Interview
Læsetid: 9 min.

Kristian Thulesen Dahl: ’Vi har nogle partier på den borgerlige side, der fuldstændig har misforstået begrebet borgerlighed’

De øvrige blå partier svigter borgerligheden til fordel for liberalismens rå effektivitet og individualisme, mens Dansk Folkeparti står vagt om borgerlige dyder som fællesskab og sammenhængskraft, siger partiformand Kristian Thulesen Dahl. Han glæder sig omvendt over, at Socialdemokratiet er blevet et mere borgerligt parti
’Der er ikke nogen modsætning mellem at have en stærk velfærdsstat og stå fast på borgerlige dyder. Det er et spørgsmål om at have respekt for det, man har overtaget, og ikke have den mere socialistiske tankegang i form af en revolutionær idé om, at vi er sat i verden for at lave noget nyt, lave en revolution,’ siger Kristian Thulesen Dahl (DF)

’Der er ikke nogen modsætning mellem at have en stærk velfærdsstat og stå fast på borgerlige dyder. Det er et spørgsmål om at have respekt for det, man har overtaget, og ikke have den mere socialistiske tankegang i form af en revolutionær idé om, at vi er sat i verden for at lave noget nyt, lave en revolution,’ siger Kristian Thulesen Dahl (DF)

Laerke Posselt

Indland
27. januar 2018

Hvis man overhovedet kan tale om borgerlig litteratur anno 2018, må det være sådan noget, der ligger på Kristian Thulesen Dahls ryddelige skrivebord. En bog af den borgerlige debattør Ole Hyltoft, en bog om islam og The Making of the President 2016 om Donald Trump.

Kristian Thulesen Dahl er en mand, der flytter planten på plads i vindueskarmen, straks efter at fotografen er færdig med at tage sine billeder ud mod det disede januarlys. Og han gør meget ud af at holde en behagelig og imødekommende tone, da Information indfinder sig på hans kontor for at tale med ham om borgerlighed i Danmark, efter at partierne i blå blok føjede nye dimensioner til julens klassiske familiedramaer med skænderierne om skat, udlændinge og finanslov.

– Kristian Thulesen Dahl, hvad vil det sige at være borgerlig?

»Det at være borgerlig handler om, hvordan man opfører sig og behandler andre mennesker. Lidt firkantet sagt: at man rejser sig op for en ældre dame i bussen, og at man har en personlig holdning, der bidrager til at få tingene til at hænge sammen,« siger DF-formanden og fortsætter:

»En anden borgerlig værdi er et samfund, hvor vi har et ansvar for hinanden inden for rammen af et nationalt fællesskab. En borgerlig vil typisk finde balance mellem den enkeltes muligheder og et stærkt fællesskab, som kan skabe rammerne for dem, der ikke har de bedste økonomiske muligheder.«

– Samfundsansvar, ansvar for de svageste og fælleskab kan også ses som socialdemokratiske værdier?

»Nu synes jeg, I blander tingene sammen. Det er indviklet for mange i dag, fordi partierne ikke følger den klassiske opbygning, socialisme kontra konservatisme, borgerlighed eller liberalisme. I stedet går partierne ind over hinanden. Hvad er socialdemokratisme i dag? Jeg tror, mange vil betegne Socialdemokratiet som et parti, der i dag bekender sig til flere borgerlige dyder end tidligere. Det gælder kongehuset som et symbol på, at Danmark er fælles om noget. Og det gælder en stærk styring med hvem, der kommer ind i landet, så vi kan fastholde et stærkt fællesskab i fremtiden,« siger Thulesen Dahl.

Misforstået

Omvendt mener Kristian Thulesen Dahl, at »vi har nogle partier på den borgerlige side«, som han synes »fuldstændig har misforstået begrebet borgerlighed«.

Ifølge DF-formanden skyldes det, at de liberalistiske partier gennem en årrække har formået at skabe en sammenhæng mellem det at være borgerlig og det at være liberalist. Og den er forkert, mener han.

»Det vil jeg gerne gå op imod. At være liberalist står i modsætning til det, jeg taler om. Liberalisme handler typisk om den stærkestes ret, og at fællesskab ikke på nogen måde skal forhindre en i at bryde ud. Man skal klare sig selv, og hvad der ikke kan stå må falde. Hvis man overfører det til en dagsaktuel diskussion, så handler det om lavere skatter og jo mindre fællesskab des bedre. Det er ikke særlig borgerligt, vil jeg sige, fordi borgerlighed for mig er et nationalt fællesskab, hvor man skaber muligheder for de fleste.«

– Er det en kerneborgerlig værdi, at en stat ikke vokser sig for stor?

»Det er jo ikke en selvstændig borgerlig værdi, at skattetrykket skal ned. Det er en liberalistisk filosofi. Men i forhold til den økonomiske politik, synes jeg, der er nogle, der har hijacket begrebet at være borgerlig, fordi de har gjort det til en diskussion alene om skattelettelser og effektivitet. Det, mener jeg, er helt ved siden af,« siger Thulesen Dahl med henvisning til Liberal Alliance.

Et parti, der ifølge Thulesen Dahl har sat spørgsmålstegn ved, om Dansk Folkeparti virkelig er et borgerligt parti, efter forløbet hvor Liberal Alliance måtte opgive sine ’historiske skattelettelser’ på grund af DF’s modstand. 

DF-formanden understreger, at han godt ved, at det ikke bare handler om at bruge flere skattekroner på velfærd. Men når der eksempelvis kommer mange flere ældre med demens i fremtiden, vil det kræve nogle helt andre plejefaciliteter end dem, vi har i dag, forklarer han. 

»Der kan du ikke bare køre en effektivitetstankegang. Vi bliver også nødt til at bruge nogle flere penge.«

Handelsskolesegmentet

Det er ikke kun Liberal Alliance, som Kristian Thulesen Dahl er utilfreds med. Det er også Venstre, som har flyttet sig for langt væk fra et kerneborgerligt udgangspunkt, mener han.

Ganske vist har Dansk Folkeparti og Kristian Thulesen Dahl også selv bevæget sig langt væk fra det liberalistiske ophav i Fremskridtspartiet. Men DF ser sig tydeligvis som et parti, der i dag forsøger at opretholde en balance, når de andre flytter sig for langt væk – ikke bare fra deres ideologiske udgangspunkt, men også fra deres vælgere. Det gjorde ondt på Socialdemokratiet, da DF begyndte at stjæle deres stemmer. Og det gør ondt på Venstre nu, hvor DF bruger samme taktik. 

»Det er, som om handelsskolesegmentet har taget over. Vi har i hvert fald en diskussion om, at man altid kan lave to pct. effektivisering og grønthøster, mens det Venstre, jeg har kendt under Anders Fogh Rasmussen, bekendte sig til en kurs, hvor det ikke handlede om at rive Danmark ned. Han talte ikke om nulvækst, men førte en politik med en cirka to pct. realvækst om året i 00’erne,« siger Kristian Thulesen Dahl.

Han tror, at mange vælgere oplever, at effektiviseringerne er ødelæggende for relationen mellem mennesker.

»På et eller andet tidspunkt bør borgerlighed handle om ikke blot at spare penge, men også om den relation vi har mellem mennesker. Skal patienten sidde i hjørnet, mens overlægen er fordybet i at taste på en computer?«

– Noget af det, der har skabt de gode forhold i Danmark, som du taler om, er bl.a. den danske model. Hvordan hænger det sammen med, at I ønsker at afskaffe integrationsgrunduddannelsen, IGU, som er et resultat af aftalemodellen på det private arbejdsmarked? Der virker nærmest samfundsnedbrydende?

»Det ser jeg helt omvendt. Fordi arbejdsmarkedets parter beslutter sig for noget, behøver det jo ikke at være sådan. Vi er optagede af, at den midlertidige hjælp, flygtninge skal have i Dammark, som skulle være reglen, også bliver en realitet. Der synes vi, IGU’en er en barriere. For der er ikke noget at sige til, at det er mere interessant for en flygtning at komme på dagpenge efter to års IGU-forløb.«

– Vil det sige, at udlændingepolitik alligevel står over den danske aftalemodel, som har skabt sammenhængskraft og tryghed?

»Som alle gode journalister er man nødt til at kigge igennem det her og se, hvad det handler om. Arbejdsgiverne ser IGU’en som en mulighed for at øge arbejdsudbuddet og gøre prisen på arbejdskraft mindre. Fagbevægelsens engagement omkring IGU’en handler om, at de får folk med i fagforeningerne. Efter en toårig IGU kommer man automatisk ind i dagpengesystemet, der ses som fødekæden i fagbevægelsen.«

S, V og DF 

– Nu kan man godt blive forvirret. For samtidig lyder det på dig, som om velfærdsstaten også er en borgerlig kerneinstitution?

»Man kan i hvert fald sige, at der ikke er nogen modsætning mellem at have en stærk velfærdsstat og stå fast på borgerlige dyder. Det er et spørgsmål om at have respekt for det, man har overtaget, og ikke have den mere socialistiske tankegang i form af en revolutionær idé om, at vi er sat i verden for at lave noget nyt, lave en revolution,« siger Kristian Thulesen Dahl, der i øvrigt mener, at det danske samfund grundlæggende er borgerligt i dag. 

Fordi, forklarer partiformanden, at de fleste danskere velvilligt  betaler en stor del af deres indkomst til fælleskassen, er der råd til at hjælpe de svage. Mens kerneborgerlige institutioner som kongehuset og folkekirken nyder stor opbakning – i hvert fald hvis man – hvad sidstnævnte angår – regner indvandringen fra, når man opgør medlemsprocenten.

– Er der noget, der forener de borgerlige partier i dag?

»Som partierne har udviklet sig, mener jeg, at der er store lighedspunkter mellem det Venstre, jeg kender, Socialdemokratiet og DF. Socialdemokraterne har flyttet sig i vores retning. Venstre er ganske vist gået til valg på nulvækst for nylig. Men det Venstre, jeg har kendt med Anders Fogh, Thor Pedersen, Claus Hjort Frederiksen og også Lars Løkke, da han var finansminister, er jo et sted, hvor vi ikke er så langt fra hinanden.«

Rent magtpolitisk er der stadig tale om to blokke i dansk politik. Og Dansk Folkeparti peger stadig på en blå statsministerkandidat.

Men – og der er et men – siger Thulesen Dahl: »Det kan jo også kræve et opgør. Jeg tror, vælgerne har en klar forventning om, at man under en valgkamp peger på en statsministerkandidat, og det vil vi også gøre. Men det afgørende er, at der efter et valg kommer et forhandlingsforløb, hvor man må gøre op med sig selv, om der kommer en regeringsdannelse ud af det, hvor partierne faktisk kan samarbejde. Derfor går vi efter en regering med DF og V og også K måske, men hvor LA ikke kan blokere. Og det betyder også på mange områder, at det kan lade sig gøre at samarbejde med Socialdemokratiet.«

– Hvorfor skulle Socialdemokratiet gøre det?

»På grund af det politiske indhold. Og hvis man anerkender, at det – og det kunne være et håb – skal handle lidt mere om, hvilken politik der faktisk bliver ført. Hvis man accepterer min analyse af, at DF, V og S på mange områder taler om de samme ting, tror jeg, mange danskere vil synes, det er godt.«

– Du er vel også optaget af, at I ikke skal ses som det ekstreme parti, der fik alle mulige tilbud, og så ville I alligevel ikke være med?

»Ah,« siger Kristian Thulesen Dahl og læner sig tilbage i stolen. 

»Det synes jeg ikke fylder så meget mere. I hvert fald ikke i forhold til den økonomiske politik. Og jeg synes heller ikke, vi har været ekstreme i forhold til udlændinge.«

Partiformanden begynder at remse op, hvor ansvarligt Dansk Folkeparti er: Lige nu forhandler partiet med regeringens om 3,5 milliarder kroner til skattelettelser. De har lavet finanslov, der forlænger og forstærker grænsekontrollen, en boligsbeskatningsaftale, en erhvervspakke og så er kravet om to procents effektiviseringer i sygehussektoren blevet droppet.

At det skulle være DF, der er i gang med at underminere det borgerlige Danmark, afviser Thulesen Dahl:

»Men vi er nået frem til, at vi ikke har råd til, at vi står uden indflydelse i fire år. Der kommer mange flere udlændinge til Danmark, når vi ikke har indflydelse. Det så vi under Thorning-regeringen.  Det vil vi prøve at undgå ved at få nye samarbejdsmønstre ind i Folketinget. Det handler om, hvordan de partier, der er meget tæt på hinanden, også bliver i stand til at sætte sig igennem mandatmæssigt.«

– Når nu I så gerne vil have en ny situation med V og S, er så meget imod LA og har svært ved at komme igennem med jeres udlændingepolitik, hvorfor trækker I så bare ikke støtten til Løkke, så der kan udskrives et valg?

»Men det er jo ikke, fordi der ikke sker noget. Som jeg lige forklarede før, har vi jo lavet mange ting.«

– Men det kunne I jo netop bare gøre med Socialdemokraterne?

»Vi havde fire år under Helle Thorning-Scmidt, hvor DF var totalt uden for indflydelse. Har S flyttet sig siden? Ja, og det giver os en idé om, at S vil samarbejde. Men ting skal have tid, og nu sidder vi i en situation, hvor vi spiller en markant rolle i forhold til, hvad der kan lade sig gøre på Christiansborg. Så vi har ikke travlt med at skifte ud. Vi kigger frem mod næste valg. Og så er det her jo også en refleksion, jeg kommer med, oven på det forløb, vi har haft over de seneste måneder. Vi er blevet endnu mere bevidste om, hvad det betyder, når LA foretager sig de ting, de gør, og de besværligheder det fører med sig.«

Serie

Det borgerlige projekt

Det borgerlige Danmark har det svært. Nok har Lars Løkke Rasmussen regeringsmagten, men det ser stadig mere vanskeligt ud at bygge bro mellem Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

Den storstilede skattereform måtte efter måneders slid og slæb lægges i graven, og det kan være svært at få øje på, hvad de nationalt orienterede DF’ere kan blive enige med liberalisterne i LA om.

Men hvad er så vejen frem for det borgerlige Danmark? Hvad er visionerne, og hvad bør være det store borgerlige projekt i dansk politik anno 2018?

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Så almindelig høflighed som at hjælpe ældre damer er altså en borgerlig dyd, ligesom anstændighed og samfundsansvar? Det er lovlig frækt at ville tage patent på almindelig god opførsel..
Det hænger ikke så godt sammen med at DF nu vil lave skattelettelser for penge høstet fra kontanthjælpsloftet, vil blæse på trepartsaftaler, fratage flygtninge ret til at arbejde og optjene dagpengeret. Det virker hverken specielt anstændigt eller samfundsansvarligt at ønske at isolere mennesker på øde øer.
Forøvrigt viser de nyeste meningsmålinger, at DF er gået kraftigt tilbage siden sidste valg, og de blev heller ikke belønnet for deres optræden ved finanslovforhandlingerne. Så selvfølgelig ønsker de ikke valg nu.

Lillian Larsen, Jakob Silberbrandt, Henrik holm hansen, Elisabeth Andersen, Bjarne Tingkær, Mikkel Kristensen, Katrine Damm, Jan Damskier, Peter Tagesen, Helene Kristensen, Karsten Lundsby, Henrik L Nielsen, Ken Sass, Arne Lund, Torben Skov, Tue Romanow, John Andersen, Erik Jacobsen, kjeld jensen, Vibeke Hansen, Niels Bent Johansen, olivier goulin og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Niels Bent Johansen

En ulv i fåreklæder

Per Torbensen, Henrik holm hansen, Elisabeth Andersen, Mette Møhl, Mikkel Kristensen, Christel Gruner-Olesen, Karsten Lundsby, Alvin Jensen, Torben Skov, John Andersen, Tino Rozzo, Eva Schwanenflügel, kjeld jensen, Vibeke Hansen og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Fællesskab og sammenhængskraft har aldrig været borgerlige dyder.

Mette Møhl, Jan Damskier, Karsten Lundsby, Alvin Jensen, Henrik L Nielsen, Arne Lund, John Andersen, Eva Schwanenflügel, Niels Bent Johansen, kjeld jensen, Kenneth Jacobsen, Vibeke Hansen og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Var han ikke medlem af det ultraliberale '"Fremskridt"sparti??

Per Torbensen, Mikkel Kristensen, Christel Gruner-Olesen, John Andersen, Eva Schwanenflügel, Niels Bent Johansen, Gert Romme og Vibeke Hansen anbefalede denne kommentar
Vibeke Hansen

Det kunne være, at Thuelsen Dahl skulle prøve at stave sig igennem Wikipidias definition af “borgerlighed”. Der står helt klart, hvordan de forskellige former skal forstås, og ikke mindst, at politisk borgerlighed står i modstrid med socialistisk tankegods. Alene her gør Thuelsen Dahl en fejl, ved at koble Socialdemokratiet til den borgerlige ideologi.
Det er åbenlyst et spin med den hensigt at kunne skifte heste i vadestedet, uden kernevælgerne føler sig svigtet. Desværre er det også sådan med DF, at de yderst sjældent bliver testet på deres udsagn.
Når man tænker på de krav, der er blevet stillet til LA og Å om at komme på niveau med “de regeringsbærende partier”, når det kommer til politikområder, finanslovsforslag og ikke mindst at stille forslag i salen, har DF knage mig haft det let. Hvor LA og Å er blevet hængt til tørre i medierne, hver eneste gang de laver tåbeligheder på vejen mod at etablere sig, gåes der på listefødder overfor DF. Har DF overhovedet nogen helstøbt politik der kunne placere dem i det etablerede politiske system? Jeg er tilbøjelig til at mene, at Tidehverv utilsigtet er kommet i folketinget ad bagdøren.

Jan Damskier, Helene Kristensen, Ole Frank, Karsten Lundsby, Heidi Larsen, Herdis Weins, Torben Skov, Niels Duus Nielsen, John Andersen, Erik Jacobsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Erik Jacobsen

Mange ikke pæne tilbøjeligheder hænger ved DF.
Racehygiejne, 0-skat , fra Glistrup, bukken og skraben samt grådighed! Som vi så ved de seneste uregelmæssigheder omkring messerschmidt og partiets ledelse fornylig.

Vibeke Hansen, Elisabeth Andersen, Bjarne Tingkær, Ole Frank, Eva Schwanenflügel og John Andersen anbefalede denne kommentar

Det er sjovt at se, at Liberal Alliances borgerlighedsdefinition - den med topskatten der falderaller, skattelyene og den kvart million billigere hummer - den får så når diskussionen kommer op, massiv støtte fra hele spektret, der ellers normalt er meget imod den. Negationspositioneringerne fra sidste årtusinds faldereb har ikke opgivet endnu.

Kristian Thulesen Dahl drikker tydeligvis jævnligt af natpotten!

DF er ikke noget borgerligt parti. Alle borgerlige partier - også de liberale - besidder en grundlæggende ordentlighed, som DF aldrig kommer i nærheden af! Én ting kan man rose Nyrup Rasmussen for, nemlig ordene om DF: "Stuerene, det bliver I aldrig!".

Hvis der ligger borgerlig litteratur på Thulesen Dahls natbord må det være til ære for fotografen og journalisten - han læser åbenlyst ikke den slags bøger, forstår den i hvert fald ikke.

Lige så tåbeligt er mandens lirekassesnak om Socialdemokratiets "borgerlighed". De er ikke borgerlige, men alligevel langt mere ordentlige end Thulesen Dahls DFere.

Vibeke Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Larsen, Ole Frank, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Forstemmende, at en så fremtrædende politiker har så fladt og klichefyldt sprog. De rene banaliteter. Alene hans definition af hvad borgerlighed er.... fy foot!! Er det alt hvad manden kan diske op med?
Man skal ikke lade sig dupere af bogreolen bagved, for det har intet med litteratur at gøre: Det er alt sammen indbundne årgange af Folketingstidende, Karnov og lign. Rent øjenblær.

Jens Winther, Ole Frank og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Lidt patetisk, lidt komisk. Alle de holdninger de sælger ud af for at få deres racistiske agenda gennemført. Og tænk at høre formanden for et parti, hvis hovedmål er at skabe splid og had, sige at han står for fællesskab og sammenhængskraft. Og endnu værre, tænk at nogen faktisk tager det for gode varer :\

Jakob Silberbrandt, Niels Duus Nielsen, Jens Winther, Elisabeth Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Arne Lund, Flemming Berger, Hans Larsen, Ole Frank, Karsten Lundsby, Jesper Sano Højdal, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar

De "borgerlige" støtter altid det beder borgerskab og eliter så det er Tulle der har misforstådet noget.

Lene Sørensen

Ordet 'borgerlig' kom oprindelig i omløb som en betegnelse for de bedre stillede som blandt andre privilegier også havde valgret i modsætning til arbejderne og andet rakkerpak, der ikke havde valgret

Vibeke Hansen, Niels Duus Nielsen, Bjarne Tingkær og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Det kan da godt være at DF ikke er borgerlige - men deres politik ædes da rådt fra bl.a. Venste som med deres egen højthylende fremmedhader Støjbjerg - desperat prøver at få fisket de mest fremmedhadende tilbage til folden.

Vibeke Hansen, Karsten Lundsby, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Mikkel Kristensen

Liberalisme og neoliberalisme er blevet den nye borgelige anstændighed - godt krydret med korruption, Thomas Danielsen og Lars Løkke næsten vælter rundt i den andre er noget mere skjult / nogen bør nok kradse lidt i forsvarets indkøb og i flere andre puljer.., når det er sagt.. så er anstændig borgerlighed vel bare hvad vi har lært i vores opdragelse og hvad vi forsøger selv at give videre - kommentarsporet på EB, retorik fra Martin Henriksen og fra en hvis fisker i Thyborøn vidner ihvertfald om, at den borgerlige anstændighed ikke mere findes højre om Per Stig Møller

Eva Schwanenflügel og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

Så vidt jeg ved, lider klassiske borgerlige ikke af xenofobi. Så hvis nogen har misforstået "borgerlighed", må det vist være ham og resten af Xenofobisk Folkeparti (DF).

Ole Frank, Eva Schwanenflügel, Jens Winther og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Typisk eksempel på sprogforbistring - når man er borgerlig, tilhører man gruppen af borgere i et samfund. Vi er alle borgerlige - på den ikke anarkistiske måde, dvs at være tilhængere af 'lovløshed', som i antagelsen at ethvert menneske i sig bærer en forståelse af og respekt for livets naturlige lov. Dertil - hvor alle borgere er anarkister - er vi endnu ikke nået.

Det er trættende med denne anvendelse af luftige begreber, som man næsten kan tillægge betydning efter forgodtbefindende. Borgerlighed er et et sådant begreb, når det anvendes som ideologisk betegnelse. Vi er alle borgere.

Jens Thaarup Nyberg

»Det vil jeg gerne gå op imod. At være liberalist står i modsætning til det, jeg taler om. Liberalisme handler typisk om den stærkestes ret, og at fællesskab ikke på nogen måde skal forhindre en i at bryde ud. Man skal klare sig selv, og hvad der ikke kan stå må falde. Hvis man overfører det til en dagsaktuel diskussion, så handler det om lavere skatter og jo mindre fællesskab des bedre. Det er ikke særlig borgerligt, vil jeg sige, fordi borgerlighed for mig er et nationalt fællesskab, hvor man skaber muligheder for de fleste.«
Jamen - er det så en socialisme med det nationale som princip, og det er ikke borgelighed men højresocialisme.