Læsetid: 4 min.

Hvor længe kan Justitsministeriet opretholde ulovlig masseovervågning?

Justitsminister Søren Pape Poulsen har endnu en gang udskudt en ændring af de ulovlige danske logningsregler. Dermed kommer Danmark formentlig til at opretholde en lov, som strider mod EU-retten, i mindst to år. Det kan man godt slippe afsted med, sålænge ingen udfordrer staten ved at rejse en sag, vurderer ekspert
Justitsminister Søren Pape Poulsen har endnu en gang udskudt en ændring af de ulovlige danske logningsregler. Dermed kommer Danmark formentlig til at opretholde en lov, som strider mod EU-retten, i mindst to år. Det kan man godt slippe afsted med, sålænge ingen udfordrer staten ved at rejse en sag, vurderer ekspert

Jens Dresling

13. januar 2018

Ændringen af de ulovlige danske logningsregler er endnu en gang blevet udskudt. Det fremgår af et brev, som justitsminister Søren Pape Poulsen (K) sendte til Folketingets Retsudvalg torsdag.

Logningsreglerne pålægger teleselskaberne at gemme milliarder af oplysninger om danskernes kommunikation og bevægelsesmønstre i et år tilbage i tiden. Oplysninger som politiet så efterfølgende kan få adgang til med retskendelse eller en såkaldt editionskendelse.

Justitsministeren har ved et samråd i marts 2017 erkendt, at de danske regler skal laves om, efter en EU-dom i december 2016 konkluderede, at »generel logning« af hele befolkningen strider mod EU’s charter. Men ved samme lejlighed bekendtgjorde Søren Pape Poulsen, at han ikke ville suspendere de ulovlige danske regler i mellemtiden. Et centralt spørgsmål er derfor nu, hvor længe man kan opretholde den danske lovgivning, velvidende at den strider mod EU-retten.

På et samråd i marts 2017, sagde Søren Pape Poulsen, at Højesteret i en tidligere sag havde fundet, at »det var velbegrundet«, at man brugte »et års tid« på at udrede situationen. Men nu hvor Justitsministeriet har udskudt det igen, og der dermed sandsynligvis kommer til at gå minimum to år, har Justitsministeriet en anden udlægning.

Ifølge brevet til retsudvalget fokuserer man nu på, at der ikke er »nogen bestemt EU-retlig frist for, hvor hurtigt medlemsstaterne skal tage højde for en dom fra EU-Domstolen i en præjudiciel sag vedrørende en anden medlemsstats lovgivning«, skriver Søren Pape Poulsen med henvisning til, at EU-dommen er rettet mod Sverige.

»Efter EU-Domstolens praksis skal medlemsstaterne så hurtigt som muligt iværksætte foranstaltninger til opfyldelse af en dom,« fortsætter ministeren.

Ingen risiko for traktatbrud

I et skriftligt svar til Information henviser Søren Pape Poulsen til, at der er en større proces i gang i EU om at finde frem til nye logningsregler. Som Information skrev lige før jul, viser lækkede dokumenter, at EU-systemet arbejder på at bevare så megen overvågning som muligt uden at gå direkte imod præmisserne i EU-dommen. De lækkede dokumenter viste dog også, at man fortsat er et godt stykke fra at være klar med nye regler i EU.

»Justitsministeriet vurderer, at det er inden for EU-rettens rammer at udskyde revisionen af logningsreglerne til næste folketingssamling med henblik på at afvente processen i EU. EU-Kommissionen er orienteret om, at Danmark og de andre EU-lande ikke har ændret deres logningsregler endnu, hvilket ikke har givet kommissionen anledning til bemærkninger,« skriver Søren Pape Poulsen.

EU-domstolen har slået fast, at den nuværende logning af borgernes kommunikation og bevægelsesmønstre – bl.a. på baggrund af data fra mobilmaster – er for vidtgående. Men Danmark har fortsat den hidtidige praksis indtil videre.
Læs også

Ifølge Sune Klinge, der er ph.d.-stipendiat på Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet og forsker i netop forholdet mellem EU-retten og den danske lovgivning, er der ikke nogen klar retspraksis på området, der afgør, hvor længe ’så hurtigt som muligt’ er. Den tidligere dom fra Højesteret slog nemlig først og fremmest fast, hvor lang tid, der må gå, fra man er færdig med det lovforberedende arbejde, til reglerne træder i kraft, og ikke hvor længe man må bruge på selve det lovforberedende arbejde.

»Jeg siger ikke, at det, Justitsministeriet gør, er rigtigt, men jeg kan godt forstå, at de ikke gør noget og venter på EU. Særligt hvis alle i EU-systemet er enige i, at man venter på arbejdsgruppen. For så er der ingen risiko for, at den danske regering får en sag om traktatbrud,« siger han.

Sag mod TDC

Det er EU-Kommissionen, der skal beslutte, om der skal indledes en evt. sag mod Danmark for traktatbrud, og som Justitsministeriet også henviser til, er EU-Kommissionen fuldt informeret om, at en række europæiske lande opretholder regler, der strider mod EU’s charter, mens de venter på, at nye regler bliver klar.

Sune Klinge peger dog på, at der også er mulighed for, at enten et teleselskab eller berørte borgere rejser en sag om spørgsmålet mod staten, så man kan få afklaret, hvor længe det er acceptabelt at opretholde ulovlig overvågning med henvisning til, at en lovproces er i gang.

»Hvis man kan finde nogle borgere, der er berørte af dommen, der siger, at de ikke vil logges, så kan det sagtens være, at de kan få ret i det danske retssystem,« siger han.

»Jeg ville synes, det var godt, hvis der kom en sag, der gav noget input til, om man bare kan sidde på hænderne, så længe både EU og de danske politikere er enige om det.«

Som Information beskrev mandag har en gruppe aktivister rejst omkring 100.000 kr. til i første omgang at sagsøge teleselskabet TDC for at logge i strid med EU-retten. Direktør i brancheorganisationen Teleindustrien Jakob Willer påpegede i den forbindelse, at man ikke mener, at et teleselskab er den rette part at rejse sagen mod, da det er »staten, der har ansvaret for at tilrette reglerne efter en dom«.

Aktivisterne har endnu ikke afleveret en stævning i sagen, men mødtes fredag eftermiddag hos fagforeningen Prosa for at drøfte de videre skridt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Man skal love for, at denne regerings ministre ikke rider samme dag, de sadler hesten - eller den den løbet sin vej?

Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er uden konsekvenser at forhale praksisændringer, sålænge EU ikke kan beslutte sig.
Eller sålænge man har 90 mandater i ryggen.
Man kan jo undre sig over, hvorfor der ikke findes et krav om en forfatningsdomstol hos politikerne..
Er det mon fordi de mener, at øget overvågning af borgerne er godt, altimens politikerne selv kan dække sig ind bag offentlighedsloven, der de facto er en mørklægningslov?

Bjarne Bisgaard Jensen, Toke Andersen, Hanne Ribens, Anne Eriksen, Jacob Mathiasen, Bjarne Andersen og Martin Rønnow Klarlund anbefalede denne kommentar
Jonathan Smith

Hvis man nu for 20 år siden havde foreslået, at hele befolkningen skulle gå rundt med en fodlænke, så man kunne logge på en computer, hvor vi havde bevæget os, ville ingen have taget det alvorligt, og scenariet ville blive opfattet som en George Orwellsk dystopi.

I dag er det scenarie virkelighed.

Og så har jeg oven i købet kun nævnt telefonens geografiske logning og ikke logningen af f.eks. alle internetadresser der besøges, logningen af skolebørns følelser og den nye lov der tillader myndigheder at udveksle registre uden at oplyse folketinget eller berørte borgere.

Lillian Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Toke Andersen, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, Bjarne Andersen, Martin Rønnow Klarlund, Kim Houmøller og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eigil Thomassen

Jeg bliver mere og mere træt af den runde glatte selvtilfredse justitsminister der uophørligt prædiker lov og orden og strengere straffe !

Anne Eriksen, Jens Winther, Martin Rønnow Klarlund og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@Eigil Thomassen, var det ikke Pape, der ville være "hard on crime"? Skandaløst en en justitsminister kan sejle rundt på den måde - og så endda en konservativ justitsminister. Pape er den bedste begrundelse for at afholde sig fra at stemme konservativt.

Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Her går det godt Fru Kammerherreinde

Ligesom udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg har Søren Pape Poulsen den undskyldning for sit manglende overblik over konsekvenserne af de lovforslag, han fro og frejdig fremsætter som øverste chef for det ministerium, han får sin ministergage for at bestyre, at han jo ikke selv er jurist.

Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@Grethe Preisler, én ting er, at Pape er et blålys, men der (burde) findes fornuftige og lovkyndige embedsmænd i fx Justitsministeriet, for hvilke det er svært at finde en undskyldning for fortsatte lovbrud. De burde være deres ansvar bevidst og få standset urimelighederne trods deres elendige politiske chef.

Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

@Jens Winther,

Det gør der utvivlsomt også (findes lovkyndige embedsmænd i justitsministeriet). Men deres opgave er ikke at 'politisere' til fremme for de anskuelser, som til hver en tid er mest comme il faut blandt medlemmerne af 'den fjerde statsmagt', men tvært imod at 'klæde deres minister ordentligt på' til at besvare spørgsmålene fra medlemmerne af 'den anden statsmagt' (folketinget) korrekt, når de bliver kaldt i åbent samråd i tinget h.t. grundlovens bestemmelser herom.

Med venlig hilsen
(og no pun intented, som man siger på nydansk)

@Grether Preisler, sagen handler om, at justitsministeriet endnu en gang udskyder en ændring af logningsreglerne - de logningsregler, som udover at stride mod almindelige borgerrettigheder strider imod EU-reglerne (et eksempel på, at EU faktisk forsøger at håndhæve borgerrettigheder, som de nationale regeringer tilsyneladende er ligeglade med...)!

Det handler om ganske almindelige, lovlydige borgere, der udsættes for ulovlig overvågning.

Det er blandt andet embedsmændenes opgave at sikre, at deres politiske chefer holder sig indenfor loven. Det er ikke kun et serviceorgan for en - i dette tilfælde - uduelig og åbenlyst uintelligent minister.

Hvis man som justitsminister vil være "hard on crime" - starter det altså med at holde orden i eget hus! Men det overstiger sikkert Papes begrænsede fatteevne.

Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

@Jens Winther,

Din tillid til journaliststandens politiske og økonomiske dømmekraft og moralske ubestikkelighed er rørende. Er det ikke 'politikernes' skyld, at 'folket'' alias jornalisternes læsere, lyttere og seere altid tager fejl og stemmer på medlemmerne af 'de dummeste og mest korrupte partier' (og abonnerer på de forkerte aviser) så er det embedsmændenes, dvs 'djøffernes'. ... ;-)

@Grethe Preisler, hvor i tråden er det at jeg har udtrykt en rørende "tillid til journaliststandens politiske og økonomiske dømmekraft og moralske ubestikkelighed"? Og de andre kommentarer synes heller ikke at have nogen nærmere relation til mine indlæg..

Grethe Preisler

@Jens Winther,

Så ta'r vi den engang til for 'prins knudsen':
Efter at have fastslået med verbale syvtommersøm, at justitsminister Søren Pape er "et åbenlyst uintelligent paphoved", skriver du i din kommenrar af 17. ds. kl. 21,10 til mig, at "det blandt andet [er] embedsmændenes opgave at sikre, at deres politiske chefer holder sig inden for loven".

Du er med andre ord mere end helt på linje med forfatteren af ovenståend avisartikel, som dog ikke udtrykker sig helt så bastant.

Jeg tillader mig til din fortørnelse at gå ud fra som givet, at justitsministeriets embedsmænd har gjort, alt hvad der står i deres magt for at 'vejlede' og 'oplyse' ministeren om hans rettigheder og pligter over for såvel medlemmerne af folketingets retsudvalg uden skelen til partifarver som 'repræsentanterne for den fjerde statsmagt' - herunder forfatteren af ovennævnte artikel, som du åbenbart mener er i besiddelse af en højere juridisk sagkundskab og indsigt i logningsbekendtgørelsen end alle 'djøfferne' i justitsministeriets departement tilsammen.

Det må du virkelig meget undskylde .... ;-)

@Grethe Preisler, én ting har du opfattet korrekt, nemlig at min respekt for Papes intellektuelle kapacitet kan ligge på et lille sted. De konservative har haft mange ringe formænd, men Pape tangerer rekorden. Både uintelligent og ukultiveret, hvilket i særdeleshed er problematisk for et kulturbaseret parti.

Og ja, jeg er på linje med artiklens forfatter, og det glæder mig, at du har bemærket, at jeg udtrykker mig mere klart og skarpt end denne.

Desværre knækker filmen for dig derefter.

Det er helt utvivlsomt er en væsentlig del af embedsmændenes job at sikre, at deres politiske chefer holder sig indenfor lovens rammer. Det er bl.a. derfor vi i Danmark (i modsætning til vise andre lande) har traditionen med upolitiske embedsmænd. Man kan imidlertid desværre aldeles ikke - som du - gå ud fra, at de løser denne opgave! Tværtimod har der gennem de seneste år været adskillige eksempler på, at embedsmænd har været alt for eftergivende/tjenstivrige overfor politikere, der gik over eller balancerede på lovens grænse. Det gælder såvel indenfor de fleste ministerier og styrelser som indenfor politiet. Embedsmænd har ikke blot undladt at sige klart fra, de har endog været behjælpelige med udeladelser eller direkte ukorrektheder og løgn i redegørelser og besvarelser, både overfor Folketinget og fx endda Retsudvalget. At det også er forekommet overfor journalister er en anden sag.

Embedsmændene skal naturligvis hjælpe ministeren med at realisere hans/hendes politiske idéer og mål - med det skal ske indenfor lovgivningen og uden anvendelse af udeladelser af væsentlige forhold, vildledninger og usandheder.

Nej, jeg bilder mig ikke ind, at jeg ved mere om logningsbekendtgørelsen end Justitsministeriets jurister (hverken tilsammen eller enkeltvis), og journalisten har det næppe heller (hvad han da heller ikke påstår). Men det er min klare opfattelse, at de pågældende jurister ikke i fornødent omfang tager skridt til at sikre, at ministeren holder sig indenfor lovgivningen i denne sag.

Du behøver såmænd ikke undskylde. Du er langtfra den eneste, der ikke er opmærksomme på det egentlige problem.

Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

@Jens Winther,

Det sete afhænger som bekendt ikke kun at øjnene, der ser, men også af tid og sted for betragterens egne observationer under det hændelsesforløb, der førte frem til den aktuelle tilstand på området (de p.t. herskende forhold i jernindustrien).

Efter min personlige - af alderen og omstændigederne farvede - mening, er årsagen til den voksende danske skepsis over for "Projekt Europas Forenede Stater" ikke, at medlemmerne af "den herskende klasse" og "venstrefløjens intellektuelle elite" har sværere ved at finde deres egne ben, end de altid har haft. Men den omstændighed, at hverken de eller det stakkels udskældte flertal af stemmeberettigede danske borgere med 'jord i hovedet' har været tilstrækkeligt opmærksomme på diskrepansen mellem super--europæernes rosenrøde forestillinger om EU-udvidelserne som et "fredens og fremskridtets projekt" og menigmand og -kvindes voksende skepsis over for projektet. Eller sagt med jævne ord: Den omstændighed, at "Den danske Model" (velfærdsstaten) og den model, som "eliten" i de oprindelige seks EU-medlemstater (Tyskland, Frankrig, Italien og Benelux-landene) anbefaler som løsningen på den udvidede Europæiske Kridtcirkels finansielle, politiske og kulturelle kvadratur, står til hinanden som en knytnæve til et blåt øje.

Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Ebbe Overbye og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

@Grethe Preisler, jeg er grundlæggende uenig i dine betragtninger om EU, men da jeg ikke kan se, hvilken relevans betragtningerne om EU har i nærværende tråd, vil jeg afstå fra kommentarer.

Grethe Preisler

@Jens Winther
Og jeg som troede, at artiklen handlede om den danske regerings fodslæbende implementering af ændringerne i EU-landenes fælles lognings-charter.
Der kan man bare se, hvor man kan tage fejl.

Masseovervågning af uskyldige mennesker er kun til gavn for ulighedsprincippet og et forsøg på at lukke munden på politiske modstandere. Totalitært og udemokratisk. Man efterlades med et indtryk af en svag stat der har mistet selvtilliden og troen på egen tilstrækkelighed. Luften er tyk af et forurenet og afstumpet menneskesyn.

Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Jens Winther anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

@Jens Winther,
Og hvad bliver så det næste? At grundlovens bestemmelser om opstilling og valg af folketingsmedlemmer og udpegning af ministre m.v. i fremtiden skal reguleres i henhold til de fælles regler, som et flertal af medlemmerne af en kommende 'Fælleseuropæisk Centralregering' bestående af EU's Ministerråd og EU-Kommissionen implementerer hen ad vejen i takt med udvidelsen med flere nye deltagerlande?

Så 'vi danske unionsborgere' slipper for flere fadæser med anbringelse af "komplet uduelige og åbenlyse paphoveder" (som f.eks.den nuværene konservative justitsminister Søren Pape) på ministerposter i delstaten Danmark ... ;-)

@Grethe Preisler, næh - men på de punkter, hvor EU-retten er i overensstemmelse med Grundloven og i overensstemmelse med grundlæggende borgerrettigheder, ser jeg ingen anledning til at en uduelig justitsminister (uanset partifarve) uantastet skal kunne sidde en overtrædelse af EU-retten overhørig!

@Grethe Preisler, bare for at gøre det helt klart: de danske logningsregler er uproportionale, urimelige og overtræder grundlæggende borgerrettigheder - det er det, der er det centrale. Derfor skal de afskaffes eller som minimum revideres dramatisk (efter min beskedne mening).

Det kan man så være enig eller uenig i - det har jeg det fsv helt OK med.

Men at en dansk justitsminister, der ellers plat fører sig frem med "tough on crime" ytringer, sidder EU-lovgivning - der endda til overmål er fornuftig - overhørig i årevis, det finder jeg aldeles uacceptabelt!