Samlet opposition kalder Anders Samuelsen i samråd om civilsamfundsstøtte i Israel og Palæstina
Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) må nu forklare, hvorfor Danmark afbryder sin civilsamfundsstøtte til en række ngo’er i Israel og Palæstina og fremover vil stille »strammere og klarere betingelser« til ngo’er, der modtager dansk støtte i landene.
De seneste dage har Information afdækket, hvordan der forud for den danske regerings beslutning om at ændre den danske civilsamfundsstøtte i Israel og Palæstina, er blevet lagt et massivt pres af den israelske regering. Det får nu en samlet opposition til at kalde udenrigsminister Anders Samuelsen i samråd.
»Vi må have udenrigsministeren til at slå fast, i hvilken grad Danmark har givet efter over for israelsk pression,« siger den tidligere udenrigsminister og nuværende udenrigsordfører for SF, Holger K. Nielsen.
»Og vi skal have overblik over, hvad det kommer til at betyde for civilsamfundsstøtten i Palæstina fremover,« tilføjer han.
Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Mest læste
Information.dk
Anbefalinger
Anders Graae-
Mads Berg
-
Katrine Damm
-
Bjarne Bisgaard Jensen
-
Anne Eriksen
-
Torben K L Jensen
-
C Munk
-
Eva Schwanenflügel
-
Ervin Lazar
-
Anker Nielsen
-
David Zennaro
-
Dorte Sørensen
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
Hvad er det egentlig, for nogle perverse idéer, der driver dansk udenrigspolitik. i disse år? Ikke blot er afvigerne i Danmark ikke enig med EU i dennes politik, men som det frem herunder, har man også været uenige med flertallet af FN-lande.
Og så går afvigerne nu så langt i Danmark, at de på alle borgernes vegne går enegang sammen med den nuværende svagt fungerende USA-præsident, der lader sit latterlige ego styre landets politik.
For sagen er jo, at ud af FNs 193 medlemslande har 137 officielt anerkendt Palæstina som stat siden 1988. I nyere tid var det Island (2011), Frankrig (2014) og Sverige (2014), der officelt anerkender Palæstina. Og ud over disse, har parlamentarikerne i Spanien, Storbritannien, Irland vedtaget resolutioner, der opfordrer deres landes regeringer til at anerkende Palæstina.
Staten Israel blev oprettet i 1948, trods omfattende protester fra mennesker (palæstinenserne), der boede i området. Og siden 1967 har palæstinenserne levet under israelsk militær besættelse.
Og sammenstød mellem palæstinensere og israelere har været mange og blodige. Derfor er det afgørende spørgsmål i konflikten, hvem der har den største ret til at kontrollere og bo i området. Og dette afgørende spørgsmål bør andre lande deltage i, for ellers bliver Israel siddende på Palæstinas områder, og palæstinenserne forbliver slaver og undermennesker i Israel.
At udenrigsministeren samt dele af V og DF lader sig besnakke af en pro-israelsk lobbyistgruppe med den konsekvens, at ministeriets egen undersøgelse af NGO'erne underkendes og støtten til livsvigtige projekter trækkes tilbage, bør ganske rigtigt sættes under lup.
There is something rotten in the state of Denmark !
Kom nu bare med et valg!
Hør lige denne udtalelse: "Havde de palæstinensiske myndigheder »banket i bordet« omkring proisraelske organisationer, der modtager dansk støtte, havde regeringen reageret på samme måde, forklarer Michael Aastrup Jensen."
Jeg ved udmærket, at rigtig mange politikere behandler os potentielle vælgere og borgere, som maksimal uintelligent og uvidende.
Men her tror Michael Aastrup Jensen tilsynelandende, at vi er næsten ligeså uvidende om udenrigspolitik, som han selv er?
mest
Har regeringen ikke selv en holdning, må man så understøtte andres, da især når israel gerne giver råd og vejledning på flere niveauer.
Mageløse VAT-NISSER, føj!
Der burde faktisk være lovgiving på området for israelsk indblanding da palæstinenserne k forhold til israelerne er totalt svage og ingen modsvar har mod noget som helst.
Den danske udenrigsminister er svag.
Hele den danske udenrigspolitik er svag, lige fra flygtningepolitikken til forsvarspolitikken og ikke mindst svag i støtten til mennesker, der lider under diverse magthaveres måde at behandle mennesker på.
Når et land behandler sin egen befolkning dårligt, vil landets udenrigspolitik blive derefter.
Evnede regeringen at behandle den danske befolkning på en værdig måde, ville landets udenrigspolitik faktisk have været ligedan.
Så ved at se, hvordan vi selv som befolkning bliver behandlet, kan vi se hvordan vort lands udenrigspolitik er og omvendt.