Læsetid: 1 min.

Regeringens forårsplan: Løkke opgiver ambitiøs skatteplan

Vi kan ikke indfri ambitionen om at give familierne mere luft i økonomien, siger statsministeren
Statsminister Lars Løkke Rasmussen på vej til pressemøde i spejlsalen i Statsministeriet i København, tirsdag den 9. januar 2018

Statsminister Lars Løkke Rasmussen på vej til pressemøde i spejlsalen i Statsministeriet i København, tirsdag den 9. januar 2018

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

9. januar 2018

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) opgiver at samle flertal for det, han betegner som en ambitiøs skatteaftale, der kunne sætte rammerne om danskernes skat frem til 2025 og sikre almindelige familier flere penge mellem hænderne.

Det fastslår han på et pressemøde tirsdag, indkaldt med kort varsel under den overskrift, at statsministeren ville redegøre for regeringens planer for foråret 2018.

Og i de planer indgår altså ikke at lette topskatten, hæve topskattegrænsen, eller fjerne eller forhøje loftet over beskæftigelsesfradraget, må man forstå.

»Vi må sande, at vi ikke kan indfri ambitionen om at give familierne lidt mere luft i husholdningerne,« siger Løkke.

I stedet vil regeringen koncentrere sig om skattelettelser for de allerlaveste indkomster, så dem, der går fra overførselsindkomst til job får mere ud af det.

Og så skal der laves nogle justeringer, der sikrer, at det bedre kan betale sig at spare op til pension. En hensigt om at indgå sådanne to aftaler har regeringen faktisk allerede fået Dansk Folkepartis opbakning til, fremhæver Løkke.

»Helt tilbage i efteråret 2015 aftalte vi med DF, at vi skulle indføre et kontanthjælpsloft og integrationsydelse,« siger statsministeren.

»Og vi aftalte også, at de penge, der blev frigjort, skulle bruges til at sikre, at det bedre kan betale sig at tage et lavtlønnet arbejde.«

»Regeringen er kommet til den konklusion, at for at få en god start på 2018 vil vi hellere fokusere kræfterne på det, vi er enige om,« siger Løkke.

Dermed er planerne om at give skattelettelser til ’danskerne som de er flest’ lagt i skuffen, lader Løkke forstå.

Til gengæld bliver der heller ikke umiddelbart noget af det paradigmeskift i udlændingepolitikken, Dansk Folkeparti har krævet til gengæld for overhovedet at gå med til skattelettelser.

»Der risikerer vi at komme ind i et langstrakt forløb, hvor vi risikerer at blokere for andre nødvendige beslutninger,« vurderer statsministeren.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Godt nytår til alle de udlændinge som hermed ikke skal udsættes for et DF-paradigmeskifte!

Bjarne Bisgaard Jensen, Allan Stampe Kristiansen, Marie Jensen, Vibeke Hansen, Kim Folke Knudsen, Karsten Lundsby og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Næppe, Steen Sohn. Der er alt for dejligt lunt inde i ministerbilerne, og det er koldt udenfor.

Kim Folke Knudsen, Karsten Lundsby, kjeld jensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Men manden der vil være statsminister for enhver pris, holder fast i taburetten. Men man bliver nok lidt skuffet i whiskybæltet.

Karsten Lundsby, Steffen Gliese, Torben Skov og kjeld jensen anbefalede denne kommentar

skattelettelser skaber kun ulighed,det har det altid gjort,løkke bliver våd i bukserne hvergang han tage en krone fra de dårligste stillede og give til de bedst stillede,det er det liberalismen går ud på

Allan Stampe Kristiansen, Steffen Gliese og John S. Hansen anbefalede denne kommentar

Statsministeren burde udskrive valg - i respekt for demokratiet og befolkningen.
Nu har vi set på, og lyttet til farcen i så lang tid, at det bør være rimeligt at vælgerne bliver spurgt, om det er den regering flertallet fortsat foretrækker.
Det ville være en statsmand og demokratiet værdigt.
Og det er IKKE hverken statsministeren eller resten regeringen værdigt, at blive ved med at klamre sig til taburetterne.

Bjarne Bisgaard Jensen, Kim Houmøller, Vibeke Hansen, Kim Folke Knudsen, Karsten Lundsby, kjeld jensen, Steffen Gliese og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Det her er den bedste nyhed, vi har set længe - men nogen overraskelse er det ikke. Jeg synes, regeringsførelsen i lille DK på en eller anden måde minder mig om det, der foregår i USA under Trump.

Kim Folke Knudsen, Karsten Lundsby og kjeld jensen anbefalede denne kommentar

Sytten måneder i hængekøjen for Lars L. indtil næste valg.

Er der ansat nogen til, at vende ham engang imellem?

Kim Folke Knudsen, Karsten Lundsby, kjeld jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Leo Nygaard
Jeg kan, fordi Venstres opskrift på denne belønning generelt er 10 dele pisk til 1 del gulerod. Det har den konsekvens at mange skubbes helt ud af arbejdsmarkedet af pisken inden at de kan få deres del gulerod.

Man bør ikke overse at pengene øremærket til skattelettelserne er hentet i Aktivloven igennem Jobreform2015 fase 1 og dele af dem allerede er anvendt til lettelse af registreringsafgiften på køretøjer. De kommende skattelettelser er formelt reformens fase 2 og Løkke nævnte på dagens pressemøde muligheden for reguleringer af fase 1, "hvis" der ikke helt var penge nok til den ønskede fase 2. Det er også vigtigt at være opmærksom på at Regeringen fortrinsvis vil give skattelettelserne i form af et jobfradrag.

Der er flere grunde til at dette er problematisk, men den primære faktor er at danske offentlige forsørgelsesydelser er bruttoydelser. På papiret ser deres takster nogenlunde ud, men de er i praksis mindre end de fleste indser, fordi man vedholdende ser udelukkende på bruttobeløbene. Fase 1 har sænket disse bruttobeløb og nu går man ind med fase 2 og skaber en situation hvor skatten på ydelser ender med at være højere end skatten på lønindkomst. Mellemliggende har man endda sænket den årlige regulering af ydelser så gabet op til en lønindkomst stiger yderligere målt på brutttobeløbene, hvilket er gjort oveni den eksisterende satspuljeregulering. Det fører til en ulighed, der er usynlig for de fleste og som heller ikke træder frem i statistiske opgørelser, hvilket ret åbenlyst også er hensigten.

Der er næsten ingen grænse for hvad der kan gemmes af uhyrligheder under denne usynlighed og den skjulte ulighed står desuden til at stige som følge af en skattelettelsernes afledte effekter. Samlet set vil danskernes købekraft stige, hvilket vil have en afsmitning på en række forbrugerpriser, der ligeledes vil gå et nøk opad. Dette sker samtidigt med at ydelsesmodtageres købekraft er systematisk udhulet.

Det er en "fin" lille konstruktion, der politisk kaldes økonomisk incitament til tage et arbejde, hvilket overfladisk set ser pænt og ordentligt ud. Det ville det også være, hvis der var relevante jobmuligheder nok til alle og hvis man antager at folk generelt er udenfor arbejdsmarkedet pga. dovenskab. Ingen af delene er tilfældet.
Hvad der der derimod er tilfældet er at efter Sygedagpengereformen bliver alle, der bliver længerevarende syge, skubbet over på Aktivlovens ydelser efter 22 til max. 56 uger, og folk der rammes af svære sociale problemer, samt ofre for alvorlig kriminalitet skubbes samme sted hen. Det er en stor fælles social skraldespand, hvor også modtagere af integrationsydelse er anbragt og det samme gælder handicappede unge fra den dag de fylder 18 år. Vidt forskellige mennesker i meget forskellige livssituationer, men med de ting tilfælles at de har lille eller ingen mulighed for at reagere på regeringens incitamenter, de har Aktivlovens ydelser som eneste indtægt og de er underlagt Jobcentrene og Lov om Aktiv Beskæftigelsespolitik.

I daglig tale kaldes alle disse mennesker for kontanthjælpsmodtagere og særligt af politikerne, der elsker at (mis)bruge dem i debat og argumenter. Der er mere løgn end sandhed i den generalisering og især V, K og LA varierer hvor mange ydelsesmodtagere der er tale om alt efter hvilken påstand de fremsætter. F.eks. tæller de alle under Aktivloven med, når de råber op om hvor mange der skal forsørges af de hårdtarbejdende borgere, men de undlader at tælle unge imellem 18 og 29 år med, når de blærer sig med hvordan de har fået antallet af kontanthjælpsmodtagere til af falde med over 16.000 personer. Det er intet andet end retorisk BS, fordi ydelsen for unge under 30 år skiftede navn fra kontanthjælp til uddannelseshjælp ved kontanthjælpsreformen.

I virkeligheden er antallet af personer under Aktivloven steget uafbrudt siden januar 2013 og det stiger stadig, så hverken V eller VLAK har slået så meget som en bule i kurven. Det kan de heller ikke nu med deres incitamenter og krav, fordi de fleste af de tilbageværende ydelsesmodtagere ikke kan reagere på disse. Regeringen har reelt gjort det sværere at reagere, fordi man også har øget egenbetalingsdelen på alt lige fra sundhed til uddannelse, hvilket er de afgørende faktorer for at finde en vej ud på arbejdsmarkedet for de resterende potentielt arbejdsduelige ydelsesmodtagere. Disse er ujævnt fordelt på Aktivlovens ydelser, som er: uddannelsesydelse, uddannelsesydelse til unge med psykisk handicap, integrationsydelse, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse (under udfasning) og ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb (tidl. sygedagpenge). Alle er opdelt i to indsatsgrupper, hvilket er jobparate og aktivitetsparate og kan derfor juridisk ikke være syge/sygemeldte. Loven er særligt skarp i forhold til at folk ikke kan være sygemeldte fra jobindsatsen for den sygdom, der sendte dem over på ydelse i første omgang.

Det er dette vildnis af ydelser og jura, der fører til de mange forfærdelige historier fra jobcentrene i landets medier, og de historier er kun et lille glimt af toppen af isbjerget. Der er ikke kun tale om personer, der ikke kan reagere på krav og incitamenter, men også om at de påtvinges forværring af deres eksisterende lidelser og problemer, og endda påføres nye belastningsrelaterede lidelser de ikke havde i forvejen. Værst af alt er at flere og flere dør af dette, men rent statistisk bliver de kun opgjort som værende døde af de enkelte sygdomme og medregnes kun i sundhedsvæsenets statistikker. I ydelsesstatistikkerne tælles de som personer, der er kommet ud af offentlig forsørgelse og som har forbedret balancen imellem lønmodtagere og ydelsesmodtagere, så her regnes det for en succes der typisk formuleres; "Regeringens politik har fået flere væk fra kontanthjælp".

Der er flere forstærkende faktorer til hele den proces jeg har beskrevet her og jeg er lidt træt og tidspresset i dag, så dette er ikke mine bedste formuleringer, men jeg håber at jeg malet et klart nok billede til at blive forstået. Jeg har absolut intet imod skattelettelser, at der stilles krav til arbejdsløse eller at arbejde belønnes. Jeg har meget imod at der pålægges krav og stærk økonomisk ulighed på personer, der ikke samtidigt gives reelle muligheder for at efterkomme kravene, og jeg har rigtigt meget imod at man med fuldt politisk overlæg påtvinger nogle borgere en alt for tidlig og ofte lidelsesfuld død for at andre borgere kan få lidt flere penge til forbrug i deres lommer.

En af de mest bizarre krøller på disse forhold er at flertallet ikke ender med flere penge i deres lommer, hvilket skyldes at skatter og fradrag beregnes procentvis. Der er nemlig en omkostning ved denne ydelses- og skatte-politik som skal betales af skatteborgerne. Alle de borgere, der får krop og psyke ødelagt i ydelsessystemet skal behandles i sundhedsvæsenet og det koster på budgetterne. Dette opsluger en del af de givne skattelettelser, men gør det mere fladt end progressivt og på enkelte områder direkte regressivt, så det i sidste ende kun er de højere indkomster, der ender med flere penge i lommen. De lavtlønnede får intet ud af det på den lange bane og er dertil selv i farezonen for at falde ned i ydelsessystemet næste gang konjunkturerne dykker eller når lavtlønsarbejdet skubber helbredet over kanten.

Jeg vil ikke have skattelettelser, der har denne pris i liv og skæbner.

Niels Duus Nielsen, Carsten Svendsen, Anders Graae, Katrine Damm, Bjarne Bisgaard Jensen, Kim Houmøller og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Dysfunktionelle Tidende meddeler, at VLAK Marionetteateret desværre må aflyse opførelsen på blå scene på grund af sygdom. En række dygtige blå skuespillere har desværre fået GUL FEBER. Minister for Græsted og omegn og med DF Portefølje Lars Ulykke Rasmussen klebager, at opførelsen af det store blå skatteteater desværre er aflyst. Ydermere er stjerneskuespiller Anders Samuelsen fra Fortidig Ligberal Alliance faldet ned under prøverne fra det høje træ og har slået sig selv godt og grundigt. Dysfunktionelle Tidende ønsker Anders Samuelsen God bedring og der kommer helt sikkert en bedre løsning i morgen. I den anledning udtaler His Masters Voice Teaterinstruktør Kristian Thulesen Dahl Nej der kommer helt sikkert en bedre udlændingestramning imorgen. Dysfunktionelle Tidende konstaterer, at det eneste som er langtidsholdbar i VLAK Marionetteaterets forårsprogram er taburetklisteret.

Niels Duus Nielsen, Jesper Sano Højdal og Thomas Petersen anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Det er faktisk et klogt og prisværdigt træk af statsministeren - hvis man ellers skal tage hans begrundelse for pålydende.

Det havde været Judaspenge, om regeringen havde taget imod skattelettelser til gengæld for at lade DF give tommeskruerne et par ekstra omgange på flygtnigene.

Det er præcis et sådan modspil overfor DF, vi har savnet i hele denne regeringsperiode.

/O

Brian W. Andersen

@ Leo Nygaard
Det er helt i orden med mig. Jeg forventer ikke at nogen vil, men nu har jeg nævnt tingene til senere reference. Forudsat at Kristian Thulesen Dahl ikke kravler op og sætter sig fast i en trætop igen, så hentes der finansiering til skattelettelser i Aktivloven d. 1. april og/eller d. 1. oktober i år. Det smuttede ud mellem sidebenene på Løkke under dagens pressemøde, som han passende rundede af ved at sige at han prøver at være så ærlig som man kan være i hans branche.
Der vil der nok komme en relevant debat her i bladet og så må jeg se hvad du og andre vil forholde sig til til den tid. ;)