Ngo’er i åbent brev: Hvorfor skal baggrunden for den nye danske kurs i Palæstina hemmeligholdes?

Det står ikke klart, hvorfor regeringen kort før jul besluttede at indføre klarere og strammere betingelser for israelske og palæstinensiske ngo’er, der modtager dansk udviklingsbistand.

Regeringen bør fremlægge de konkrete, bistandsfaglige bevæggrunde til, at Danmark nu forlader et tilsyneladende velfungerende donorsamarbejde, afvikler støtten til en række ngo’er og fremover vil stille strammere betingelser til palæstinensiske og israelske ngo’er, der modtager dansk støtte.

Sådan skriver generalsekretærerne for Red Barnet, Folkekirkens Nødhjælp, Mellemfolkeligt Samvirke, Dignity, EuroMed Rights og Oxfam Ibis i et fælles brev til udenrigsminister Anders Samuelsen (LA).

»I kombination med et stigende pres på det palæstinensiske og israelske civilsamfund og deres donorer, risikerer Danmarks ændrede betingelser at efterlade det indtryk, at det ikke er bistandsfaglige argumenter, men derimod politiske hensyn, der ligger til grund for beslutningerne,« står der blandt andet i brevet.

Ngo’ernes kritik kommer efter, at Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse kort før jul erklærede, at en undersøgelse af de 24 danskstøttede ngo’er i Israel og Palæstina havde »påvist et behov« for at stille klarere og strammere betingelser for at få del i Danmarks civilsamfundsstøtte. I den forbindelse annoncerede regeringen en række ændringer i Danmarks civilsamfundsstøtte i Israel og Palæstina.

Men det fremgår ikke, hvordan der er blevet »påvist« et sådan behov, og regeringen har afvist at offentliggøre ministeriets undersøgelse. Tværtimod skriver ministeriet i pressemeddelelsen, at ingen af ngo’erne – med undtagelse af WATC, der i foråret opkaldte et kvindecenter efter en terrorist – har overtrådt vilkårene for at modtage dansk støtte.

Velfungerende

Regeringen bør fremlægge resultaterne af Udenrigsministeriets undersøgelse, mener de danske ngo’er.

Den manglende åbenhed har nemlig skabt tvivl, om det i virkeligheden er politiske hensyn, der ligger til grund for beslutningen, mener ngo’erne. Tidligere på måneden kunne Information afsløre, hvordan den israelske regering og lobbyorganisationen NGO Monitor har lagt massivt pres på den danske regering for at stramme civilsamfundsstøtten og forlade donorsamarbejdet.

I den forbindelse beskrev tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) regeringens beslutning som udtryk for »en meget bekymrende eftergivenhed over for israelsk pres«.

I brevet henviser de danske ngo’er desuden til Informations afsløring af, at en uafhængig undersøgelse fra oktober viste, at donorsamarbejdets – og dermed Danmarks – civilsamfundsstøtte i Israel og Palæstina var særdeles velfungerende.

Siden da har regeringen flere gange understreget, at civilsamfundsstøtten ikke vil blive beskåret i kroner og ører, men blot fokuseret på færre organisationer, der altså vil være underlagt strengere krav.

Tidligere har ministeren i en mail til Information skrevet, at beslutningen baserer sig på vurderinger af »organisationernes samlede relevans, performance og professionalisme«.

Israelsk pres

Når de danske ngo’er henvender sig til Anders Samuelsen, skyldes det, at de »helt grundlæggende vil have slået fast, om Danmarks udviklingspolitik bliver ført af den danske eller israelske regering«, fortæller Tim Whyte, der er generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke.

I israelske medier har de danske ngo’ers udsendte i området med forbavselse kunne læse, hvordan Israels regering har fremlagt det som en stor, diplomatisk sejr, at det er lykkedes dem at få Danmark til at stramme sin støtte til palæstinensiske ngo’er, forklarer Tim Whyte.

»Sagen skal forstås i lyset af, at civilsamfundet i Israel og Palæstina er under enormt pres. Senest har Israel oprettet en sortliste over organisationer, hvis ansatte ikke må rejse til Israel. Derfor er det i sig selv problematisk, hvis Danmark ikke sender et klart signal om, at vores udviklingsarbejde foregår uafhængigt af den israelske regering,« siger Tim Whyte.

I brevet understreger ngo’erne, at de støtter fuldt og fast op om Danmarks officielle landepolitik for udviklingsarbejdet i Palæstina. Landepolitikken er de overordnede rammer for Danmarks udviklingsarbejde i Palæstina fra 2016 til 2020. Her står styrkelsen af det lokale civilsamfund fremhævet som et af Danmarks centrale mål.

»Men det kommer vi desværre på kant med, når ministeriet begynder at sætte spørgsmålstegn ved palæstinensiske ngo’er, som faktisk har overholdt rammerne for den aftale, vi har lavet med dem,« siger Tim Whyte.

Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist-Sørensen, mener, at det er svært ikke at læse Udenrigsministeriets pressemeddelelse som en implicit kritik af det arbejde, de palæstinensiske ngo’er har udført hidtil.

»Og så skylder man at være konkret omkring, hvad de har gjort forkert. Og helt generelt bør en dansk regering helt åbent redegøre for, hvilke bistandsfaglige argumenter der ligger bag en så markant ændring af udviklingspolitikken, og hvordan det hænger sammen med den langsigtede strategi i landet,« siger Birgitte Qvist-Sørensen.

Ingen ny åbenhed

Ngo’ernes brev får ikke umiddelbart Anders Samuelsen til at fremlægge Udenrigsministeriets rapport eller på anden måde uddybe baggrunden for, at regeringen fremover vil stille strammere betingelser til ngo’er, der modtager støtte. I en mail til Information skriver han:

»Civilsamfundsorganisationer kan spille en central rolle i forhold til at løse op for konflikten mellem israelere og palæstinensere. Derfor har vi meldt klart ud, at Danmark fastholder støtten til civilsamfundsorganisationers arbejde i Palæstina, og at der ikke ændres på det samlede niveau for menneskerettighedsstøtten.«

Desuden understreger han, at ministeriet i øjeblikket arbejder på at udforme de nye retningslinjer for Danmarks støtte. 

»De kommer til at være i fuld overensstemmelse med både bistandsfaglige principper og den udviklingspolitiske strategi. Det siger sig selv. Samtidig lægger jeg stor vægt på, at vi sikrer, at pengene går til de rigtige formål, og at vi minimerer risikoen for misbrug. Det, synes jeg faktisk, er udtryk for rettidig omhu,« skriver ministeren.

En samlet opposition har kaldt Anders Samuelsen i samråd i sagen onsdag.