Læsetid: 7 min.

Putin splitter blå blok i sikkerhedspolitikken

Siden Den Kolde Krigs tid har forsvarsforlig handlet om at holde Sovjet-sympatisører ude i kulden. Sovjet er fortid – den nye trussel er Putins Rusland. Med Dansk Folkeparti og forsvarsordfører Marie Krarup er konsensus om synet på Rusland i blå blok væk, vurderer professor
Dansk Folkepartis forsvarsordfører Marie Krarup ser Putin som en ’kommende allieret’ og har udtalt, at hun ikke mener, at Rusland har en ’ekspansiv, aggressiv ideologi’.

Dansk Folkepartis forsvarsordfører Marie Krarup ser Putin som en ’kommende allieret’ og har udtalt, at hun ikke mener, at Rusland har en ’ekspansiv, aggressiv ideologi’.

Sigrid Nygaard

6. januar 2018

Der sker to interessante ting i dansk forsvarspolitik lige nu: Begge handler om Rusland. Begge handler om folketingsmedlem og forsvarsordfører Marie Krarup (DF).

Forsvarsforliget først: Forsvarsforliget udløb nytårsaften, uden at et nyt blev vedtaget. Det forlyder ellers, at der var tæt på enighed om et historisk økonomisk løft til dansk forsvar og en udvidelse af antallet af værnepligtige med 500.

Stirrekonkurrencen mellem Dansk Folkeparti og Liberal Alliance over skat op til jul førte til en udskydelse af forsvarsforliget. Efter vedtagelsen af finansloven for 2018 føres opgavevaretagelsen videre som i det nuværende forlig 2013-17. Bevillingerne klares med et aktstykke, der forelægges Folketingets finansudvalg.

Det nye forlig skal gælde fra 2018 til og med 2023. Hovedlinjerne er en 20-procentsstigning i budgettet (størstedelen i forligets sidste år), en ny brigade med luftforsvarsmissiler, et styrket forsvar mod cyberangreb samt mere støtte fra Forsvaret til politiet. Foruden regeringspartierne er S, R og DF med i forligskredsen. Så vidt vides i hvert fald.

»Folketinget åbner tirsdag. Så kan det være, at der skal forhandles. Jeg har ikke hørt noget,« siger Marie Krarup til Information.

Værnepligten skal have været det største stridspunkt: De Konservative ser den gerne styrket, Liberal Alliance det modsatte. Regeringen blev enig med sig selv om at lande det på en udvidelse med 500 mand.

Den udvidelse tager sigte på NATO’s grænse mod Rusland, som ligger mellem de baltiske lande og Rusland. I krisetid ønsker regeringen, at Danmark skal kunne være bagland for andre af NATO’s tropper. Tanken er at benytte værnepligtige til at varetage bevogtningsopgaver.

Et kompromis, som ikke grundlæggende ændrer ved de seneste års professionalisering af det danske forsvar målrettet skarpe internationale indsættelser.

Dansk Folkeparti har haft andre ønsker formuleret af Marie Karup: Betydeligt flere værnepligtige – ca. 10.000 mod de 4.200, Danmark har i dag. Længere værnepligt – fra fire måneder til 9-12 måneder.

»Vi vil gerne have så mange værnepligtige som muligt, så lang og meningsfuld værnepligt som mulig, og at værnepligten indgår som en del af den nye brigade, så værnepligtige bliver mere klar til at indgå i en opgave i krigs- og krisetid og bliver en del af mobiliseringsenheder,« siger Krarup: »Vi synes, det er supergodt med 500 ekstra værnepligtige, men ser gerne flere.«

Hun vil ikke sætte tal på: »Det taler vi om i forhandlingslokalet.«

DF ønsker at dreje forsvaret væk fra professionaliseringen og internationalisering og fokusere på et mobiliserbart totalforsvar. Det drejer sig for DF om et forsvar for fædrelandet, men ikke kun – det drejer sig også om et ønske om at styrke værnepligten, som en sund og opdragende beskæftigelse for unge mennesker fra alle lag og egne i Danmark.

Olfi.dk og kampfly.dk – to netmedier, der dækker dansk forsvar tæt – pegede umiddelbart før jul begge på fortsatte uenigheder om netop værnepligten. Altinget.dk – netmediet, der dækker dansk politik tæt – mener i en artikel efter nytår at vide, at forliget er stort set på plads.

Marie Krarup vil ikke kommentere på status på forliget, men siger:

»Det vil tiden vise. Aftalen er ikke forhandlet færdig, og hvor vi er henne indholdsmæssigt er ikke helt afklaret. Pludselig stoppede møderne, uden vi ved, hvor vi er henne.«

Professor Mikkel Vedby Rasmussen fra Institut for Statskundskab på Københavns Institut vurderer, at tiden er løbet fra en værnepligtshær. 

»En værnepligtshær har ingenting at gøre med et dansk forsvar, som skal bruge nogle relativt små enheder til udsendelse i længere tid i relativt komplicerede operationer. Til det formål er værnepligtige, som man kan mobilisere, stort set uegnede. Det ved vi. Fordi vi prøvede det på Balkan og siden gik bort fra modellen. Når vi skal sende styrker til Baltikum for at modstå russiske styrker, er værnepligten ikke velegnet.«

Splittet blå blok

Så vidt forsvarsforliget. Kort før jul landede en efterretningsmæssig risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste, som viser en anden ny brudflade i dansk forsvarspolitik, hvor Marie Krarup synes et stykke fra ikke bare sine forligspartnere, men også chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen.

FE’s analyser indgår i baggrundsarbejdet for et forsvarsforlig. FE udpeger – sammen med terror- og cyberangreb – Rusland som den største trussel. Der er 200 danske soldater på vej til Estland.

»Det er dog usandsynligt, at Rusland vil risikere et direkte angreb på de tre baltiske lande, og Rusland vil ikke risikere en direkte konfrontation med NATO.«

Rusland ønsker ikke et militært opgør med NATO. Men Ruslands styrke over for Vesten er, at Putin kan tage hurtige og risikofyldte beslutninger. Det er sket med direkte krigsførelse mod Georgien, såkaldt hybridkrigsførelse i Ukraine, militærannektering af Krim og den militære intervention i Syrien. Det sker også med militære magtdemonstrationer med fly og flådefartøjer i Østersøen samt trusler mod lande i Norden og Østersøregionen om militære modtræk, hvis f.eks. Danmark tager sikkerhedspolitiske beslutninger, som Rusland finder uacceptable.

Marie Krarup skrev på Facebook:

»Jeg er fuldstændig enig i FE’s vurdering, at Rusland ikke ønsker en direkte militær konflikt med NATO. Der er også en interessant, kølig og uhysterisk beskrivelse af øvelsen Zapad 2017, hvor der gøres opmærksom på, at russerne undgik indslag i øvelsen, der kunne vække frygt (større sølandsætninger)!«

Putins nyttige idiot

Forsvarsordfører Marie Krarup har en baggrund som sprogofficer, fuldmægtig i Forsvarsministeriet og assistent gennem tre år for den danske forsvarsattaché i Moskva. Hun ser Putin som en »kommende allieret« og har udtalt, at hun ikke mener, at Rusland har en »ekspansiv, aggressiv ideologi«. Hun har erklæret sin modstand mod de økonomiske sanktioner mod Rusland. Og hun har ikke ønsket at tage »moralsk« stilling til annekteringen af Krim og krigen i Ukraine, som hun mener, at EU har fremprovokeret.

Hun citeres flittigt på russiske statsmedier, hvilket bl.a. fik EP-medlem Morten Helveg Petersen (R) til at kalde hende »Putins nyttige idiot«.

FE skriver i sin nye risikovurdering: »Det er meget sandsynligt, at Rusland vil målrette og tilpasse påvirkningskampagner mod Danmark.«

Vurderingen ’meget sandsynligt’ dækker ifølge FE’s egen definition over, at FE forventer udviklingen: »Det er (næsten) bekræftet.«

FE nævner en valgkamp som mål, men også »Ruslands bredere hensigt om at påvirke situationen i Østersøregionen til Ruslands fordel«. Det nævnes ligeledes, at Rusland også »mere direkte« forsøger at påvirke individuelle politiske aktører« bl.a. i »parlamenter«.

FE forventer »et øget fokus på Danmark«.

FE-chef Lars Findsen gav et interview til Jyllands-Posten, hvor han udtalte, at »danske politikere kan blive det næste mål for russiske påvirkningsangreb«.

Marie Krarup skrev på baggrund af efterretningstjenestens advarsler om påvirkningsangreb på Facebook: »Det er åbenbart meget farligt, men hvad er det? Jeg synes, der er risiko for at skabe unødig angst, når det ikke defineres, hvad det er, og hvad der er farligt ved det.«

Ironisk opregner Marie Krarup på Facebook en række »farlige« påvirkningsangreb, hun kunne blive udsat for. At »sanktionerne bør stoppes«, at »Krim er russisk«, samt at »NATO’s troppeopbygning i Baltikum er unødvendig«.

»Det var især dét interview med FE-chefen, hvor han advarer mod påvirkningsangreb, der gør mig usikker. Jeg har brug for en afklaring af, hvad der er farligt,« siger hun til Information.

Hun vil ikke mistænkeliggøres som »påvirkningsagent«. Krarup rejser jævnligt i Rusland, fortæller hun. Hun er i et tilfælde blevet kontaktet af en russisk diplomat i Danmark. Hun ønsker ikke at fortælle, hvad henvendelsen drejede sig om, da hun mener, at det ville være imod de underforståede diplomatiske spilleregler om gensidig fortrolighed.

– Føler du dig mistænkeliggjort af bemærkningerne i FE’s risikovurdering?

»Det er jo klart. Hvad er det eneste formål? At stemple enhver form for EU-kritik som landsforræderi. Det er måske det, FE er i gang med. For hvis ikke vi holder sammen i EU mod Rusland, falder alt sammen. Men jeg har været EU-kritiker siden 1972. Er jeg nu røget over i landsforræderkategorien? Jeg er bange for, at FE har gjort sig til nyttige idioter for EU’s ideologi.«

– Set i lyset af Ruslands påvirkningsforsøg af det amerikanske valg passer FE-chef Lars Findsen så ikke bare sit job?

»Det med påvirkningsangreb er for ukonkret og svært at forstå. Derfor har jeg tænkt mig at bede forsvarsministeren svare på det.«

Ny dynamik

Professor Mikkel Vedby Rasmussen taler om en ny dynamik i dansk sikkerhedspolitik.

»Den blå konsensus om sikkerhedspolitikken er brudt sammen. Det er en simpelthen en brudflade mellem DF og regeringen. Hvis DF’s synspunkt er, at Rusland ikke er så farlige, og regeringen lægger tyngden i sin sikkerhedspolitik på, at Rusland er en trussel, hvad er det så for et grundlag at indgå et forlig på?«

På en måde minder dynamikken om Den Kolde Krigs tid. Og så alligevel ikke.

»Siden afslutningen af Den Kolde Krig har stort set alle partierne været enige om, hvad dansk sikkerhedspolitik består i, og hvem vores fjender var. Det var måske også nemmere, da de var 5.000 kilometer væk. Nu er vi tilbage i en situation, der minder om situationen i 1970’erne og 1980’erne, hvor der også var medlemmer af Folketinget, der havde et andet og positivt syn på det, der dengang var Sovjetunionen, end et flertal i Folketinget havde. Sagen var bare, at dengang var det sådan nogle, man ikke kunne drømme om at lukke ind i forsvarsforliget. En del af historien om danske forsvarsforlig er, at man lavede dem for at sikre sig, at dem på venstrefløjen, man mente sympatiserede med Sovjetunionen, ikke skulle lukkes ind i det foretagende. I dag er det bare sådan, at Marie Krarup er forsvarsordfører og sidder i kredsen. Det skaber en helt anden dynamik,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Graae
  • David Zennaro
  • John Hansen
  • Henrik Brøndum
  • Eva Schwanenflügel
  • Espen Bøgh
  • Frede Jørgensen
  • Hans Aagaard
Anders Graae, David Zennaro, John Hansen, Henrik Brøndum, Eva Schwanenflügel, Espen Bøgh, Frede Jørgensen og Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Marie Krarup er Putins nyttige idiot. Ofte fremhævet i rosende artikler i statsstyrede medier.

Jens Winther, Torben Lindegaard, Jørgen Nielsen, Vibeke Hansen, Hans Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det er vel meget relevant at se på, hvad Rusland egentlig vil under Putin og hvad de realistisk kan?

Verden er ikke sort/hvid og har aldrig været det.

Anne Mette Jørgensen, Hans Aagaard, Henrik Brøndum og Mette Møhl anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Jeg har ikke forstand på storpolitik, men har lavet denne liste:

1 Kina spiller en stadig større rolle militært
2 Rusland har en historisk angst for invasion, tidligst fra EU (undskyld Tyskland)
3 Rusland er så afhængig af råstoffer. Olie er ved at være historie, gudskelov har de også gas, men det er jo ikke noget der varer ved. Vesten burde vel købe lidt flere varer i Rusland og lidt færre i Kina?
4 Bare fordi Rusland er regionens frække dreng, er det vel ikke nødvendigvis sådan at de skal have igen fra samme skuffe?
5 Marie Krarup er for en gang skyld ikke helt galt afmarcheret - er min konklusion.

Flemming Berger, Anders Graae, Jes Balle Hansen , Anne Mette Jørgensen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Gneur Has

Det kan være, jeg har ikke noget principielt problem med at en øget handel skal ske samtidig med nogle beskidte millitærøvelser i deres baggård, men vil lade andre om at designe. Hovedpointen er, at jeg ikke tror på ideen med, at spille tøsefornærmet og lukke af hele vejen rundt.

Flemming Berger, Hans Aagaard og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Jørgen Nielsen

Dansk Folkeparti er helt vilde med Israel, som ligesom Rusland har travlt med at indlemme områder uden for deres egne grænser i strid med de internationale regler. Så hvorfor er det så fedt at støtte den stærkeste ret til at røve den svages land, når vi selv bor i et lille land??????

Marie Jensen, Gneur Has og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Demokratiet på tilbagetog. I USA en lunefuld Præsident Donald Trump, som fører politik med tydelige indslag af White Power. I Rusland en Præsident Vladimir Putin, som har et meget afslappet forhold til frie valg og til ytringsfrihed i den russiske presse. I Kina et styre som mener, at den mest effektive samfundsmodel er et parti system med kapitalisme. I Mellemøsten nej jeg orker ikke mere. EU er en lille ø af demokratier, som vi skal tage vare på især i disse tider. Det her minder om Europa kortet i 1930´erne, antallet af demokratier svandt ind år for år, medens Fascismens og Nationalsocialismens og Kommunismens regimer bredte sig.

Jørgen Nielsen. Det er en tankevækkende observation. Man glemmer hvor lille et land vi er engang imellem. Tænk sig at bo i et lille land som bliver et offer.

Jeg syntes det er lige i overkanten af udråbe Maria Krarup til "nyttig idiot" for Putin, men sådan er sproget jo blevet i koldkrigsretorikken, når en modpart melder sig i debatten, og det er virkelig ynkeligt at forfalde til den slags.

Koldkrigsretorikken forsvandt da Rusland brød sammen i 1989-90 og Rusland trak sig tilbage til de gamle grænser før 2. VK., - og "fjenden" pludselig var me..ge...t langt væk.

Så fik de travl i EU med at få de tidligere Østeuropæiske lande med i EU i 2003-4 for så kunne man efterfølgende i 2005-6 også få dem med ind i NATO, for ikke alene var disse lande blevet superdemokratiske "over night" og indhentet det mentale tomrum tidligere mellem Øst- og Vesteuropa, så der var ikke behov for særlig omtanke i den anledning, og når man så samtidig kunne få vendt alle de Østeuropæiske våben mod Rusland i NATOs navn, så var freden sikret for al fremtid, - dog ikke koldkrigsretorikken, for den blev genoptaget af koldkrigerne.

Handelen mellem Rusland og Vesteuropa blev påbegyndt via Tyskland med Gerhard Schröder, men det passede ikke mændene for bordenden af NATO særlig godt, for det stemte ikke med koldkrigernes ideologi.

Endelig vil jeg nøjes med at omtale Ukraine som problem område, - men i en lidt anden kontekst end den sædvanlige.

"Maidan revolutionen" på pladsen foran parlamentsbygningen igangsattes af hætteklædte bevæbnede folk med forskellige våben, køller og håndvåben samt skydevåben, og endte med den nyligt valgte præsident måtte flygte, og de overtog parlamentet og udråbte sig selv som sande demokrater(?), - som den vestlige verden skyndte sig at anerkende.

- Var det samme sket i vesten(Europa) var de blevet anklaget for forræderi og idømt meget lange fængselsstraffe!

Endvidere kunne man opleve Julia "bloddronningen" Timosjenko udtale at Østukrainerne der fortrinsvis talte russisk, skulle udryddes med et atomvåben, - og det ville da i sandhed være et klimaks på en "orange" revolution.

- Nå men EU modtog hendes på den røde løber, og så talte man ikke om hendes atomsnak som aldeles uacceptabelt, - ned det døde i tavshed, for EU så åbenbart ikke noget problem heri.

Næsten det helt samme kan siges om russer i de Baltiskelande, og den undertrykkelse som de blev udsat for, - udtalte EU sig ikke om var uacceptabel.

Koldkrigshadet sad godt i ryggraden på de Europæiske politikere, og så gjorde det ikke noget at disse mennesker almindelige borgerrettigheder blev tilsidesat ad loven vej.

- EU burde stå for noget bedre menneskeligt, og krævet dets ophør øjeblikkelig.

Kulturelt har Europa langt mere tilfælles med Rusland igennem tiderne forinden 2. VK, end vi har haft med Amerika, og stået for helt andre værdier for mennesker - indtil oktober revolutionen 1917.

Det er desuden som om alt omkring Ruslands bidrag i 2. VK intet betyder, men mens Amerika mistede omkring 2 mi. mand i kampen imod nazisterne, så mistede russerne 22 mio. i den samme kamp imod nazisterne, - så mon ikke vi har lidt at takke russerne for i den anledning, og gerne mere end amerikansk koldkrigsretorik, der alene stammer fra Mccarthyismen i 1950erne fra en fantasifuld politiker der ville frem på den politiske arena.

Flemming Berger, Hans Aagaard, Per Torbensen, Anders Graae, Jørgen Kærbro Jensen, Henrik Brøndum og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar

Jeg tror personligt Putin vil generobre indtil det gamle emperiums grænser men han når det aldrig. Han bliver offer for er plot inden og en mere vestlig rettet leder kommer til.

Christian De Thurah

Marie Krarup begår den klassiske fejl at tro, at fjendens fjende er en ven. For hende er det store problem for Vesteuropa islam, og islam er også et problem for Rusland, ergo kan Rusland blive en allieret for Vesteuropa. Men en (midlertidig) allieret er ikke nødvendigvis en ven. Det burde erfaringen fra 2.verdenskrig have lært os.

Christian De Thurah

Esben Bøgh
Modsat f.eks. England havde Sovjetunionen ikke noget valg under 2.verdenskrig. Indtil russerne pludselig blev angrebet af tyskerne i 1941, havde de jo nærmest været slyng(el)veninder, der samarbejdede om den hemmelige opbygning af Værnemagten ( i strid med Versailles-traktaten), opbygning af russisk industri, deling af Polen osv. Da russerne så uventet blev overfaldet af deres gamle venner i sommeren 1941, var de tvunget ud i en overlevelseskamp, som de vandt.
Det var ikke noget, de gjorde for vores skyld, så jeg ser ikke den store grund til taknemmelighed.

Jens Thaarup Nyberg

"Personligt synes jeg krig er noget pjat. Man kan jo håbe at russerne en dag lære om demokrati og gør oprør mod deres diktator."
Øh - Rusland har en demokratisk valgt præsident.
Men med den retorik kan vi hurtigt få en krig.

Michael Kongstad Nielsen, Hans Aagaard og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Christian de Thurah; - 11:08
Sovjetunionen og Det tredje Rige var ikke gode venner på grund af de ideologske forskelle. Tværtimod ventede den sovjettiske ledelse, af samme grund, kun på, at en krig brød ud; men den kom så tidligere til Sovjetunionen end håbet.

Christian De Thurah

Jens Thaarup Nyberg

Ja, de stolede overhovedet ikke på hinanden. Det ses bl.a. deraf, at russerne flyttede en del af den industri, tyskerne hjalp dem med at opbygge, længere østpå, så snart tyskerne var væk. Men det hindrede dem ikke i at arbejde sammen på en række områder. Vigtigere var ideologien heller ikke.

Jens Thaarup. Rusland har ikke demokrati. Han er tættere på Saddam Husseins version af demokrati end vores. Vælgerprocenter, fængslinger, chikane osv. er klare tegn på at folk må stemme... så længe de stemmer på Putin. Og et et-kandidatsystem er som bekendt ikke rigtigt demokrati.

"Olfi.dk og kampfly.dk" Er der nogen, der kender disse netsider? Er det noget forsvaret finansierer eller er det bare militærentusiaster, der står bag?

Jens Thaarup Nyberg

Christian de Thurah; - 12:37
" ... Men det hindrede dem ikke i at arbejde sammen på en række områder. Vigtigere var ideologien heller ikke."
Jeg vil tro der er en dybere økonomisk/teknologisk forklaring på samarbejdet: Sovjetunionen havde brug for teknologi og Tyskland for recoursser. Og begge behov skulle dækkes for at respektive ideologier kunne forsvares, som det viste sig i med krigen - ?

@ Christian de Thurah, Gneur Has

Jeg deler ikke absolut Marie Krarups opfattelser, og jeg elsker da heller ikke Putin ubetinget, men prøver i al enkelhed af forså den verden jeg lever i, og som lille Danmark trods alt er en del af, - på godt og ondt såvel inde- som udefra, og afvejet i de værdier vi bryster os af.

Spillet "min fjendes fjende er min ven" har vesten da brugt ganske meget såvel i Afghanistan med Taliban i fortiden med våben imod russerne i Afghanistan, og sidenhen i Irak kontra kurderne mod såvel Saddam og IS med våben til YPG krigerne og Kurderne.

Irak med sit korrupte styre er vel heller ikke noget man bør prale for meget med, - så lidt er nemlig forandret i Irak siden invasionen, hvis begrundelse der vist ikke behov for at gennemgå atter engang.

Slyngvenindehistorien kender jeg, men jeg erindrer mig da også, at England ikke opfyldte alliancen med Polen ved Tysklands invasion af Polen, eller da Russerne gik ind fra den anden side.

Chamberlain havde jo deklareret "fred i vor tid" efter hjemkomsten fra Tyskland, München, hvor aftalen om Tyskland ret til Sutherland i Czekoslovakiet blev underskrevet sammen med Frankrig.

Det gør vel ikke noget hvis jeg ikke kan se den forgyldte heroisme fra engelsk side som du fremstiller den.

Endelig betyder det vel en del om sproget der benytter er mere eller mindre krigsretorisk ud fra hvad man ønsker, men handlingerne oveni betyder sandelig også en del der er værd at lægge mærke til.

Den amerikanske heroisme i 2. VK i Europa kom først på banen da et amerikansk skib blev torpederet i Atlanten, - ellers havde man gjort alt for ikke at blive involveret mere en på forsyningsmæssig basis til England.

Kim Folke Knudsen, Hans Aagaard og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Dao Tran
Jeg er ret godt bekendt med det første forhold, du nævner, det andet forhold er mere usikkert.
I ingen af tilfældene er Vesten eller EU berørt.
Hvorfor skulle Rusland være en trussel mod Vesten og EU på grund af forhold, der ikke berører Vesten eller EU?

Krim er velkendt som som Ukraines undertrykte provins, hvor nye sproglove fra Kiev lagde op til yderligere undertrykkelse, og som befolkningen til sidst bad Rusland at værge sig imod ved at optage Krim i den Russiske Føderation. Det ville Statsdumaen godt , fordi den så faren for den russisktalende befolkning.
Krim har iøvrigt ikke været Ukrainsk før !956.

Michael. Du bestrider at Rusland fører krig i Ukraine? Det er jo ellers velkendt. Jeg tror ikke der er nogen i Rusland der i dag benægter det.

Jeg kan ikke se at indenrigsanliggender er begrundelser for at Rusland invandere og tager kontrol med et område.

Og du mener ikke seriøst at Ukraine ikke rager vesten? Der er kæmpe tilslutning til tættere samarbejde med vesten i Ukraine og du skal ikke kigge længere end mod østukraine for at se hvorfor.

Det er påfaldende så få venner russerne har efterhånden. Men Putin forstår bare ikke at han ikke er en attraktiv partner. Faktisk er han mindre attraktiv end Trump og dét siger ikke så lidt.

Langt de fleste af Ruslands naboer vil gerne leve i fred for Rusland men russerne banker konstant på og skaber problemer.

Michael Kongstad Nielsen

Dao Tran
07. januar, 2018 - 19:10
Nej Dao, jeg siger, det er mere usikkert.
Rusland har sammen med Tyskland og Frankrig forhandlet en fredsaftale i Minsk for det østlige Ukraine. Den har været overholdt så nogenlunde, men ikke godt nok.
Det er både Kiev og de østlige styrker, der ikke overholder den.
Hvorfor Kiev-regimet fortsætter med at føre krig mod Kharkov, Donetsk, og lignende østukrainske provinser, må man jo spørge Kiev om, hvilket hverken Merkel eller Macron tilsyneladende gør. Men med passende mellemrum anklages Rusland derimod for at føre krig ind over grænsen, hvilket savner sikre kilder eller beviser.

Kort sagt : Våbenhvilen og freden i østukraine kræver indsats fra begge sider. Mest fra Kiev, da Kiev er den stærke part.

Jens Thaarup Nyberg

Espen Bøgh; 07/1 - 17:02
"Den amerikanske heroisme i 2. VK i Europa kom først på banen da et amerikansk skib blev torpederet i Atlanten, - ellers havde man gjort alt for ikke at blive involveret mere en på forsyningsmæssig basis til England."
Næh, såmænd først da Tyskland, i loyalitt med Japan, erklærede Usa krig.

Christian De Thurah

Esben Bøgh

Jeg taler ikke om “ forgyldt heroisme”, historien er mere gråmeleret end som så, men England erklærede dog Tyskland krig et par dage efter tyskernes overfald på Polen. De sendte også senere et ekspeditionskorps til fastlandet for at støtte Frankrig og var nær ved at miste det. Min pointe er, at englænderne ikke var tvunget til at gøre noget af dette (selv om de naturligvis havde en politisk interesse i det). De kunne utvivlsomt have fået en separat fred med Tyskland, hvis de blot havde villet hytte deres eget skind.

Michael. Ukraine er den stærke part? Jeg må le. Magen til uvidenhed skal man lede længe efter. Rusland er selvfølgelig den stærke part og de vil ikke opgive området nu de har vristet kontrollen med det væk fra Ukraine.

Annekteret bliver det ikke men jeg forestiller mig at nå tilpas mange ukrainere "frivilligt" har forladt området kommer der en "folkeafstemning" som så med de vanlige 80-99% stemmer sig ind i Rusland.

Herefter forestiller jeg mig Espersen og Krarup storrose Putin for at "sikre fred i vores tid".

Og i øvrigt er jeg langt fra uden forståelse. Det er nærmere dig der lader til at have været et offer for Putins "gode intentioner"-kampagne omrking Ukraine.

Men bare rolig. Ukraine skal nok komme ind i EU og NATO når tiden er klar og sanktionerne mod Rusland gør landet klar til at afsætte Putin. Den dag kommer hvor han ikke længere kan fastholde magten og fængsle alle modstanderne :)

Kim Folke Knudsen

Minsk aftalerne burde benyttes til at indlede en dialog med Rusland og Ukraine. Men der skal være en ting på plads først. Ukrainerne og separatisterne skal først adskilles effektivt med en demilitariseret neutral zone med en fredsbevarende styrke gerne med FN mandat. Efter adskillelse af de stridende parter vil det være en mulighed at afholde en folkeafstemning i området, som godkendes og styres af en international kommision. Folkeafstemningens spørgsmål ønsker borgerne tilslutning til Ukraine eller tilslutning til en kommende selvstændig Donetsk republik. Alle konfliktens parter skal anerkende resultatet af afstemningen og en grænse fastlægges efter folkeafstemningens resultat. Ukraine skal anerkende den russisk sprogede befolkningsgruppes rettigheder i Ukraine medens Donetsk republikken og Rusland anerkender den ukrainsk sprogede befolkningsgruppe i deres områder. Rusland skal stoppe alle forsøg på halv militære og hel militære forsøg på at destabilisere Ukraine. Så er der Krim halvøen ? hvor russerene handlede på egen hånd og rev øen til sig på grund af deres vigtige flådebase Sevastopol. Gode råd om en løsning her efterspørges ? Hele konflikten er dybt ulykkelig, for Rusland og Ukraine har meget til fælles, hvis vi ser bort fra de politiske regimers klammerier. Rusland betragter regimet i Ukraine som illegitimt og henviser til den voldelige Majdan revolution i efteråret 2013. Ukraine hævder, at revolutionen var en frihedsrevolte vendt mod en korrupt Præsident Viktor Yanukovych. Ukraine er et meget stor land 603.700 km2, hvor det ser ud ude fra som om, at det vestlige Ukraine ønsker at vende sig mod Europa, medens områder i det østlige Ukraine ikke vil give slip på et tæt forhold til nabolandet Rusland. Ukraine har haft store ikke ukrainsk sprogede mindretal indenfor landets nuværende grænser. Jøder og polakker blev næsten udslettet som følge af den 2. Verdenskrig. I det nuværende Ukraine er der en stor russisk sprogede befolkningsgruppe, men også rumænere og hviderussere. Der står derfor ting på spil for selve Rusland, nemlig at den russiske befolkningsgruppe ikke udsættes for en etnisk udrensning. Jeg tror ikke, at Rusland sigter på at indlemme de to oblaster i det østlige Ukraine, for så var det sket den gang i år 2014, da Rusland indlemmede Krim halvøen.

Kim Folke Knudsen. Vil du ikke nok lære af lave afsnit/mellemrum? Sådan cirka mellem hver fjerde eller femte linje - så dine tekster bliver læselige.