Læsetid: 5 min.

Tænketank: Bedre idé at flytte uddannelser end styrelser til provinsen

Det giver politisk mening at flytte uddannelser til provinsen – og måske også økonomisk, viser en analyse fra Kraka. Dog kan regningen bliver større end først antaget
18. januar 2018

De fleste økonomer kan ikke lide det: ideen om at flytte statslige arbejdspladser fra København til provinsen. Det er dyrt. Og selv hvis man er parat til at betale regningen, giver det ikke nødvendigvis et løft til de byer i udkanten, som udflytningen skulle gavne.

Men regeringens plan om at flytte uddannelsesinstitutioner har mere for sig, lyder det fra tænketanken Kraka.

»Argumentet for at udflytte de statstlige styrelser var, at det skulle give vækst i lokalområderne. Man ville gerne stimulere væksten og det private erhvervsliv. Men man hiver jo folk ud af det lokale erhvervsliv for at besætte disse job. Det går nogenlunde lige op,« siger vicedirektør i Kraka Jens Hauch.

»For uddannelsesinstitutionerne er det en smule anderledes: Du har nogle områder, hvor folk måske ikke tager sig en ungdomsuddannelse, fordi de skal transportere sig i halvanden time. Det skaber to problemer. For det første kan man tabe talentmasse. Unge, der skulle have været faglærte, forbliver ufaglærte. For det andet strider det imod et grundlæggende lighedsprincip: Alle skal have adgang til uddannelse. Ungdomsuddannelser og erhvervsskoler kan godt ligge spredt ud. Der er ingen grund til, at de ligger koncentreret.«

Det er påfaldende, at en regering, der har ført kamp mod ’miljøtyranniet’ og skåret ned på området, flytter Miljøstyrelsen væk fra hovedstaden
Læs også

Jens Hauch nævner, at unge mennesker på en erhvervsskole typisk bor hjemme og kan være mere knyttet til hjemmet:

»Så er det altså en større beslutning pludselig at skulle flytte eller rejse til en anden by for at uddanne sig.«

Kraka har fem synspunkter på udflytningen af statslige arbejdspladser. Den første gælder udflytningen af for eksempel styrelser.

1. Der kan ikke forventes nogen positiv nettoeffekt på den private beskæftigelse i lokalområderne

Det skyldes, at to modsatrettede effekter udligner hinanden. På den ene side opstår der en øget lokal efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser enten som et resultat af en forøgelse i lokal bosætning (via forbrug) eller direkte fra den udflyttede institution. På den anden side er tilflytningen beskeden – typisk flytter 10-20 pct. af medarbejderne med – og de resterende medarbejdere trækkes i vidt omfang ud af det eksisterende private erhvervsliv. Samlet set udligner de to effekter hinanden sådan, at nettoeffekten for det lokale private erhvervsliv kan forventes at være tæt på nul.

Konklusionen bygger bl.a. på en større evaluering af en britisk udflytning af 25.000 offentlige stillinger. I løbet af 2004-2010 har man ændret den geografiske placering ved at flytte arbejdspladserne fra London og Sydøstengland til andre områder af landet.

Det er endnu for tidligt at evaluere første runde af den danske udflytning, vurderer Kraka, men de foreløbige erfaringer fra denne og tidligere udflytninger af bl.a. Sikkerhedsstyrelsen peger på, at kun få medarbejdere flytter med. Det er derfor sandsynligt, at ganske mange medarbejdere vil skulle trækkes ud af det lokale private arbejdsmarked.

2. Der er økonomiske argumenter for ikke at flytte statslige arbejdspladser ud

Man må forvente, at en større geografisk spredning af arbejdspladser samlet set vil have en negativ effekt på produktiviteten. Det skyldes, at en høj jobkoncentration – som i de større byer – giver en høj produktivitet på grund af vidensdeling og bedre match mellem ansat og job. Det kaldes ’samlokaliseringseffekter’ og er det mest tungtvejende økonomiske argument imod at flytte arbejdspladser væk fra storbyer.

Indflytning, ikke udflytning, insisterede innovationsminister Sophie Løhde (V) og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på at kalde flytningen af statslige arbejdspladser på pressemødet onsdag.
Læs også

»Hvis vi klumper os sammen i byerne, bliver vi mere produktive,« siger Jens Hauch:

»Virksomhederne har mere kontakt med hinanden. Personer har mere kontakt med hinanden. At folk flytter fra land til by er grundlæggende godt og giver os produktivitet. Uanset hvordan man ser på det, mister man noget.«

3. Det er politisk legitimt at ønske større sammenhængskraft

Det er politisk legitimt at understøtte demokratiet ved at udflytte arbejdspladser, også selv om det er forbundet med en vis økonomisk omkostning. Der er dog ingen evidens for, at udflytningen af – set i en større sammenhæng – relativt få statslige arbejdspladser skulle ændre på en oplevelse i dele af Danmark af, at man ikke er en del af udviklingen i landet, eller at man er fjernt fra de landspolitiske beslutninger.

En nylig Kraka-analyse peger på, at det i særlig grad er dele af Vest- og Midtjylland, der har oplevet en stor international udflytning af private arbejdspladser. Og der er en underliggende tendens til, at befolkningen flytter fra landområder til de større byer.

Begge dele bidrager positivt til vores produktivitet, men kan også bidrage til en oplevelse i nogle områder af at blive ’overset’.

4. Flytteomkostningerne er høje – og højere end ventet

De økonomiske omkostninger ved at udflytte statslige arbejdspladser er betydeligt større, end man i første runde havde forventet. Derfor er der god grund til at holde vågent øje med, hvor mange midler der afsættes til udflytningen i denne omgang.

Omkostningerne kan antage to former: direkte økonomiske eller som følgevirkninger af mistede kompetencer. Hvis den økonomiske omkostning ikke bæres af staten, bæres den af institutionen selv og vil give sig udslag i et forringet serviceniveau. Erfaringsmæssigt flytter kun få medarbejdere med. Det giver et midlertidigt kompetencetab. Effekten kan være permanent, da udflyttede institutioner må tiltrække arbejdskraft fra et mindre arbejdsmarked med deraf følgende risiko for ringere jobmatch. Også dette vil forringe institutionens serviceniveau.

Jens Hauch: »Det er relativt dyrt at flytte ud. Det er vigtigt, at man politisk er helt åben om, at man vil betale for det. I første runde af udflytningen af statslige arbejdspladser undervurderede man omkostningerne.«

5. Det er bedre at flytte uddannelsesinstitutioner end styrelser til provinsen

Det Økonomiske Råd har understreget vigtigheden af, at der er et bredt udbud af ungdomsuddannelser i hele landet. Dels for ikke at tabe talentmasse, dels for at sikre grundlæggende lighedsprincipper. Et tilsvarende argument gælder for erhvervsskolerne.

International forskning peger på, at der kan være større positive lokale jobeffekter ved udflytning af universiteter. Universiteter øger uddannelsesniveauet i lokalområdet. Flytning efter uddannelsesforløb dæmper dog effekten, som ellers skulle være flere kandidater fra universiteter i regionen. Placeringen af et universitet i et givet område har som sideeffekt bl.a. øget produktivitet, højere arbejdsindkomster og mere innovationen i lokalområdet. Virksomheder placerer sig typisk tæt på universiteter for at drage nytte af både sideeffekter og universiteternes produktion af højtuddannet arbejdskraft.

»Universiteter giver spinoffvirksomheder, hvor forskere starter deres egen lille virksomhed og kører derudad eller interagerer med det lokale erhvervsliv. Det kan være man laver en lille pilot plant, der kører i lokalområdet. Udflytningen af universiteter kan faktisk være en god idé, hvis ikke man gør det hovedløst.«

Jens Hauch mener, at man skal tænke sig grundigt om.

»Man kan ikke bare tage en hvilken som helst uddannelse og bare flytte den til Langtbortistan. Det er ikke sådan, det virker. Men at uddanne laboranter i Kalundborg virker indlysende rigtigt. At flytte uddannelsesinstitutioner ud kan have nogle positive lokale effekter, og det er i hvert fald bedre end styrelser. Dermed ikke nødvendigvis sagt, at Kraka giver sin ubetingede tilslutning.« 

– Det lyder alligevel som en noget lunken og forbeholden anbefaling?

»På erhvervsskoleområdet er der gode argumenter for at flytte ud. Elefanten i lokalet er det politiske projekt: sammenhængskraft. Der må man bare anerkende, at Midt- og Vestjylland er hårdere ramt end andre områder af den internationale udflytning af private arbejdspladser. Sønderjylland er hårdere ramt af indvandringen. De er påvirket mere end andre. Det er ikke kun en følelse, det er sandt. Der er udliciteret flere arbejdspladser her, og der er kommet betydeligt flere udlændinge på arbejdsmarkedet i Sønderjylland.«

Serie

Udflytning af statslige arbejdspladser

Regeringen har offentliggjort to udflytningsrunder af statslige arbejdspladser.

Første runde i 2015 udgjorde ifølge Finansministeriet udflytning af 3.900 arbejdspladser. Anden runde blev lanceret den 17. januar 2018 uden evaluering af første runde, fordi regeringen – med statsminister Lars Løkke Rasmussens ord – »politisk vil det her«. Med tiden vil anden udflytningsrunde samlet resultere i udflytning af godt 4.000 arbejdspladser. Regeringen vil samtidig udflytte 500-1.000 uddannelsespladser.

Her kan du læse, hvad Information tidligere har skrevet om udflytningen, ligesom vi løbende følger udviklingen.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Aagaard
  • Christian De Thurah
Hans Aagaard og Christian De Thurah anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Staten er ikke en ordentlig arbejdsgiver.
Der var ingen medarbejdere i de institutioner der nu skal flyttes, som fik anden information end den de så i gårsdagens nyheder på TV. Ligesom sidst er det kommet fuldstændig bag på alle, og de har slet ikke haft mulighed for at forberede sig i god tid.
Så naturligvis vil et fåtal flytte med, også fordi de har for dybe rødder til at rive dem op.
Og igen, hvad gavner det overhovedet udkantsområderne at statslige arbejdspladser flytter til andre store byer? Var det ikke en bedre idé at skabe helt nye arbejdspladser? Flere uddannelsesinstitutioner og skoler? Opkvalificere ufaglærte?
Nej, dette er et vælgerbedrag, og skal kun gavne politikerne. Det kommer ihvertfald ikke til at gavne Danmark.

Mogens Holme, Kim Houmøller, Torben K L Jensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Et par spørgsmål står tilbage her:
kan det tænkes at den omtalte lavere produktivitet (pga manglende 'samlokeringseffekt') udlignes af lavere omkostninger (husleje mm) og færre sygedage, som jeg har hørt sagt?
De nye offentlige arbejdspladser trækker folk fra de lokale private arbejdspladser: ".... man hiver jo folk ud af det lokale erhvervsliv for at besætte disse job" - hvad bliver der af disse arbejdspladser - nedlægges de, eller tiltrækker folk andre steder fra? Matcher de nye arbejdspladser arbejdskraften på disse lokale private arbejdspladser?
Et aspekt virker klart: der er alt for lidt forberedelsestid for de berørte medarbejdere, de inddrages for sent, både de nuværende og de fremtidige.

Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

At folk flytter fra land til by er grundlæggende godt og giver os produktivitet.

Det kan da godt være at 'produktiviteten' har godt af det. Men har man spurgt menneskene, har man taget de sindssyge boligpriser med i betragtning, har man målt nogen mental produktivitetsforøgelse' af at mennesker bliver stuvet sammen i små bokse ovenpå hinanden, har man undersøgt de sociale og mentale konsekvenser af storbyliv fremfor ro?

Christel Larsen, Eva Schwanenflügel og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Tror "man" er ret ligeglade med konsekvenserne for både konsekvenserne af storbyliv og de fremtidige forflyttelser/ de ansattes behov.

Man ønsker kun at fremme eget behov og her mener jeg regeringen - styrelsen og deres yndling - væksten. Samtidig kan man maskere ønskede og vedtagne regler/ love, som er blevet kritiseret for skade på natur/ landbrugets ulovligheder/ tilladelser og samtidig prale af at man udjævner uligheder i de geografiske områder af Danmark.

Et win - win situation - og en tydelig markering af et eskalerende hykleri...

Christian De Thurah

Det, der mangler mange steder i provinsen, er uddannelsesinstitutioner over gymnasieniveau. Hvis der var nogle flere af den slags lokalt, f.eks. seminarier, ville det modvirke affolkningen i en vis grad. Men det skal være hele, afsluttede uddannelser, så der er en chance for, at folk søger job lokalt, når de er færdige, ikke halve uddannelser, som regeringen har lagt op til. Her bliver man alligevel nødt til at flytte efter et par år, og så er det tvivlsomt, om man kommer tilbage.

Anne Eriksen, Ib Christensen, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Omstillingsparathed kræver robusthed, begge ord bruges i flæng af regeringen. Man må da håbe de fleste er så robuste at de kan finde andet arbejde i en fart. Hvordan det går med Lønmodtagernes Garantifond, der flytter uden medarbejdere bliver spændende. Uden medarbejdere kan opsagte fra konkursramte virksomheder, se i vejviseren efter deres løn. Lars Løkke er nok bedøvende ligeglad!

Anne Eriksen, Mogens Holme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Læs lige dette ræsonnement og tænk så:

"Man må forvente, at en større geografisk spredning af arbejdspladser samlet set vil have en negativ effekt på produktiviteten. Det skyldes, at en høj jobkoncentration - som i de større byer - giver en høj produktivitet på grund af vidensdeling og bedre match mellem ansat og job.".

1) Så ud fra denne logik skulle Lego have beholdt hele sin produktion og udvikling i Billund.

2) Og Lego, Grundfos, Vestas eller Danfos skulle altså have produtktivitetsproblemer fordi de ligger i Billund, Bjerringbro eller Nordborg?

Der er vist intet argument, som er for underlødigt for Københavner-DJØFerne.

Anne Eriksen, Ib Christensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Seminarier skrives der. Det er da vist år og dag siden der var et sådant. Læreruddannelsen er meget decentraluseret og har altud været det og lærere er der brug for overalt. Hvis der ikke er stillinger i provinsen så hjælper det da ikke at uddanne de unge der. I Kalundborg har Novo en
stor afdeling og der er der brug for arbejdskraft med høj uddannelse, her giver det mening at lave en uddannelse der er brug for. Det er da logisk at lægge en række styrelser i områder hvor der er brug for dem og når Landbohøjskolen ikke for mange år siden blev flyttet til Aarhus så var det da fordi konerne ikke ville væk fra København. At miljøstyrelsen skal ligge og rode rundt i København er vist heller ikke så logisk.

Ib Christensen

-"Når man lyver om hvad problemer er, bliver løsningerne også til løgne"

Kan nogen mon huske hvorfor alle uddannelserne blev presset samme i få byer, såsom Roskilde, for ganske få år siden, med massive problemer med studie boliger til følge?

Jeg spørger fordi, lyver man har man problemet med, at huske til hvem man fortalte hvilken løgn. Men lyver man ikke, er det blot sandheden man skal gengive igen. Og jeg har indtryk af, man ikke kan huske begrundelsen der blev brugt for netop, at fjerne uddannelserne fra provinsen. Og at vi nu skal bruge ressourcer på at flytte dem tilbage er fordi løsningen dengang også er en løgn.

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar