Minister klar til at ændre udskældt lov om førtidspension

Der er ikke noget galt med lovens intention om at bringe alvorligt syge eller handicappede borgere tilbage på arbejdsmarkedet. Men der er behov for at præcisere loven, og derfor vil beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) nu se på kriterierne for tildeling af førtidspension.

Det siger ministeren i forbindelse med en konference på Christiansborg onsdag, som var startskuddet til en større kulegravning af fleks- og førtidspensionsreformen fra 2012. Reformen har været præget af store problemer og ført til hård kritik fra en lang række enkeltpersoner og især nye borgergrupper som f.eks. Næstehjælperne, Liv over lov og Jobcentrenes Ofre.

Kritikken drejer sig blandt andet om meningsløse ressourceforløb, der forværrer den syges situation i stedet for at bringe ham tættere på arbejdsmarkedet, langvarige sagsbehandlingsforløb eller fejl i behandlingen samt store forskelle mellem kommunerne i forhold til, om en borger kan få tilkendt førtidspension.

»Jeg er klar til at lave en præcisering af loven. Vi har lavet en delevaluering, som peger på noget af det, der har været formålsløst. Det kommer jeg til at diskutere med forligspartierne, og det kommer til at føre til ændringer,« siger Troels Lund Poulsen til Information.

Han understreger samtidig, at han ikke stopper her, hvis den store, endnu ventede evaluering af loven peger på yderligere behov for lovændringer.

Foreløbigt mødes Troels Lund Poulsen med forligspartierne i dag for nærmere drøftelser, og ændringerne af loven kan være på plads inden sommerferien.

Ministeren tilkendegav på konferencen, at han er blevet berørt af de mange enkeltsager, han er blevet bekendt med. Om ændringerne vil føre til flere førtidspensioner, ville ministeren ikke forholde sig direkte til. Men han sagde, at »det virker som om, nogle bliver sendt i meningsløse ressourceforløb«.

Sådan et forløb har pædagog Carina Fehrn været udsat for, efter hun kom til skade med ryggen på sit arbejde, fortalte hun på konferencen. Efter ti år i systemet, et ressourceforløb på tre et halvt år bestående af to timers afspænding om ugen og til en lavere ydelse, venter hun stadig på en afklaring på, hvorvidt hun kan få tilkendt førtidspension. I den tid har hun stillet op til alt, hvad kommunen har bedt hende om.

»Men noget af det frustrerende er, at intet af det, kommunen har prøvet, har hjulpet,« sagde Carina Fehrn. Til gengæld har hun fået flere helbredsmæssige problemer så som tinnitus og migræne og en presset økonomi. Men intet job.

»Jeg vil bare gerne snart se slutningen af det her, så jeg kan komme videre med mit liv,« lød det fra den 40-årige pædagog.

Dokumentationskrav

Det var Socialdemokratiets daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, som i sin tid stod bag loven. Og Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Leif Lahn Jensen, ser gerne, at der bliver tilkendt flere førtidspensioner efter lovændringen.

»Jeg er ikke tvivl om, at der går nogle derude, som skulle have haft en førtidspension, og som ikke har fået det. Hvor mange det drejer sig om, ved jeg ikke. Men vi er nødt til at præcisere, så det står meget skarpere for kommunerne, hvornår en borger skal have en førtidspension, og hvornår han skal have et ressourceforløb,« siger Leif Lahn Jensen, der nu ser frem til, at Troels Lund Poulsen lægger nogle løsningsforslag på bordet for forligskredsen på mødet i dag.

I 2017 blev der tilkendt 9.700 førtidspensioner, og i året før, reformen trådte i kraft, var tallet 14.750

Norddjurs Kommune er blevet kendt for at være et sted, hvor man har gjort en indsats for at forbedre sagsbehandlingen, og hvor flere tidligere kontanthjælpsmodtagere nu får tilkendt førtidspension.

Kommunens borgmester Jan Petersen (S) siger:

»Det vigtigste i det her er, at man får lempet på, at kommunerne i udgangspunktet kan afvise en førtidspension. I stedet skal der være et fagligt råderum, så det hele ikke begynder med et afslag,« siger Jan Petersen, der foreslår, at lovteksten ændres, så der slækkes på, hvor meget dokumentation der skal til for at afdække en syg borgers funktionsevne.

»Det handler om, at der skal være en grænse i forhold til, at man bare kan blive ved med at prøve alt muligt, fordi man mener, at man bare ikke lige har fundet det rigtige endnu. Og hvis der gives afslag på førtidspension, så skal det fremgå af afgørelsen, hvilke konkrete funktioner man så mener, borgeren kan varetage. Det her jo helt elementært,« siger Jan Petersen.

Retskrav

Enhedslisten er ikke med i forliget om førtidspension og fleksjob. Men partiets medlem af beskæftigelsesudvalget, Finn Sørensen, der også var med på konferencen, mener, at der skal skrives bedre retsgarantier for borgerne ind i loven.

»Vi er nødt til at indføre en timegrænse, der siger, at hvis en borgers arbejdsevne er syv timer og derunder, så skal der være et retskrav på en førtidspension. Det er en helt anden måde at lave lovgivning på. Ankestyrelsen giver for øjeblikket bare det ene afslag efter det andet, hvor man skriver, at det ikke kan udelukkes, at borgeren kan udvikle arbejdsevnen. Men der er ikke det mindste krav til kommunen om at sandsynliggøre eller dokumentere det,« siger Finn Sørensen, der henviser til seks forslag fra initiativet Værdig reform, som 62 faglige og sociale organisationer står bag. Et af dem lyder bl.a., at en borger skal kunne vælge mellem ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, hvis arbejdsevnen er nedsat til syv timer eller derunder.

Finn Sørensen er glad for, at forligspartierne efter fem år har indrømmet, at der er problemer med loven, og at der kommer ændringer.

»Det skyldes ikke mindst alle de reformramte, der har stillet sig frem. Men når man samtidig siger, at man ikke vil ændre på den økonomiske ramme og fastholder målet på 1,9 mia., der skal spares om året frem til 2020, så er mine forventninger til hvilke forbedringer, man kan lave, derefter,« siger Finn Sørensen.