analyse Danmark for Ugebrevet A4 blev kåret til Danmarks mest ukendte minister. Han arbejder på at nå regeringens mål om, at den grønne omstilling skal ske billigst muligt. Bag kulissen sørger han for, at erhvervslivet donerer penge til partiet, og i al stilfærdighed har han været med til at redde Lars Løkke Rasmussens politiske liv.

Men snart må han træde frem i lyset. Snart skal han nemlig lede forhandlingerne om den økonomisk tungtvejende energiaftale, der skal sætte kursen for den danske klimaindsats fra 2020 til 2030.

Aftalen har potentiale til at definere Lars Chr. Lilleholts eftermæle. Men samtidig vil den fynske venstremands eftermæle også være præget af hans tætte relation til Lars Løkke Rasmussen. En relation, der løber som en blå tråd gennem hele hans karriere.

Information fulgte ministeren på en arbejdsdag, der begyndte i strømpesokker i Christiansborgs fitnesscenter.

Da Lars Chr. Lilleholt tørrer sveden af panden i træningscentret på Christiansborg, kommer han ved et uheld til at vifte sine briller på jorden. De knækker i to dele.

Sigrid Nygaard

Siden sin indsættelse har Lars Chr. Lilleholt trænet fire til fem gange om ugen. Han frygter, at de mange timer i ministerbilen og på kontoret vil gøre ham for overvægtig, og på romaskinen og kondicyklen har han trukket watt i en sådan grad, at 15 kilo er blevet forbrændt. Og det er ikke kun for helbredets skyld.

»Jeg tror ikke, det er særlig pænt, når man optræder i medierne, at man er helt overvægtig og samtidig går og taler om bæredygtighed og klima,« som han siger.

Lille Lars og store Lars

Lars Chr. Lilleholt var som ung mand i Odense provokeret af, hvad han mener var voldelige tendenser ved venstrefløjens demonstrationer, og han meldte sig ind i Venstres Ungdom for at fremme respekt og ordentlighed.

Det var her, i 1986, at Lille Lars og Store Lars mødte hinanden. Med Lars Løkke Rasmussen som formand for ungdomspartiet og Lars Chr. Lilleholt som næstformand, turnerede den 172 centimeter høje, kommende statsminister og den 31 centimeter højere Lars Chr. Lilleholt Danmark rundt.

Mens Lars Løkke Rasmussen mest stod for at prædike det liberale budskab, sørgede Lars Chr. Lilleholt for, at der blev arrangeret kurser og arrangementer for andre politisk interesserede unge.

På landevejen og i foreningen opbyggede de et tæt venskab. De sov sammen hos Løkkes forældre i Græsted, og i 1987 førte venskabet og det politiske engagement dem sammen til Afghanistan. Gymnasieindsamlingen Operation Dagsværk støttede venstrefløjsregimer, mente de, og som borgerlige unge ville de donere penge til afghanernes frihedskamp mod den sovjetiske besættelse. Sammen iklædte de sig kropsdækkende burkaer og blev smuglet over grænsen fra Pakistan på ladet af en lastbil.

Han må have været den største kvinde, de har set, bemærker Lars Chr. Lilleholt.

Men de to kammerater repræsenterede hver deres fløj i ungdomspartiet. Lars Chr. Lilleholt er fra Fyn, og her var det traditionen, at man stod for den mere højredrejede tilgang til liberalisme. Lars Løkke Rasmussen er fra Sjælland og kom derfor fra den socialliberale fløj.

I 1988 stillede Lars Chr. Lilleholt op til kampvalg om formandsposten mod Lars Løkke Rasmussen. Men den mere ukendte praktiker kunne ikke vinde over den siddende formand, der fik omkring 40 stemmer mere.

Fynboen og nordsjællanderen forblev dog venner.

Løkke sejrer igen

Det er sigende, at noget så konkret og i bogstavelig forstand jordnært som fjernvarme er et af omdrejningspunkterne i Lars Chr. Lilleholts liv snarere end en bestemt politisk vision eller tankegodset fra en af de store liberale ideologer.

Efter en journalistuddannelse og en kort afstikker til et par regionale dagblade søgte han et job som informationsmedarbejder i Dansk Fjernvarme, brancheorganisationen for de danske fjernvarmeselskaber, og fik det.

Klimaminister Lars Chr. Lilleholt – her på træningscyklen – har insisteret på at holde sig i form, selv om han nu blevet minister. Han kan se frem til at lede forhandlingerne om den energiaftale, der skal sætte retningen for den grønne omstilling fra 2020 til 2030.

Sigrid Nygaard

Samme år stillede Lars Chr. Lilleholt op til folketingsvalget for Venstre i Odensekredsen, men igen i 1994 var Lars Løkke Rasmussen som en ond ånd for Lars Chr. Lilleholt. Vennen fra ungdomsforeningen stillede også op til Folketingsvalget for første gang, og sent på valgnatten tippede et tillægsmandat fra Lars Chr. Lilleholts Odensekreds til Lars Løkke Rasmussens Frederiksborgkreds og sendte den kommende statsminister i Folketinget på bekostning af Lars Chr. Lilleholt. Denne gang skilte 50 stemmer dem.

Også i 1997 forsøgte Lars Chr. Lilleholt forgæves at komme i Folketinget, men der skulle gå syv år fra hans første forsøg, før han i 2001 blev valgt til Folketinget.

Den tidligere Venstrepolitiker Tina Nedergaard kom i samme ombæring i Folketinget. Hun har kendt Lars Chr. Lilleholt, siden de mødtes i 1986 i Venstres Ungdom.

»Han er ikke en filosofisk politiker. Han er praktiker. Og hvis man ser på det område, han er minister for nu, går det kort og godt op i at nå mål om reduktioner af CO2, men samtidig skal vi sikre en høj beskæftigelse og velstand i Danmark undervejs. Det er ikke ideologisk, det er praktisk politik og står nok også en anelse i kontrast til den nogle gange næsten religiøse tilgang til klimaudfordringerne,« siger Tina Nedergaard.

Rullende klimakompromis

Som dreng blev Lars Chr. Lilleholt kaldt »det tårnhøje helvede«, og hans kammerater spurgte drillende, om hans sko blev lavet på det fynske Lindøværft. Han er en stor mand. Det ved han selv, og hans stab tager højde for det, når ministerbilen skal vælges.

Da han blev minister, fik han tildelt den klimavenlige elbil Tesla, men hans lange ben kunne ikke være på bagsædet, og som kompromis må chaufføren, Brian, nu køre Lars Chr. Lilleholt rundt i en større hybridbil, der kører på et miks af el og benzin.

12 år før han kunne sætte sig til rette i det rullende klimakompromis, havnede Lars Chr. Lilleholt i et ideologisk slagsmål, der gav ham en lærestreg, han rettede ind efter. Han skrev under på den dengang unge Venstreborgmester Søren Pinds 10 liberale teser, der skulle udfordre den ideologiske retning for Venstre.

Lars Chr. Lilleholt var ikke en af hjernerne bag, og historien om, hvordan han blev involveret, kan få det til at lyde, som om det var mere eller mindre tilfældigt, at han skrev under på visionerne.

Det var i 2003, og nogen fremtrædende position i folketingsgruppen havde han langtfra. Ikke engang en ordførerpost var det blevet til, og ud over en post som menigt medlem af energiudvalget havde han ikke de store forpligtelser på Christiansborg.

Søren Pind ringede til ham en dag i forsommeren 2003, da han sad på sit kontor på Christiansborg. Den unge ideologs liberale teser forekom ham ganske fornuftige og ukontroversielle. Han var enig i de klassiske liberale pointer om bl.a. et lavere skattetryk frem for en voksende offentlig sektor og mente derfor godt, han kunne skrive under på budskabet.

Da han en tidlig sommermorgen rullede ind på en tankstation ud for Kolding på vejen hjem fra en bilferie med familien i Frankrig, så han sit ansigt på forsiden af Berlingske. Oprør i Venstre, husker han overskriften som. Den var ikke god, kunne han straks mærke, og på det efterfølgende sommermøde i Venstre gik partiets ledende figurer, Anders Fogh Rasmussen og Claus Hjorth Frederiksen, til stålet. Udmeldingen kunne true det nye samarbejde med Dansk Folkeparti, og han sad tilbage med en fornemmelse af, at han ikke skulle regne med en stor fremtid i Venstre.

Måske var det, fordi Lars Chr. Lilleholt ikke var kendt som en ballademager i Venstre, at han nogenlunde diskret fik redet stormen af og siden har været betragtet som en loyal partisoldat. Det mener hans daværende kontormakker Søren Gade. Og i 2005 fik Lars Chr. Lilleholt ligefrem en ordførerpost. Han skulle tage sig af energiområdet for Venstre.

»Man skal ikke tage fejl af ham. Han har sine meninger og ved, hvor silden står i vælgerhavet, men han er ikke en type, som jeg vil opfatte som meget ideologisk,« siger Søren Gade.

»Han var med i teserne, og det er, fordi han er en politiker, der står ved det, han mener. Men han er ikke en mand, der går ind og skriver en ideologisk bog om Danmark set fra et liberalt synspunkt.«

Til et samråd på Christiansborg må Lars Chr. Lilleholt forsvare opførslen af det såkaldte Viking-link – en energiforsyningslinje fra Danmark til Storbritannien.

Sigrid Nygaard

Loyalitet

Trods sin loyalitet lægger Lars Chr. Lilleholt ikke skjul på, at han blev skuffet, da Lars Løkke Rasmussen i 2009 hentede Lykke Friis ind som klima- og energiminister.

Men han pjaskede lidt vand i hovedet, drak en stille kop kaffe og gik over til Klimaministeriet for at lykønske Lykke Friis.

Selv om statsministeren ikke belønnede sin gamle ven med en ministerpost efter flere år som energipolitiker, stod Lars Chr. Lilleholt fortsat ved hans side, mens opbakningen til ham som partiformand var på sit laveste.

Da Kristian Jensen i 2014 udfordrede Lars Løkke Rasmussen som Venstreformand, gjorde Lars Chr. Lilleholt alt, hvad der stod i hans magt, for at redde ungdomsvennen.

På sit hjørnekontor på Christiansborg lavede han og Troels Lund Poulsen et Danmarkskort over Venstreaktører. Systematisk ringede de to politikere fra tidlig morgen til sen aften i to uger og forsøgte at overtale baglandet til, at Lars Løkke var den rigtige mand for Venstre. Lars Chr. Lilleholts nære ven Jørgen G. Jørgensen husker, hvordan han opfattede det som en af de første gange, Lars Chr. Lilleholt trådte i karakter politisk og satte alt på ét bræt.

Kraftvarmeværket Studstrupværket nord for Aarhus leverer ud over elektricitet også fjernvarme til det meste af Aarhus. Til produktion af strøm og fjernvarme fyres der med olie, kul og biomasse. Og netop brugen af biomasse er eksploderet i den senere tid.
Læs også

»Det er klart, at det var en entydig satsning, for hvis ikke det lykkedes, var han jo færdig,« siger Jørgen G. Jørgensen, der har arbejdet mange år med ministeren i Dansk Fjernvarme.

Også Søren Gade husker tydeligt, hvordan Lars Chr. Lilleholt stod for det organisatoriske arbejde bag Løkkes kamp for overlevelse.

»Lars Løkke kan være glad for, at han har venner som Lilleholt. For Troels Lund og Lilleholt var i gruppen, der om nogen skulle have roser fra Lars Løkke for, at han er leder og statsminister i dag. Lilleholt og Troels gik ikke kun all in, men de ydede mere, end selv den bedste ven af dig kunne forlange,« siger Søren Gade.

Opgør med fortiden

Efter en tur i opposition blev det i 2015 igen Lars Løkke Rasmussens tur til at sætte et ministerhold, og denne gang blev hans gamle ven fra ungdomspartiet tilgodeset. Lars Chr. Lilleholt blev udnævnt til den trefoldige ministerpost som energi-, forsynings- og klimaminister og skulle nu være minister for sin tidligere arbejdsplads, Dansk Fjernvarme.

Med sin historik som fjernvarmeforkæmper var der lagt op til konflikt, da Lars Chr. Lilleholt i sensommeren 2016 præsenterede regeringens strategi for forsyningsektoren og lagde op til store effektiviseringer og konkurrenceudsættelse af de offentligt eller andelsejede forsyningsvirksomheder.

Som optakt til energiforhandlingerne, der bliver dette politiske halvårs store opgave for Lilleholt, talte ministeren til et arrangement arrangeret af Klimarådet og Altinget. Salen var stuvende fuld.

Sigrid Nygaard

De blev rasende på hans gamle arbejdsplads, hvor han året forinden havde forladt sin post som næstformand i bestyrelsen. Dansk Fjernvarme mente, at regeringen og Lars Chr. Lilleholt lagde op til at gøre »vold« mod sektoren, og konflikten blev optrappet, da ministeren udtalte, at brancheforeningen havde brudt hans tillid.

For Lars Chr. Lilleholt var lanceringen af forsyningsstrategien på flere måder et opgør med hans fortid. Hvis ikke han havde taget jobbet som informationsmedarbejder i Dansk Fjernvarme i 1994, havde han måske aldrig fundet interessen for energipolitik, som blev hans vej til en ministerpost. Selv siger han, at der inde i hans lange krop banker et hjerte for fjernvarme, og på den tredje dag i hans ministertid mødte han på arbejde i en skjorte med Dansk Fjernvarmes logo på brystet.

I det tætte forhold til en af brancheorganisationerne inden for hans ministerressort ligger en konflikt, som før har bragt Lars Chr. Lilleholt i nærheden af skandalehistorier.

»Jeg kan ikke sidde her og være fjernvarmeforeningens minister. Så på den måde passede det mig måske egentlig lidt godt, at jeg fik det opgør med dem, for så fik jeg demonstreret, at jeg i hvert fald ikke er fjernvarmeforeningens minister, men at jeg er energiminister,« siger Lars Chr. Lilleholt.

Forgyldt vindmølle

10 timer, tre konferencer og et enkelt samråd efter Information mødte Lars Chr. Lilleholt i Christiansborgs fitnesscenter, sidder han på kontoret i sit ministerium. Vintermørket har sænket sig over det indre København. Der er fjernvarme i radiatoren, og i vindueskarmen står en forgyldt vindmølle. En gave fra en kinesisk delegation.

Oppositionen og grønne ngo’er udtrykker ofte kritik af hans klimapolitik. Ministeren og regeringen er alt for uambitiøse, hvis Danmark skal leve op til Parisaftalen om en begrænset temperaturstigning. Og det kan ikke gøres så billigt, som ministeren stiler efter.

Regeringens klima-cv er i forvejen sort, hvis man spørger kritikerne. Målene for andelen af vedvarende energi i Danmarks energiproduktion er for lave. Ministeren har godkendt yderligere udvindinger af olie i Nordsøen. Der satses ikke nok på solcelleenergi. Han har forfægtet, at det gør en forskel, hvor meget CO2 Danmark reducerer inden for EU's kvotesektor, og så har han en for laissez fair-holdning til fracking og skifergas. Det er blot nogle af de kritikpunkter, han mødes med fra bl.a. Greenpeace og Enhedslisten.

Ministerens sekretær har været hos optikeren, der har galvaniseret Lars Chr. Lilleholts briller sammen igen.

Sigrid Nygaard

Kritikerne mener ikke, at regeringen har iværksat tilstrækkeligt med grønne tiltag til, at Danmark kan nå målet om at blive uafhængig af fossile brændstoffer i 2050. På sin side benytter Lars Chr. Lilleholt enhver lejlighed til at tale tempoet på den danske omstilling op. Som eksempel nævner han en målsætning om, at Danmark skal have udfaset kulenergi i 2030.

»Det er et meget konkret tiltag, som jeg er rigtig stolt og glad for,« siger Lars Chr. Lilleholt.

Hans liste med tiltag, regeringen har sat i værk for at skrue tempoet på omstillingen op, fortsætter:

»Så har regeringen taget initiativ til at gennemføre et udbud af vindenergi og solenergi i konkurrence med hinanden i 2018 og 2019. Vi har gennemført en halvering af elvarmeafgiften. Det betyder, at der bliver flere varmepumper. Så er der iblanding af biobrændstoffer i benzin og diesel. Og så har der været en aftale om 5.000 flere elbiler,« siger Lars Chr. Lilleholt.

Lars Løkke Rasmussens regering, der her er på regeringsseminar i Esbjerg, har en lang række initiativer bag sig, der trækker Danmark i en mere sort – og ikke grøn – retning. Dem gennemgår dagens kronikører her.
Læs også

Den danske omstilling går fremragende, mener han.

En af de indsatser, ministeren særligt fremhæver, er, at »Danmark spiller en stor rolle internationalt«, når man kigger på Danmarks engagement i kampen for et bedre klima, og at det er her, indsatsen giver mest effekt. Sidste år tog han og Lars Løkke Rasmussen til klimatopmøde med løftet om at fordoble støtten til FN's klimapanel til 10 mio. kroner. Et tegn på, at Danmark er en engageret, global klimaforkæmper.

Nedskæringer

Men samtidig er de nedskæringer, regeringen har foretaget på klimabistanden, i en helt anden størrelsesorden. I 2016 lovede Danmark 1,094 milliarder kroner i international klimabistand. Det er 802 millioner kroner mindre end i 2014 – før Lars Løkke Rasmussen dannede regering med Lars Chr. Lilleholt som klimaminister – hvor bistanden var 1,897 milliarder kroner. Det viser en opgørelse fra udviklingsorganisationen CARE.

– Hvordan hænger Danmarks internationale engagement sammen med, at I skærer ned på klimabistanden?

»Danmark er et af de lande, der bidrager med 0,7 procent af BNI til udviklingsbistand. Og Danmark har i perioden fra 2010-2016, altså både i perioden med os og med vores forgængere, bidraget med 8,7 milliarder i offentlig bistand, heraf 2,9 milliarder til øremærket klimabistand. Og dertil er det vigtigt at understrege, at offentlig klimafinansiering ikke gør det alene. Det er vigtigt, at private aktører bidrager,« siger Lars Chr. Lilleholt.

– Så når I har skåret ned, er det for at opfordre private aktører til at komme på banen?

»Det er ikke alene derfor. Det er også, fordi vi har haft en opgave i at få pengene til at passe. Og når Danmark ligger på 0,7 procent af BNI, så ligger vi stadig højt. Og senest til topmødet med Macron var Danmark et af de få lande, der mødte op med penge til IPPC (FN’s klimapanel, red.). Det helt afgørende i forhold til klimaforskning er, at der er penge i den kasse, når amerikanerne har trukket nogle af deres ressourcer. For Danmark kan ikke fylde hele hullet op, men vi kom trods alt med 10 millioner,« siger han.

– Men det er jo en brøkdel af den klimabistand, der er blevet skåret?

»Ja, det er en brøkdel af det, men stadig oplever jeg, at vi er med i en lang række programmer, hvor vi stadig giver et aktivt bidrag – også i forhold til vores lands størrelse.«

– Pynter I jer med lånte fjer, når I siger, at I er engagerede i den internationale klimakamp, men når man ser på den konkrete politik, så forsvinder pengene?

»Vi ligger stadig relativt højt i forhold til, hvad vi giver, og jo stærkere Danmarks økonomi bliver, jo bedre muligheder har vi for at øge vores bistand. Det, vi giver til klimaindsatsen, er jeg stolt over at kunne bidrage med. Det er fornuftigt,« siger han.

Sigrid Nygaard

Der er en kæmpemæssig udfordring i de lande, der bliver mest udfordrede af klimaforandringerne. Ministeren frygter et stigende pres på Europa af klimaflygtninge, hvis ikke udfordringen bliver taget alvorligt.

»Det gør vi ikke alene ved at give penge, det gør vi også ved at stille dansk teknologi til rådighed.«

– Men under jeres regering er forskningsmidlerne jo også blevet mindre?

»Hvis jeg skal sige noget, som jeg i min tid som minister har været mindre stolt af, er det, at der blev skåret på forskning på energi. Men jeg er loyal. Når regeringen beslutter sig for noget, så er det ikke mig, der stiller sig op i fjernsynet og andre steder og har tudefjæs på.«

Den liberale eksamen

Mens regeringens kritikere fremhæver manglende offentlige investeringer i vedvarende energi som et problem, har den liberale tænketank Cepos et andet kritikpunkt af den borgerlige minister. Listen over liberale succeser i Lars Chr. Lilleholts førte politik er for kort. Den begrænser sig til en udbudsrunde af vedvarende energi, hvor sol-og vindenergi konkurrerer frit samt afskaffelsen af PSO-afgiften, mener analysechef Otto Brøns Petersen.

»Man må sige, at den store eksamen venter, og det bliver jo de energiforhandlinger, der skal i gang nu. Det bliver helt afgørende, om det er dér, han får lejligheden til at sætte sit afgørende fingeraftryk,« siger han.

Lars Chr. Lilleholt er selv klar over, at han med det kommende energiforlig står over for en eksamen som minister. Det officielle mål er at vedtage aftalen med det bredest mulige flertal. Pragmatik og forhandling frem for ideologisk enegang.

Og hvis han selv skal sige det, er det en opgave, Lars Chr. Lilleholt er velegnet til at løse:

»Jeg er praktisk og resultatorienteret. Jeg er orienteret mod, at når man skal bedømme mig, så håber jeg, at man bedømmer mig på, hvad jeg har fået gennemført. Jeg er nok ikke personen, der tænker på, hvad der skal ske i Danmark om 100 år. Ikke at man ikke har lange briller på, det skal man have, men jeg er som politiker mere sat til at løse opgaver og få ting kørt igennem ministeriet. Fastholde Danmarks førerposition. At få lavet nogle aftaler, helst en energiaftale.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Trond Meiring
  • Charlotte Ardal
David Zennaro, Trond Meiring og Charlotte Ardal anbefalede denne artikel

Kommentarer

Johnny Werngreen

Jamen, det er da en klar udmelding: En klimamister, hvis ambition er at pisse i bukserne for den stakkede varme - ubekymret om i morgen eller om 100 år.

Benta Victoria Gunnlögsson, Charlotte Ardal, Jacob Mathiasen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Vibeke Hansen, John Andersen, Mikkel Kristensen, Torben K L Jensen, Niels Bent Johansen, Tue Romanow, Joy Nitav, Diego Krogstrup, Børge Neiiendam, Trond Meiring, Anne Eriksen, Kasper Andreasen, Hans Larsen og Steen Bahnsen anbefalede denne kommentar
Elisabeth Christiani

Lars og venstre vil have russisk gas til at forbinde norsk gas. Entreprenant ledning fra Østersøen via Sjælland storebælt Fyn Lillebælt og Jylland ud i Nordsøen. Indfomations møder er holdt i januar. Den gas er ikke grøn !

Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Kasper Andreasen anbefalede denne kommentar
Christian Lucas

100 år? Hvad i alverden er det for ultra optimistiske klima modeller han opererer ud fra? Alle beregninger og prognoser fra IPPC er blevet sprængt.

Vil de ikke fatte det gør den første større "weather event" rammer landet og folk dør af kulde eller varme?

Fucking sellouts, for at være helt ærlig.

Benta Victoria Gunnlögsson, Britta Felsager, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Helene Kristensen, John Andersen, Trond Meiring, Peter Wulff, Christian Nymark, Anne Eriksen og Kasper Andreasen anbefalede denne kommentar
Steen Bahnsen

Endnu en komplet talent- og visionsløs person i regeringen der, helt uden at mærke sin samvittighed, udstiller sig selv...

Benta Victoria Gunnlögsson, Torben Skov, Connie Brask, Charlotte Ardal, Søren Fosberg, Estermarie Mandelquist, Jacob Mathiasen, Karsten Lundsby, Rasmus Bartram, Eva Schwanenflügel, Johannes Lund, John Andersen, Benny Larsen, Niels Bent Johansen, Tue Romanow, Joy Nitav, Diego Krogstrup, Børge Neiiendam, Trond Meiring, Peter Wulff, Anne Eriksen og Kasper Andreasen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Ja han er jo journalist ligesom Metz og andre, der sammen med elastikagenter og brugtvognsforhandlere anses for de mindst troværdige i DK.

Torben Skov, Hans Aagaard og Jacob Jensen anbefalede denne kommentar
Jørgen Wassmann

Sjovt nok kan jeg heller ikke lade være med at blive bekymret over et sådan - tør man sige detroniseret - menneske ved magten ? Bevares, fint nok, at han mødte modgang på vejen frem/op, men da han nu endelig er nået op på 'magtens tinde' - vil han så ikke være tilbøjelig til at gøre næsten alt for at blive på den post ? Tænker hér på den forkærlighed for sin taburet, som måske/måske ikke, kan påvirke de beslutninger, der skal træffes i fremtiden ?
Eller er det bare mig, der filosoferer unødigt ?
Svar mig gerne, da jeg er ny i dette fora, og gerne vil vide om jeg er helt forkert på den.
På forhånd tak.

Lise Lotte Rahbek

jeg er som politiker mere sat til at løse opgaver og få ting kørt igennem ministeriet.
Nåhja, hvis det er det, han anser for at være sin opgave, så kan befolkningen jo ikke forvente andet eller mere.
Jeg kunne godt have håbet på noget mere. Visioner, engagement, entusiasme.. men det blev altså teknokratiet, der trådte til.

Benta Victoria Gunnlögsson, Torben Skov, Connie Brask, Charlotte Ardal, Hans Larsen, Britta Felsager, Randi Christiansen, Søren Fosberg, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Lars Rasmussen, Vibeke Hansen, Jørgen Wassmann, Benny Larsen, David Zennaro, Tue Romanow, Trond Meiring og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Rune Rasmussen

Jeg forestiller mig, at en anden art i fremtiden tænker på (visse) mennesker som den mest selvovervurderende art, der nogensinde har eksisteret på Jorden. Totalt besat af forvaltning af alt og alle. Totale ejerfornemmelser i forhold til alle andre arter. Blændet af en form for frihed vi ikke selv forstår. En frihed der ødelægges af mangel på empati. En art der sjældent forstår, at det at være dominerende ikke er et synonym for at være destruktiv. Jeg er ikke særlig stor fan af mennesker, selvom jeg selv er et. Jeg er fan af alle mulige andre arter og enkelte individer blandt menneskene, der ikke kører et totalt tomt egotrip af. Et menneske, der ikke kan eller vil lære, er ofte det samme menneske, der forsøger at diktere alt muligt for andre. Mennesket, der uden synderlig refleksion betragter sig selv som rollemodel, er det aldrig.

“Nobody who says, ‘I told you so’ has ever been, or will ever be, a hero.”
― Ursula K. Le Guin

Benta Victoria Gunnlögsson, Randi Christiansen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Lars Rasmussen, Torben K L Jensen, Peter Wulff, Niels Duus Nielsen og Joy Nitav anbefalede denne kommentar
Torben Pedersen

"Jeg er nok ikke personen, der tænker på, hvad der skal ske i Danmark om 100 år"

Så er du ikke den rette mand på posten.

Benta Victoria Gunnlögsson, Torben Skov, Connie Brask, Charlotte Ardal, Steen Bahnsen, Hans Larsen, Nikolai Beier, Britta Felsager, Randi Christiansen, Morten Balling, olivier goulin, Jacob Mathiasen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Lars Rasmussen, Vibeke Hansen, Mikkel Kristensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Jamen det er jo ikke så godt at ministeren ikke ved hvad der skal ske om 100 år, men så er det da godt at alle sortseerne her på tråden ved det. Vi snakkes ved i 2118.

Anders Skot-Hansen, Peder Bahne, Jens Winther og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Rune Rasmussen

I de her tider er det at være sortseer det samme som at være realistisk. Desværre.

Benta Victoria Gunnlögsson, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Lars Rasmussen og Christian Nymark anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Venstre og deres vælgere ved du hvor du har. Med snablen dybt nede i fælleskassen og fuck resten af samfundet.

Berith Skovbo, Hans Larsen, Britta Felsager, Estermarie Mandelquist, Karsten Lundsby, Mikkel Kristensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lars Rasmussen

'Det tårnhøje helvede' siger, at han ikke tænker på, hvad der skal ske om 100 år. Det, synes jeg, er spøjst. Jeg tænker nemlig tit på, hvad der mon sker i fremtiden.

Faktisk så tror jeg, at jeg allerede ved det:

    Temperaturen stiger.
    Isen smelter.
    Menneskene skændes (som altid).
    Hytten brænder...

Og når man spørger mig, hvordan i alverden jeg kan tro på alt dette, så svarer jeg:
    Fordi jeg er barn af min tid.
        Fordi tidsånden tilsiger det.
            Og fordi tiden er en blændende læremester:

    “Time is the school in which we learn,
      Time is the fire in which we burn.”

— Delmore Schwartz, Calmly We Walk through This April’s Day.

Trond Meiring, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Rasmus Bartram

Surprise.. Den mand er så visionsløs som man overhovedet kan være..

Torben Skov, Britta Felsager og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

En lavpraktiker på posten som klimaminister .... tjo, men se hvor vanskeligt det var for svend auken at gennemføre en visionær klima-og miljøpolitik, som han dog nåede at få sat et markant og fremsynet aftryk på, og som private aktører ved politiske håndlangeres mellemkomst efterfølgende profiterer på.

Så længe danmark er befolket af - bevares dygtige, men snæversynede - kræmmere, så er det, hvad vi kan forvente. Man vender skråen, går med livrem og seler og hælder alle pengene efter gammeldags, forurenende landbrug og transportsektor, efter et visionsløst erhvervsliv som gerne deltager i festen men først efter, at andre har udviklet og satset (vind og sol) man skulle jo nødig risikere noget. Man privatiserer skamløst og scorer gevinsten på andres indsats (dong)

Og de politikere, som forvalter på statens vegne, flytter borgernes værdier til private aktører : nedbrydningen af offentlige institutioner med skat som det hidtil værste eksempel, og den seneste skandale : det komplet uprofessionelle salg af vaccineproduktionen. Og her ser jeg den største fare ved lilleholt og co's politik. Man har riven ude efter at privatisere = profitere på offentlige for borgerne livsvigtige funktioner, en stensikker indtægtskilde : el, vand, transport, kommunikation sundhedsvæsen mv.

Der foregår en regulær nedbrydning af den velfærdsstat, som ellers var efterkrigstidens ambition. Det er den ene procent og deres lakajer, som løber med gevinsten, og borgerne der bliver snydt. Tag f.eks. et kig på sammenlægningen af de små elselskaber til dong, hvor private, dokumenteret af jørn astrup, ved den manøvre indkasserede 60 mia af kundernes penge.

Private aktører, den ene procent og co, flænser hjerne-og hjertedødt i fællesejet, gemmer pengene i skattely, luksusforbrug og god knows what, alt imens samfundets bærende strukturer smuldrer. Men som klaus rifbjerg sagde, 'der er 2000 intelligente mennesker i danmark', så hvad kan man forvente andet?

Torben Skov, Søren Fosberg, Charlotte Ardal, Steen Bahnsen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Hvem var det som ansatte en integrationsminister, der gør alt for at forhindre integrationen? Hvem var det som hyrede en socialminister som gør alt for at destruere de socialt udsattes psyke og livsgrundlag?

Hvem var erhvervslivets lobbyist med de skjulte dagsordener, der ansatte en anonym pengeindsamler, som ikke har nogen visioner for fremtiden og de menneskeskabte klimaforandringer? Det virker som om at hvis en minister tager en form og har en synlig plan for hvad der skal til for at redde planeten, gør vedkommende sig sårbar overfor angreb. I stedet for former embedsmanden sig efter omgivelserne: Den bedste måde at beskytte embedet på, er ved at være anonym, samt flydende og formløs som vand.

Birger Bartholomæussen

Praktiker? Kæmper for at gøre den grønne omstilling billigst mulig? Ikke tale om! Han forsøgte med løgnagtige argumenter at torpedere udbuddet af kystnære havvindmøller. Det bliver alt for dyrt sagde han. Da så Vattenfal vandt licitationen med en kWh- pris der ikke krævede statslige subsidier, så var vindmøllerne pludselig "grimme" så tæt på kysten. De ødelagde tyske turisters glæde ved den uspolerede danske natur. Og det fra en minister fra et parti, Venstre, der et par år tidligere var parat til at tilplastre danske kyster med tivolier, badelande, kasinoer og andet bling. I 2016 var jeg som konsulent involveret i et projekt for kystnære havvindmøller med en sønderjydsk kommune som initiativtager, hvor jeg måtte anbefale, at der ikke blev brugt flere penge på projektudviklingen før der var skabt klarhed om den fremtidige afregning for vindmøllestrøm. Lokale virksomheder (bl a Danfoss og LINAK) var parate til at skyde penge i det. Mine beregninger viste, at projektet måske og i bedste fald kunne klare sig uden tilskud. Men der skulle også laves et "worst case"- scenario, og her ville der være behov for et tilskud på en sølle 10-øre de første 5 år af projektets levetid. Med den usikkerhed som Lalleholdt og Venstre-regeringen havde skabt, medførte at jeg anbefalede, at der ikke blev brugt flere penge på projektudviklingen, indtil der var skabt klarhed over den fremtidige afregningsform. Og nu 2½ år senere er dette stadig ikke sket. "Der kommer en god løsning på tirsdag" - måske tirsdag 2025?

Søren Fosberg, Nikolai Beier og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Birger Bartholomæussen

Og hvem husker ikke deres løgnagtige argumenter for at afskaffe PSO-bidraget?

Torben Skov, Søren Fosberg og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Ja, det er fanneme ikke til at forstå, hvem de er i lommen på? De tjener ihvertfald ikke folkets interesser.

Torben Skov, Søren Fosberg, Charlotte Ardal og Steen Bahnsen anbefalede denne kommentar