Læsetid: 5 min.

Ministeren sagde det modsatte. Men franske Total står til kontroversiel skattefordel, når de overtager olien i Nordsøen

Det er ikke en mulighed at ophæve det omdiskuterede skatte-stop på Nordsøolien, når franske Total tager over efter Mærsk. Det vurderer Kammeradvokaten, selv om energiministeren tidligere har oplyst det modsatte til Folketinget. Ærgerligt, men det må vi rette os efter, lyder det fra De Radikale
Når franske Total i år overtager Mærsks olieudvinding i Nordsøen, får selskabet samtidig ret til at blive kompenseret krone for krone af den danske stat for eventuelle skattestigninger de næste 24 år

Når franske Total i år overtager Mærsks olieudvinding i Nordsøen, får selskabet samtidig ret til at blive kompenseret krone for krone af den danske stat for eventuelle skattestigninger de næste 24 år

Magnus Holm

31. januar 2018

Når franske Total i år overtager Mærsks olieudvinding i Nordsøen, får selskabet samtidig ret til at blive kompenseret krone for krone af den danske stat for eventuelle skattestigninger de næste 24 år.

Det ser ud til at blive resultatet, efter at Kammeradvokaten har vurderet, at staten reelt ikke har mulighed for at udfase den såkaldte kompensationsret, sådan som flere forligspartier bag Nordsøaftalen ellers har ønsket.

»Nu kan regeringen bare bestemme, at statens værdier nærmest skal doneres væk til et fransk olieselskab,« siger Enhedslistens skatteordfører Rune Lund, mens De Radikales finansordfører Martin Lidegaard erklærer sig »rigtig træt af«, at Total står til at overtage kompensationsretten.

»Jeg ville helt klart have foretrukket, at vi benyttede den her anledning til at gøre op med kompensationsretten. Og hvis ikke det var, fordi Kammeradvokaten er så entydig i sin vurdering, ville jeg også mene, at vi skulle forfølge det,« siger Martin Lidegaard.

Nordsøaftalen har været omdiskuteret, siden den blev indgået i 2003 af et flertal bestående af den daværende VK-regering, DF og R. Frem til 2042 giver den de tre selskaber i Dansk Undergrunds Consortium-Shell, Chevron og A.P. Møller-Mærsk-eneret til at udvinde olie og gas fra Nordsøen.

Salget af Mærsks olie- og gasforretning til en fransk koncern vækker bekymring hos Enhedslisten, mens partierne bag den seneste Nordsøaftale fra marts forventer, at regeringen sørger for, at det udenlandske selskab lever op til de samme krav som Mærsk
Læs også

De økonomiske vismænd har tidligere kritiseret aftalen for at være for gunstig for selskaberne–på bekostning af skatteborgerne.

»Samlet set er der meget, der taler for, at skatteforholdene i Nordsøen bør ændres for at give en mere rimelig fordeling af de ekstraordinære indtjeningsmuligheder, som udnyttelsen af samfundets naturressourcer giver,« konkluderede de i 2012. Et synspunkt, de gentog i 2017, hvor de skrev, at der »lader til at være et betydeligt spillerum for højere beskatning«.

Men det lader sig ikke umiddelbart gøre. For Nordsøaftalen indeholder en særlig klausul, der giver selskaberne ret til kompensation, hvis staten øger beskatningen.

Modstridende vurderinger

Debatten blussede op igen, da Mærsk i august 2017 indgik en aftale om at sælge sin olie- og gasforretning til franske Total for 47 milliarder kroner. Nu øjnede kritikere af aftalen, heriblandt forligspartierne De Radikale og SF, en mulighed for, at staten kunne slippe ud af kompensationsaftalen.

De henviste til, at energi-, klima- og forsyningsminister Lars Christian Lilleholt året forinden havde oplyst til Folketinget, at en ny ejer ikke »uden videre kan indtræde i den del af Nordsøaftalen, som vedrører kompensationsaftalen«.

Men nu skriver Kammeradvokaten i et notat, at det ville »give anledning til så alvorlige retlige betænkeligheder«, hvis man ikke lod Total overtage kompensationsretten, at det »reelt« ikke er »en retlig mulighed«:

»Derfor anbefaler vi, at staten ved en godkendelse af overdragelse af selve eneretsbevillingen til Total samtidig accepterer, at kompensationsaftalen medoverdrages.«

Dermed ser diskussionen foreløbig ud til at være lukket. Tidligere på måneden besluttede et flertal bestående af regeringspartierne, S, R og DF at tage Kammeradvokatens vurdering til efterretning og nedstemme et forslag fra Enhedslisten, der lagde op til at lade kompensationsaftalen udløbe.

»Det er ikke fordi, der politisk er et ønske om det, men fordi den juridiske vurdering er, som den er. Jeg har sjældent set så klart et notat fra Kammeradvokaten,« siger Martin Lidegaard.

Regeringens advokat

Beslutningen skuffer Enhedslisten og SF. De to partier mener ikke, man bør tage Kammeradvokatens vurdering for pålydende.

»Vi synes ikke, Kammeradvokatens vurdering er fuldstændig entydig. Den er ikke vandtæt,« siger SF’s finansordfører, Lisbeth Bech Poulsen.

»Og så skal man altså også huske på, at Kammeradvokaten ikke er en uvildig juridisk aktør. Det er statens advokat.«

SF havde derfor stillet forslag om, at der skulle laves en »uvildig juridisk vurdering« af spørgsmålet, inden der bliver truffet afgørelse i sagen. Men det var der ikke flertal for.

Med A. P. Møller-Mærsks nylige salg af Maersk Oil til franske Total udløber den kompensationsaftale, som ifølge flere partiet har givet A. P. Møller-Mærsk nogle urimelige skattefordele.
Læs også

»Jeg kan simpelthen ikke forstå, at man ikke undersøger alle muligheder til bunds,« siger Lisbeth Bech Poulsen.

»Det her er jo et spørgsmål om milliarder.«

– Hvor er det, du mener, at Kammeradvokatens vurdering ikke er vandtæt?

»Jeg synes ikke, den besvarer nogle grundlæggende ting. Er det et grundlovsspørgsmål, er det civilretligt, eller hvad er det? Og hvad ville konsekvenserne være, hvis man forsøgte at komme ud af aftalen? Så fra vores side er vi ikke hundrede procent overbevist. Derfor vil vi gerne have en second opinion.«

Abstrakt svar

Enhedslistens skatteordfører, Rune Lund, finder Kammeradvokatens notat »meget uklart«.

»Og så er det i strid med, hvad Energistyrelsen selv har vurderet, hvilket er højst interessant,« siger han med henvisning til ministerens svar til Folketinget i 2016, der var baseret på en vurdering fra styrelsen.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt. Men i forbindelse med Folketingets behandling af sagen afviste han, at Kammeradvokatens notat skulle være bestillingsarbejde. Spørgsmålet om, hvorvidt Total kan indtræde i kompensationsaftalen, er »ikke er et politisk spørgsmål«, men et juridisk, sagde han i forbindelse med Folketingets behandling af sagen.

»Det er jo ikke som, når man er ude at købe brød, at man så kan vælge den ene eller den anden bagerforretning,« sagde han.

»Kammeradvokatens vurdering er for os at se meget, meget klar og en vurdering af, at det juridisk set ikke er en mulighed at ophæve aftalen.«

Når han i 2016 svarede Folketinget noget andet, skyldes det, at det spørgsmål, han dengang svarede på, »var abstrakt i sin udformning og ikke baseret på en konkret foreliggende situation«, skriver ministeren i et nyt svar til Folketinget.

Spørgsmålet, der var stillet af Enhedslistens Pelle Dragsted, gik på, om aftalen mellem staten og Mærsk om eneretsbevilling kunne »fortsætte, hvis A.P. Møller-Mærsk sælger sine olieaktiviteter fra«?

»Jeg kan ikke se, at spørgsmålet på nogen måde skulle være abstrakt. Der bliver stillet et meget præcist spørgsmål, og der bliver svaret meget præcist,« siger Rune Lund.

Hurtig på knappen

Det anerkender De Radikales Martin Lidegaard. Men han ser snarere de modstridende svar som udtryk for, at ministeren i 2016 var »lidt for hurtig på knappen« og nu er blevet klogere, end at der skulle være reel juridisk tvivl om spørgsmålet.

»Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at vi har fået en forkert besvarelse – for det opfatter jeg det som. Det er ikke tilfredsstillende, og det har jeg også meddelt ministeren,« siger han.

»Men jeg tror, det ville være spild af tid og penge at få lavet en ny vurdering. Jeg har ikke nogen som helst forestilling om, at man ville nå frem til et andet resultat end Kammeradvokaten«.

– Hvad siger det om den aftale, I indgik i 2003, at man tilsyneladende kan videresælge det her gunstige skattestop? Havde I forestillet jer det?

»Det siger jo, at det var en aftale, der var et resultat af en forhandling, hvor vi ønskede at øge beskatningen med 20 procent i forhold til den eksisterende aftale. Og hvor Mærsk så sagde, at hvis I vil det, så vil vi have en garanti for, at I ikke hæver den igen. Det havde jeg helst været foruden, men jeg er da glad for de mange, mange milliarder, der er rullet ind i den danske statskasse, fordi vi hævede beskatningen dengang.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bettina Jensen

En makværk fra striben af korrupte, danske regeringer og folketingsflertal.

Daniel Schledermann, Bjarne Andersen, Holger Madsen, Janus Agerbo, Anders Reinholdt, Toke Andersen, Flemming Berger, Ervin Lazar, Jacob Jensen, Anne Eriksen, Hanna Grarversen, Karsten Lundsby, Egon Stich, Søren Bro, Christian Lucas, kjeld jensen, John S. Hansen, Arne Lund, Peter Knap, Eva Schwanenflügel, Tue Romanow, John Andersen, Oluf Husted og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Endnu et makværk...

Daniel Schledermann, Trond Meiring, Anders Reinholdt, Ervin Lazar, Anne Eriksen, Hanna Grarversen, Karsten Lundsby, kjeld jensen, John S. Hansen, Eva Schwanenflügel og Tue Romanow anbefalede denne kommentar

Husker jeg forkert, eller var det ikke kun få måneder før Mærsk solgte til Total, at de (Mærsk) pressede regeringen til en meget fordelagtig skatteaftale, for ellers ville de ikke mere hive olie op?

Benny Larsen, Daniel Schledermann, Mads Berg, Trond Meiring, Bjarne Andersen, Holger Madsen, Anders Reinholdt, morten rosendahl larsen, Flemming Berger, Ervin Lazar, Per Klüver, Anne Eriksen, Hanna Grarversen, Karsten Lundsby, Kim Houmøller, Torben K L Jensen, Søren Bro, kjeld jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Knap, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Tue Romanow, Bettina Jensen, Søren Christensen, John Andersen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
John Andersen

@ Katrine Damm,
Du husker rigtigt. Der er fortiden flere anløbne sager hvor regeringen har vist deres totale inkompetence for at sige det meget pænt. Salg af Dong, og køb af IC tog fuldt med mange fejl, men uden garantier. køb af Amerikanske kampfly uden at kende den endelig pris. Køb af kamphelikopter fra Canada som ikke kunne flyve. Snyd og bedrag med landbrugspakken til skade for miljøet. Og så er der sagen med kvotekongerne som næsten er til at overse i sammenligning.

Lillian Larsen, Daniel Schledermann, Mads Berg, Trond Meiring, Holger Madsen, Anders Reinholdt, Kim Houmøller, Ervin Lazar, Katrine Damm, morten rosendahl larsen, Jacob Jensen, Anne Eriksen, Hanna Grarversen, Karsten Lundsby, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen, Egon Stich, Søren Bro, kjeld jensen, John S. Hansen, Peter Knap, Bjarne Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jeg ved ikke at SF er korrupt; jeg tror snarere at mit parti er blevet ført bag lyset; og måske en kende godtroende, i denne sag.

Per Klüver, Torben K L Jensen, kjeld jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det lugter da langt væk at man ikke vil efterprøve Kammeradvokatens vurderinger..
Med udlændingepolitik gælder det altid om at gå lige til kanten - eller over - men man skal ikke nyde noget af at udfordre skattelettelser til olieindustrien.
Vi burde jo slet ikke fortsætte med olieudvinding grundet klimaforandringerne, men når det så alligevel foregår, skal det så ske på bekostning af det danske samfund.
Det ligger fint i tråd med afsløringerne af primært Nordsjællandske direktørers ulovlige kapitallån til sig selv, der skønnes at koste omkring 7,2 milliarder årligt.
Hvorfor er det så attraktivt for skiftende regeringer, at vi underminerer vores egen velfærd til fordel for skiftende skattespekulanter?

Benny Larsen, Lillian Larsen, Daniel Schledermann, Mads Berg, Trond Meiring, Katrine Damm, morten rosendahl larsen, Per Klüver, Anne Eriksen, Hanna Grarversen, Karsten Lundsby, Egon Stich, Søren Bro, kjeld jensen, Estermarie Mandelquist, John S. Hansen, John Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen og Peter Knap anbefalede denne kommentar
John Christensen

»Kammeradvokatens vurdering er for os at se meget, meget klar og en vurdering af, at det juridisk set ikke er en mulighed at ophæve aftalen.« og
Spørgsmålet om, hvorvidt Total kan indtræde i kompensationsaftalen, er »ikke er et politisk spørgsmål«, men et juridisk, sagde han i forbindelse med Folketingets behandling af sagen.
Er energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt citeret for i artiklen her over.

Nemlig - forholdet imellem jura og politik er sådan, at den sag kan (og skal/bør) ændres politisk - Total var ALDRIG tiltænkt begunstiget skattemæssigt!

For rettet det lort op inden vi eksploderer.

Fakkeltog til benzinøen - NU!

Lillian Larsen, Trond Meiring, Bjarne Andersen, Tue Romanow, Anders Reinholdt, Katrine Damm, morten rosendahl larsen, Anne Eriksen, John Andersen, Hanna Grarversen, Karsten Lundsby, kjeld jensen, Eva Schwanenflügel og John S. Hansen anbefalede denne kommentar

Afgifter på udvinding af råstoffer til energiforemål, gerne begrundet i de skader, samfundet bliver påført. Klimaproblemer, helbred, ødelæggelse af vores fælles eksistensgrundlag naturen. Det burde kunne give en god slat til statskassen.
Men det er nok især viljen, der mangler.
Måske skal politikernes ansvar være behæftet med straf for svigefuld og løjnagtig adfærd.
Der er eksempler her i artiklen, der er gode eksempler i landbrugsministeriet, på politiske kostbare beslutninger, hvor grundlaget mørklægges. Den eneste konsekvens, hvis noget kommer frem er, at ministeren må træde ud af regeringen. Klarer man sig igennem til valget, er en høj stilling i erhvervslivet inden for rækkevidde, og tavlen vaskes ren. EksMinisteren har gjort det godt og vi andre betaler omkostningerne.

Lillian Larsen, Trond Meiring, Bjarne Andersen, morten rosendahl larsen, Flemming Berger, Katrine Damm, Jacob Jensen, Anne Eriksen, John Andersen, Karsten Lundsby, Egon Stich, Eva Schwanenflügel og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Johnny Werngreen

Det siges, at vi har de politikere, vi fortjener. De forærer hæmningsløst og på vores vegne alting væk: olie, naturgas, fisk, serum, kommunikation, ja, der synes ikke at være grænser for gavmildheden, for Skat ser også ud til i stor udstrækning at være et privatiseret tagselvbord - vi er i sandhed Die dummen Dänen.

Lillian Larsen, Daniel Schledermann, Bjarne Andersen, Anders Reinholdt, Toke Andersen, morten rosendahl larsen, Katrine Damm, Anne Eriksen, Karsten Lundsby, Kim Houmøller, David Joelsen, kjeld jensen, Eva Schwanenflügel, Estermarie Mandelquist, John Andersen og Michael Hullevad anbefalede denne kommentar

John Andersen - De sager du opremser ligger i skiftende regerings embedstid. fx købet af IC4 blev besluttet af Nyrup-regeringen med støtte fra SF og EL. De sidstnævnte partier ville have købt el-tog, men Lykketoft sagde nej. Så i princippet har du ret.

Bjarne Andersen, Anders Reinholdt, Katrine Damm, Anne Eriksen, Karsten Lundsby, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
John S. Hansen

@Jan D.

Der er intet tilbage i SF efter deltagelsen i Thorning - regeringen. Jeg selv trak mig fra partiet, da de i 2000(så vidt jeg husker) erklærede deres uforbeholdne kærlighed til EU.

Liberalisten Ole Sohn (ja, tænk at man kan sige det om ham) var med på alt det værste som erhvervsminister (den nødvendige politik, ikke?)
En absolut inkompetent skatteminister var de også leveringsdygtige i, (Thor M.)

Peter Knap, Trond Meiring, Bjarne Andersen, Henrik Klausen, Bettina Jensen, Katrine Damm, Jacob Jensen, Anne Eriksen, Karsten Lundsby, Kim Houmøller, Tue Romanow, Eva Schwanenflügel og kjeld jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ja, man husker Thor Mögher Petersen efter DONG- skandalen. Ligesom Astrid Kragh og andre.
Rotterne hoppede fra den synkende skude.

Peter Knap, Henrik Klausen, Jacob Jensen, Per Klüver, Anne Eriksen, Karsten Lundsby, Kim Houmøller, Tue Romanow, Egon Stich og John S. Hansen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hvorfor skulle det røde flertal nu "bøje sig" for det blå?
Det behøver de jo ikke længere.
Åh, så er der de Radikale, der vil være med på at underminere velfærden.. Dem glemte jeg lige.
Så står Dansk Folkeparti og byder velkommen til dans.
Enhedslisten har sat en kurs. De vil ikke længere sige ja til hvadsomhelst.
SF vil sige ja til alt, bare de kommer i regering.

Hvor er Socialdemokratiet?

Bjarne Andersen, Katrine Damm, John S. Hansen, Anne Eriksen og Hanna Grarversen anbefalede denne kommentar

Det er åbenbart kutyme hos Skat, at love udenlandske selskaber af en vis størrelse skattefordele eller -frihed. Både Appel og Facebook har fået skattefrihed når de opfører datacentre her i landet.
Facebook havde i 2016 en omsætning på ca. 4 mia kr. her i landet, og betalte ca. 0,02 promille i skat. Når ti EU-lande foreslår en hårdere beskatning af tech-giganterne, så stemmer DK v/Kr. Jensen imod. Han frygter, at hvis tech-selskaberne skal betale mere i skat i EU, så vil de forlade EU, og slå sig ned i andrelande, hvor de har lempeligere vilkår.
Tydeligvis, at han ikke aner om hvad der foregår, og at tech-giganterne naturligvis ikke vil forlade det rige EU, for det er jo her guldet ligger. Men det tror den lille sparekasseassistent fra Bøvlingbjerg jo, og derved blive det. Og dén mand kan muligivis blive statsminister når Løkke holder op!!!

Peter Knap, Erik Karlsen, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Henrik Klausen, Bettina Jensen, morten rosendahl larsen, Karsten Lundsby, Katrine Damm og John Andersen anbefalede denne kommentar