Læsetid: 5 min.

Professor: Arbejdstilsynet burde have ført tilsyn med Zentropa for flere år siden

Ifølge professor på Aalborg Universitet og medforfatter til en bog om seksuel chikane på danske arbejdspladser burde Arbejdstilsynet allerede i 2013 have ført tilsyn med Zentropa
Siden midten af november har Peter Aalbæk Jensen ikke haft sin daglige gang på Zentropa. Men efter at Arbejdstilsynets har afsluttet sin undersøgelse, har Zentropas ledelse besluttet, at Peter Aalbæk skal vende tilbage til filmselskabet i sin gamle stilling som udviklingsproducer.

Siden midten af november har Peter Aalbæk Jensen ikke haft sin daglige gang på Zentropa. Men efter at Arbejdstilsynets har afsluttet sin undersøgelse, har Zentropas ledelse besluttet, at Peter Aalbæk skal vende tilbage til filmselskabet i sin gamle stilling som udviklingsproducer.

Claus Bjørn Larsen

11. januar 2018

I efteråret afdækkede Information og flere andre medier en række eksempler, hvor tidligere ansatte på filmselskabet Zentropa fortalte om krænkelser af seksuel karakter.

I denne uge bekræftede et notat fra Arbejdstilsynet anklagerne: Der har på filmselskabet Zentropa fundet »krænkende handlinger sted«, som ifølge tilsynet kan karakteriseres som »mobning« og »seksuel chikane«.

Arbejdstilsynet har i løbet af november og december gennemført fem anmeldte og uanmeldte besøg på Zentropa og har under besøgene talt med en række ansatte om arbejdsmiljøet.

Ifølge professor på Aalborg Universitet og medforfatter til bogen Seksuel chikane på arbejdspladsen, Anette Borchorst, er sagerne fra Zentropa »klokkeklare overtrædelser af ligebehandlingsloven«. Men eksemplerne blev offentligt kendt allerede i 2013 i forbindelse med udgivelsen af bogen Zentropia – og derfor burde Arbejdstilsynet allerede dengang have ført tilsyn med filmselskabet.

»Hvis jeg havde set det, der kom ud i pressen i 2013, så ville jeg have taget på besøg og have undersøgt forholdene. Det er påfaldende, at det ikke gjorde det. Arbejdstilsynet siger, at det er et svært emne at spørge til, og tilsynet har nogle begrænsede handlemuligheder. Men hvis der er et problem, så skal tilsynet jo handle.«

Det er simpelthen forbudt

Arbejdstilsynet indledte sin undersøgelse efter en række artikler i blandt andet Information og Politiken, hvor tidligere ansatte i filmselskabet fortalte om krænkelser af seksuel karakter. Blandt andet fortalte flere af de tidligere elever – de såkaldte småtter – hvordan stifter og daværende direktør Peter Aalbæk Jensen straffede dem ved at bede dem læne sig forover og derefter smække dem i numsen, hvis de havde begået fejl.

Efter afdækningen i medierne fratog ledelsen Peter Aalbæk Jensen muligheden for at have elever under sig og indførte et sæt nye retningslinjer. Derudover har selskabet lavet en ’omsorgsgruppe’, hvor medarbejderne kan henvende sig, hvis de oplever problemer og ikke ønsker at gå til ledelsen.

Samtidig indledte Arbejdstilsynet den 15. november et tilsyn med filmselskabet. Arbejdstilsynet var på besøg – et uanmeldt og fire anmeldte – i ugerne efter og gennemførte samtaler med medarbejderne alene og i grupper. På tidspunkterne for Arbejdstilsynets besøg har der »ikke kunne konstateres en overtrædelse af arbejdsmiljøloven i form af krænkende handlinger«. Men »indtil kort tid før« tilsynets besøg har der været eksempler på krænkelser.

På den baggrund har filmselskabet fået en vejledning af Arbejdstilsynet – en langt mindre alvorlig sag end for eksempel et påbud. 

Det er ifølge Anette Borchorst »fint nok«. Men Arbejdstilsynet burde i deres notat have gjort det klart for medarbejderne og ledelsen i virksomheden, at der er en lovgivning på området.

»Der er ligebehandlingsloven. Den refererer Arbejdstilsynet slet ikke til i deres notat. De kommer med en masse råd, og de er fine. Men ligebehandlingsloven siger, at seksuel chikane er ulovlig kønsdiskrimination. Det er simpelthen forbudt. Og der mangler at blive oplyst om, at arbejdsgiveren har et ansvar og kan blive dømt. I princippet ville man kunne rejse sager ved en byret eller ved Tvistighedsnævnet.«

Ikke måden at gøre det på

Arbejdstilsynet kan tage sager op af egen drift. Ifølge tilsynsdirektør i Tilsynscenter Øst, Karsten Bach Christensen, følger det med i sager i offentligheden om for eksempel seksuel chikane i den offentlige debat.

»Men vi fik ved bogens udgivelse ingen henvendelser fra hverken fagforeninger eller ansatte i Zentropa om de omtalte episoder, der gav os grund til at reagere,« skriver han i et skriftligt svar til Information.

Zentropas ledelse tog også først sagen op efter mediernes omtale. Direktør Anders Kjærhauge siger, at »omfanget af strafkulturen« og en »ny tid« med nye normer har fået ledelsen til at reagere.

»Jeg kendte godt historier om, at der er blevet givet klap i numsen. Nogle opfattede det ikke som krænkende på nogen måde, mens andre gjorde. Det var et andet miljø for fem eller ti år siden, og det blev af mange betragtet som en del af pakken ved at rende rundt ude i Zentropa. I dag har man en anden indstilling til, hvordan man kan opføre sig over for hinanden, især når det bliver seksualiseret. Og det er måske meget godt.«

– Så dengang var det accepteret at klaske elever i numsen som straf?

»Jeg ved ikke, om det var accepteret. Jeg kan kun sige, at jeg har lavet arbejdsmiljøvurderinger siden 2008, og jeg har ikke hørt fra nogen, som syntes, at det var et arbejdsmiljømæssigt problem.«

– Hvad syntes du selv dengang?

»Jeg har aldrig syntes, at klask i numsen som et afstraffelsesmiddel har været måden at gøre det på.«

– Men hvorfor skred du eller andre i ledelsen så ikke ind dengang?

»Fordi der ikke var nogen, der meldte det ind som et arbejdsmiljømæssigt problem. At det ikke er faldet i min smag, er ikke ensbetydende med, at det skal man gøre noget ved.«

– Men som leder skal man vel netop gøre noget ved den type sager?

»Men det har jeg også gjort. Hver eneste gang, der er kommet en medarbejder til mig med et eller andet, så har jeg spurgt, om vedkommende har villet have mig til at gå videre med det eller bare gerne ville læsse af. Så har jeg gjort det.« 

Han er ikke dømt

Siden midten af november har Peter Aalbæk Jensen ikke haft sin daglige gang på Zentropa. Men efter Arbejdstilsynets udmelding har Zentropas ledelse besluttet, at Peter Aalbæk skal vende tilbage til filmselskabet i sin gamle stilling som udviklingsproducer.

Anette Borchorst vil ikke tage stilling til, om det er rigtigt at lade Peter Aalbæk Jensen vende tilbage til Zentropa.

»Han er ikke dømt – der har slet ikke været en sag. Men der er ikke nogen tvivl om, at Peter Aalbæk har været meget trendsættende for den kultur, som har været et problem på Zentropa. Men kun at se det som et problem for Peter Aalbæk og dem, han har krænket, ville være forkert. Det har i meget lang tid har været klart for alle, at der er foregået noget, som ifølge ligebehandlingsloven er ulovligt.«

– Kan man så godt vende tilbage?

»Det handler om ansættelsesret. Der har i andre sager været afgørelser, hvor personer er blevet dømt til ikke at måtte have elever, men her har der jo ikke været nogen sag. Der ligger et ansvar hos ledelsen, som har et ansvar for, at der ikke foregår ulovlig kønsdiskrimination. Det ansvar har ligget der hele tiden, og man må håbe, at de nu tager det alvorligt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Arbejdstilsynet har fundet, at der var sexchikane på Zentropa før Peter Aalbæk Jensen blev sendt hjem, men at der ikke var nogen sexchikane mens han var væk. På den baggrund beslutter Zentropa, at han skal vende tilbage...

Katrine Damm, Eva Schwanenflügel og Taina Berg anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Pft.. Arbejdstilsynet er beskåret så meget, at de selv er handicappede.
Sidste år var der 17 dødsulykker på arbejdspladser der slet ikke blev undersøgt.
Når det er sagt, har Arbejdstilsynet aldrig taget det psykiske arbejdsmiljø alvorligt, ligesom fagforeninger har set igennem fingre med det. Og det er selvom vi ved, at psykiske overgreb er alvorlige, og også medfører fysiske overgreb.
Der mangler simpelthen anerkendelse af hele området.