Læsetid: 7 min.

Overlæge i meningitissag: En god dialog begynder ikke med en politianmeldelse

I efteråret blev klinikchef på Rigshospitalet Jan Bonde politianmeldt af Styrelsen for Patientsikkerhed for sin involvering i meningitissagen, hvor en 16-årig dreng døde efter lægefejl. Politiet droppede sagen, men nu protesterer læger – og Jan Bonde – over styrelsens ’aktivistiske linje’, som vil føre til flere anmeldelser af læger
Jan Bonde mener, at patientsikkerheden vil blive ringere, hvis lægerne samtidig skal undersøge, om der er sket fejl på et andet hospital: »Der fjernes opmærksomhed fra patienter, fordi vi skal bruge tid på noget, der ikke umiddelbart er relateret til dem – og kolleger fra andre hospitaler vil muligvis blive bekymrede for at overflytte patienter, hvis de føler, at vi aktivt vil finde fejl,« siger overlægen.

Jan Bonde mener, at patientsikkerheden vil blive ringere, hvis lægerne samtidig skal undersøge, om der er sket fejl på et andet hospital: »Der fjernes opmærksomhed fra patienter, fordi vi skal bruge tid på noget, der ikke umiddelbart er relateret til dem – og kolleger fra andre hospitaler vil muligvis blive bekymrede for at overflytte patienter, hvis de føler, at vi aktivt vil finde fejl,« siger overlægen.

Sigrid Nygaard

18. januar 2018

I januar for to år siden modtog klinikchef Jan Bondes afdeling på Rigshospitalet en alvorligt syg 16-årig dreng, der kom fra Herlev Hospital. Patienten havde en farlig meningokok-betændelse og var lagt i kunstig koma.

Læger fra forskellige afdelinger på Rigshospitalet begyndte straks den videre behandling af ham. Men otte timer senere stod det klart, at den 16-årige dreng ikke stod til at redde. Han døde af sygdommen.

DR har fortalt, at der blev begået alvorlige fejl i behandlingen af den 16-årige dreng på Herlev Hospital. Men lægerne på Jan Bondes afdeling på Rigshospitalet brugte ikke tid på at efterforske mulige fejl begået andetsteds.

Dagen efter udfyldte den læge, der havde haft hele behandlingsforløbet på Rigshospitalet, en dødsattest. Lægen havde ingen mistanke eller viden om, at døden kunne være følge af en »fejl, forsømmelse eller ulykkelig hændelse i forbindelse med behandling eller forebyggelse af sygdom« og underrettede derfor ikke politiet. Den beslutning var Jan Bonde enig i.

Men det var Styrelsen for Patientsikkerhed ikke. Styrelsen fører tilsyn med sundhedsvæsnet, og i efteråret samme år modtog Jan Bonde en besked om, at styrelsen havde politianmeldt ham – som ledende overlæge med ansvar for forløbet.

Lægen, der havde været involveret i behandlingen af den 16-årige dreng på Rigshospitalet, blev senere også efterforsket af politiet. De var anmeldt for ikke at have indberettet, at der kunne have været sket fejl i behandlingen af patienten på Herlev Hospital, hvor han var overført fra.

Danske læger afholdt den 1. december 2017 en demonstration foran sundhedsministeriet, hvor de afleverede 14.000 underskrifter til støtte for en yngre læge, der blev dømt ved landsretten for manglende journalføring. Det er den første lægedemo siden 1981 – og kun den anden i danmarkshistorien.
Læs også

DR interviewede Styrelsen for Patientsikkerhed tilbage i maj 2017, der dengang forklarede, at de mente, at Jan Bonde var forpligtet til at indberette dødsfaldet.

»Hvis dødsfaldet ikke bliver indberettet, er det klart, at så får vi ikke kendskab til, at der er patienter, der er døde, og vi får ikke mulighed for at rejse en tilsynssag,« sagde tilsynschef Anette Petri.

Men da Jan Bonde fandt ud af, at han var politianmeldt, blev han forundret.

»På det personlige plan er det ubehageligt,« siger Jan Bonde. »Men for mig var det helt oplagt, at der ikke var begået nogen fejl på Rigshospitalet i denne sag.«

Læger protesterer i øjeblikket over Styrelsen for Patientsikkerheds »aktivistiske« linje, som de siger. En linje, der har ført til flere politianmeldelser af læger, flere tilsyn og større krav til dokumentation. Problemet er, mener lægerne, at styrelsens strategi paradoksalt nok ikke øger patientsikkerheden, men forværrer den.

Over 6.000 læger har i skrivende stund skrevet under på et mistillidsvotum. Det sker blandt andet oven på politianmeldelsen af Jan Bonde, har initiativtager og overlæge på Odense Universitetshospital, Kristian Rørbæk Madsen, sagt her i avisen den 13. januar 2018.

»Styrelsen går nu i sulet på almindelige læger, der bare passer deres arbejde. Vi læger ønsker os også en stærk styrelse, der sikrer patientsikkerheden og er handlekraftig over for de brodne kar, men problemet er, at man er gået alt for vidt og har indført en individuel bebrejdelseskultur, hvor vi ser politianmeldelser af læger, der har udfyldt en dødsattest fejlagtigt,« lød det fra Kristian Rørbæk Madsen.

’Kan jeg udelukke fejl?’

Jan Bonde fortæller, at det, der fyldte mest hos ham i forbindelse med politianmeldelsen, var bekymringen for, hvilke konsekvenser sagen ville få for behandlingen af patienter og samarbejdet blandt sundhedspersonalet.

»Hvis Styrelsen for Patientsikkerhed mener, at jeg som ansvarlig chef skal gå ind og lave efterforskning og anmelde sager på en formodning om, at der kan være gået noget galt et andet sted – hvis man ønsker at indbygge den strategi i vores arbejde – så vil mistilliden vokse, og patientsikkerheden falde,« mener han.

– Hvorfor vil patientsikkerheden blive ringere, hvis lægerne samtidig skal undersøge, om der er sket fejl på et andet hospital?

»Der fjernes opmærksomhed fra patienter, fordi vi skal bruge tid på noget, der ikke umiddelbart er relateret til dem – og kolleger fra andre hospitaler vil muligvis blive bekymrede for at overflytte patienter, hvis de føler, at vi aktivt vil finde fejl,« siger Jan Bonde og forudser, at et større antal anmeldelser vil medføre et større arbejde for politiet, fordi de »i sagens natur« ikke har den faglige indsigt i sagen.

»I praksis resulterer det i, at de spørger os, hvad vi mener, der skal gøres, eller også vælger de at sende politifolk ud, som så skal indlede en efterforskning.«

»Jeg erindrer ikke, at disse efterforskninger har givet oplysninger, som har vist, at der er begået fejl. Vi kommer altså til at bruge tid på noget, der ikke skaber mere sikkerhed, og denne tid tages fra andre mere værdiskabende handlinger.«

I et åbent brev stiller over 2.700 læger et klart mistillidsvotum til Styrelsen for Patientsikkerheds fremfærd i en række aktuelle sager. Sidste år demonstrerede læger i København mod øget kontrol og mistillid til deres virke.
Læs også

Da nyheden om politianmeldelsen af Jan Bonde bredte sig, kom flere af hans læger til ham for at spørge, hvordan de skulle håndtere det, fortæller han. De var bekymrede for, at de ville blive politianmeldt næste gang, fordi de ikke havde opdaget fejlbehandling på et andet hospital.

»Jeg sagde til dem, at jeg godt kunne forstå deres bekymring, men at vi ikke skulle ændre kurs, før der var kommet en afgørelse.«

Rigshospitalet modtager ofte patienter fra andre sygehuse, der er så alvorligt syge, at de behøver særlig ekspertise fra Rigshospitalets læger. Derfor mener Jan Bonde ikke, det er holdbart, hvis lægerne hver gang skal spørge sig selv, om der kan være sket fejl på et andet hospital.

»Ingen vil kunne arbejde med: Kan jeg udelukke, at der er sket en fejl?« siger han.

Det vil nemlig ifølge Jan Bonde betyde, at lægerne skal anmelde så mange sager til politiet for at dække egen ryg, at det vil gøre systemet tungt og bureaukratisk. Det er Jan Bondes oplevelse, at det samlede personale er ansvarligt og giver en behandling af høj kvalitet. Men der skal også være en kultur i systemet, hvor der er plads til at »arbejde med de fejl, vi begår«, siger han.

»Jeg tænkte, at det ville være ubærligt, hvis vi nu skulle til at opleve et sanktionerende system, hvor al tillid mellem læger forsvinder. Det vil skabe et ubehageligt klima for sundhedspersonalet. Den nuværende kultur, der er baseret på tillid og læring, har taget årtier at opbygge, og den må vi under ingen omstændigheder skylle ud med badevandet.«

Standsede efterforskningen

Efter anmeldelsen gik politiet i gang med at efterforske Jan Bonde og den anden læge. De to læger fik beskikket en advokat, som Lægeforeningen betalte for, og advokaten besluttede, at det ville være bedst, hvis politiet lavede en formel afhøring af lægerne.

Kort før nytår valgte politiet at stoppe efterforskningen. De fandt ikke grundlag for at sigte lægerne. I et brev til Jan Bonde skrev advokaturchef ved Københavns Politi, Vibeke Thorkil-Jensen:

»Jeg har i dag besluttet at standse efterforskningen i sagen mod Dem for mulig overtrædelse af sundhedslovens §179 i relation til manglende indberetning. Baggrunden for min afgørelse er, at der ikke er en rimelig formodning om, at der er begået noget strafbart.«

– Var en politianmeldelse af jer ikke en hjælp til at finde ud af, om der var sket fejl i behandlingen af patienten i andre led?

»Nej, det kan jeg ikke se – spørgsmålet skal du nok rette til Styrelsen for Patientsikkerhed. Styrelsen har haft halvandet år til at efterforske sagen. Det er ikke nemt, men de skal bare forstå, at vi havde kontakt med patienten i otte timer, og den tid går hurtigt, og den skal vores læger bruge på at behandle patienten og ikke på at undersøge, hvad der er sket på det andet hospital,« siger Jan Bonde.

Vil gøre det igen

Styrelsen for Patientsikkerhed har ikke ønsket at stille op til interview. De svarer, at de vil »tage dialogen med Jan Bonde«. Men i et svar til Ugeskrift for Læger den 10. januar skriver styrelsen, at man vil fortsætte med at politianmelde læger i lignende sager, hvis styrelsen mener, at uventede dødsfald er sket som følge af fejl.

»Hvis styrelsen finder, at der er begrundet mistanke om, at indberetning skulle være foretaget i en sag, er det styrelsens opgave at gøre politiet opmærksom på dette ved at foretage en anmeldelse,« oplyste sektionsleder i sundhedsjura Susanne Bjaaland.

Det er ifølge Jan Bonde en »ulykkelig situation«.

»Selv med den politiafgørelse svarer de, at de vil gøre præcis det samme i lignende situationer. Hvis det, de siger, er, at de ville gentage dette forløb, synes jeg ikke, de har vist læringsvilje. Jeg er overbevist om, at vi vil det samme – starten har ikke været god, men nu skal vi se fremad og sætte handling bag ord.«

– Hvordan skulle styrelsen ellers have reageret på den sørgelige hændelse?

»De kunne have indledt med at tage kontakt til mig for at høre, hvad der var op og ned. De opfatter sundhedspersonalet som en af deres nærmeste samarbejdspartnere og siger, at dialogen skal foregå tillidsfuldt. Men det er sjældent, at en god dialog starter med en politianmeldelse.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
  • Mette Poulsen
  • Niels Duus Nielsen
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
  • Thorkil Søe
Torben K L Jensen, Mette Poulsen, Niels Duus Nielsen, David Zennaro, Eva Schwanenflügel og Thorkil Søe anbefalede denne artikel

Kommentarer

Styrelsen for Patientsikkerhed skal helst vise deres arbejde er vigtigt.
Ellers er der risiko for nedskæringer.

Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er jo fuldstændig fra den ene yderlighed til den anden..
Den gamle Sundhedsstyrelse kunne ikke finde ud af at stoppe læger uden autorisation i andre skandinaviske lande fra at praktisere deres humbug i Danmark, og hjerneskadede eller psykopatiske psykiatere overmedicinerede deres patienter.
Så nu skal alle læger partout mistænkeliggøres og kontrolleres, hvis ikke anklages og politianmeldes..
Mon styrelsen er blevet bemandet med jurister fra Beskæftigelsesministeriet?
Velkommen til Big Brother, kære læger !

Thorkil Søe, Karsten Lundsby, Mogens Holme, Torben K L Jensen, Ken Sass, Niels Duus Nielsen, David Zennaro og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Er det ikke Herlev der står med bårebuketten? Lægerne har hidset sig op mod 1813, men det livsfarlige har jo været på hospitalet hvor man, det er undskyldningen, ikke lige ved hvad meningitis er for en fisk, da man sjældent ser et tilfæde. Familien havde fundet tydelige tegn og checket med google. Man skal ikke blive syg i weekenden og ved højtiderne da er yngste(kvinden) på vagt og hun håber på et rolig vagt og ryster af angst over at der skulle komme noget alvorligt.

Maria Jensen, Dennis Jørgensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Netop, Eva Schwanenflügel, man burde have strammet op i Sundhedsstyrelsen, ikke skabt dette DJØF-makværk. I det hele taget er tankegangen i den offentlige sektor, hvor man kontrollerer, at borgerne får, 'hvad de har ret til', en afsporing af vilkårene, der selvfølgelig er, at borgeren har krav på den optimale hjælp.
Fejldiagnosticeringer foregår imidlertid, og det er ulykkeligt, at en sygdom, hvor der skal handles hurtigt, ikke får klokker til at ringe og undersøgelser til at blive foretaget, i det mindste for en sikkerheds skyld.

Torben K L Jensen, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
David Zennaro

Det er et generelt problem i sundhedsvæsenet, at har man først fået en diagnose, som siden viser sig at være forkert, så kan man ikke komme af med den. Lægerne har ubetinget tillid til hinanden, og det betyder jo så, at man bliver ansvarlig for andre lægers fejl. Man kunne godt ønske sig, at styrelsen ville angribe dette punkt på en anden måde end ved at politianmelde læger.

Maria Jensen, Karsten Lundsby, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Steffen Gliese,
Ja, det var en meget ulykkelig hændelse med den 16-årige dreng der døde..
Men det var jo på Herlev Hospital, fejlen skete, hvorfor er det ikke blevet undersøgt til bunds?
Det virker som om styrelsen er mere interesseret i at uddele skyld og skam, istedet for at sørge for at der bliver rettet op på procedurerne.
Og man har nu kørt med den forbistrede 2% besparelse i jeg ved ikke hvor mange år, selvfølgelig sker der endnu flere fejl, når der er skåret helt ind i knoglen på hospitalerne. Og hvor produktivitetskravet handler om kvantitet istedet for kvalitet i behandlingen.

Maria Jensen, ulla enevoldsen, Karsten Lundsby, Mogens Holme og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

"...lægerne skal anmelde så mange sager til politiet for at dække egen ryg, at det vil gøre systemet tungt og bureaukratisk..."

Kodeordet er "dække egen ryg". "Tungt og bureaukratisk" er blot det tilsigtede resultat af det borgerlige Danmarks motto: "Tillid er godt, men kontrol er bedre".

Tilsæt lidt "Tyv tror, at hver mand stjæler", og vi har genskabt DDR: Danmarks Demokratiske Regeringsdiktatur.

Thorkil Søe, Karsten Lundsby, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Den holden kæft og lukkethedskultur der engang var på hospitalerne ønsker vi vel ikke tilbage? Patienterne ønsker den bedst mulige behandling og inkompetente læger bør ikke være alene i akutmodtagelsen. Det har ikke noget med DDR at gøre, tværtom. Tidligere kunne patienten og pårørende stort set intet få at vide og den gudestatus lægen havde hævede hende over al tvivl. Der laves fejl og nogle gange svært tilgivelige fejl, sjusk og dårlige rutiner er desværre også almindelig nogle steder. Alene en ordentlig hygiejne kunne formentlig skåne mange for livstruede bakterieangreb ved eĺlers rutineprægede operationer. Jo vi skal have tillid, men tilliden skal vel være baseret på at vi kan have tillid.

Eva Schwanenflügel og Henriette Bøhne anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

Et af problemerne mht til patientsikkerhed er, at lægerne selv vælger at have et system, hvor de går 24-timers vagter. Det er formentlig godt for pengepungen, men ikke ikke for sikkerheden. I princippet har de under disse vagter ret til hvile, men ofte er det for travlt og jeg skal hilse og sige, at klokken 4 om morgenen står vi, plejepersonalet, ofte med et ringvrag af en uerfaren læge, som dårligt kan hænge sammen, og den smukke tanke om at "det personlige skøn" skal være fremherskende, får mig ærligt talt til at gyse af rædsel på patienternes vegne.

Søren Andersen, Maria Jensen, ulla enevoldsen, Mogens Holme, jens peter hansen, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Lars Steffensen

Inden man overvejer at støtte lægernes forsøg på at frasige sig deres ansvar, bør man overveje, hvad der kan være at af lig i lasten. Altså hvad der lige nu kan være skjult men senere komme for dagens lys. Man bør f.eks. se på, hvordan læger og sundhedsstyrelse håndterede dødsfald i psykiatrien for få år siden. Er det virkelig klogt at slække på reglerne for lægers ansvar?

Henriette Bøhne, Søren Andersen og Maria Jensen anbefalede denne kommentar