Læsetid: 6 min.

Læger kan ikke længere klage over Styrelsen for Patientsikkerhed – samtidig har styrelsen fået mere magt

Når Styrelsen for Patientsikkerheds fremfærd har fået tusindvis af læger til at skrive under på en mistillidserklæring, skyldes det ikke blot, at den to år gamle styrelse har fået mere magt til at politianmelde og fratage autorisation. De ansatte i sundhedssektoren har også mistet muligheden for at klage over styrelsen, og det truer deres retssikkerhed, mener sundhedsjurist
Styrelsen for Patientsikkerhed har fået mere magt samtidig med, at ansatte i sundhedssektoren har fået mindre. Det går ud over retsikkerheden, advarer Kent Kristensen, lektor i sundhedsret på Syddansk Universitet. Billedet her er fra akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital.

Styrelsen for Patientsikkerhed har fået mere magt samtidig med, at ansatte i sundhedssektoren har fået mindre. Det går ud over retsikkerheden, advarer Kent Kristensen, lektor i sundhedsret på Syddansk Universitet. Billedet her er fra akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital.

Sille Veilmark

22. januar 2018

Styrelsen for Patientsikkerheds ’aktivistiske’ linje har fået mere end 8.000 læger til at skrive under på en mistillidserklæring til styrelsens direktør og sundhedsministeren. Det er blevet beskrevet, at lægerne mener, de oplever en mere aggressiv fremfærd end tidligere i form af flere politianmeldelser og flere tilsyn.

Men der er også et andet problem, påpeger Kent Kristensen, der er lektor i sundhedsret på Syddansk Universitet.

Lægerne har ligesom andre sundhedsansatte som f.eks. tandlæger og fysioterapeuter mistet retten til at klage over styrelsens afgørelser, og det er et problem for retssikkerheden på området, mener Kent Kristensen.

»Man har både givet styrelsen flere muskler og længere snor,« siger han og forklarer, at de ud over hyppigere tilsyn også har fået skærpede beføjelser til at gribe ind med påbud, indskrænkelse af autorisationer og politianmeldelser.

»Indskrænkningerne i klageadgangen bryder i mine øjne med et grundlæggende hensyn til retssikkerheden. Når sanktioner udvides, bør klageadgangen følge med, især fordi afgørelserne beror på et skøn,« siger Kent Kristensen.

Selv en mindre sanktion kan i praksis have store konsekvenser for de berørte sundhedsansatte. I en sag, hvor en patient klagede over sin behandling, valgte styrelsen af inddrage en af klinikkens medarbejdere i tilsynssagen på grund af kritik af journalføringen. Selv om den pågældende medarbejder ikke var en del af klagesagen, fik vedkommende midlertidigt begrænset sin autorisation. Det betød, at medarbejderen blev afskediget, forklarer Kent Kristensen.

»Lægerne, tandlægerne og fysioterapeuterne oplever et tilsyn, der spreder sig som ringe i vandet, og hvor tilsynssagerne udvides til også at omfatte sundhedspersoner, der ikke har været en del af en klagesag, og hvor sager om manglende journalføring bliver til tilsynssager,« siger Kent Kristensen

De nye regler for tilsynssager, hvor læger ikke kan klage over Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelser, bekymrer også Lægeforeningen.

»I et retssamfund er man uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Men læger må leve med risikoen for at få frataget deres mulighed for at arbejde som læger, før det overhovedet er afgjort, om der er grundlag for at føre en sag mod dem. Det er de facto en straf, der er så indgribende, at det kan have varige konsekvenser for lægens mulighed for at arbejde som læge,« siger formand for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing.

Forskrækket tilsyn

Styrelsen for Patientsikkerhed blev oprettet i 2016 på baggrund af en strøm af enkeltsager fra 2010. Her kom det frem, at den ansvarlige myndighed, Sundhedsstyrelsen, ikke var skredet behørigt ind over for læger, der havde fået frataget deres autorisation herhjemme eller i udlandet.

Det var især to sager om psykiatere – som den daværende Sundhedsstyrelse var blevet advaret om i årevis, uden de skred til handling – som fik sat gang i en lovstramning og oprettelse af en ny styrelse. Ifølge Kent Kristensen fik Sundhedsstyrelsen i samme periode, som den var ramt af en række enkeltsager, halveret budgettet.

»Det er naivt at tro, at man kan have det samme tilsyn, hvis man halverer budgettet, reorganiserer og afskediger medarbejdere. De fejl, som var i det gamle system, gik primært på sagsbehandlingen, hvor der ikke blev fulgt op på underretninger eller hvor frivillige aftaler erstattede afgørelser. Men der har hele tiden været et retligt grundlag til at gribe ind,« siger Kent Kristensen.

Med de nye risikobaserede tilsyn, som Styrelsen for Patientsikkerhed lavede cirke 1.000 af sidste år, skulle man så kunne gribe tidligere ind over for sjusk og fejl. Problemet er bare, at det gamle tilsyns fejl først og fremmest lå i sagsbehandlingen, og at tilsynet ikke udnyttede de muligheder, lovgivningen faktisk gav for at gribe tidligere ind, mener Kent Kristensen.

»Nu har vi fået et tilsyn, som er mere nervøst på grund af fortiden, som arbejder med korte sagsbehandlingsfrister, og som samtidig har fået flere beføjelser. Styrelsen kan på baggrund af en mistanke gribe ind over for personer, der udgør en fremtidig risiko, og den kan indskrænke eller fratage en sundhedspersons autorisation i to år, mens sagen undersøges. Det betyder for en privatpraktiserende sundhedsperson, at vedkommende kan blive tvunget til at lukke sin klinik og miste sit ydernummer. Det er altså et voldsomt indgreb, når der ikke er nogen klagemuligheder,« siger sundhedsjuristen.

Faglighed og virkelighed

Før i tiden var Sundhedsstyrelsens sanktioner baseret på afgørelser truffet i Patientklagenævnet. Det gamle Patientklagenævn var baseret på fagfællers bedømmelse, og forudsætningen for at gribe ind med sanktioner var altså, at andre med samme fagområde havde vurderet, at den, der blev klaget over, fagligt set havde ageret uforsvarligt. Men netop den faglige bedømmelse er ikke et krav længere, forklarer Kent Kristensen.

»Nu kan styrelsen gribe ind med sanktioner uden et fagligt nævns vurdering. Det er det, lægerne oplever nu.«

Han mener, der er behov for at få lavet en analyse af tilsynssystemet, fordi der løbende vil dukke sager op som Svendborg-sagen og Meningitis-sagerne, hvor der er behov for at vide, om tilsynet også griber ind de rigtige steder.

Svendborg-sagen

En kvindelig læge fra Svendborg blev i 2013 tiltalt for grov forsømmelsespligt, efter en patient med diabetes mistede livet uden at få sit blodsukker målt. Ifølge lægens eget udsagn bad hun en sygeplejerske om måle hans blodsukker. Det skete aldrig. Efter en fire år lang retssag blev lægen frifundet for grov forsømmelse i Byretten i Svendborg. Landsretten omstødte efterfølgende Byrettens dom. Under hashtagget #DetKuHaVæretMig deler læger nu deres sympati og historier. Den kvindelige læge har – på opfordring fra Lægeforeningen og foreningen Yngre Læger – anket sagen til Højesteret. Der er endnu ikke kommet afgørelse.

Meningitis-sagerne

Tre teenagedrenge ville med al sandsynlighed være i live i dag, hvis læger havde handlet, som de skulle. Det har Patienterstatningen tidligere konkluderet. Efter dødsfaldene blev to læger politianmeldt for at have svigtet i deres arbejde. Politiets efterforskning af den ene af lægerne er stoppet, da politiet har konkluderet, at han ikke har gjort noget strafbart. Den anden læge er stadig politianmeldt.

»Når styrelsens afgørelser ikke er omfattet af et klagesystem, og afgørelserne samtidig er baseret på et sundhedsfagligt skøn, så er der risiko for, at afgørelserne træffes ud fra en standard, der ikke svarer til den almindeligt anerkendte faglige målestok,« siger Kent Kristensen.

Lægeforeningen opfordrer Sundhedsministeriet til at etablere en uafhængig og hurtigt arbejdende klageinstans, der kan efterprøve Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelser om, hvorvidt en læge skal stoppe med at praktisere med umiddelbar virkning.

»Ankeinstansen skal kunne give en second opinion på, om grundlaget for styrelsens afgørelse er i orden. En sådan ankeinstans vil øge lægers retssikkerhed i forbindelse med stramningen på dette område og ikke mindst betyde en hurtig afgørelse. Sundhedspersoner vil kunne komme hurtigt tilbage til deres arbejde, hvis der ikke er grundlag for, at sagen skal fortsætte,« siger Andreas Rudkjøbing.

Ikke usædvanligt

At en læge ikke har mulighed for at klage over styrelsens beslutning om eksempelvis at fratage vedkommendes autorisation er dog ikke ualmindeligt, hvis man sammenligner med andre sektorer. Det forklarer professor i forvaltningsret Sten Bønsing fra Aalborg Universitet.

»Man kan have mange meninger om det, men det er ikke usædvanligt og unormalt i mange andre erhverv. Advokater, revisorer, landinspektører, taxachauffører og psykologer har for eksempel lignende vilkår,« siger Sten Bønsing.

Ifølge Sten Bønsing kan man godt »opfinde nye, administrative instanser« som for eksempel en ankeinstans, som Lægeforeningen foreslår. Men det er tvivlsomt, om det vil ændre noget i forhold til retssikkerheden for lægerne:

»Nogle opfatter det sådan, at jo flere administrative instanser og ankeinstanser, der er, jo bedre er retssikkerheden. Andre synes, at det bare trækker pinen ud, og at man lige så godt kan komme til domstolene, hvor man kan få den ultimative behandling af ens sag.«

Kent Kristensen mener dog ikke, at Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn kan sammenlignes med de faglige og uafhængige nævn for advokater og revisorer, som ikke er underlagt ministerens instruktionsbeføjelser i de enkelte sager.

»Det her svarer til, at Erhvervsstyrelsen eller Civilstyrelsen administrativt kunne beslutte at udelukke en revisor eller en advokat fra at praktisere på bestemte områder og uden mulighed for at klage over afgørelsen,« siger han.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) skriver i en mail til Information, at både patienter og læger skal kunne have tillid til styrelsen og dens afgørelser.

»Derfor lytter vi også til lægerne og andre kritikere. I første omgang har jeg sat et arbejde i gang med at revidere journalføringsreglerne, så de bliver afstemt med virkeligheden ude på klinikkerne, og så er jeg lige nu i en dialog med Lægeforeningen, som blandt andet gerne ser, at der bliver bedre muligheder for at anke og få prøvet nogle af de afgørelser, som styrelsen træffer på tilsynsområdet. Det er for tidligt at sige, hvor det ender, men vi ser på de muligheder, der er,« skriver sundhedsministeren.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Charlotte Ardal
  • David Zennaro
  • Viggo Okholm
  • Eva Schwanenflügel
Charlotte Ardal, David Zennaro, Viggo Okholm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

ALLE skal have adgang til at klage.
Det bekymrer mig allermest, hvis sundhedspersonalet bliver pålagt lænker.
Måske har læger råd til at sige farvel, men frustrationer vil ophobes andre steder.

Vibeke Hansen, Tue Romanow, Anne Eriksen og Børge Neiiendam anbefalede denne kommentar
Torben Bjerrehuus

Lad mig med et enkelt eksempel illustrere vanviddet i forhold til patientsikkerhedsstyrelsen.
Jeg har patienter kendt gennem 30 år. Patientsikkerhedsstyrelsen forlanger alligevel at hvert journalnotat indledes med et: “Patienten identificeret med CPR nummer”
Hvis ikke, får du kritik af journalføringen og riskerer en tilsynssag med konsekvenser som anført i artiklen herover. Jeg har oplevet at op mod 2/3 af en fremsendt tekst fra en kollega har været juridiske formuleringer, hvor man skal lede efter den relevante tekst.

Til gengæld har jeg ikke på noget tidspunkt set patientsikkerhedsstyrelsen gribe ind overfor sundhedsplatformen, til trods for betydelig sikkerhedsbrist bl.a. i medicin modulet. Fejlmedicinering som følge heraf er beskrevet, også d.d. i Politiken hvor kræftbehandlede børn fik forkerte doser af kræft medicin.
Men patientsikkerhedsstyrelsen bider selvfølgelig ikke hånden den spiser af

Jeg forudser en tiltagende mangel på læger, sygeplejersker og SOSU assistenter.

Charlotte Ardal, Hanna Grarversen, Frank Hansen, David Zennaro, Vibeke Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Aagaard, Eva Schwanenflügel og Per Klüver anbefalede denne kommentar