Læsetid: 7 min.

Rokaia og Rahmat venter på, at Støjbergs ministerium følger ny dom fra menneskeretsdomstolen

I december 2016 afsagde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol en dom, der gør det lettere at få humanitær opholdstilladelse. Men foreløbig har Inger Støjbergs ministerium ikke efterlevet dommen, men følger i stedet en konventionsstridig praksis. To af dem, der håber på at få gavn af en praksisændring i ministeriet, er 77-årige Rokaia og 70-årige Rahmat
77-årige Rokaia S. er en svært dement og statsløs palæstinensisk kvinde, der afventer, at Inger Støjbergs ministerium efterlever Paposhvili-dommen om humanitær opholdstilladelse. Hun har boet i Danmark i ti år, de fleste af dem hos sin søn Khaled Akl, der tager sig af hende til dagligt.

77-årige Rokaia S. er en svært dement og statsløs palæstinensisk kvinde, der afventer, at Inger Støjbergs ministerium efterlever Paposhvili-dommen om humanitær opholdstilladelse. Hun har boet i Danmark i ti år, de fleste af dem hos sin søn Khaled Akl, der tager sig af hende til dagligt.

Sille Veilmark

6. januar 2018

Ét år og 29 dage …

Så lang tid vil der være gået, når Inger Støjberg (V) torsdag den 11. januar møder op til et samråd med Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg, siden Storkammeret i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i december 2016 afsagde en dom, som kan få stor betydning for Danmark.

I stedet for hurtigt at rette ind og efterleve dommen, der kort fortalt vil gøre det lettere at få humanitær opholdstilladelse, har Inger Støjbergs ministerium foreløbigt brugt mere end ét år angiveligt på at overveje dommen. Imens har embedsmændene afgjort stribevis af sager efter den gamle og nu konventionsstridige praksis.

Det har fået flere jurister, bl.a. lektor i EU- og menneskeret Louise Halleskov Storgaard fra Aarhus Universitet, til at kritisere ministeriet for at give ulovlige afslag.

»Det ser ud til, at der bliver administreret på en måde, som ikke er i overensstemmelse med dommen og dermed menneskerettighedskonventionen,« har hun sagt til Radio24syv.

Rokaia S. og Rahmat K.

På Nørrebro i København og på udrejsecenteret Kærshovedgaard nær Ikast bor to personer, som håber på at få en genbehandling af deres ansøgning om humanitær opholdstilladelse, når embedsmændene i Inger Støjbergs ministerium på et tidspunkt får afsluttet overvejelserne om Paposhvili-dommen.

Den ene er den 77-årige statsløse palæstinensiske kvinde ved navn Rokaia S., og den anden er den 70-årige iranske mand Rahmat K.

Rokaia S. blev i en lægeattest fra september 2014 beskrevet som »svært dement, med svært nedsat kognitiv funktion« og med en score på 1,5 point af 21 mulige i en demenstest. Hun lider desuden af »demensbetingede hallucinationer og stemningsforstyrrelser med oplagt depression«.

»Patienten kan ikke uden hjælp gå nogen vegne, passe sig selv, få mad, tage tøj af og på, passe og tage medicin, holde styr på penge og ejendele, klare toiletbesøg, klare bleskift, skifte stilling, skifte opholdsmøbel eller udføre nogen andre daglige gøremål,« skrev lægen og tilføjede:

»Det skal understreges, at denne patient ikke er i stand til at klare sig i fem minutter på egen hånd, og enhver færdsel hun måtte foretage egenhændigt, vil være forbundet med livsfare.«

Om Rahmat K.’s helbred skrev en læge midt i november 2017, at »allerede nu er RK så dårlig, at han sidder i kørestol, da han ikke kan gå mere end fire skridt, før han bliver forpustet.«

Ifølge lægen anses en lungefunktion på under ca. 30 procent som invaliderende med behov for ekstra hjælpemidler.

»Uden medicin ville RK være i risiko for øget infektion med følge af yderligere forringelse af den i forvejen ringe lungefunktion,« vurderede lægen og tilføjede, at Rahmat K.’s ringe lungefunktion ikke kan bedres, medmindre han får transplanteret et par raske lunger.

»Det er absolut nødvendigt med fortsat medicinsk behandling, uden at der dog kan forventes bedring. Lungefunktionen er så ringe, at han dagligt skal have hjælp til stort set alle ADLs (acitivity of daily living)«, lød lægens konklusion.

Paposhvili-dommen

Ifølge udlændingeloven kan myndighederne give humanitær opholdstilladelse i særlige tilfælde til udlændinge, der lider af fysiske eller psykiske sygdomme af meget alvorlig karakter. Men efter den praksis, som udlændingemyndighederne har fulgt siden 2010, altså forud for Paposhvili-dommen, vil der dog blive givet afslag, hvis der generelt er mulighed for at modtage den nødvendige lægehjælp i hjemlandet. Også selv om det for den enkelte udlænding ikke er praktisk eller økonomisk muligt at fremskaffe medicinen. Og det er præcis her, at dommen fra december 2016 i sagen ’Paposhvili mod Belgien’ baner vej for en ændret praksis.

Paposhvili var en georgier, der led af leukæmi og tuberkulose, og som i 2007 efter flere domme for strafbare forhold blev udvist fra Belgien. Men selv om Paposhvili døde, inden en udsendelse kunne effektueres, klagede hans familie over, at udvisningen ville være konventionsstridig. Og det har Storkammeret under domstolen nu givet de efterladte medhold i.

Domstolen præciserer nemlig, at en generel adgang til lægehjælp ikke er tilstrækkeligt til at give afslag. Tværtimod vil det være en krænkelse af menneskerettighederne, hvis ikke udlændingen i sit hjemland »faktisk ville have adgang til den fornødne behandling og de fornødne faciliteter«, som det hedder i et referat af Paposhvili-dommen, som Udlændingestyrelsen har udarbejdet.

Så hvis den manglende behandling i hjemlandet eller den manglende adgang til en sådan behandling udsætter udlændingen for »alvorlig, hurtig og uoprettelig forværring af vedkommendes helbredstilstand, som resulterer i intensive lidelser eller en betydelig forringelse af vedkommendes forventede levealder«, så skal der gives humanitær opholdstilladelse.

Endelig lægger domstolen ifølge Udlændingestyrelsen også vægt på »sagens særlige omstændigheder, herunder klagerens afhængighedsforhold til sin familie«. Især det sidste punkt om familierelationerne vil være relevant for Rokaia S. og Rahmat K.

Den enstemmige dom fra domstolens Storkammer må, som Information tidligere har omtalt, ifølge flere jurister derfor medføre, at Danmarks hidtil meget stramme praksis for tildeling af humanitære opholdstilladelser lempes. Og konsekvensen vil være, at Inger Støjbergs ministerium fremover kommer til at skulle give markant flere opholdstilladelser til alvorligt syge udlændinge end de tre, der fik tildelt humanitært ophold i 2016.

Afhængig af familie i Danmark

I september 2014 gav ministeriet afslag på humanitær opholdstilladelse til Rokaia S. bl.a. med henvisning til, at hendes slidgigt i rygsøjlen og demenssymptomer ikke kunne betegnes som sygdomme af meget alvorlig karakter.

Det er foreningen Refugees Welcome, der i april 2017 med henvisning til Paposhvili-dommen har ansøgt om genoptagelse af Rokaia S.’s sag om humanitær opholdstilladelse.

Rokaia »lider af alvorlige helbredsproblemer (leddegigt og svær demens), som gør hende helt afhængig af hendes herboende familie, og som i tilfælde af en udsendelse ville forkorte hendes liv og forværre hendes tilstand betragteligt,« skriver foreningens formand Michala Bendixen.

I januar 2017 blev Rokaia S. undersøgt af en speciallæge i psykiatri, som erklærede sig »fuldt ud enig« i lægevurderingen fra 2014 med tilføjelsen, at kvinden »ville være totalt hjælpeløs, hvis hun blev sendt tilbage til Libanon, specielt fordi hun ikke har nogen familie eller andre bekendtskaber der, som kan tage imod hende og yde nogen form for hjælp og pleje.«

I Danmark har den 77-årige kvinde derimod både voksne børn og børnebørn, som i årevis har stået for den daglige pasning af hende.

Det er ligeledes Refugees Welcome, der i lyset af dommen fra december 2016 har anmodet om humanitær opholdstilladelse til iranske Rahmat K. Han kom oprindelig til Danmark som kvoteflygtning og boede her lovligt i 15 år, men fik inddraget sin opholdstilladelse efter en rejse til Iran. Hele hans familie er i dag danske statsborgere, oplyser Michala Bendixen.

Rahmat K. har tidligere i 2011, 2013 og 2014 fået afslag på humanitær opholdstilladelse, fordi ministeriet ikke har vurderet, at hans KOL-lidelse var »af så alvorlig karakter, at der var grundlag for at meddele humanitær opholdstilladelse«.

Men ifølge Michala Bendixens ansøgning til ministeriet er Rahmat K. et ubehandlet torturoffer og har diagnosen PTSD med svær angst og vrangforestillinger. Som følge af torturen har han haft et mangeårigt misbrug af opium og bliver derfor behandlet med bl.a. metadon.

Derudover har han kun omkring en tiendedel af sin lungefunktion tilbage og kan derfor se frem til et stadig voksende plejebehov.

»I Iran har han ingen familie tilbage, og han vil ikke have nogen ret til ydelser. Metadon hører ikke under lovlig medicin i Iran, og uden behandling, social og praktisk støtte samt familiemæssigt netværk vil han meget hurtigt gå til grunde i sit hjemland,« skriver Michala Bendixen i ansøgningen.

Institut sendte brev

Foreløbig er der fra Inger Støjbergs side ikke kommet andre forklaringer på ministeriets usædvanligt langtrukne tænkepause, end at »dommen rejser en række spørgsmål, som kræver nærmere overvejelse«, som hun skrev i et svar til Folketinget i oktober.

I foråret 2017 blev Udlændinge- og Integrationsministeriet ellers flere gange gjort opmærksom på Paposhvili-dommen. I april henviste Justitsministeriet således til Informations omtale af dommen, og i maj sendte Institut for Menneskerettigheder et brev til Inger Støjbergs ministerium og henvise til dommen.

I brevet citerede Institut for Menneskerettigheder, hvad daværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) havde sagt, da hun tilbage i 2010 skærpede den danske praksis og gjorde det sværere at få tildelt humanitær opholdstilladelse: »Regeringen finder, at den danske praksis for vurdering af tilgængeligheden af behandlingsmuligheder i hjemlandet bør indrettes i overensstemmelse med praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.«

Det må ifølge instituttet også gælde, når domstolen liberaliserer praksis, og derfor opfordres Inger Støjbergs ministerium til at sikre, at »dansk praksis for at meddele humanitær opholdstilladelse er i overensstemmelse med de krav, der opstilles i dommen.«

Instituttet har endnu ikke modtaget noget svar fra ministeriet.

AJOUR: Støjberg misinformerede Folketinget

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg kommer på det kommende samråd torsdag også til at forklare, hvorfor hun i et svar til Folketinget i april 2017 undlod at omtale Paposhvili-dommen.

Selv om hendes ministerium på det tidspunkt var blevet gjort opmærksom på, at dommen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol lagde op til en mere liberal praksis om humanitære opholdstilladelser, undlod ministeren helt at nævne dommen, da Johanne Schmidt-Nielsen (EL) havde spurgt til baggrunden for udvisningen den 28. februar 2017 af en afghaner med en alvorlig hjertesygdom.

Jens Elo Rytter fra Københavns Universitet har over for Radio24syv karakteriseret ministerens svar som »ganske enkelt ikke retvisende«.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Benno Hansen
  • Viggo Okholm
  • Anne Eriksen
  • John Hansen
  • Eva Schwanenflügel
  • Carsten Munk
  • Niels Duus Nielsen
Benno Hansen, Viggo Okholm, Anne Eriksen, John Hansen, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tommy Clausen

Inger Støjberg og hendes ministerium er udenfor all fornuftig rekkevide . Ministeriet bør lukkes og sendes til genopdragelse, i allmenlig humanisme og forståelse for andre. Men det er nok formeget at forlange.....

Kim Folke Knudsen, Anne Mette Jørgensen, John Hansen, Eva Schwanenflügel og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar

Nogle relativt få og ubegavede populist-politikere har gjort Danmark til en bananrepublik.

Når sager er til Danmarks fordel, følger man internationale regler og afgørelser ganske nidkært. Men når sagerne går Danmark imod, og det har rigtigt mange sager gjort, så forlanger man, at de internationale regler ændres, og internationale domstole bliver "reformerede".

Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Larsen, Tommy Clausen, Anne Mette Jørgensen, Kim Folke Knudsen, Anne Eriksen, John Hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det er ikke nogle relativt få ubegavede populist-politikere, der er ved at gøre Danmark til en bananrepublik. Det er de personer, der på lovligt demokratisk vis i en vælgerforening har opstillet dem til Folketinget, samt de vælgere, der har stemt dem ind.

Tommy Clausen, John Hansen, Michael Friis og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Finn Egelund, du udvider bare antallet af ubegavede mennesker med det argument - at tro, at racisme er løsningnm på noget som helst er simpelthen ubegavet, punktum.

Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@ Finn Egelund,

Danmark er en slags demokrati på sammen måde som f.eks. Poland og Ungarn, hvor demokratisk valgte politikere nærmest har kidnappet magten på demokratisk vis. Og uanset hvordan man ser på det, er disse sælsomme og groteske politiske situationer udelukkende vælgernes ansvar.

Således er det også vælgernes ansvar, at man ikke for længe siden har etableret en granskende forfatningsdomstol, der har handlekraft til at gribe ind, når situationer sporer ud.
I stedet har vælgerne fuld ud accepteret, at blive holdt endnu længere borte fra deres retmæssige mulighed for at kunne kontrollere politikerne.

Anne Mette Jørgensen, John Hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Gert Romme,
Jeg forstår ikke helt synspunktet om, at det er vælgernes ansvar vi endnu ikke har en forfatningsdomstol. Hvordan skulle almindelige mennesker udvirke dette, uanset hvem de stemmer på ? Eller forestiller du dig et oprør fra befolkningen med krav om en sådan ?
Men du har helt ret i at vi lever i et skin-demokrati, og at vi forlængst burde have oprettet en granskende domstol. Det er fuldstændig skandaløst, som ulovlighederne hober sig op alle steder i samfundets top !

Olav Bo Hessellund, Michael Friis, Tommy Clausen, Anne Mette Jørgensen, Anne Eriksen og John Hansen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Humanitær opholdstilladelse til 77 årige Rokaia og til 70 årige Rahmat nu. At hensætte ældre medborgere i den form for sagsbehandling. Jeg tænker mit, vi er for længst passeret ned under lavmålet. Sagen her viser jo løgnen i Kristian Thulesen Dahls påstand: " PARADIGME SKIFTET ", at vi giver permanent opholdstilladelse til alle og undlader, at sende borgere hjem til det land, som de kommer fra. Fakta check af den politiske dagsorden hos DF er mere påkrævet end nogensinde før. Den danske presse omtaler ikke de her sager, når Danmarks reelle Statsminister Kristian Thulesen Dahl DF holder reklametale for hans Paradigmeskifte. Journalisterne sover tornerosesøvn eller hvad foregår der her i Danmark ? Jeg stiller derfor spørgsmålet her til Kristian Thulesen Dahl DF, er det mennesker som Rahmat og Rokaia, som har for let ved at få permanent opholdstilladelse i Danmark - Svar udbedes venligst ?

Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel, Tommy Clausen og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Inger Støjberg klarer sig fint uden DF. I min verden er den førte politik ondskabsfuld og modbydelig.
Jeg fatter ikke at mine medborgere har så ondskabsfuldt et sind, og er så ubarmhjertige.
De er sgu ligeså nemme at manipulere med, som vi har set rigeligt af i historien og oplever mere og mere. Mennesket har intet med humanisme at gøre.

Kim Folke Knudsen, Frede Jørgensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Ja, gu´fanden er de da synd for Rokaia og Rahmat, ligesom det er synd for de mange millioner andre som også mener at have krav på vestlig pleje, men som situationen er nu, er mange danskere med KOL og demens i direkte livsfare i vores sundhedvæsen, fordi vi har valgt hellere at bruge 100 milliarder årligt på nogle få, som har haft overskuddet til at kommer her.

Hvad enten vi kan lide det eller ej, ER der altså en grænse for hvor mange indvandrere Danmark og Europa kan magte, og det er da en gratis, gloriepudsende omgang bare at erklære sig for "humanist" som i sporet ovenover, og så iøvrigt "argumentere" på et plan som nærmere hører hjemme i Nationen på EB.

@Gert Romme skriver for eksempel: " Men når sagerne går Danmark imod, og det har rigtigt mange sager gjort, så forlanger man, at de internationale regler ændres, og internationale domstole bliver "reformerede"."

Øhh, ja, naturligvis! At varetage Danmarks og danskernes interesser, er faktisk det vores politikere er valgt til, og herunder hører ligeså naturligt, at stramme udlændingepolitikken, så færrest muligt søger hertil.
Og er internationale konventioner i vejen for nationale tiltag, må vi selvfølgelig opsige dem!

Jens Bruun: Er de tikke danske interesser at være human overfor mennesker som lever på lånt tid, fremfor at de på grund af "småpenge" skal sendes tilbage til en hurtig død med flere lidelser? For at være hård så er det ud fra din tankegang vel heller ikke i Danmarks interesse at holde liv i svært demente og KOL patienter af såkaldt dansk oprindelse. I øvrigt så kan du have ret i at vi ikke kan rumme alle, men bare rolig, det bliver heller ikke tilfældet, så lad endelig de sultende og forfulgte rådne op i lejre med tusinder samlet på få kvadratkilometer uden muligheder. De kunne jo bare have undladt at blive født! Undskyld, men jeg blev for en gangs skyld vred!

Kim Folke Knudsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen, Frede Jørgensen og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Jens Bruun,
Er det ikke snarere dig selv, der "argumenterer" på et plan, der nærmest hører hjemme på Nationen ?

Michael Friis

Jens Bruun har en pointe. Det drejer sig om prioritering som politikere er valgt til at tage på vegne af befolkningen. Efterspørgslen er uendelig. Hvor meget skal der bruges på sygdom, hvor meget på uddannelse osv. Hvor er de løsninger der efterspørges? Naturligvis er det let at skyde på indvandrere.
Jeg savner indsats for ar begrænse befolkningstilvæksten på denne utrolige dejlige planet. Problemet med den diskussion er det er let at blive kaldt racist hvis man har en mening.

Eva Schwanenflügel

Michael Friis,
Du har da ret mht befolkningstilvæksten på planeten.
Men problemet er at der ikke gøres noget aktivt for at forebygge uønskede graviditer.
Her er mange problemer forbundet med det.
Fx at den mandlige befolkning fik en eller anden lyst til at iføre sig kondom.
Hvilket også er et problem i den vestlige verden, hvor mænd betaler prostituerede for at afstå fra 'hætten'.

Michael Friis

Måske Kinas tidligere et barns politik som global løsningsforslag og betingelse for samhandel. Eller er det at gå for langt? Og er vi klar til tvangsabort ved overtrædelse? Og skal det også gælde os selv? Husk vi levere længere og længere!

Eva Schwanenflügel

Michael Friis,
Det er mændene det starter med.
Støt kvinderne i diverse lande til økonomisk uafhængighed og lær mændene at bruge kondomer, så det ikke går ud over deres stolthed.