Læsetid: 4 min.

Oppositionspartier efterlyser åbenhed i fjernelse af Panama fra skattelyliste

Det er dybt kritisabelt, at Panama er blevet strøget fra EU’s liste over skattelylande. Lukketheden omkring processen gør, at offentligheden ikke får indsigt i, hvordan Panama må have forbedret sig, og det er et problem, siger oppositionen. Finansminister Kristian Jensen var med til at fjerne Panama, og anerkender problemet i manglende åbenhed
Tusindvis af skjulte konti blev afsløret i Panama sidste år. Nu er Panama og syv andre lande taget af EU’s sortliste over skattely.

Tusindvis af skjulte konti blev afsløret i Panama sidste år. Nu er Panama og syv andre lande taget af EU’s sortliste over skattely.

Carlos Lemos

25. januar 2018

Panama har længe været betragtatet som et skrækeksempel i diskussionen om skattely, hvor privatpersoner såvel som multinationale virksomheder og toppolitikere har gemt milliarder uden for skattemyndighedernes rækkevidde. Men som Information kunne fortælle i går, har ministerrådet nu med dansk repræsentation fra finansminister Kristian Jensen (V) vedtaget at fjerne Panama og syv andre lande fra den sortliste over skattelylande, som EU ellers vedtog i december.

Beslutningen møder kritik fra oppositionen i Folketinget, hvor flere kritiserer den manglende gennemsigtighed i forhold til, hvorfor landene nu er streget af listen. Ifølge en pressemeddelelse fra Ministerrådet tirsdag fjerner man landene, fordi de har forpligtet sig til at gennemføre tiltag, der imødekommer EU’s opsatte skattekriterier.

Men hvad landene konkret har lovet, kan ikke komme frem for offentligheden, fordi informationerne drøftes i det lukkede EU-udvalg Code of Conduct.

»Det går ikke, at vi har en tophemmelig Code of Conduct-gruppe, hvor vi ikke kan se, hvad der står i henvendelserne, eller hvorfor landene bevæger sig i den ene eller anden retning,« siger Lisbeth Bech Poulsen, finans- og skatteordfører for SF.

Tirsdag vedtog EU’s finansministre, at otte lande skal tages af EU’s sorte liste over skattely. Det sker kun halvanden måned efter, at listen blev offentliggjort – og det er umuligt at se, hvorfor landene bliver fjernet, lyder det fra kritikere
Læs også

Den holdning bakkes op af flere fra oppositionen, der i sidste uge kaldte finansministeren til et lukket hastesamråd om Danmarks rolle, og som kræver at få flere svar fra Kristian Jensen på et nyt samråd.

De Radikales finansordfører Martin Lidegaard kalder det »stærkt problematisk«.

»Det har været en politisk beslutning, hvilke lande, der skal stå på listen, og derfor skal det også være en politisk beslutning, hvilke lande der skal af igen,« siger Martin Lidegaard, som bakkes op af Socialdemokratiet.

Stærke særinteresser på spil

Enhedslistens skatteordfører, Rune Lund, mener, at arbejdet med skattely kræver maksimal åbenhed. Hvis et skattely har ændret sine love på området, bør det i stedet tjene til offentlig inspiration, og derfor er hemmeligholdelsen mistænkelig, mener han.

»Det lugter langt væk af, at man ikke reelt er interesseret i en åben debat om skattely-problemstillingen,« siger Rune Lund.

På trods af at Panama og syv andre lande er blevet fjernet fra listen, er listen ikke ligegyldig, mener Lisbeth Bech Poulsen.

»Godt en måned efter offentliggørelsen af sortlisten, henvender otte lande sig og siger, de gerne vil ændre praksis, så de kan komme på grålisten. Det kan tyde på, at listen har en name and shame effekt, som også kan betyde noget. De her lande var jo ikke ligeglade med, at de stod på sortlisten,« siger Lisbeth Bech Poulsen.

Grunden til den generelle lukkethed omkring forhandlingerne er, at skattepolitik både nationalt og internationalt er et område, der er præget af stærke egeninteresser, siger Rasmus Corlin Christensen, ekspert i internationale skatteforhold og ph.d.-studerende i emnet ved Copenhagen Business School. Derfor ser medlemslandene helst, at de kan forhandle præferencer og politikudvikling, uden det kommer frem i offentligheden, siger han.

Han er enig i, at der er en udskammende effekt i at være på sortlisten, som Lisbeth Bech Poulsen siger. Men det er en begrænset effekt, og der er ikke noget belæg for at sige, at listen har været en succes, siger Rasmus Corlin Christensen.

»Det har kun en udskammende effekt i den udstrækning, at lande der bliver ramt måske kigger på deres ry og siger, at de vil leve op til mindste fællesstandarder, der er sat op af EU. Men det betyder ikke, at fænomenet forsvinder‚« siger han.

Det er før set med tidligere lister over skattely fra bl.a. OECD, at aktiviteten blot flytter fra et skattely, der er kommet på en liste, til et andet skattely, og at man derfor blot flytter rundt på problemet, siger Rasmus Corlin Christensen.

Danmark som foregangsland?

Finansminister Kristian Jensen (V) mener, at Danmark skal betragtes som et af de lande, der går forrest i EU’s kamp mod skattelylande. I telefonen fra topmødet i Davos i Schweitz forklarer finansministeren, at han faktisk forsøgte at stille spørgsmål til gennemsigtigheden, da emnet blev diskuteret på EU-topmødet. Men talerækken blev lukket før han fik muligheden.

– Hvordan forholdt du dig så til forslaget?

»Det forholdt jeg mig positivt til, ligesom alle de øvrige lande, fordi det er fuldt på linje med de kriterier, vi har sat op fra starten af: At man skal komme med en tilkendegivelse om, at man vil efterleve de krav, man har stillet, og man så bliver flyttet over til grålisten og derfra skal man kunne vise, at man leverer på det, man har lovet,« siger Kristian Jensen.

– Hvad har Panama så lovet?

»Det er sådan, at der ikke er fuld gennemsigtighed endnu, som er noget vi har klaget over. Det har noget at gøre med landenes tilkendegivelser og på hvilke niveau, de har givet det (tilkendegivelse, red.) og under hvilke konditioner. Jeg så gerne, at det var helt åbent.«

– Hvordan harmonerer støtten til fjernelsen af Panama med, at Danmark gerne vil være forgangsland i bekæmpelsen af skattely?

»Hvad nu hvis Panama har lovet at gøre alt det, vi har bedt dem om? Det er jo en lidt latterlig diskussion – ideen er ikke at have en lang sortliste, ideen er at landene skal forandre sig, så de ikke er på sortlisten. Jeg forstår ikke det mål om, at sortlisten skal være lang så som mulig. Jeg håber på, at alle landene kan flyttes fra sortlisten,« siger Kristian Jensen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Oluf Husted
  • Eva Schwanenflügel
David Zennaro, Oluf Husted og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Regeringen skulle have fjernet 11 områder fra ghetto-listen, da de ifølge Danmarks Statistik har en helt anden beboersammensætning end den der forudsattes. Man har opereret med alt for gamle tal fra flere år tilbage. Det er ikke sket.
Men det er uproblematisk at fjerne skattely-lande fra sortlisten i hemmelighed efter blot få måneder.
Igen er det tydeligt, hvem regeringen vil straffe eller belønne.
Og ministerrådets magt er helt uforenelig med demokrati på noget plan.
Intet under at EU-kritikken vokser og spreder sig med hastigheden af en ukontrollabel brand.