Læsetid: 4 min.

Københavns Universitet forsømte forskningsfrihed i kontrakt med Landbrug & Fødevarer

Fremover skal Københavns Universitet tage hensyn til forskningsfrihed og videnskabsetik, kræver tilsynsmyndighed på baggrund af en kritiseret konsulentkontrakt mellem Københavns Universitet og Landbrug & Fødevarer. Kritikere ser det som et vigtigt skridt fremad
Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind var tirsdag i samråd om konsulentkontrakten mellem Københavns Universitet og Landbrug & Fødevarers videnscenter SEGES. Her slog ministeren fast, at han er godt tilfreds med konklusionen fra Styrelsen om, at forskningsfriheden skal sikres, uanset om det er kontrakter med erhvervslivet, myndigheder eller andre.

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind var tirsdag i samråd om konsulentkontrakten mellem Københavns Universitet og Landbrug & Fødevarers videnscenter SEGES. Her slog ministeren fast, at han er godt tilfreds med konklusionen fra Styrelsen om, at forskningsfriheden skal sikres, uanset om det er kontrakter med erhvervslivet, myndigheder eller andre.

Linda Kastrup

25. januar 2018

En betændt sag om samarbejde mellem Københavns Universitet (KU) og Landbrug & Fødevarers vidensorganisation, SEGES, har nu fået tilsynsmyndigheden Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte til at komme med en bemærkelsesværdig indskærpelse over for KU.

Efter det blev afdækket af Information i efteråret fik samarbejdet mellem universitetet og interesseorganisationen hård kritik fra eksperter og folketingspolitikere. Kontrakten mellem KU og SEGES var ifølge eksperterne i strid med både universitetslovens bestemmelser om forskningsfrihed og forvaltningslovens paragraffer om tavshedspligt.

Det fik i oktober uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) til at bede Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte om at undersøge sagen. I et svar til styrelsen medgav KU i november, at især kontraktens formuleringer omkring tavshedspligt var for brede. Universitetet mente dog overordnet set ikke, at kontrakten har begrænset forskernes forsknings- eller ytringsfrihed.

Men i den endelige udtalelse i sagen fra den 18. januar påpeger styrelsen, at KU »fremadrettet bør præcisere forholdet om forskningsfrihed og videnskabsetik nærmere i tilsvarende kontrakter«.

»Det er jo tæt på en næse til KU, at tilsynsmyndigheden skriver, at KU fremadrettet skal justere lignende kontrakter. Så den pågældende kontrakt var ikke i orden – heller ikke når det kommer til forskningsfriheden, som KU påstår,« siger professor emeritus Heine Andersen, der er forfatter til bogen Forskningsfrihed.

Københavns Universitet indgik sidste efterår en aftale med Landbrug & Fødevarers videnscenter SEGES om at undersøge vandmiljøkravenes økonomiske konsekvenser for landbruget.
Læs også

Han påpeger desuden, at det er et særsyn, at styrelsen lægger vægt på forskningsfrihed i sin udtalelse:

»Jeg har gennemgået sager fra de sidste 30 år, men jeg har ikke fundet et eneste sted, hvor styrelsen har henvist til forskningsfriheden, men nu ser det ud til, at ti-øren er faldet. Lad os håbe, det fortsætter.«

Sagen kort

Københavns Universitet indgik sidste efterår en aftale med Landbrug & Fødevarers videnscenter, SEGES, om at undersøge vandmiljøkravenes økonomiske konsekvenser for landbruget.

Aftalen har efterfølgende fået hård kritik af eksperter for at stride mod loven og god videnskabelig praksis. Den ansvarlige institutleder har afvist kritikken og forklaret, at projektet med SEGES aldrig blev til noget, og at universitetet på egen hånd lavede en forskningsrapport, som ikke havde noget med samarbejdet med SEGES at gøre.

SEGES har imidlertid oplyst, at organisationen mener at have fået svar på de stillede spørgsmål i forskningsrapporten, som blev udgivet af KU i maj. Rapporten undersøgte samme emne som beskrevet i opgavebeskrivelsen fra SEGES.

Samarbejdet fik kritik fra eksperter og politikere for at svække tilliden til forskningen ved at sammenblande konsulentarbejde og fri forsking. Sagen fik uddannelses- og forskningsminister Søren Pind til at bede tilsynmyndigheden Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte om at undersøge sagen.

Styrelsens konklusion er, at KU fremover bør præcisere hensyn til forskningsfrihed og etik i lignende kontrakter med eksterne bevillingsgivere.

En anden kritiker af KU-SEGES-samarbejdet er Christian Rabjerg Madsen, der er miljøordfører for Socialdemokratiet. Han er også godt tilfreds med, at styrelsen går videre end KU i sin endelige udtalelse i sagen: »Styrelsen understreger, at der i kontrakter af den her karakter skal gøres opmærksom på forskningsfrihed og etik. Det viser jo, at forholdene i kontrakten ikke har været, som de skulle være.«

Kim Brinckmann, der er vicedirektør for Forskning og Innovation på KU, finder det positivt, at det bliver slået fast, at forskningsfriheden skal sikres, uanset om det er kontrakter med erhvervslivet, myndigheder eller andre.

»Så nu tager vi det op i vores ledelseskreds og drøfter, hvordan vi sikrer os, at budskabet kommer ud på hele KU, og hvordan vi præcist skal forstå og formulere, hvad der menes med forskningsfrihed og etik i denne sammenhæng,« siger Kim Brinckmann.

Som han forstår styrelsens krav, så skal forskningsfriheden kun præciseres »fremadrettet«, altså i alle nye kontrakter, som universitetet indgår.

»Hvis der er problemer i nuværende kontrakter, så må vi håndtere det sag for sag, men det vil være et meget stort arbejde at gennemgå alle nuværende kontrakter,« siger Kim Brinckmann.

– Hvorfor har I ikke været opmærksomme på lovens krav omkring forskningsfrihed og ytringsfrihed for offentligt ansatte i de her kontrakter før nu?

»Det burde vi også have været mere opmærksomme på – også i den konkrete sag, så det er en fejl, og det vil vi nu rette op på.«

Tirsdag var uddannelses- og forskningsminister Søren Pind i samråd om KU-SEGES-kontrakten. Her slog ministeren fast, at han er godt tilfreds med konklusionen fra styrelsen og har tillid til, at universiteterne tager den til efterretning. Søren Pind ville dog ikke kræve af resten af de danske universiteter, at de også skal gennemgå deres kontrakter med eksterne bevillingsgivere.

Men det mener Christian Rabjerg Madsen er nødvendigt, da KU langtfra er det eneste universitet, som laver undersøgelser for landbruget eller andre eksterne interessenter.

»Jeg kan jo se, hvor stor vægt forskningsrapporter om miljø og landbrug har, og det her stiller jo spørgsmål ved, om man kan stole på de rapporter. Derfor er vi nødt til at være skarpe på, hvordan den slags samarbejde foregår,« siger Christian Rabjerg Madsen.

KU’s samarbejde med SEGES førte i maj til en forskningsrapport med titlen Landbruget og vandområdeplanerne.

Rapporten blev i løbet af sommeren 2017 brugt flere gange af landbrugets organisationer som dokumentation for, at fremtidens vandmiljøregulering vil komme til at koste landbruget dyrt.

Ifølge ledelsen på KU var der dog blot tale om konsulentarbejde for SEGES, som så senere førte til en selvstændig forskningsrapport, der intet havde med konsulentarbejdet at gøre.

Informations aktindsigt i tilblivelsen af rapporten viste dog, at SEGES både kom med rettelser til den endelig forskningsrapport og var med til at aftale, at KU skulle udgive rapporten.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Niels Duus Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
David Zennaro, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Hvordan nogen på KU har fået den fikse idé, at bestilte rapporter med forudangivne konklusioner ikke skulle udgøre et kæmpe problem for den frie forskning, er der kun ét svar på: mammon.

Jørgen Vogelius, David Zennaro, Torben K L Jensen, Britta Felsager, P.G. Olsen, Børge Neiiendam, Jørn Andersen, Anne Eriksen, Hanna Grarversen, Vibeke Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ryan Klitholm, Jens Falkenberg, Poul Anker Sørensen, Dorte Sørensen, Tue Romanow og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Lad "os" håbe at universiteterne sikres deres forskningsfrihed - "armslængde princippet" og ytringsfrihed er desværre set overtrådt med fx. mindre bevillinger senere.

Vil det ikke være bedre igen at udskille statens undersøgelser fra universiteterne - så DMU osv. igen bliver selvstændige institutioner med egen stab . Nu er regeringen jo igang med ind- og udflytninger , så hvorfor ikke gøre Helge Sanders og Fogh Rasmussens "dumhed" god igen.

David Zennaro, Britta Felsager, Anne Eriksen, Karsten Lundsby, Bjarne Bisgaard Jensen, Karen-Margrete Frederiksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Jeg har googlet Kim Brinckmann og kan se, at han er ministeriets mand, ikke universitetets - hvilket måske forklarer, hvorfor han som embedsmand ikke har været opmærksom på, at forskningsfrihed er universiteternes hjerteblod.

Men som en god embedsmand bøjer han totalt af og indrømmer og beklager sin fejl, hvilket jo er positivt. Men det er alligevel lidt bekymrende:

Når han "...tager vi det op i vores ledelseskreds og drøfter, hvordan vi sikrer os, at budskabet kommer ud på hele KU, og hvordan vi præcist skal forstå og formulere, hvad der menes med forskningsfrihed og etik i denne sammenhæng" - er det så andre embedsmænd, han skal diskutere etik med, eller er der også nogle forskere til stede i universitetets ledelseskreds?

Eller sagt med andre ord: Har ledelseskredsen overhovedet forstand på, hvad den leder?

Jørgen Vogelius, David Zennaro, Børge Neiiendam, Anne Eriksen, Tue Romanow, Karsten Lundsby, Hanna Grarversen, Vibeke Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ryan Klitholm, Anders Reinholdt, Peter Tagesen, Steffen Gliese, Johanna Haas og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Universitetet skal ikke også tage hensyn til - det skal ikke tage udgangspunkt i andet. Den anden Brinkmann er her et fyrtårn for fornuft: vi skal gøre ting for at gøre ting, ikke gøre noget for at opnå noget andet, som den kapitalistiske logik tilsiger. Vi skal minimere og afskaffe dette fremmedgørende element, der tjener til at nivellere alle værdier og gøre den ellers så med rette forhadte kræmmersjæl til normalen. Men der er i vores kultur indbygget en grundlæggende afstandtagen til den, som vi igen skal tage alvorligt og så vidt muligt realisere: ting skal gøres for deres iboende værdi, ikke fordi nogen med penge efterspørger dem, eller fordi nogen skal tjene penge på et bestemt formål. Markedet skal beskæftige sig med at finde priser på ting, der kan omsættes her og nu i konkurrence med andre; men uvurderlige ting som søgen efter sandhed, som ubestikkelighed, så forskelsløs sagsbehandling etc. skal netop holdes fri i kraft af de værdier, samfundet akkumulerer med en begrænset markedsaktivitet.

Christian Nymark, Niels Bent Johansen, Finn Egelund, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Britta Felsager, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar