Læsetid: 4 min.

Løkke taler uden om spørgsmål om kvotekonger

Statsministeren vil hverken svare på centrale spørgsmål om sin egen relation til storfiskere, eller på, hvorvidt relationerne har haft en indflydelse på regeringens fiskeripolitik. Det står klart efter samrådet onsdag
Løkke insisterede under samrådet onsdag flere gange på, at han har krav på et privatliv, og at han ikke behøver redegøre for, hvem han mødes eller kommunikerer med.

Løkke insisterede under samrådet onsdag flere gange på, at han har krav på et privatliv, og at han ikke behøver redegøre for, hvem han mødes eller kommunikerer med.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

1. februar 2018

Man kan ikke købe sig til indflydelse.

Sådan lød det flere gange fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) under et samråd i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg onsdag. Her skulle statsministeren redegøre for, om han havde givet fyldestgørende oplysninger om sit forhold til velhavende storfiskere, såkaldte kvotekonger, under et tidligere samråd i november 2017.

Løkke gentog adskillige gange, ligesom under samrådet i november, at han ikke har nogen relationer, der er »styrende« for hverken hans eller regeringens politik.

Han erkendte, at han har mødtes med fiskere, ligesom han har mødt andre erhvervsfolk og interesseorganisationer.

»Jeg har mødt mange forskellige mennesker,« forklarede Løkke

Statsminister Lars Løkke Rasmussens mdøe med storfiskerne i Thyborøn var forberedt flere dage forinden af ministeriets embedsmænd.
Læs også

Flere af kvotekongerne har doneret store beløb til Løkkefonden, som Løkke stiftede i 2012, og som hans hustru i dag er formand for.

Løkke forklarede under samrådet, at hans møder med forskellige mennesker bidrager til at »styrke« hans viden om forskellige områder.

Han insisterede dog på, at hans relation til fiskerne og andre interessenter ikke er »styrende« for hans eller regeringens politik. Da Jacob Mark (SF) og Nicolaj Wammen (S) spurgte ind til, om møderne med fiskerne har haft nogen indflydelse på regeringens politik – uden nødvendigvis at være »styrende« – veg Løkke uden om og benyttede samme formulering igen.

»Det er en præcis formulering,« som han sagde.

Hemmeligholder sms’er

Lars Løkke Rasmussen ville ikke under samrådet svare på, hvilke fiskere han har mødtes med, hvornår, hvordan eller hvor. Han nægtede at svare på, om fiskeren John-Anker Hametner Larsen har været på besøg på Marienborg, ligesom han nægtede at fortælle, om han har fået gaver eller ferierejser fra andre erhvervsfolk. John-Anker Hametner Larsen lod i 2016 Løkke og hans familie overnatte en uge i Hametner Larsens sommerhus i Skagen.

Løkke nægtede også at fremlægge de sms’er, som de to har udvekslet.

Ordførerne fra S, SF, EL og Alt havde forud for samrådet bedt Statsministeriet om at sende en »samlet oversigt over al korrespondance, herunder SMS-beskeder, telefonnotater og lignende, mellem Statsministeriet og fiskeren John-Anker Hametner Larsen«.

Ministeriet havde forud for samrådet »ikke identificeret dokumenter eller oplysninger omfattet af spørgsmålet«.

Men DF’s fiskeriordfører, Ib Poulsen, afslørede under samrådet, at John-Anker Hametner Larsen har sagt til Lemvig Folkeblad, at han og statsministeren har sendt sms’er til hinanden. Det fik statsministeren til at indrømme, at de formentlig har sms’et om det årlige torskegilde, som John-Anker Hametner holder til fordel for Løkkefonden.

Men »ingen sms’er, der relaterer sig til mit virke som landets statsminister«.

Løkke insisterede flere gange på, at han har krav på et privatliv, og at han ikke behøver redegøre for, hvem han mødes eller kommunikerer med.

»Man har altså ikke krav på at se sms’er fra mig til hverken den ene eller anden,« sagde han.

»Jeg har ligesom alle andre mennesker ret til et privatliv. Hvem jeg spiser middag med privat, hvem jeg besøger privat, hvem jeg tilbringer min fritid med, er et privat anliggende. Det afgørende er, om jeg har relationer, der er styrende for min politik eller regeringens politik. Og det kan jeg afkræfte, at jeg har. Det kan jeg garantere, at jeg ikke har. Og det er jo det afgørende.«

Løkke afviste desuden, at han burde have oplyst om, at han havde lånt John-Anker Hametner Larsens sommerhus, og om, at han deltog i hans firmafest i 2017, under det seneste samråd han var indkaldt til i november.

Samrådet i november havde handlet om noget andet. Nemlig om hvorfor Løkke havde fjernet Esben Lunde Larsen (V) fra fiskeriområdet. Løkke fastholdt under samrådet i går, at han havde svaret »fyldestgørende« men ikke nødvendigvis »udtømmende« på spørgsmålet i november, da han blev spurgt om, hvilket forhold han har til John-Anker Hametner Larsen.

Vil ikke svare

Løkke undveg flere gange spørgsmål om, hvorvidt han personligt har kendt til et katalog over 16 mulige tiltag, som kunne forhindre koncentration af fiskekvoter på få hænder. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen undlod i 2016 at oplyse Folketinget om de 16 tiltag under forhandlingerne om en fiskeripakke, selvom hans ministerium var i besiddelse af dem.

Kort efter det kom frem, fjernede Lars Løkke Rasmussen Esben Lunde Larsen fra fiskeriområdet.

Spørgsmålet er, om Løkke selv kendte til de 16 mulige tiltag, og om hans forhold til kvotekongerne har haft betydning for hans holdning til, om tiltagene skulle sendes til Folketinget.

Løkke svarede flere gange, at han ikke var klar over, at de 16 tiltag ikke blev sendt til Folketinget, og at han ikke har haft nogen indflydelse på det. Men han svarede ikke klart på, om han var bekendt med tiltagenes eksistens.

Han nægtede også at svare på, om han personligt var engageret i regeringens fiskeripolitik under de politiske forhandlinger om fiskeripakken i 2016. Samme år som han lånte John-Anker Hametner Larsens sommerhus i Skagen.

Han forklarede, at han ikke »har noget ønske om« at »kortlægge« regeringens »beslutningsgange«.

Vil ikke sende dokumenter

I det hele taget, var der meget, som Lars Løkke Rasmussen ikke ville svare klart på under samrådet onsdag. Han havde på forhånd afvist at svare på fem af de seks spørgsmål, udvalget havde stillet om hans forhold til kvotekongerne.

Løkke forklarede det med, at gaver såsom sommerhusopholdet er et privat anliggende, som han som minister ikke behøver redegøre for, og at hans embedsværk havde rådgivet ham til ikke at svare på spørgsmålene.

Desuden havde Statsministeriet forud for samrådet nægtet at udleveret mange af de dokumenter, udvalget havde bedt om. Blandt andet ville ministeriet ikke udlevere en oversigt over de sager om fiskeri, der har været forelagt statsministeren.

»Den nuværende regering er – ligesom tidligere regeringer – ud fra et hensyn til et ministeriums interne beslutningsproces meget tilbageholdende med at oversende dokumenter af den karakter, som spørgsmålet vedrører, til Folketinget eller til Folketingets partier. Statsministeriet finder derfor ikke at burde oversende de dokumenter, som spørgsmålet vedrører,« skrev ministeriet i sin afvisning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorte Sørensen
  • Torben K L Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Britta Hansen
Dorte Sørensen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel og Britta Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bettina Jensen

Løkke afviser direkte at han har et offentligt embede, som gør at hans private relationers betydninger skal være transparante. Han insisterer på at hvad han gør eller modtager privat hører under privatlivets fred. Løkke forstår ikke at dette er ren Berlusconi-snak - men det er tydeligt at han sætter kursen mod den totale korrumpering af den politiske parlamentarisme i dette yndige land.

Lillian Larsen, Jacob Mathiasen, Anne Eriksen, Steen K Petersen, Flemming Berger, Peter Wulff, Jens J. Pedersen, Torben K L Jensen, Sidsel Katlev, Tue Romanow, Vibeke Hansen, Egon Stich, kjeld jensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Estermarie Mandelquist, Bjarne Bisgaard Jensen, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Frede Jørgensen, Carsten Wienholtz, Katrine Damm, Steffen Gliese, Hanne Ribens og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Jeg er dybt fornærmet. På Danmarks demokratis vegne. Og jeg håber meget, at den politianmeldelse, en person iflg. nyhederne på DR i dag har igangsat, vil udløse en undersøgelse af denne korrupte og griske person.

Alene det, at han tog imod en uges ubetalt ophold i en interessents sommerhus burde være nok til at fyre manden.

INGEN andre statsansatte i det her land kan komme af sted med at sige, jamen, det har ikke haft nogen indflydelse på noget som helst.

Lillian Larsen, Jacob Mathiasen, Anne Eriksen, Steen K Petersen, Jens J. Pedersen, Torben K L Jensen, Sidsel Katlev, Tue Romanow, Vibeke Hansen, Egon Stich, Mette Møhl, kjeld jensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Estermarie Mandelquist, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Frede Jørgensen, Carsten Wienholtz, Erik Jacobsen, Katrine Damm, Steffen Gliese, Hanne Ribens, Bettina Jensen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

01. februar, 2018 - 01:46
Med de skandaler der berettes om indenfor administration af skat-, momstilbagebetaling m.m og nu også fiskekvote-adm. må man som borger og it-kyndig gå ud fra at der ikke findes formaliseret analyser af områderne. Det kan være så groft at der kun er een person som holder sammen på overblikket evt sammen med en programmør. Forholdene virker tumultagtige.

Anne Eriksen, Karsten Lundsby og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Det er meget muligt at funktionelle - konstruktions - og ressourceovervejelser ikke eksisterer. Derved florerer der et yderst speget mønster af forvirring overalt.

Det er meget muligt at funktionelle - konstruktions - og ressourceovervejelser ikke eksisterer. Derved florerer der et yderst speget mønster af forvirring overalt.

Eva Schwanenflügel

Hvornår kommer vi af med denne personage i dansk politik???
At der stadig er folk der stemmer på Venstre og Løkke kan ikke forklares logisk.

Nette Skov, Anne Eriksen, Mathilde Moestrup, Karsten Lundsby og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Rune Rasmussen

Jeg kan mærke, med baggrund i denne sag, nu, at jeg glæder mig meget til, at en eller anden "god bekendt" af mig giver mig et sommerhusophold til 10-11000 kroner, for det sker åbenbart tit.

Thomas Frisendal

At det her skulle handle om hvorvidt kvotekongen har haft indflydelse på LLR's fiskeripolitik er virkningsfuld spin fra Venstre's spindoktorer. Det handler ikke mindst om "det modsatte": Kvotekonge siger "Jeg har tænkt over om x y z er en god ide?" Svaret er vigtigt og betyder penge. Svaret behøver overhovedet ikke være verbalt. Mimik (smil, panderynken, hovedet på skrå osv.) kan være mange penge værd. Og det kan man sagtens opnå over en gang kogt torsk. Derfor er adgang til magtfulde mennesker attraktivt. Information (ikke avisen) er alle pengene værd. -)

Jens J. Pedersen

For at kunne dele sig i to, der intet har med hinanden at gøre, skal man vist være skizofren. Men når man i samme situation kan tale om begge personer, så er det ikke skizofreni!
Spørgsmålet er så, hvad man kan kalde det?

Det er altså ikke i overensstemmelse med sædvanlig økonomisk teori at hævde, at et ophold i et privat sommerhus har en værdi på 10.000 kr. Det ville kun være tilfældet, hvis Lars Løkke modtog retten til at sælge opholdet videre og der var kunder i butikken, som var villige til at betale 10.000 kr til Lars Løkke. Dette synes dog ikke at være tilfældet.

Grethe Preisler

Det må komme an på en prøve, Frank Jensen.

Hvor meget ville privatmanden Lars Løkke Rasmussen kunne have fået for sin 'fødselsdagsgave fra kvotekongen', hvis han i tide havde udbudt det gratis ferieophold med familie i højsæsonen i 'kvotekongens private sommerhus i Skagen' til den højest bydende ved hjælp af en annonce i 'Den blå avis'?

Karsten Lundsby, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Frank Hansen,

Javel så - jeg har bare set Lars Løkke citeret for at sige, at han modtog 'retten til opholdet i 'kvotekongens sommerhus i Skagen' i form 'et gavekort fra ejeren', som har en lille biindtægt ved at leje det ud til turister, når han ikke bruger det selv.

Karsten Lundsby, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hvis en tilfældig kvotekonge tilfældigvis slyngede en invitation til et dejligt sommerhus ud til mig, ville jeg da aldrig sige nej. Jeg ville overhovedet ikke lade mig styre i min politik, hvor mange torsk jeg end indtog i privat øjemed. Og hvis der var nogle fiskere, der valgte at give deres surt tjente penge til min..
Nå nej, min kones fond - ja, hun hedder også Løkke - så handler det kun om privatlivet.

Karsten Lundsby, Anne Eriksen og Rune Rasmussen anbefalede denne kommentar
Rune Rasmussen

Jeg synes, Folketinget skal nedlægges og erstattes af en stor klippe., fordi klipper kan ikke bestikkes. Så kan Danmark laves om til mindre lokalsamfund, hvor folk der beskæftiger sig med det, der lovgives om, lovgiver selv, ud fra egen erfaring, og i hver landsdel kan der være en administration, der udbetaler borgerløn, så alle har et minimumsbeløb, der dækker vigtige udgifter til livets ophold. Derudover skal folk der på nuværende tidspunkt er på kontanthjælp e. l. have et større engangsbeløb som støtte til iværksætterånd, så de ikke skal tænke på penge i et stykke tid. I det hele taget skal der arbejdes frem imod et samfund, der er mere legende, anarkistisk og dynamisk på alle mulige måder, der fjerner fokus fra penge, umulige forsøg på opsparing af penge eller vanvittige ophobninger af penge hos nogen, som alligevel forsøger at rage yderligere til sig, som om penge var målet med alt og ikke blot et middel, der, hvis det bruges med omtanke, kan være helt neutralt. Et samfund der anerkender og erkender det uvurderlige frem for det værdisættende og derved, ofte, livsreducerende. Et samfund hvor frihed rent faktisk er frihed til alt muligt, så potentialet hos langt flere mennesker kan udløses. Et samfund hvor voksenmobning og tvangssocialisering reduceres betydeligt eller helt fjernes, fordi netop det vil blive betragtet som dæmoniserende og svagt. Et samfund hvor det at være menneske rent faktisk kan udforskes. Et samfund hvor konkurrence ikke nødvendigvis ses som noget godt men ofte som et tegn på en svag identitet. Et reelt inkluderende samfund.

Eva Schwanenflügel

Og klipper skal heller ikke hele tiden skrive på de sociale medier, eller interviewes i TV, og så kunne alle spindoktorer og hele kommentator-købing endelig bruge deres tid på noget fornuftigt, som fx at beskære roser eller spille på redekam ;-)

Stem på et hæderligt menneske, hvis et sådant dukker op!
Rune Rasmussen, ellers helt enig om det beskrevne samfund - ønsker at det kan lade sig gøre - kom frem...

Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel og Rune Rasmussen anbefalede denne kommentar
Rune Rasmussen

Ja, et hæderligt menneske kan måske også gøre det, hvis systemet lige gennemgår en helrensningsproces. Desuden tror jeg næppe, at nogen klipper ved deres fulde fem(?) ønsker at gå ind i politik. De kører deres eget, tilsyneladende yderst stilfærdige, løb.

Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Desuden virker en klippe tilpas uudgrundelig.
Man kan dyrke og tilbede den, eller rase og overdænge den med forbandelser, uden at den straks går i selvsving, annoncerer samfundets frygtelige udvikling, og laver love og regler ad libitum fordi den har læst Ekstra Bladet eller set dokumentarfilm fra TV2.
Jeg stemmer helt sikkert Klippe. En hæderlig, solid og fast klippe.

Eva Schwanenflügel

Jeg er med, Rune.
"The Rock Rules" kunne være et godt slogan.
Eller hvad med "Klippefaste holdninger er urokkelige"?
Den sidste er en vinder: "Klipper går aldrig på kompromis med klipfiskere"

Karsten Lundsby, Anne Eriksen og Rune Rasmussen anbefalede denne kommentar
Rune Rasmussen

Ja. - Vi var på pletten, da klippen stod fast på sine holdninger og i det hele taget for nylig. Vores reporter, Ulrik Allan Årle, interviewede klippen, og som han rapporterede direkte fra stedet, igen, så må vi se at få vores fantasi i sving, fordi det hænger i luften, der er plads til mange fortolkninger, hvad angår, hvad klippen mener og ikke mener. Ulrik Allan Årle udtaler desuden, at han er i tvivl om klippen bryder sig om at få stukket en mikrofon op i "snuden", som han kalder det. På den måde er han bare noget af en gavstrik. Nå, tilbage til studiet hvor vi har besøg af professor i oldenborrer, Ludvid Sten Tentakel.

Eva Schwanenflügel

Vi har en reportage fra det jyske.. Vil du overtage Birgit, jeg skal lige tisse, husk at slukke for min mikrofon, Brigitte, hold den nu lige...
Klippen :
(........)
NEIJ, hvorfor skal jeg reevaluere mig selv, auw
Klippen
(............)
Åh, hvorfor skal jeg altid holde den i bukserne???
Klippen
(................?!?)
Fuck, den flytter sig, shit den ruller, damned.. AARGH.

Grethe Preisler

Kejserens rummelige klædeskab bliver snart for lille til ham

Lige meget hvor mange gange den arme Lars Løkke skifter kostume fra statsmandshabit til casual style som privatmand og vice versa, ser han fem minutter senere altid ud som Rumle fra Radiserne.

Eva Schwanenflügel og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Husk "Det er kun dem der har noget at skjule der har noget imod overvågning"
Husk også lige hvem det var der havde brug for at lære os det i sin tid.