Læsetid: 3 min.

Øget kontrol med opholdsgrundlaget fører næppe til markant færre flygtninge

I finanslovsaftalen er afsat knap fem millioner til en udvidet kontrol med opholdsgrundlaget for flygtninge fra 27 udvalgte lande. Men ifølge Udlændingestyrelsen vil en generel forbedring af forholdene i flygtningenes oprindelseslande ikke være tilstrækkeligt til at inddrage deres opholdstilladelser. Martin Henriksen, DF, erkender, at det bliver ’op ad bakke’
Det lykkedes Kristian Thulesen Dahl og Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti at få afsat 4,8 mio. kr. til at gennemgå opholdsgrundlaget for flygtninge fra en række udvalgte lande på finansloven for 2018.

Det lykkedes Kristian Thulesen Dahl og Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti at få afsat 4,8 mio. kr. til at gennemgå opholdsgrundlaget for flygtninge fra en række udvalgte lande på finansloven for 2018.

Jens Dresling

5. januar 2018

Regeringen og Dansk Folkeparti har som et af elementerne i finanslovsaftalen for 2018 afsat 4,8 millioner kroner til en udvidet kontrol med opholdsgrundlaget for flygtninge fra en række lande. Men det vil næppe være realistisk at tro, at den udvidede kontrol vil føre til inddragelse af særligt mange opholdstilladelser, sådan som det er ambitionen.

I hvert fald ikke ifølge en vurdering fra Udlændingestyrelsen, som fremgår af et folketingssvar fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V). Tværtimod skriver styrelsen, at »hovedparten« af disse flygtninge har fået asyl på grund af konkrete og individuelle konflikter, og derfor vil selv »en forbedring af de generelle forhold i hjemlandet« ikke være tilstrækkelig til at nægte at forlænge de pågældendes opholdstilladelse i Danmark.

At få færre flygtninge med opholdstilladelse i Danmark var ellers det klare formål med den udvidede kontrol, fremgår det af finanslovsaftalen. Og formålet gentages i ministerens svar: »Det skal i den forbindelse afdækkes, om der er tilkommet nye oplysninger, der kan danne baggrund for nægtelse af forlængelse eller inddragelse af opholdstilladelsen.«

Man må starte et sted

Alligevel mener udlændingeordfører Martin Henriksen, Dansk Folkepartis udlændingeordfører, ikke, at støttepartiet har købt katten i sækken ved at stille krav om den udvidede kontrol under finanslovsforhandlingerne:

»Når man som DF har det politiske udgangspunkt, at folk, der har fået asyl i Danmark, skal vende tilbage, så må man starte et sted. Men det er en svær opgave, og jeg er helt med på, at ud fra de gældende regler vil det være op ad bakke,« siger DF’s udlændingeordfører.

Han så helst, at reglerne blev lavet om, så det var nemmere at udsende flygtninge: »Der skulle være færre ting at tage hensyn til, og man skulle lægge større vægt på deres tilknytning til hjemlandet og mindre vægt på tilknytningen til Danmark,« siger han og fortsætter:

»Jeg anerkender, at der ikke er flertal for det, som DF mener, men alligevel har vi nu fået afsat midler til det, og det tager jeg som udtryk for, at tingene bevæger sig i den rigtige retning, selv om det går langsomt.«

Den ukendte ’Landegruppe 3’

Det er ikke første gang, at DF kommer igennem med et krav om at få undersøgt mulighederne for at få inddraget opholdstilladelserne for flygtninge i en finanslovaftale. I aftalen for 2017 fik støttepartiet således afsat seks millioner kroner til »en styrket inddragelse af opholdstilladelser«, som det hed.

De 4,8 millioner kroner, som nu er bevilget, skal bruges til at udvide Udlændingestyrelsens igangværende kontrolindsats til også at omfatte 27 lande i en såkaldt »landegruppe 3«.

Hvilke lande, gruppen omfatter, er ikke umiddelbart offentligt tilgængeligt, men det er bl.a. lande som Afghanistan, Eritrea, Irak, Iran og Sydsudan, hvor situationen ifølge Inger Støjbergs svar er »alvorlig og præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile«, og hvor der »ikke er sket mindre varige forbedringer af de generelle forhold«.

– Hvor små forbedringer er tilstrækkelige til, at flygtninge godt kan sendes hjem?

»Hvis der er den mindste mulighed for at vende tilbage, så skal det ske,« siger Martin Henriksen og henviser til, at Udlændingestyrelsen siden 2016 har inddraget opholdstilladelserne for flere hundrede somaliske flygtninge.

»Selv om Somalia ikke er paradis på jorden, så er det trods alt så stabilt nu, at man godt kan sende folk tilbage. Og det viser, at hvis der er politisk vilje til det, og vi får afsat ressourcerne og sendt klare signaler til myndighederne, så kan det godt lade sig gøre, selv om det er en tung og lang proces.«

For Socialdemokraternes udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, »giver det god mening« løbende at få undersøgt, om det grundlag, flygtninge er meddelt asyl på, fortsat eksisterer. Eller om de pågældende ikke længere er i risiko, hvis de vender hjem.

»Jeg må indrømme, at jeg troede, at myndighederne i forvejen foretog den slags vurderinger, men hvis der er behov for fem millioner kroner mere over for en specifik flygtningegruppe fra landegruppe 3, så fint med os. Der er for mange midlertidige opholdstilladelser, som ender med at blive permanente,« som han siger.

Derimod har Enhedslistens udlændingeordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, svært ved at se, at den udvidede kontrol vil få nogen praktisk betydning:

»Allerede i dag bliver asylsager gennemgået for at tjekke, om der stadig er behov for beskyttelse og dermed et asylmotiv, men DF har vel haft behov for at få skrevet nogle stramninger ind i finansloven. I virkelighedens verden har jeg svært ved at se, at det skulle få betydning ud over at få skabt nogle flere arbejdspladser til DJØF’ere,« siger hun.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Inger Støjberg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kim Folke Knudsen

Har de etablerede borgerlige partier og Dansk Folkeparti i Danmark overvejet årsagerne til den seneste emigrations og flygtningebølge. Krigen I Irak fra år 2003, hvor et diktatur blev erstattet af et land, der imploderede i borgerkrig. Den amerikanske besættelse af Irak medførte, at den irakiske hær blev opløst og hjemsendt af amerikanerne. I stedet for at genopbygge hæren og integrere den. Resultat vrede mod USA fra de mange militære personer i Irak og et våbenlager som kunne forhandles og bruges til at opbygge terrororganisationen ISIL. Krigen i Syrien. USA melder pas overfor undertrykkelsen af den demokratiske opposition i Syrien. Landet går gradvist i opløsning i en langvarig borgerkrig, hvor ISIL siver ind i landet fra det amerikanske kaos i Irak. Borgerkrigen producerer den flygtningebølge, som først ramte Tyrkiet og Jordan og dernæst Grækenland i løbet af år 2015. Libyen USA daværende administration vælger at gå målrettet efter at gribe militært ind i Libyen og fjerne Muammar Gaddafi. Det første lykkedes men derefter så imploderer Libyen ligesom Irak. I kølvandet på den sammenbrudte nation siver ISIL og andre islamistiske terrororganisationer ind i landet. Libyen var under Muammar Gaddafi i stand til at kontrollere landets grænser mod syd og mod Middelhavet. Denne kontrol bryder sammen med regimets fald. Det varer ikke længe inden den næste bølge af afrikanske emigranter og flygtninge vælter ind i landet med løftet om at blive smuglet til Italien. 3 gange har USA med deres katastrofale udenrigspolitik forårsaget de flygtninge og emigrationsbølger, som nu truer den sociale og politiske stabilitet i Europa. USA har hele vejen igennem satset på det salafistiske og fundamentalistiske Saudi Arabien, som er et ideologisk arnested for islamistisk fundamentalisme. Hvor mange af politikerne i Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og lignende advarede USA mod denne hovedløse udenrigspolitik ?. Den der sår vind med en kaotisk udenrigspolitik må høste storm sidenhen.

Eva Schwanenflügel, Johanna Haas og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar

Martin Henriksen: "Jeg anerkender, at der ikke er flertal for det, som DF mener, men alligevel har vi nu fået afsat midler til det, og det tager jeg som udtryk for, at tingene bevæger sig i den rigtige retning, selv om det går langsomt.«
Jeg tager det som et sørgeligt udtryk for, at regeringen prostituerer sig hæmningsløst i forhold til DFs højreekstremistiske udlændinge- og flygtningepolitik.
At dømme efter de holdninger som Socialdemokratiet lufter har det været en smal sag for DF, at med-radikalisere S.
Det er ikke de højreekstremistiske, nationalistiske partier som DF, der kaster det danske demokrati ud i et opgør med alle de værdier, som tidligere var kendetegnende for os så som humanisme, respekt for menneskerettighederne, international ansvarlighed, mindretalsbeskyttelse, tolerance, udsyn o.s.v., men "midterpartierne" (V og S), der ikke står fast, men ideologi- og åndsforladte skøjter til højre - og dermed gør højreekstreme synspunkter til mainstream politik. De skyller barnet ud med badevandet.

Philip B. Johnsen

Kim Folke Knudsen
Dette her handler underliggende om et helt andet dilemma for Europa.

Europas syndebuk politik anno 2018.

De menneskeskabte klimaforandringer hvor af historisk set 99% af CO2 udledningen er skabt af den rige del af verden, underminere mulighederne, for at fattige landet kan rejse sig ved egen hjælp.

Det er en udvikling, der i fremtiden ikke kan styres ved hjemsendelse/afslag på asyl, om få år har de mange mennesker intet hjem, at vende tilbage til, klimaforandringer vil have fjernet eksistensgrundlaget i deres hjemlande.

"Ifølge FN vil havstigninger, vandknaphed, ørkendannelser etc. underminere levegrundlaget for millioner af mennesker og skabe omkring 200 millioner ‘nye’ klimaflygtninge inden 2050.
Allerede i dag findes der såkaldte klimaflygtninge fra Alaska til Stillehavsøerne.
Link: http://raeson.dk/2015/100-dage-til-cop21-hvor-er-det-sikkerhedspolitiske...

"Nyt studie viser sammenhæng mellem klimaforandringer og Syriens kaos"
Link:https://globalnyt.dk/content/nyt-studie-viser-sammenhaeng-mellem-klimafo...

The Center for American Progress The Arab Spring and Climate Change.
According to a special case study from last year’s United Nations’ 2011 Global Assessment Report on Disaster Risk Reduction, of the most vulnerable Syrians dependent on agricultureparticularly in the northeast governorate of Hassakeh (but also in the south) nearly 75 percent suffered total crop failure.

Herders in northeast Syria also lost around 85 percent of their livestock, affecting 1.3 million people.

The human and economic costs of such shortages are enormous. In 2009 the United Nations and the International Federation of Red Cross and Red Crescent Societies reported that more than 800,000 Syrians had lost their entire livelihood as a result of the droughts.
Link: https://climateandsecurity.org/tag/arab-spring/

2017 was the hottest year on record without an El Niño, thanks to global warming

Link: https://www.theguardian.com/environment/climate-consensus-97-per-cent/20...