Læsetid: 4 min.

Støjbergs ministerium retter ind efter dom – nu kan udsendte, syge udlændinge søge om ophold igen

De udlændinge, der har fået afslag på humanitært ophold i Danmark i strid med menneskerettighederne, vil nu kunne søge om at få genoptaget deres sag. Ministerium tager endelig konsekvensen af vigtig dom
77-årige Rokaia S. er en dement og statsløs palæstinen- sisk kvinde, der afventer, at udlændingeministeriet efterlever Den Europæiske Menneskeretttighedsdomstols afgørelser om humanitær opholdstilladelse. Hendes historie blev i lørdags beskrevet i Information.

77-årige Rokaia S. er en dement og statsløs palæstinen- sisk kvinde, der afventer, at udlændingeministeriet efterlever Den Europæiske Menneskeretttighedsdomstols afgørelser om humanitær opholdstilladelse. Hendes historie blev i lørdags beskrevet i Information.

Sille Veilmark

8. januar 2018

Udlændinge- og Integrationsministeriet suspenderer alle sager om udsendinger af alvorligt syge udlændinge, der kan have svært ved at få livsvigtig behandling eller medicin i deres hjemlande, i »foreløbig fire uger«. Det skrev ministeriet i weekenden i en pressemeddelelse.

Ministeriet skal bruge de fire uger til at vurdere, hvilke konsekvenser en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) fra december 2016 skal have for de danske regler om såkaldt humanitært ophold. De humanitære opholdstilladelser er en midlertidig opholdstilladelse, der i særlige tilfælde gives til udlændinge, der lider af behandlingskrævende sygdomme eller handicap.

Ifølge dommen er EU’s medlemsstater forpligtet til at undersøge, hvorvidt en alvorligt syg udlænding reelt har mulighed for at få den nødvendige behandling i sit hjemland. Og ikke bare om medicinen eller behandlingen er tilgængelig et sted i deres hjemland. Ellers vil det ifølge dommen være ulovligt at udsende dem.

Dommen tvinger Danmark til at vurdere, om syge udlændinge faktisk har adgang til behandlingen. Det vil blandt andet sige, om de har råd, og om den er tilgængelig inden for en rimelig afstand.

Men som Radio24syv i de seneste uger har afsløret, er Danmark indtil nu fortsat med at udsende alvorligt syge udlændinge uden at skele til, om de faktisk har adgang til behandlingen. Ministeriet har altså ventet i mere end et år med at ændre praksis.

Flere eksperter har vurderet, at det er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Louise Halleskov Storgaard, lektor i EU- og menneskeret ved Aarhus Universitet, vurderer, at de udlændinge, der er blevet udsendt efter at have fået afslag på humanitært ophold i de seneste 13 måneder, nu vil kunne kræve at få genbehandlet deres sag.

»De vil kunne rette henvendelse til de danske myndigheder og bede om at få deres sag genoptaget og behandlet efter den nye praksis,« siger hun.

Fra 200 til tre

Udlændinge- og Integrationsministeriet har tidligere oplyst, at der indtil begyndelsen af november var givet 88 afslag på humanitært ophold i 2017.

Danmark strammede reglerne for humanitært ophold i 2010. Det betød, at syge udlændinge kunne få afslag på humanitært ophold, så længe den nødvendige behandling var tilgængelig et sted i deres hjemland.

Det resulterede i, at Danmark gik fra at give 150-200 humanitære opholdstilladelser om året til at give tre tilladelser i 2016 såvel som i 2017.

Ministeriet forventer at aflevere et notat om fire uger, som gør det klart, hvordan Danmarks nye praksis skal være.

»Det er det, de skulle have gjort, med det samme, de blev opmærksomme på dommen for et år siden,« siger Louise Halleskov Storgaard.

»Det er det, man normalt gør, når der kommer domme fra EU-domstolen og menneskerettighedsdomstolen, som kan have betydning for de danske regler. Man sætter sagerne i bero, og så undersøger man som myndighed, hvordan vi skal forholde os. Det er bare ikke sket her.«

Ministeriet skriver i pressemeddelelsen, at der fortsat vil »gælde en høj tærskel for, hvornår en person ikke kan anses for at have faktisk adgang til behandling«. Den nye praksis skal altså stadig være restriktiv.

Syltede dom

Dommen fra EMD fastslår, at det var i strid med menneskerettighederne, da Belgien forsøgte at udsende en georgisk mand med leukæmi.

Den såkaldte Paposhvili-dom har betydning for, hvordan alle EU-lande skal behandle sager om humanitært ophold til alvorligt syge udlændinge.

77-årige Rokaia S. er en svært dement og statsløs palæstinensisk kvinde, der afventer, at Inger Støjbergs ministerium efterlever Paposhvili-dommen om humanitær opholdstilladelse. Hun har boet i Danmark i ti år, de fleste af dem hos sin søn Khaled Akl, der tager sig af hende til dagligt.
Læs også

Men udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg og hendes ministerium har fået kritik for at sylte dommen.

Dokumenter, som Radio24syv har fået aktindsigt i, viser, at Udlændingestyrelsen allerede i januar 2017 foretog en vurdering af, hvilke konsekvenser dommen ville få for EU-lande som Danmark. Landene ville fremover være forpligtet til både at »tage højde for den generelle situation i hjemlandet, og den enkeltes individuelle forhold«, inden man kunne foretage en udsending.

Mails viser også, at Justitsministeriet flere gange sidste år henvendte sig til Udlændinge- og Integrationsministeriet for at gøre opmærksom på dommen. I april 2017 svarede en souschef fra Udlændinge- og Integrationsministeriet:

»Vi er lagt fuldstændig fladt ned, så vi har ikke haft tid til at kigge nærmere på det endnu«.

Senere samme år underskrev samme souschef ifølge Radio24Syv et afslag på humanitært ophold til en psykisk syg armensk kvinde uden først at vurdere, om hun reelt havde adgang til sin medicin i hjemlandet. Afslaget blev altså givet, selvom ministeriet på dette tidspunkt kendte til Paposhvili-dommen.

Minister skal svare

Inger Støjbeg har også fået kritik for at misinformere Folketinget om reglerne for humanitært ophold.

I april 2017 gav Inger Støjberg et fortroligt svar til Folketinget, hvor det fremgik, at udsendelsen af en hjertesyg afghansk mand var i overensstemmelse med de internationale konventioner, som Danmark er forpligtet til at følge. Det, til trods for, at ministeriet på det tidspunkt kendte til dommen fra EMD.

Udlændingemyndighederne havde ifølge Radio24syvs dækning ikke undersøgt, om manden reelt har mulighed for at skaffe sig sin livsnødvendige medicin i Afghanistan. Alligevel blev han udsendt, og han frygter nu for, hvordan han skal overleve.

Inger Støjberg er kaldt i samråd torsdag i denne uge. Her skal hun blandt andet svare på, hvad der nu skal ske med de udlændinge, der er blevet udsendt i de 13 måneder, hvor ministeriet har forsømt at ændre praksis.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Niels Duus Nielsen
Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Her skal hun blandt andet svare på, hvad der nu skal ske med de udlændinge, der er blevet udsendt i de 13 måneder, hvor ministeriet har forsømt at ændre praksis."

Interessant spørgsmål. De bør selvfølgelig hentes tilbage til Danmark, for Støjbergs regning, og have en kæmpe undskyldning.

Eva Schwanenflügel, Britta Hansen, Ole Frank, Martin Madsen og David Zennaro anbefalede denne kommentar

1. Selve lovændringen fra 2010, hvor man i praksis gik over til at udvise svært syge mennesker fra Danmark helt uanset om de havde en reel mulighed for at skaffe sig deres livsnødvendige medicin i hjemlandet eller ej er det mest skammelige i denne sag. I praksis havde man derved så godt som afskaffet humanitære hensyn.
2. Dernæst kommer det faktum at oplysninger fra EU databasen Medcoi om tilgængeligheden af medicin i diverse lande ikke er offentligt tilgængelige.
En sådan mørklægning af oplysninger er stærkt udemokratisk - særligt når man tager i betragtning, at ministeriet i humanitære sager har en meget fri omgang med sandheden hvad angår medicin tilgængelighed. For nu at sige det pænt.
3. Med de to første forhold in mente er det pinagtigt, at det har taget ministeriet et år, at reagere på dommen fra EMD fra dec. 2016, men det forbavser desværre ikke...
4. Tak til Information for at have bidt sig fast i sagen med en stribe gode og informative artikler. Det lader til, at det har haft større indvirkning på Integrations- og Udlændingeministeriets vilje til at reagere på dommen fra EMD end Justitsministeriets henvendelser desangående. Hvilket i sig selv siger en del om de principper som Udlændinge- og Integrationsministeriet styres efter og sagsbehandler efter: en "går-den- så-går-den" attitude, som er helt uantagelig for et ministerium.

Jesper Sano Højdal, Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen, Werner Gass, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Hans Larsen, jørgen djørup, Ole Frank, Martin Madsen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Lasse Reinholt

Hvor svært kan det være at sende medicinen til deres hjemlande med posten? Eller at få arrangeret, at en lokal person i deres hjemland køber medicinen til dem en gang om måneden?

Martin Madsen

Den største udfordring for Danmark er ikke flygtninge, men skatteunddragelse.

Tue Romanow, Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen, Verner Nielsen, Werner Gass, Britta Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Johanna Haas, Hans Larsen, Gert Romme og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Undrer mig bare over, hvad det egentlig er der gør, at lande som Palæstina ikke er i stand til at tage hånd om egne borgeres velfærd.

Medicin er altså ikke en vestlig opfindelse, og hvis borgere i mellemøstlige lande har behandlingsbehov, må disse lande vel få fingeren ud, og skaffe medicin hjem, hvis de ikke selv kan fremstille den.
Palæstina er jo ikke et fattigt land, eftersom vestlige lande pumper betydelige støttebeløb ind i deres samfund, så hvor havner de mange gode dollars så henne, når de åbenbart ikke kommer borgerne til gode?

Hvor mange alvorligt syge mennesker er der i verden ? Hvor stort er potentialet for kreative menneskesmuglere med speciale i dette segment ?

Eva Schwanenflügel

Eddermame på tide, at ministeriet fik rettet ind !

Johanna Haas, Kim Folke Knudsen, Frede Jørgensen, Hans Larsen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Hvor længe går der inden DF tager denne sag op og kræver en stramning nr. 68 ? VLAK Marionetteater og DF i toenighed: skattelettelser for nye udlændingestramninger. Under normale omstændigheder burde Rokaia og Rahmat tilkendes permanent humanitær opholdstilladelse i Danmark med det samme. Men normalt eksisterer ikke i den danske udlændingepolitik.